Indledning
Ved den europæiske betalingspåkravsprocedure (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006, som trådte i kraft den 12. december 2008), er det muligt at få inddrevet ubestridte civile- og handelsretlige krav i grænseoverskridende tvister efter en ensartet procedure, der bygger på standardformularer. Ved denne procedure er det ikke nødvendigt at møde op i retten. Forordningen finder anvendelse på alle EU-medlemsstaterne bortset fra Danmark.
Retsrådet (Raad voor de rechtspraak) har med henblik på behandlingen af den europæiske betalingspåkravsprocedure udpeget distriktsdomstolen i Haag (Rechtbank Den Haag) som den kompetente ret. Hvis der gøres indsigelse mod et betalingspåkrav, kan sagen fortsætte i overensstemmelse med de almindelige regler om stedlig kompetence.
En anmodning om et europæisk betalingspåkrav indgives ved anvendelse af formular A, som er tilgængelig på alle Den Europæiske Unions officielle sprog på Europa-Kommissionens websted
Formularen
Anmodninger kan kun indgives på nederlandsk til distriktsdomstolen i Haag.
Anmodninger indgivet i forbindelse med den europæiske betalingspåkravsprocedure kan indgives på følgende adresse:
Rechtbank Den Haag
Sector civiel recht
Algemene Zaken
Postbus 20302
2500 EH Den Haag
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til justitskontorets afdeling for "Generelle sager" (Algemene Zaken) ved distriktsdomstolen i Haag. Telefonnummer på justitskontoret ved distriktsdomstolen: +31 (0)70-381 22 64.
Hvilke afgifter findes der?
Afgifterne afhænger af anmodningens eller kravets størrelse, jf. nedenstående punkt: Hvor meget skal jeg betale.
Hvor meget skal jeg betale.
Nedenfor gives en oversigt over de gældende retsafgifter i 2024.
Retsgebyr for juridiske personer | Retsgebyr for fysiske personer | Retsgebyr for ubemidlede personer | |
Krav på højst 500 € | 130,00 € | 87,00 € | 87,00 € |
Krav på over 500 €, men på højst 1 500 € | 328,00 € | 218,00 € | 87,00 € |
Krav på over 1 500 €, men på højst 2 500 € | 372,00 € | 248,00 € | 87,00 € |
Krav på over 2 500 €, men på højst 5 000 € | 496,00 € | 248,00 € | 87,00 € |
Krav på over 5 000 €, men på højst 12 500 € | 524,00 € | 248,00 € | 87,00 € |
Krav på over 12 500 €, men på højst 25 000 € | 1 409,00 € | 706,00 € | 87,00 € |
Krav på over 25 000 €, men på højst 100 000 € | 2 889,00 € | 1 325,00 € | 87,00 € |
Krav på over 100 000 €, men på højst 1 000 000 € | 6 617,00 € | 2 626,00 € | 87,00 € |
|
|||
Krav, der overstiger 1 000 000 € | 9 825,00 € | 2 626,00 € | 87,00 € |
Yderligere oplysninger findes på Rechtspraak.nl og det nederlandske retshjælpsråd (Raad voor Rechtsbijstand).
Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler retsafgifterne til tiden?
Hvis retsafgifterne ikke betales til tiden, standses behandlingen af anmodningen. De pågældende sagsakter slettes derefter.
Hvordan kan jeg betale retsafgifter?
Sagsøger modtager en opkrævning på retsafgifterne. Betaling kan ske ved bankoverførsel.
Hvad gør jeg, når jeg har betalt?
Når retsafgifterne er betalt, fremsender distriktsdomstolen i Haag nærmere oplysninger om det videre forløb.
Ifølge forordningen om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure udsteder domstolen hurtigst muligt, normalt senest tredive dage efter anmodningens indgivelse, et europæisk betalingspåkrav.