1 Hvilke EU-regler finder anvendelse?
Når et barn er blevet ført til eller tilbageholdes i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor barnet normalt boede før bortførelsen, og dette er sket i strid med en anden persons forældremyndighed, finder Haagerkonventionen af 1980 anvendelse, suppleret af kapitel III og IV i Bruxelles IIb-forordningen. Forordningen finder anvendelse i alle EU-lande med undtagelse af Danmark.
Du kan finde den praktiske vejledning i anvendelsen af Bruxelles IIb-forordningen på denne side: EJN's publikationer.
2 Hvad er de centrale myndigheder, og hvordan kan der indgives ansøgninger om tilbagegivelse?
De centrale myndigheder er offentlige organer, som hver medlemsstat udpeger for at lette det administrative og retlige samarbejde i grænseoverskridende familiespørgsmål. Du kan finde den centrale myndighed i din medlemsstat via linket nederst på siden.
Enhver person, institution eller ethvert andet organ, som gør gældende, at et barn er blevet bortført eller tilbageholdt i strid med forældremyndigheden, kan anmode enten den centrale myndighed i den medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, eller den centrale myndighed i enhver anden medlemsstat om bistand til at sikre tilbagegivelsen af barnet.
Ansøgningen skal indeholde:
- oplysninger om identiteten af ansøgeren, og barnet samt om den person, som påstås at have bortført eller tilbageholdt barnet
- barnets fødselsdato, hvis den kendes
- grundlaget for ansøgerens krav om tilbagegivelse af barnet
- alle tilgængelige oplysninger om barnets opholdssted og om identiteten på den person, som barnet formodes at være hos.
Anmodningen om tilbagegivelse ifølge Haagerkonventionen af 1980 findes her.
3 Hvad er den centrale myndigheds vigtigste opgaver i sager om bortførelse af børn?
De centrale myndigheder spiller en støttende rolle under hele sagen om tilbagegivelse. De samarbejder med de centrale myndigheder i andre medlemsstater og fremmer samarbejdet mellem kompetente domstole og administrative myndigheder, så barnet hurtigt kan blive tilbagegivet.
De centrale myndigheder kan bl.a.:
- hjælpe med at finde barnet, hvis opholdsstedet er ukendt
- kontakte den anden forælder eller myndighederne i den anden medlemsstat
- opfordre til mægling og andre former for alternativ tvistbilæggelse
- oplyse om retlige procedurer og om mulighederne for retshjælp
- videresende ansøgningen til den kompetente domstol
- samarbejde med domstole og myndigheder i begge medlemsstater gennem hele processen.
4 Hvordan fungerer samarbejdet mellem de centrale myndigheder?
Når de centrale myndigheder modtager en fuldstændig ansøgning om tilbagegivelse, videresender de den uden ophold til de centrale myndigheder i den medlemsstat, som barnet er blevet ført til.
Den anmodede centrale myndighed skal inden for fem arbejdsdage bekræfte, at ansøgningen er modtaget, og oplyse, hvilke indledende skridt der tages. Om nødvendigt kan der anmodes om yderligere dokumenter.
Den anmodede centrale myndighed vil derefter enten videresende ansøgningen til den kompetente domstol eller oplyse ansøgeren om, hvad der skal gøres for at indlede en sag om tilbagegivelse. Det kan, når det er relevant, bl.a. være at oplyse om den kompetente domstol, om der er mulighed for retshjælp eller advokatbistand, eller om sagen kan løses i mindelighed.
Vælg det relevante lands flag for at få detaljerede nationale oplysninger.
5 Relevante links
- Domstolenes behandling af tilbagegivelsessager
- Find den centrale myndighed i dit EU-land og andre relevante oplysninger
- Praktisk vejledning i anvendelsen af Bruxelles IIb-forordningen
- Folder om grænseoverskridende bortførelse af børn iværksat af en forælder
- Familiemægling
- HCCH's afsnit om børnebortførelser