Jeg er blevet offer for en forbrydelse. Hvor kan jeg henvende mig for at få støtte og hjælp?
I henhold til strafferetsplejelovens artikel 66, stk. 3 (Strafprozessordnung, StPO) udpegede forbundsministeriet for retlige anliggender ved aftale kompetente organisationer, som har stået deres prøve, til at yde juridisk bistand til de personer, der er omhandlet i StPO's artikel 66, stk. 1, efter en undersøgelse af de retlige krav. Disse organer kan kontaktes via følgende link – sorteret efter delstater: Retshjælpsorganer
Offerstøtteorganisationens hotline
Sozialministeriumservice: 0043 158831 og generelt nødopkaldsnummer for ofre: 0800 112 112 (kan også kontaktes på 116 006, det fælleseuropæiske alarmnummer for ofre).
Er bistanden til ofre gratis?
Ja.
Hvilke former for hjælp kan jeg få af staten og de offentlige myndigheder?
Ofre for forbrydelser kan tildeles økonomisk kompensation i henhold til bestemmelserne i Verbrechensopfergesetz (VOG, lov om ofre for forbrydelser), BGBl. 288/1972.
Proceduren efter VOG er ens for alle ansøgere (østrigske og udenlandske statsborgere). Der er tale om en forvaltningsprocedure, hvor myndigheden skal fastslå de faktiske omstændigheder, der kan fungere som beslutningsgrundlag, og træffe afgørelse om den ansøgte bistand. Ansøgeren skal medvirke i proceduren og stille de påkrævede oplysninger til rådighed (bl.a. med henblik på fastlæggelse af skadens omfang).
Ansøgninger efter reglerne i VOG skal indsendes til Sozialministeriumservice, som tager stilling til ansøgningen.
Hvilke typer støtte kan jeg få fra en ikkestatslig organisation?
Krav på psykosocial og juridisk bistand har ofre, der har været udsat for en voldsforbrydelse, seksualforbrydelse eller farlig trussel, eller ofre, hvis personlige afhængighedsforhold kan være blevet udnyttet gennem en forsætligt begået forbrydelse
- en ægtefælle eller livsledsager, slægtninge i lige linje, en bror eller søster eller andre, som har omsorgspligt over for en person, der har mistet livet som følge af en forbrydelse, samt andre pårørende, som har været vidne til drabet på en slægtning
- ofre for terrorhandlinger,
- ofre for typiske "hadforbrydelser på internettet". Dette omfatter vedvarende forfølgelse, fortsat chikane ved hjælp af telekommunikation eller et computersystem (cybermobning). Dette omfatter ligeledes lovovertrædelser i form af ærekrænkelse, anklager om begåede lovovertrædelser, der mundede ud i et tiltalefrafald, injurier og bagvaskelse, såfremt der er holdepunkter for at antage, at lovovertrædelsen er blevet begået ved hjælp af et IT-system
- mindreårige, der har været vidne til vold i det sociale miljø (vold i familien, vold mod børn).
Disse ofre skal efter anmodning ydes psykosocial og juridisk bistand, såfremt dette er nødvendigt for at varetage ofrenes processuelle rettigheder under størst mulig hensyntagen til deres personlige behov. Vurderingen af, om en sådan bistand er "nødvendig", påhviler retshjælpsorganerne. Ofre for en seksualforbrydelse, som endnu ikke er fyldt 14 år, har under alle omstændigheder krav på psykosocial bistand.
PSYKOSOCIAL BISTAND
Inden for rammerne af den psykosociale bistand forberedes ofrene på sagens psykiske belastninger, og de støttes ved bearbejdningen af deres oplevelser (angst, fortvivlelse, sorg eller vrede) og ledsages desuden til afhøringer i forbindelse med efterforskningen og hovedforhandlingen.
JURIDISK BISTAND
Formålet med den juridiske bistand er at håndhæve de rettigheder, som et offer har i en straffesag, og den er navnlig hensigtsmæssig og nødvendig, hvis særlige forhold skaber tvivl om, hvorvidt offerets rettigheder i sagen overholdes i tilstrækkeligt omfang. Hvis der er opstået smerter eller skader for offeret som følge af forbrydelsen, kan advokaten kræve erstatning, f.eks. for svie og smerte, til offeret (privat søgsmål).