Småkrav

I henhold til § 599 i lov nr. CXXX af 2016 om indførelse af den civile retsplejelov (a polgári perrendtartásról szóló 2016. évi CXXX. törvény, herefter "retsplejeloven'" har distriktsdomstolen i det område, hvor den regionale domstol (törvényszék székhelyén működő járásbíróság) er beliggende, og i Budapest den centrale kredsdomstol i Buda, enekompetence i forbindelse med den europæiske småkravsprocedure.

For så vidt angår procedurens indledning fastsættes det i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure (herefter "forordningen"), at fordringshaveren indleder den europæiske småkravsprocedure ved at udfylde anmodningsformular A i bilag I til forordningen og indgive den til den kompetente ret direkte eller pr. brev eller ved anvendelse af ethvert andet kommunikationsmiddel, som f.eks. fax eller e-mail, eller en hvilken som helst anden elektronisk teknologi, der accepteres af den medlemsstat, hvor proceduren indledes (forordningens artikel 4, stk. 1).

Det fremgår af forordningens bestemmelser, at anmodningen skal indgives skriftligt. Når anmodningsformular A er udfyldt, kan den indleveres til retten, sendes til retten med posten eller overføres elektronisk, som forklaret i afsnittet om artikel 25, stk. 1, litra d).

§ 600, stk. 1, i retsplejeloven bestemmer desuden, at fordringshaveren også kan indgive kravet mundtligt for den distriktsdomstol, der har kompetence til at påkende søgsmålet, og det registreres derefter af denne ved hjælp af en formular til brug i disse tilfælde. Denne bestemmelse er i overensstemmelse med forordningens artikel 11, der indeholder bestemmelser om praktisk hjælp til udfyldelse af formularer.

I henhold til § 6 i justitsministerens bekendtgørelse nr. 14/2002 af 1. august 2002 om indførelse af regler for retsadministration (herefter "bekendtgørelse om retsadministration") varetager kontoret alle hverdage en modtagetjeneste, hvis åbningstider fastsættes af retskredsens formand, eller for så vidt angår distriktsdomstolene formanden for den regionale domstol. En informationstavle skal anbringes på et tilgængeligt sted i retsbygningen og skal angive åbningstider, præcisere hvor og hvordan borgerne kan fremsætte deres krav eller klager, hvornår og til hvem de skal henvende sig for at opnå oplysninger, hvem der har bemyndigelse til at modtage en akt, og på hvilket tidspunkt og i hvilket lokale, og oplyse om, at alle akter også kan indleveres i en postkasse, der stilles til rådighed i retsbygningen. Retten kan ligeledes afgive oplysninger elektronisk og offentliggøre dem på internettet.

I henhold til ovennævnte bekendtgørelse fra justitsministeren yder domstolene praktisk bistand i åbningstiderne, og der findes yderligere oplysninger på webstedet http://www.birosag.hu/.

I henhold til lov nr. LXXX af 2003 om retshjælp (herefter "lov om retshjælp"), yder den juridiske rådgiver bl.a. juridisk rådgivning til borgerne eller udfærdiger retsakter og andre dokumenter. Staten afholder eller forudbetaler de hermed forbundne honorarer og udgifter, som er fastsat ved lov, på borgernes vegne. Borgeren kan modtage denne hjælp, hvis vedkommende har behov for juridisk rådgivning for at få klarhed over sine proceduremæssige rettigheder og forpligtelser eller skal udfærdige en retsakt med henblik på senere at skulle afgive en erklæring til retten og tilhører den personkategori, der er omhandlet i § 4-9 i lov om retshjælp, og vedkommendes indkomst ikke overstiger det beløb, der er angivet i disse paragraffer, og ingen af de udelukkelsesgrunde, der er opstillet i § 10 i loven om retshjælp, finder anvendelse.

Når en procedure allerede er indledt, sikrer staten i medfør af § 11, stk. 1, i lov om retshjælp, at fordringshaveren, skyldneren, en intervenient (person, der er blevet indkaldt til at intervenere), en interesseret part, sagsøgeren og sagsøgte repræsenteres af en advokat og udbetaler eller afholder omkostningerne på den pågældende parts vegne i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser. Ud over betingelserne i loven om juridisk bistand anses en person ligeledes for at være berettiget til juridisk bistand, når vedkommende modtager retshjælp. Borgeren kan modtage bistand, hvis han ikke alene er i stand til at varetage sine interesser i retssagen og til effektivt at håndhæve sine proceduremæssige rettigheder som følge af manglende juridisk kendskab eller sagens kompleksitet.

Forordningens artikel 13 indeholder regler om forkyndelse af dokumenter og andre former for skriftlig kommunikation.

For at sikre, at der i retssager så vidt muligt kommunikeres med retten elektronisk, er det i henhold til den civile retsplejelov enten muligt eller obligatorisk at kommunikere elektronisk med retten. Ifølge reglerne i den civile retsplejelov og i overensstemmelse med bestemmelserne under litra e) kan parten eller dennes repræsentant vælge at kommunikere elektronisk — og i tilfælde, hvor elektronisk kommunikation er obligatorisk, skal de kommunikere elektronisk — med retten i retssagen (herefter under ét "den person, der kommunikerer elektronisk").

Den person, der kommunikerer elektronisk, indsender anmodningen og alle andre dokumenter og dokumentbeviser til retten via hjælpetjenesten til indgivelse af formularer (ved at udfylde de elektroniske formularer i overensstemmelse med de tekniske specifikationer og samtidig lade sig identificere elektronisk).

Den elektroniske kommunikation med domstolene sker via tre kommunikationskanaler:

— via den lagringsplads, der er forbundet med registrering i det centrale personregister (Központi Ügyfél-regisztrációs Nyilvántartás, KÜNY) (lagringsplads, som udgør en sikker forkyndelsesadresse og stilles til rådighed for borgerne med henblik på deres personlige administrative henvendelser — den tidligere kundegateway (Ügyfélkapu))

— via den administrative lagringsplads (Hivatali tárhely) (lagringsplads, som stilles til rådighed for de administrative myndigheder og bruges til elektronisk kommunikation)

— via virksomhedsskranken (Cégkapu) (lagringsplads, som stilles til rådighed for økonomiske aktører, advokater, europæiske jurister og patentadvokater, og som udgør en sikker forkyndelsesadresse).

En fysisk person kan anmode om registrering i det centrale personregister (Központi Ügyfél-regisztrációs Nyilvántartás, KÜNY) ved registreringsmyndigheden (en statslig myndigheds kontorer, civilstandsregistret, skatteforvaltningens kontorer, diplomatiske repræsentationer, visse postkontorer) eller elektronisk, hvis vedkommende er i besiddelse af et gyldigt ID-kort udstedt efter den 1. januar 2016. Ved personlig registrering skal der bruges en form for officiel ID (ID-kort, pas, kørekort) og en e-mail-adresse. Udenlandske statsborgere, som ikke er underlagt registrering i registret for personoplysninger og bopælsadresser, identificeres ved hjælp af et pas eller en ungarsk opholdstilladelse. Statsborgere i EØS-medlemsstater, som ikke er underlagt registrering i registret for personoplysninger og bopælsadresser, identificeres ved hjælp af et pas eller et andet identifikationsdokument. Ved registrering skal den pågældende kunne dokumentere sin identitet og ved sin underskrift acceptere, at hans oplysninger behandles. Derefter kontrollerer centralkontoret de afgivne oplysninger i registret for personoplysninger og bopælsadresser (eller når der er tale om udlændinge, som ikke er indført heri, i udlændingeregistret). Ud over disse oplysninger skal der registreres et unikt brugernavn og en e-mail-adresse, hvor den fysiske person modtager den unikke kode, der skal bruges til at logge på første gang.

For både virksomhedsskranken (Cégkapu) og den administrative lagringsplads (Hivatali tárhely) gælder det, at brugerne skal have en særlig ret til at bruge dem. Den administrative lagringsplads kan bruges af de organisationer, der er tilkoblet det centrale system. Virksomhedsskranken kan anvendes af de økonomiske aktører og retlige repræsentanter.

Hvis formanden for den nationale domstolsstyrelse (Országos Bírósági Hivatal, herefter "OBH") har oprettet en formular til indgivelse af en given anmodning, skal den person, der kommunikerer elektronisk, indgive anmodningen på den dertil oprettede formular. Hvis ikke der er oprettet en formular, skal den person, der kommunikerer elektronisk, indgive anmodningen og dens bilag i et af de formater, som formanden for OBH har godkendt, og som er offentliggjort på domstolenes centrale websted (http://www.birosag.hu/). Hvis man vil downloade formularerne, skal man installere rammeprogrammet til udfyldelse af formularer (Általános Nyomtatványkitöltő Keretprogram, ÁNYK) og vedhæfte elektroniske dokumenter. Anmodningen og dens bilag skal forsynes med en elektronisk signatur eller bekræftes ved anvendelse af en identifikationsbaseret dokumentautentificeringstjeneste (AVDH), inden de sendes til retten. I den praktiske vejledning på domstolenes centrale websted kan man finde hjælp til at udfylde formularen. Hvis ikke det indgivne dokument opfylder IT-kravene, sendes der under indgivelsesprocessen en meddelelse direkte til den person, der kommunikerer elektronisk. Hvis det dokument, der indgives af den person, der kommunikerer elektronisk, opfylder IT-kravene, modtager den person, der kommunikerer elektronisk, en bekræftelse af modtagelsen via forkyndelsessystemet, og det indgivne dokument anses for modtaget af retten på den dato og det tidspunkt, der er anført på modtagelsesbeviset. Retten sender via forkyndelsesystemet en automatisk modtagelsesbekræftelse for det indgivne dokument til den person, der kommunikerer elektronisk (§ 75/C i bekendtgørelsen om domstolenes sagsforvaltning).

Den person, der kommunikerer elektronisk, modtager på sin e-mail-adresse en meddelelse om, at vedkommende har fået forkyndt et dokument, som han kan modtage ved at åbne linket til det pågældende dokument. Når linket åbnes, genereres der et elektronisk modtagelsesbevis med navnet på afsender og modtager, sagsnummeret og datoen for dokumentets modtagelse, som både sendes til retten og til den person, der kommunikerer elektronisk. Det elektroniske modtagelsesbevis og postens modtagelsesbevis som omhandlet i den civile retsplejelov svarer til det modtagelsesbevis, der er nævnt i forordningens artikel 13, stk. 1. Hvis det af forkyndelsessystemet fremgår, at dokumentet ikke er modtaget trods fremsendelse af to underretninger herom, anses dokumentet for at være forkyndt på den femte hverdag efter datoen for den anden underretning.

Forordningens artikel 13 indeholder regler om forkyndelse af dokumenter og andre former for skriftlig kommunikation.

For at sikre, at der i retssager så vidt muligt kommunikeres med retten elektronisk, er det i henhold til den civile retsplejelov enten muligt eller obligatorisk at kommunikere elektronisk med retten.

I henhold til henvisningsbestemmelsen i § 608 i den civile retsplejelov er de kategorier af personer, der er forpligtet til at kommunikere elektronisk, fastsat ved lov nr. CCXXII af 2015 om generelle regler vedrørende elektroniske procedurer og tillidstjenester (herefter "loven om elektroniske procedurer").

I henhold til § 9, stk. 1, i loven om elektroniske procedurer er følgende forpligtet til at kommunikere elektronisk, medmindre en lov eller international aftale bestemmer andet på grundlag af en forpligtelse i en international aftale:

a) som klienter:

aa) økonomiske enheder

ab) staten

ac) lokale forvaltninger

ad) budgetenheder

ae) anklagere

af) notarer

ag) offentligretlige juridiske personer

ah) andre administrative myndigheder, der ikke henhører under litra ac) til ag), og

b) klienternes retlige repræsentanter.

I henhold til § 608, stk. 2, og § 75, stk. 1, i den civile retsplejelov opfattes følgende som retlige repræsentanter:

a) advokaten og advokatkontoret

b) den juridiske rådgiver for advokatstanden på de områder, der er fastsat i loven om advokaterhvervet

c) dommeren og justitssekretæren, der er bemyndigede til at repræsentere den juridiske person i retssager

d) anklageren, der er bemyndiget til at repræsentere anklagemyndigheden

e) advokatfuldmægtigen og retssekretæren (hvis de har bemyndigelse til at handle inden for rammerne af et søgsmål i henhold til retsplejeloven) og

f) enhver anden ved lov fastsat person.

§ 74, stk. 1, i lov nr. XCIII af 1990 om sagsomkostninger (herefter "loven om sagsomkostninger") tillader i alle retssager (uanset om den anlægges via et fysisk dokument eller et elektronisk dokument), den part, der anlægger sagen – efter eget valg og forudsat at de tekniske vilkår muliggør dette – at betale sagsomkostningerne ikke i form af et afgiftsmærke, men elektronisk via det elektroniske betalingssystem (elektronikus fizetési és elszámolási rendszer, herefter "EFER"). EFER er en central elektronisk betalingstjeneste (med et tilknyttet system for afvikling), som gør det muligt for kunderne at opfylde deres betalingsforpligtelser i forbindelse med deres elektroniske administrative henvendelser over for de organer, der forestår den elektroniske administration, enten elektronisk, med et bankkort, et virtuelt bankkort eller via en onlinebank.

I henhold til § 42, stk. 1, i lov om sagsomkostninger beløber sagsomkostningerne sig almindeligvis til 6 % af værdien af tvistens genstand i forbindelse med en søgsmålsprocedure og 3 % af værdien af tvistens genstand i forbindelse med procedurer, som ikke har karakter af tvistemål. Klagegebyret beløber sig til 8 % af værdien af tvistens genstand, når der iværksættes appel af en dom, i overensstemmelse med § 46, stk. 1, i lov om sagsomkostninger.

Det ordinære retsmiddel med henblik på forordningens anvendelse er appel, mens de ekstraordinære retsmidler er anmodninger om ekstraordinær genoptagelse og anmodninger om prøvelse.

Appellanten skal indlede proceduren i anden instans med et appelskrift, som indgives skriftligt til retten i første instans. Der kan iværksættes appel af den part eller den person, som er omfattet af afgørelsen, for den del af afgørelsen, der vedrører den pågældende. Der skal appelleres senest 15 dage efter afgørelsens forkyndelse.

Appelskriftet skal indeholde nummeret på den anfægtede dom, den del af den anfægtede dom, der er omhandlet af appellen, en udtrykkelig anmodning, som præciserer, på hvilken måde og af hvilke grunde retten i anden instans bør ændre eller ophæve den anfægtede del af førsteinstansdommen, den tilsidesættelse af de materielle bestemmelser og procedurereglerne, som appellen er støttet på, medmindre udøvelsen af retten til genoptagelse ikke er betinget af, at der foreligger en tilsidesættelse. Generelt behandles en appel af retten i anden instans, som træffer afgørelse uden retsmøde, medmindre en af parterne anmoder om, at der afholdes et retsmøde, og retten finder anmodningen berettiget, eller medmindre det er nødvendigt at afholde et retsmøde med henblik på bevisoptagelse. Endelige domme og analoge afgørelser, som har retskraft, kan gøres til genstand for en anmodning om ekstraordinær genoptagelse, hvis:

a) parten gør en faktisk omstændighed eller et bevis gældende eller påberåber sig en endelig retsafgørelse eller en anden endelig administrativ afgørelse, som ikke er blevet undersøgt af den behandlende ret, under forudsætning af at denne faktiske omstændighed, dette bevis eller denne afgørelse — hvis de var blevet undersøgt — kunne have udmøntet sig i en for den pågældende mere fordelagtig afgørelse

b) parten har tabt sagen i strid med lovens bestemmelser som følge af en strafbar handling udført af en dommer, der deltog i sagens påkendelse, af modparten eller en anden part

c) parten påberåber sig en dom, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt om hans sag, og hvorved den har fastslået, at en af rettighederne i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som blev undertegnet i Rom den 4. november 1950 og bekendtgjort ved lov nr. XXXI af 1993, eller i en af dens tillægsprotokoller er blevet krænket, under forudsætning af at den endelige dom i sagen er støttet på den samme rettighedskrænkelse, at Menneskerettighedsdomstolen ikke har sikret ham fyldestgørelse, og at han ikke har modtaget skadeserstatning

d) der allerede er afsagt endelig dom om den samme rettighed, inden dommen blev afsagt i den pågældende sag

e) det indledende processkrift eller et andet dokument er blevet forkyndt for parten ved offentliggørelse i modstrid med reglerne om forkyndelse ved offentliggørelse (den civile retsplejelovs § 393).

En anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal indgives inden for seks måneder. Denne frist løber fra den dato, hvor den anfægtede dom blev endelig, og hvis parten først senere blev bekendt med det forhold, der ligger til grund for anmodningen om ekstraordinær genoptagelse, eller først senere blev i stand til at anmode om ekstraordinær genoptagelse, løber fristen fra denne dato. Der kan ikke indgives anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter udløbet af en periode på fem år efter den dato, hvor dommen blev endelig. Denne frist kan ikke fraviges. Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse skal indeholde oplysninger om den dom, som anmodningen vedrører, og om indholdet af den afgørelse, som parten ønsker at opnå. Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse skal indeholde detaljerede oplysninger om de faktiske omstændigheder og beviser, den er støttet på, og skal være vedlagt relevante dokumenter. Hvis anmodningen om ekstraordinær genoptagelse indgives mere end seks måneder efter den dato, hvor den anfægtede dom blev endelig, skal grundene hertil anføres.

Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse skal indgives skriftligt til den ret, der behandlede sagen i første instans. Parten kan desuden indgive sin anmodning om ekstraordinær genoptagelse ved en mundtlig erklæring, som føres til protokols. Det er den ret i første instans, der behandlede hovedsagen, som er kompetent til at behandle anmodningen om ekstraordinær genoptagelse. I henhold til den civile retsplejelov skal sagen, hvis den tillades genoptaget, pådømmes på ny på baggrund af anmodningen. Alt efter resultatet af genoptagelsen enten stadfæster retten den ved anmodningen om ekstraordinær genoptagelse anfægtede dom, eller den træffer en ny afgørelse i henhold til loven, idet den helt eller delvis ophæver den anfægtede dom (den civile retsplejelovs § 392-404).

Med forbehold af de ved lov fastsatte undtagelser giver prøvelse som ekstraordinært retsmiddel mulighed for at anfægte en endelig afgørelse fra retten i anden instans vedrørende realiteten. Medmindre andet er fastsat ved lov, kan en endelig dom eller en endelig kendelse prøves på grundlag af sagens realitet.

Der kan anmodes om prøvelse af en endelig dom eller kendelse begrundet i sagens realitet ved den øverste domstol (Kúria) af den part eller den person, som er omfattet af dommen, for den del af dommen, der vedrører den pågældende, ved påberåbelse af en uregelmæssighed, som har betydning for sagens realitet, eller ved henvisning til en objektiv uoverensstemmelse vedrørende et retsspørgsmål i forhold til en offentliggjort afgørelse fra Kúria.

I princippet sker der ikke prøvelse i formueretlige sager, hvor den værdi, der anfægtes ved anmodningen om prøvelse, er på under fem mio. HUF.

I den ovenfor beskrevne sag kan Kúria dog undtagelsesvis tillade prøvelse, hvis behandling af den uregelmæssighed, der har betydning for sagens realitet, er berettiget ud fra et behov for at sikre retspraksissens enhed eller udvikling, ud fra det rejste retsspørgsmåls særlige betydning eller sociale rækkevidde eller — hvis retten i anden instans ikke har truffet afgørelse i sagen — ud fra et behov for en præjudiciel afgørelse fra Den Europæiske Unions Domstol. Parten kan indgive anmodningen om prøvelse til retten i første instans senest 45 dage efter dommens forkyndelse.

Anmodningen om prøvelse skal indeholde oplysninger om den dom, som anmodningen om prøvelse vedrører, den uregelmæssighed, der har betydning for sagens realitet, idet den tilsidesatte retsregel anføres, og de forhold og retsspørgsmål, som en tilladelse til prøvelse kan støttes på.

Anmodningen om prøvelse skal indgives til retten i første instans senest 45 dage efter afgørelsens forkyndelse. Bortset fra de generelle bestemmelser vedrørende indgivne dokumenter skal anmodningen om prøvelse også opfylde kravene i den civile retsplejelovs § 413. I princippet træffer Kúria afgørelse om anmodninger om prøvelse uden retsmøde (den civile retsplejelovs § 405-424).

I henhold til forordningens artikel 18, stk. 1, har den ret, der træffer en retsafgørelse i forbindelse med den europæiske småkravsprocedure, kompetence til at træffe afgørelse om anmodningen om fornyet prøvelse. De retter, der har kompetence til at tage stilling til sagen og således træffe en retsafgørelse, er opført i afsnittet om artikel 25, stk. 1, litra a).

I medfør af forordningens artikel 19 er sagen vedrørende anmodningen om prøvelse ligeledes underlagt de relevante regler i retsplejeloven for så vidt angår spørgsmål, der ikke er omfattet af andre regler, der er indeholdt i forordningens artikel 18.

Blandt de bestemmelser, der finder anvendelse på den europæiske småkravsprocedure, fastsætter retsplejeloven særlige regler vedrørende prøvelse som omhandlet i forordningens artikel 18 (§ 602, stk. 1-3, i retsplejeloven). I den civile retsplejelov præciseres det udtrykkeligt, at reglerne vedrørende begrundelsen for en undladelse finder anvendelse på prøvelse, og dens bestemmelser udelukker muligheden for at indgive en begæring om genindsættelse i de tidligere rettigheder i tilfælde af manglende overholdelse af fristen for indgivelse af en anmodning om prøvelse og fastslår, at der ikke findes retsmidler til anfægtelse af en kendelse om afslag på en anmodning om prøvelse.

Henset til det ovenstående skal anmodningen om prøvelse som omhandlet i forordningens artikel 18 redegøre for grundene til prøvelsen og de omstændigheder, der ligger til grund for den. Anmodningen har ikke opsættende virkning i forhold til afgørelsens fuldbyrdelse. Hvis det er sandsynligt, at anmodningen vil blive efterkommet, kan retten dog af egen drift udsætte fuldbyrdelsen uden at høre modparten. På anmodning kan retten på et senere tidspunkt ændre afgørelsen om udsættelse. Hvis loven udelukker enhver form for prøvelse, eller hvis anmodningen er indgivet for sent, skal den afslås uden realitetsbehandling. Retten kan høre parterne, inden den træffer afgørelse om anmodningen. Der skal foretages en ligelig vurdering af, om forudsætningerne for indgivelse af en anmodning er opfyldt. Hvis retten imødekommer anmodningen, skal proceduren gentages inden for de fornødne rammer. En afgørelse om afslag på anmodningen kan appelleres.

I henhold til den civile retsplejelov er det accepterede sprog ungarsk (den civile retsplejelovs § 113, stk. 1). Den civile retsplejelov fastsætter desuden, at dokumenter til retten skal indgives og rettens dokumenter og afgørelser fremsendes på ungarsk, medmindre andet er fastsat ved lov, en bindende EU-retsakt eller en international aftale. Desuden fastsættes det i loven, at i retssager har alle ret til at udtrykke sig mundtligt på sit modersmål eller på et regionalt sprog eller mindretalssprog inden for de grænser, der er fastsat i internationale aftaler. Retten udpeger en tolk eller oversætter, hvis dette er nødvendigt for at sikre effektive rettigheder eller i øvrigt er påkrævet i henhold til bestemmelserne i denne lov om, hvilket sprog der skal anvendes. Den civile retsplejelovs særlige regler om den europæiske småkravsprocedure fastsætter, at retten kun kan pålægge en part at fremlægge en bekræftet oversættelse af et dokument, som den pågældende part har tilført sagsakterne, hvis de faktiske omstændigheder ikke kan fastlægges på anden vis (den civile retsplejelovs § 600, stk. 5).

Inden for rammerne af forordningens artikel 21a, stk. 1, accepterer Ungarn ingen andre officielle sprog end sit eget til attesten.

I Ungarn har distriktsdomstolen på det sted, hvor den regionale domstol, inden for hvis jurisdiktion skyldneren er bosiddende eller har sit vedtægtsmæssige forretningssted, i sager om fuldbyrdelse, der henhører under forordningens anvendelsesområde, kompetence til at anordne fuldbyrdelse. Det kan eventuelt ske på det sted, hvor genstanden eller den ungarske filial af en virksomhed etableret i udlande befinder sig eller, såfremt der findes en direkte kommerciel repræsentation, det sted, hvor filialen eller kontoret er beliggende, i Budapest den centrale kredsdomstol i Buda.

De foranstaltninger, der er fastsat i forordningens artikel 23, henhører under den fuldbyrdende ret. Efter ungarsk ret er den domstol, der skal fuldbyrde afgørelsen, den domstol, hvor den kompetente uafhængige foged, der skal foretage fuldbyrdelsen, er udpeget.