Hvis et barn på ulovlig vis er blevet bortført til eller på ulovlig vis tilbageholdes i en anden medlemsstat end den, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted før bortførelsen, finder Haagerkonventionen af 1980 anvendelse, som suppleret af kapitel III og IV i Bruxelles IIb-forordningen.
Hvordan er EU-reglerne med til at forhindre, at børn bortføres?
Retten i det land, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted før bortførelsen, vil fortsat være ansvarlig for spørgsmål vedrørende forældreansvar såsom forældremyndighed og samværsret, indtil bortførelsessagen er afsluttet. Formålet hermed er at undgå, at forældre bortfører deres barn i håb om en mere gunstig afgørelse ved retten i deres eget land.
Hvordan kan en forælder få et bortført barn tilbage?
Der findes centrale myndigheder i alle EU-lande, som hjælper forældre, der er ofre for børnebortførelser over grænserne. Det er muligt at iværksætte en procedure for tilbagegivelse af barnet. I disse tilfælde skal retten træffe afgørelse i sagen senest seks uger, efter at sagen er indbragt for retten. Retten bør give børn, der er i stand til at give udtryk for egne synspunkter, mulighed for at blive hørt under sagen.
Kan en domstol i det land, som barnet er blevet bortført til, nægte tilbagegivelse af barnet?
Retten i det land, som barnet er blevet bortført til, kan kun nægte, at barnet tilbagegives:
- hvis der ikke var tale om en ulovlig fjernelse eller tilbageholdelse (jf. artikel 3 i Haagerkonventionen af 1980)
- hvis den tilbageblevne forælder ikke faktisk udøvede forældremyndigheden, da bortførelsen fandt sted (jf. artikel 13, stk. 1, litra a), i Haagerkonventionen af 1980)
- hvis der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil udsætte barnet for fysisk eller psykisk skade (jf. artikel 13, stk. 1, litra b), i Haagerkonventionen af 1980). Tilbagegivelsen kan imidlertid ikke forhindres, hvis der er truffet passende foranstaltninger til at beskytte barnet. Hvis retten finder, at barnet ikke bør tilbagegives, skal den kontakte retten i det land, hvor barnet blev bortført (jf. artikel 27, stk. 3, i Bruxelles IIb-forordningen)
- hvis barnet modsætter sig tilbagegivelse (jf. artikel 13, stk. 2, i Haagerkonventionen af 1980)
- hvis tilbagegivelsen ikke er forenelig med grundlæggende principper i den anmodede stat til beskyttelse af menneskelige friheder og rettigheder (jf. artikel 20 i Haagerkonventionen af 1980).
Retten i det land, hvor barnet er blevet bortført, træffer den endelige afgørelse under hensyntagen til den anden rets beviser og begrundelse. Retten skal også høre barnet og begge parter.
Vil rettens afgørelse automatisk kunne fuldbyrdes?
Den endelige afgørelse fra retten i hjemlandet anerkendes automatisk og kan fuldbyrdes i det andet EU-land, uden at der kræves en erklæring om eksigibilitet ("afskaffelse af eksekvatur"), forudsat at retten har udstedt en tilsvarende attest som omhandlet i Bruxelles IIb-forordningen.
Praktisk vejledning i anvendelsen af Bruxelles IIb-forordningen findes på denne side: Publikationer fra Det Europæiske Retlige Netværk
Relevante links:
- Centralmyndighedernes behandling af tilbagegivelsessager
- Domstolenes behandling af tilbagegivelsessager
- Find den centrale myndighed i dit EU-land og anden relevant information
- Praktisk vejledning i anvendelsen af Bruxelles IIb-forordningen
- Brochure om grænseoverskridende bortførelse af børn iværksat af en forælder
- Familiemægling
- Haagerkonferencen om International Privatret – Child Abduction Section