Artikel 78, litra a) - navne og kontaktoplysninger på de retter eller myndigheder, der har kompetence til at behandle anmodninger om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, og klager over retsafgørelser om sådanne anmodninger i henhold til artikel 50, stk. 2
For så vidt angår anmodninger om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel i henhold til forordning (EU) nr. 650/2012, bør bestemmelserne i kapitel 77 i den civile retsplejelov (Civilprocesa likums) om anerkendelse af udenlandske retsafgørelser anvendes, i det omfang bestemmelserne i den relevante forordning tillader det. Den domstol, der har kompetence til at behandle anmodninger om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel i overensstemmelse med forordningens artikel 45, stk. 1, er distriktsretten eller byretten (rajona (pilsētas) tiesa) på det sted, hvor afgørelsen skal fuldbyrdes, eller det sted, hvor sagsøgte har officiel bopæl, eller såfremt et sådant sted ikke findes, sagsøgtes aktuelle opholdssted eller kontor (artikel 638, stk. 1, i den civile retsplejelov).
En afgørelse truffet af en ret i første instans, for hvilken der er anlagt sag om en anmodning om anerkendelse/afgørelse om eksigibilitet af en udenlandsk retsafgørelse, kan gøres til genstand for en supplerende appel (blakus sūdzība) ved den regionale domstol (apgabaltiesa), og sidstnævntes afgørelse om denne appel kan selv gøres til genstand for en supplerende appel ved den øverste domstol (Augstākā tiesa) (artikel 641, stk. 1, i den civile retsplejelov).
En oversigt over distrikts- og byretter kan tilgås her: https://tiesas.lv/tiesas/saraksts
Artikel 78, litra b) - de procedurer for anfægtelse af appelafgørelser, der er omhandlet i artikel 51
En afgørelse truffet af en ret i første instans, for hvilken der er anlagt sag om en anmodning om anerkendelse/afgørelse om eksigibilitet af en udenlandsk retsafgørelse, kan gøres til genstand for en supplerende appel (blakus sūdzība) ved den regionale domstol (apgabaltiesa), og sidstnævntes afgørelse om denne appel kan selv gøres til genstand for en supplerende appel ved den øverste domstol (Augstākā tiesa) (artikel 641, stk. 1, i den civile retsplejelov).
En af sagens parter, hvis officielle bopæl er i Letland, eller såfremt en sådan ikke foreligger, hvis aktuelle opholdssted eller kontor er i Letland, kan iværksætte en supplerende appel inden 30 dage efter modtagelse af en kopi af afgørelsen. En af sagens parter, hvis officielle bopæl, opholdssted eller kontor ikke er i Letland, kan iværksætte en appel inden 60 dage efter modtagelse af en kopi af afgørelsen (artikel 641, stk. 2, i den civile retsplejelov).
Andre spørgsmål vedrørende indgivelse og behandling af den supplerende appel findes i kapitel 55 i den civile retsplejelov.
En oversigt over de lettiske domstole kan tilgås her: Den lettiske domstolsportal.
Artikel 78, litra c) - relevante oplysninger vedrørende de myndigheder, der i henhold til artikel 64 er kompetente til at udstede beviset
Under forudsætning af, at Letland har kompetence i en grænseoverskridende arvesag i henhold til artikel 4, 7, 10 og 11 i forordning (EU) nr. 650/2012, kan enhver autoriseret notar (zvērināts notārs) udstede et europæisk arvebevis.
En liste over notarer kan tilgås her: Notarsammenslutningens hjemmeside.
Artikel 78, litra d) - de appelprocedurer, der er omhandlet i artikel 72
Den notar, der udfærdigede det europæiske arvebevis, kan efter anmodning fra den berørte berigtige, ændre eller tilbagekalde beviset i overensstemmelse med artikel 71 i forordning (EU) Nr. 650/2012, og han kan ligeledes suspendere bevisets retsvirkninger i overensstemmelse med forordningens artikel 73.
I dette øjemed udfærdiger notaren et notardokument (notariāls akts), hvorved beviset berigtiges, ændres, tilbagekaldes eller suspenderes, og underretter straks de personer, til hvem der er udstedt bekræftede genparter eller udskrifter af beviset.
Artikel 79 - Udarbejdelse og senere ændring af listen med oplysninger, som omhandlet i artikel 3, stk. 2
I medfør af artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis og artikel 324, stk. 1, i loven om notarvirksomhed (Notariāta likums) vil en notar i grænseoverskridende arvesager anvende reglerne i notarloven, medmindre andet fremgår af EU-retlige regler, der er umiddelbart anvendelige i Letland.
En begæring om dødsboskifte (mantošanas iesniegums) indgives til en notar, der driver virksomhed indenfor det område, der er angivet i notarlovens § 252. Såfremt afdødes sidste bopæl er ukendt, eller det ikke vides, hvor boet eller hovedparten heraf befinder sig, kan begæringen dog indgives til en hvilken som helst autoriseret notar.
Anmodninger om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, indgives til distrikts- eller byretten.
En liste over lettiske notarer kan tilgås her: Notarkammerets hjemmeside.