Lister og registre over sagkyndige
I Nederlandene findes der to registre: et primært inden for civilret og forvaltningsret (Landelijk Register van Gerechtelijke Deskundigen – LRGD) og et primært for det strafferetlige område (Nederlands Register Gerechtelijk Deskundigen – NRGD). Der er også Stichting Advisering Bestuursrechtspraak voor Milieu en Ruimtelijke Ordening (StAB [rådgivningscenter for forvaltningskompetence vedrørende miljø og fysisk planlægning] – et uafhængigt organ, der udelukkende arbejder for retsvæsenet) og Nederlandse Vereniging voor Medisch Specialistische Rapportage (NVMSR – den nederlandske sammenslutning for speciallægerapportering). Dertil kommer, at der i straffesager er Landelijke Deskundigheidsmakelaar (LDM – nationalt agentur for sagkyndige), som fører et register over eksterne sagkyndige på forskellige områder, som kan anmodes om at bistå i (politi)efterforskninger. Endelig er der Register Deskundigen Onteigening en Bestuursrechtelijke Schadevergoeding (DOBS – register over sagkyndige inden for ekspropriation og erstatning i henhold til forvaltningsretten).
De sagkyndige er opført i registrene efter specialeområde. Registrene over sagkyndige føres på forskellige måder LRGD, DOBS og NVMSR er private enheder, mens NRGD og StAB forvaltes og finansieres af justitsministeriet og sikkerhedsministeriet. Domstolene er ikke ansvarlige for forvaltningen af registrene eller for kvaliteten af de sagkyndige, der er opført på listerne. I Nederlandene holdes de organer, der fører registrene, strengt adskilt fra domstolene. Domstolene sætter deres lid til de kvalitetsgarantier, som disse organer giver. Dommere er imidlertid involveret i optagelses- og/eller akkrediteringsprocedurerne for LRGD og NRGD.
Links:
- Landelijk Register van Gerechtelijke Deskundigen
- Nederlands Register Gerechtelijk Deskundigen
- Stichting Advisering Bestuursrechtspraak voor Milieu en Ruimtelijke Ordening
- Nederlandse Vereniging voor Medisch Specialistische Rapportage
- Stichting Register Deskundigen Onteigening en Bestuursrechtelijke Schadevergoeding
- Landelijke Deskundigheidsmakelaar
NRGD/LRGD-, NVMSR- og DOBS-registrene og StAB's websted er offentligt tilgængelige. Der findes søgeværktøjer, men sagkyndige i StAB-registret kan ikke konsulteres af parterne i en sag, fordi de udelukkende er udpeget til at rådgive domstolene, og en sådan konsultation ville skabe tvivl om deres uafhængighed. Parterne kan dog anmode domstolen om at konsultere StAB. Find en sagkyndig-funktionen kan kun bruges til at søge efter sagkyndige i LRGD-registret. Det er muligt at filtrere efter specialeområde. Sagkyndige, der arbejder i StAB, er også registreret i LRGD. Endelig kan NRGD-registret konsulteres via følgende link: Søg i registret.
Medlemmer af NVMSR gennemgår en uddannelses- og eksamensproces, inden de kvalificerer sig som retssagkyndige og tilføjes til registret.
Sagkyndige, der ønsker at blive registreret som NRGD-sagkyndige, skal gennemgå en akkrediteringsprocedure, hvor der tages hensyn til både det fagområde, som de skal bevise deres færdigheder inden for, men også til deres rolle som retssagkyndig og de færdigheder, der kræves for at være en god sagkyndig i retssager. LRGD bygger på certificering af faglige standarder, som erhvervets faglige organer og (faglige) sammenslutninger selv har fastsat, og på et uddannelsesforløb om rollen som sagkyndig og et efteruddannelsessystem.
StAB anvender en meget streng rekrutteringspolitik, gennemfører intern uddannelse og driver et system med kontinuerlig læring. Rapporter udarbejdet af StAB-sagkyndige underkastes obligatorisk peer review, og et eksternt bedømmelsesudvalg gennemgår periodisk de udsendte rapporter.
Sagkyndige er ikke forpligtede til at aflægge ed. Sagkyndige kan slettes af registrene efter formelle klager over manglende overholdelse af de adfærdsregler, der gælder for de forskellige domstole, og som stort set er ens.
Registrene holdes ajour af de administrative organer, der er ansvarlige for at vedligeholde dem.
II. Sagkyndiges kvalifikationer
Optagelse som sagkyndig i LRGD-registret er betinget af medlemskab af en faglig organisation, der fastsætter faglige standarder og uddannelsesmæssige krav. Sagkyndige, der søger optagelse i NRGD, skal også opfylde strenge uddannelsesmæssige krav. Dets sagkyndige er ofte medlemmer af en faglig organisation, men der er nicheområder, hvor der ikke findes nogen faglige organisationer – derfor er medlemskab af en faglig organisation ikke obligatorisk. Der kræves løbende efteruddannelse for at blive optaget i StAB-, LRGD- og NRGD-registrene. F.eks. afsætter StAB 15 % af sin tid til dette. Sagkyndige i LRGD-registret skal deltage i efteruddannelsesaktiviteter i mindst 6 timer om året. Faglige organisationer akkrediterer ofte uddannelsesinstitutioner, som skal bevise, at uddannelsen rent faktisk har fundet sted, ved at placere lister over registreringer på uddannelsesinstitutionernes websteder. En sådan uddannelse tjener et dobbelt formål: at finpudse domstolsrelaterede færdigheder og øge ekspertisen.
III. Vederlag til sagkyndige
I straffe- og forvaltningsretlige procedurer aflønnes sagkyndige af staten. Der findes en ordning med faste takster, og de sagkyndige skal indsende et omkostningsoverslag på forhånd (Dekret om gebyrer i straffesager 2003)). Anderledes forholder det sig med hensyn til StAB: StAB-sagkyndige aflønnes af justits- og sikkerhedsministeriet. I civile sager betaler parterne omkostningerne til den sagkyndige.
IV. Sagkyndiges ansvar
Sagkyndige kan drages til ansvar i overensstemmelse med almindelig aftaleret og erstatningsret. Sagkyndige er hverken ved lov eller af den udpegede dommer forpligtet til at tegne ansvarsforsikring. Sagkyndige kan dog være forsikret gennem den virksomhed, som de arbejder for. Selvstændige sagkyndige bestemmer selv, hvor meget de vil forsikre sig, men flere faglige organisationer har gjort ansvarsforsikring obligatorisk.
V. Supplerende oplysninger om proceduren for sagkyndige
De vigtigste lovbestemmelser, der finder anvendelse på sagkyndige i Nederlandene, er artikel 194 i Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering (den civile retsplejelov), artikel 8:47 i Algemene wet bestuursrecht (almindelig lov om forvaltningsret) (Awb) og Wet deskundige in strafzaken (lov om sagkyndige i straffesager) (strafferetsplejelovens artikel 51i).
Disse love udgør en ramme: En detaljeret vejledning kan findes i Leidraad deskundigen in civiele zaken (Retningslinjer for sagkyndige i civilretlige sager) og Leidraad medisch deskundigen in bestuursrechtelijke zaken (Retningslinjer for lægesagkyndige i forvaltningsretlige sager).
Der findes en NRGD-adfærdskodeks – med tilhørende retsgrundlag – for retssagkyndige i straffesager, en adfærdskodeks for retssagkyndige i civil- og forvaltningsretlige spørgsmål udarbejdet af domstolsrådet samt en adfærdskodeks udarbejdet af den centrale appelret for retssagkyndige. StAB har sin egen adfærdskodeks, og statsrådets afdeling for forvaltningsret har en adfærdskodeks for sagkyndige. For de fleste former for sagkyndige stilles der yderligere krav til kvaliteten af den sagkyndiges erklæring og den sagkyndiges kvalifikationer.
Titlen "deskundige" (sagkyndig) er ikke en beskyttet titel.
1. Udnævnelse af sagkyndige
Sagkyndige kan udnævnes af retten og af de involverede parter. Udnævnelse af sagkyndige i forvaltningsretlige sager foregår ligesom i civile sager med den forskel, at omkostningerne i forvaltningsretlige sager afholdes af staten, mens sagsomkostningerne i civile sager afholdes af parterne. I alle tilfælde har den beskikkede sagkyndige pligt til at besvare spørgsmål fra retten (eventuelt efter høring af parterne). I sager ved strafferetten kan en sagkyndig udnævnes af anklageren eller dommeren i undersøgelsesfasen. Til dette formål findes der et lovreguleret register, da sådanne sagkyndige skal opfylde strengere krav end i civil- og forvaltningsretlige sager. Alle beskikkede sagkyndige er ved lov forpligtede til at indberette enhver interessekonflikt.
1.a. Rettens udnævnelse
En civil domstol har beføjelse til at udnævne en sagkyndig enten af egen drift eller på en parts udtrykkelige anmodning, hvis de relevante forhold kun kan fastslås med hjælp fra en sagkyndig. I et sådant tilfælde udsættes den mundtlige høring til en dato efter forelæggelsen af den sagkyndiges rapport. Det står i princippet domstolen frit for at udnævne enhver person, som den anser for egnet til at optræde som sagkyndig. Næsten alle domstole udpeger imidlertid en sagkyndig fra det relevante register. Den sagkyndige skal underrette domstolen om enhver interessekonflikt. Beskikkede sagkyndige har adgang til sagens akter. På det civilretlige område gælder der særligt strenge regler for eksterne sagkyndige, der høres af den udpegede sagkyndige under opgaven. Parterne skal f.eks. på forhånd vide, hvilke personer der konsulteres, og hvilke spørgsmål der stilles til dem.
1.b. Parternes udnævnelse
Når parterne udpeger en sagkyndig, gør de det normalt i begyndelsen af retssagen med henblik på at opbygge deres sag. Retten kan anvende sagkyndige erklæringer til at træffe afgørelse i en sag. På et hvilket som helst tidspunkt under sagen kan en dommer udnævne en sagkyndig efter anmodning fra parterne. Alle skal arbejde i overensstemmelse med de regler og adfærdskodekser, der gælder for sagkyndige udpeget af retten.
Begge parter kan anmode om, at der udpeges en bestemt sagkyndig. Der gælder ingen særlige regler i sådanne tilfælde. En dommer kan pålægge begge parter at udnævne én enkelt sagkyndig, men dette er ikke almindelig praksis.
2. Procedure
2.a. Civile sager
Retten overvåger kun forløbet af de sagkyndiges undersøgelser for så vidt angår tidsforbruget. Der er ingen kvalitetskontrol af den sagkyndiges præstation, og der henvises ikke til den sagkyndige i domme. StAB modtager imidlertid regelmæssigt feedback fra domstolene vedrørende den sagkyndiges arbejde, selv om det sjældent er involveret i civile sager.
Parterne kan gøre indsigelse mod rapporten ved at afgive erklæringer eller fremlægge en erklæring fra en anden sagkyndig. Domstolene er ikke bundet af den sagkyndige erklæring, men de accepterer normalt synspunkterne fra den sagkyndige, de har udpeget. Der er en tendens i retning af, at sagkyndige udpeget af parterne har mindre indflydelse end domstolsudpegede sagkyndige. Der er ingen procedurer, hvor sagkyndige mødes før retssagen eller krydsforhøres inden retssagen for at afklare spørgsmål og give retten mulighed for at sætte sig ind i eventuelle divergerende opfattelser.
De sagkyndige har ret til at være i kontakt med parterne under retssagen, men kun hvis det er nødvendigt for at fastlægge de faktiske omstændigheder, og hvis alle parter er til stede. Medmindre den sagkyndige er forhindret i at gøre det på grund af faglige standarder (f.eks. i medicinske tilfælde), skal den sagkyndige afholde møder i nærværelse af alle parter for at indhente deres bemærkninger.
1. Sagkyndige erklæringer
Nederlandene har en model for udarbejdelse af sagkyndige erklæringer. Sagkyndige er forpligtet til at fremlægge en foreløbig erklæring, som parterne har mulighed for at kommentere. Den sagkyndige skal behandle parternes argumenter i både den foreløbige erklæring og den endelige erklæring. Erklæringen er ikke underlagt andre specifikke krav. Hvis retten anmoder den sagkyndige herom, skal den sagkyndige udarbejde en supplerende erklæring, f.eks. hvis der er yderligere spørgsmål. Erklæringen fremlægges normalt skriftligt, men kan også fremlægges mundtligt ved et retsmøde.
2. Retsmøde
Kun i undtagelsestilfælde bliver den sagkyndige bedt om at deltage i retsmødet. Parterne kan anmode om dette, eller retten kan pålægge det. Krydsforhør er ikke almindelig praksis.
2.b Andet
Forskellene mellem civile og andre procedurer er ikke væsentlige.
De oplysninger, der præsenteres her, blev indhentet i forbindelse med projektet "Find en sagkyndig" fra nationale kontaktpunkter udvalgt af Det Europæiske Ekspertise- og Ekspertinstitut EEEI.