Forkyndelser: officiel overrækkelse af juridiske dokumenter

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

Konkret er "forkyndelse af dokumenter" et juridisk begreb, ifølge hvilket dokumenter i civil- og handelsretlige sager skal forkyndes for alle parter i sagen.

Ifølge artikel 4, stk. 1, nr. 6, 7 og 8, i dekretet om kontortransaktioner (Uredba o uredskom poslovanju) (i det følgende benævnt "dekretet"), Narodne Novine (NN, Kroatiens officielle tidende) nr. 7/09, kan et sådant dokument enten være et indlæg eller en officiel akt.

- Et indlæg er et dokument, som en part bruger til at anlægge en sag, supplere eller ændre en begæring eller andet retskrav eller til at afholde sig fra at forfølge det pågældende krav.

Det fastsættes i artikel 14 i den civile retsplejelov (Zakon o parničnom postupku) (NN nr. 53/91, 91/92, 112/99, 88/01, 117/03, 88/05, 2/07, 84/08, 96/08, 123/08, 57/11, 148/11 – konsolideret udgave, 25/13, 89/14 – afgørelse fra Kroatiens forfatningsdomstol (Ustavni sud), 70/19 og 80/22, i det følgende benævnt: "ZPP"), at såfremt det for bestemte søgsmål ikke er fastsat i lovgivningen, under hvilken form de kan anlægges, skal parterne iværksætte formelle skridt enten skriftligt uden for retsmødet eller mundtligt ved retsmødet.

I henhold til artikel 106 i ZPP skal indlæg – stævninger, svar på stævninger, retsmidler og andre erklæringer, begæringer og meddelelser, der fremsættes uden for retssagen – indgives skriftligt.

Indlæg er således de dokumenter, som fremsendes af klienter og andre parter i sagen, og som bruges til at tage formelle skridt.

En akt er et dokument udstedt af en myndighed, hvori den afgør en sag, besvarer et indlæg fremsat af en part eller afgør, afslutter eller færdiggør officielle foranstaltninger og indleder en formel korrespondance med andre organer eller juridiske enheder med offentlig myndighed.

En lovfæstet forkyndelse af dokumenter er den foreskrevne handling, som udføres af kompetente myndigheder og personer, således at adressater kan få adgang til indholdet af dokumenter, der er stilet til dem. Dette er vigtigt, for hvis et dokument ikke forkyndes for en part, forhindres den pågældende i at blive hørt, og dette udgør under alle omstændigheder en væsentlig krænkelse af bestemmelserne vedrørende søgsmål og kan resultere i et ekstraordinært retsmiddel.

Forkyndelse af en stævning for en sagsøgt er også en nødvendig forudsætning for, at en retssag kan indledes, og en sådan sag begynder fra det tidspunkt, stævningen forkyndes for modparten.

Der gælder derfor særlige regler for forkyndelse af dokumenter, eftersom det er et krav i retssager, som udspringer af princippet om parternes ret til at blive hørt. Det betyder, at parterne skal have adgang til oplysninger om tid og sted for retssagen og om væsentlige omstændigheder i en sag. Endvidere kan sager slet ikke anlægges, medmindre sagsanlægget er forkyndt for modparten i overensstemmelse med de gældende regler. Forkyndelse af dokumenter er også vigtig, for i visse tilfælde løber parternes frist for at tage formelle skridt (svar på en stævning, appel) fra det tidspunkt, et dokument forkyndes, dvs. at det i løbet af retssagen er nødvendigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger for, at adressaterne får kendskab til indholdet af de dokumenter, de får forkyndt (retssikkerhedsprincippet og princippet om mundtlig og skriftlig forelæggelse). Et dokument anses kun for at være korrekt forkyndt, hvis bestemmelserne for forkyndelse af dokumenter er opfyldt.

2 Hvilke dokumenter skal forkyndes for at få retsvirkning over for modtageren?

Sagsanlæg, påbud om opkrævning, kendelser og andre retsafgørelser, som kan appelleres særskilt, og som der kan søges retsmidler imod, skal forkyndes for den relevante part personligt. Det gælder også for alle andre dokumenter, hvor det er påkrævet ifølge lovgivningen, eller hvor en domstol finder det nødvendigt at træffe særlige retsbevarende foranstaltninger, f.eks. hvor der indleveres originale identifikationsdokumenter eller af andre lignende grunde (artikel 142, stk. 1, i ZPP).

3 Hvem sørger for forkyndelse af dokumenter?

Afsnit 11 i ZPP indeholder bestemmelser om forkyndelse af dokumenter.

Forkyndes et dokument ikke pr. post, skal den forkyndelsesansvarlige efter anmodning fra den person, som dokumentet forkyndes for, dokumentere at være en bemyndiget person. Som en undtagelse kan dokumenter forkyndes for statslige organer, anklagemyndigheden, advokater, notarer, sagkyndige, vurderingsmænd, tolke, kuratorer, bobestyrere og bemyndigede personer ansat af en fagforening, personer beskæftiget med insolvensbehandling af forbrugere, likvidatorer, særlige værger under centret for det særlige værgemål, juridiske personer og fysiske personer, der udøver et registreret erhverv, i tvister vedrørende dette erhverv, i elektronisk form via IT-systemet eller på anden passende måde.

De personer, som den i denne artikels stk. 1 omhandlede forkyndelsesansvarlige finder på forkyndelsesstedet, skal på dennes anmodning fremlægge bevis for deres identitet.

Hvis det er relevant, kan den forkyndelsesansvarlige anmode om bistand fra politimyndigheden med henblik på at fastslå identiteten af den person, der befinder sig på forkyndelsesstedet, og med henblik på at foretage anden forkyndelse. De omkostninger, der følger heraf, indgår i sagens omkostninger.

Retten forkynder det første dokument pr. post for parter, der er forpligtede til at deltage i den elektroniske kommunikation, og som ikke har anmodet om eller endnu ikke har opnået ret til adgang til IT-systemet til elektronisk kommunikation med domstole, idet den oplyser dem om, at forkyndelsen af alle efterfølgende dokumenter i sagen – indtil der er givet adgang til IT-systemet til elektronisk kommunikation – vil ske ved offentliggørelse af dokumentet på rettens elektroniske opslagstavle. Dokumenterne anses for at være blevet forkyndt ved udløbet af den ottende dag efter det tidspunkt, hvor de blev slået op på rettens elektroniske opslagstavle.

Retten forkynder det første dokument for parter, der er forpligtede til at deltage i den elektroniske kommunikation, og som ikke har anmodet om eller endnu ikke har opnået ret til adgang til IT-systemet til elektronisk kommunikation med domstolene, på den adresse, der er angivet i stævningen. Hvis forkyndelsen ikke kan foretages på den adresse, der er anført i stævningen, skal forkyndelsen foretages på den pågældende persons hovedkontor som anført i registret, såfremt denne adresse er forskellig fra den adresse, der er angivet i stævningen. Såfremt forkyndelsen ikke kan foretages på den i stævningen anførte adresse eller på hovedkontoret, foretages den ved opslag af dokumentet på rettens elektroniske opslagstavle. Dokumenterne anses for at være blevet forkyndt ved udløbet af den ottende dag efter det tidspunkt, hvor de blev slået op på rettens elektroniske opslagstavle.

På begæring af en part, som erklærer at være parat til at afholde omkostningerne hertil, kan retten ved en inappellabel kendelse foranstalte, at forkyndelsen af et dokument overlades til en notar. Med henblik på udførelsen af denne opgave kan notaren erstattes af en notarfuldmægtig eller en rådgivende notar.

Hvis sagsøgte – før der anlægges sag ved retten – indgår en skriftlig aftale med sagsøger, hvor sagsøgte accepterer at få dokumenter af relevans for det tvistemål, aftalen vedrører, forkyndt på en bestemt adresse i Kroatien eller gennem en bestemt person i Kroatien, skal stævningen og andre retslige dokumenter i sagen forkyndes for sagsøgte på forslag af sagsøger på den pågældende adresse eller for den pågældende person. Kan forkyndelsen ikke foretages, afsiger retten en kendelse om, at alle yderligere dokumenter skal forkyndes for sagsøgte ved et opslag på rettens opslagstavle.

Retten kan beslutte, at parterne sender deres dokumenter direkte til hinanden anbefalet og med leveringsbevis eller på anden måde med leveringsbevis, medmindre begge parter eller deres befuldmægtigede eller retlige repræsentanter stadig er forpligtede til at indgive indlæg i elektronisk form i overensstemmelse med lovens artikel 106. Hvis forkyndelsen for en bestemt person på vedkommendes anmodning og efter retsformandens godkendelse foretages ved retten, skal dokumenter fra retten til den pågældende anbringes i en postboks i et lokale, som retten har reserveret til dette formål. Forkyndelsen foretages af en retsembedsmand.

Dokumenter, der forkyndes ved hjælp af postbokse, må ikke stilles til rådighed for de personer, som de forkyndes for, før de har underskrevet leveringsbeviset. Dokumenterne anbringes i forseglede kuverter, der leveres pr. post. Afhentning af dokumenterne skal omfatte alle dokumenter i postboksen.

Ethvert dokument, der forkyndes på den måde, der er fastsat i denne artikels stk. 1, skal være forsynet med den dato, hvor det blev anbragt i postboksen tilknyttet den person, for hvem forkyndelsen foretages på denne måde.

I det i denne artikels stk. 1 omhandlede tilfælde skal de personer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, afhente dokumentet i postboksen inden for otte dage i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3. Er et dokument ikke afhentet inden for denne frist, vil dokumentet blive slået op på rettens opslagstavle. Dokumentet anses for at være blevet forkyndt ved udløbet af den ottende dag efter det tidspunkt, hvor det blev slået op på rettens opslagstavle.

I det i denne artikels stk. 1 omhandlede tilfælde er forkyndelsen gyldig, hvis den er foretaget på en anden lovbestemt måde i stedet for anbringelse i en postboks.

Retsformanden kan inddrage tilladelsen til forkyndelse ved hjælp af postbokse i et lokale, som retten har reserveret til dette formål, hvis vedkommende mener, at afhentningen ved den person, som tilladelsen er givet til, foregår uregelmæssigt, eller personen forsøger at misbruge denne leveringsmåde.

Formanden for Kroatiens øverste domstol bemyndiger en enkelt blandt flere retter af forskellig grad og type i distriktsdomstolens retskreds til at anbringe dokumenter i postbokse i rettens udpegede lokale. Stævninger skal forkyndes for militærpersonel, medlemmer af politistyrken og personer ansat inden for land-, flod-, sø- og lufttransport gennem deres kommando eller nærmeste foresatte. Andre dokumenter kan om nødvendigt også forkyndes for dem på denne måde.

Forkyndelsen skal – når den skal foretages for personer eller institutioner i udlandet eller for udlændinge med immunitet – foretages ad diplomatiske kanaler, medmindre andet er fastsat i en international aftale eller i ZPP (artikel 146). Skal der forkyndes et dokument for kroatiske statsborgere i udlandet, kan dette ske gennem Kroatiens kompetente konsulære eller diplomatiske repræsentant, som varetager konsulære opgaver i det pågældende land. En sådan forkyndelse er kun gyldig, hvis den person, dokumentet skal forkyndes for, accepterer at modtage det.

Forkyndelsen skal foretages for frihedsberøvede personer via fængslets eller afsoningsinstitutionens ledelse.

De i artikel 141 og 142 i ZPP omhandlede personer (fysiske personer, som ikke udfører et registreret erhverv, og fysiske personer, der udfører et registreret erhverv, som er tvisten uvedkommende) kan i visse tilfælde få forkyndt dokumenter igen ved opslag på rettens opslagstavle.

4 Adresseforespørgsler

4.1 Forsøger den anmodede myndighed i denne medlemsstat af egen drift at finde frem til adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, hvis den angivne adresse ikke er korrekt? Se også meddelelse i henhold til artikel 7, stk. 2, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Hvis den person, dokumentet er stilet til, og som skal have det forkyndt på anmodning af en kompetent udenlandsk myndighed, har skiftet adresse i mellemtiden, og dokumentet af den grund ikke kan forkyndes, har den kroatiske domstol i henhold til artikel 143 i ZPP pligt til at forsøge at forkynde dokumentet på personens bopæl i Kroatien som anført i det kroatiske indenrigsministeriums register.

Hvis det bevises, at der foreligger en retlig interesse, kan der fremsættes en anmodning til politimyndigheden om at få oplyst, hvor den person, som skal have forkyndt dokumenter i en civil retssag, har sin faste eller midlertidige bopæl.

4.2 Har udenlandske retslige myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registre eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenester findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

Handelsselskabsregistret i Kroatien er en gratis offentlig tjeneste, som giver udenlandske retsinstanser og/eller parter i retssager mulighed for gratis at få alle de oplysninger, de har brug for, om kroatiske selskaber via følgende link.

Fysiske personers adresser er ikke offentligt tilgængelige, og de kan derfor kun tilgås via det kroatiske indenrigsministerium.

4.3 Hvilken form for bistand i forbindelse med adresseforespørgsler fra andre medlemsstater yder myndighederne i denne medlemsstat i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter? Se også meddelelse i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Der er ingen faste regler i kroatisk lovgivning for, hvordan domstolene bør forholde sig ved anvendelse af Rådets forordning (EF) nr. 2020/1784 om samarbejde mellem medlemsstaternes domstole om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område. Nuværende praksis er, at de kroatiske domstole besvarer og behandler forespørgsler om en persons aktuelle adresse, der modtages i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 2020/1784.

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 7 nedenfor)?

Dokumenter forkyndes normalt pr. post, af en udpeget retsembedsmand eller pr. e-mail. De alternative metoder, der kan anvendes, omhandler forkyndelse af dokumenter via et kompetent administrativt organ, en notar eller direkte i retten eller pr. e-mail i overensstemmelse med særskilt lovgivning. Dokumenter kan også i visse tilfælde forkyndes via rettens opslagstavle.

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Forkyndelse af dokumenter pr. telefon, fax eller e-mail er tilladt i de tilfælde, der er anført i artikel 193, stk. 5, i ZPP og artikel 321, stk. 7, i ZPP (en meddelelse udsendt af en appelret til en førsteinstansdomstol om, at der allerede er truffet afgørelse om en appel, og en meddelelse fra førsteinstansdomstolen til appelretten om tilbagetrækning af en appel eller om parternes beslutning om at indgå et forlig).

Det fastsættes i artikel 495 i ZPP om sager ved handelsretterne, at en retsmødedato i hastesager kan fastsættes pr. telefon, telegram eller e-mail i overensstemmelse med særskilt lovgivning eller på andre passende måder. Der skal udfærdiges et officielt notat herom, hvis der ikke findes andre skriftlige beviser for, at der er blevet berammet et retsmøde.

Det fastsættes i artikel 507o i ZPP, at formularer ifølge forordning nr. 861/2007 og andre anmodninger eller erklæringer kan fremsendes i form af indlæg pr. fax eller e-mail. Justitsministeren kan fastsætte særskilte regler for fremsendelse af akter pr. fax eller e-mail og skal også i reglerne anføre, fra hvilken dato de skal finde anvendelse. Da de anførte regler endnu ikke er fastsat, foreligger de tekniske forudsætninger for benyttelse af disse kommunikationsformer endnu ikke.

Artikel 106a i ZPP omhandler den elektroniske kommunikation.

Et indlæg kan fremsendes elektronisk via IT-systemet.

Et elektronisk fremsendt indlæg skal underskrives ved hjælp af en kvalificeret elektronisk signatur i overensstemmelse med de særlige standarder. Et indlæg, som er fremsendt elektronisk og underskrevet ved hjælp af en kvalificeret elektronisk signatur, anses for at være underskrevet i hånden.

Den dato, hvor IT-systemet bekræfter modtagelsen af indlægget over for sagsøgeren, anses for at være datoen for indlæggets indgivelse til den ret, det er stilet til.

Hvis ikke retten kan behandle det elektroniske indlæg, underretter retten sagsøgeren herom elektronisk og anmoder denne om at ændre indlægget i henhold til rettens instrukser.

Som en undtagelse fra artikel 106a, stk. 1, i henhold til hvilken indlægget kan indgives elektronisk via et informationssystem, skal statslige organer, anklagemyndigheden, advokater, notarer, sagkyndige, vurderingsmænd, tolke, kuratorer, bobestyrere og bemyndigede personer i henhold til artikel 434a (ved repræsentation af arbejdstagere i arbejdsretlige tvister, når vedkommende som bemyndiget person repræsenterer en person, der er medlem af en fagforening, som arbejdstageren er medlem af, eller en sammenslutning af fagforeninger, som omfatter den fagforening, som arbejdstageren er medlem af, eller ved repræsentation af arbejdsgiveren i arbejdsretlige tvister, når vedkommende som bemyndiget person repræsenterer en person, der er ansat af en arbejdsgiverforening, som arbejdsgiveren er medlem af, eller af en arbejdsgiverforening på et højere niveau, som den arbejdsgiverforening, arbejdsgiveren er medlem af, er en del af), personer, der er bemyndiget i forbindelse med insolvensbehandling af forbrugere, likvidatorer, særlige værger under centret for det særlige værgemål, juridiske personer og fysiske personer (håndværkere, læger osv.), der udøver et registreret erhverv, i tvister vedrørende dette erhverv, altid indgive deres indlæg elektronisk.

Hvis den i artikel 106a, stk. 5, i ZPP omhandlede person ikke fremsender indlægget elektronisk, pålægger retten den pågældende at fremsende det elektronisk inden for otte dage. Sker dette ikke, anses indlægget for at være trukket tilbage.

IT-systemet er oprettet af justitsministeriet.

Betingelserne for elektronisk indgivelse og fremsendelse af indlæg, de elektroniske indlægs formater og IT-systemets organisation og funktionsmåde fremgår af justitsministerens dekret.

Adgangsrettighederne til IT-systemet tildeles i henhold til artikel 8 i dekretet om elektronisk kommunikation (NN nr. 5/20) for så vidt angår fysiske personer, juridiske personer og statslige organer, advokater, notarer, sagkyndige, vurderingsmænd, tolke, kuratorer og bobestyrere.

Den 20. april 2020 traf Kroatiens justitsminister en beslutning om, at betingelserne for elektronisk kommunikation var opfyldt ved alle byretter og distriktsdomstole og ved appeldomstolen i handelsretlige sager. Afgørelsen trådte i kraft den 22. april 2020.

Den 13. juli 2020 traf Kroatiens justitsminister en beslutning om, at betingelserne for elektronisk kommunikation var opfyldt ved den øverste domstol. Beslutningen trådte i kraft på datoen for dens offentliggørelse på justitsministeriets officielle websted.

I henhold til lovens artikel 434a skal statslige organer, anklagemyndigheden, advokater, notarer, sagkyndige, vurderingsmænd, tolke, kuratorer, bobestyrere og personer, der er bemyndiget i forbindelse med insolvensbehandling af forbrugere, likvidatorer, særlige værger under centret for det særlige værgemål, juridiske personer og fysiske personer (håndværkere, læger osv.), der udøver et registreret erhverv, i tvister vedrørende dette erhverv, altid indgive deres indlæg elektronisk.

6.1 Hvilken form for elektronisk forkyndelse som omhandlet i artikel 19, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter er tilgængelig i denne medlemsstat, hvor forkyndelsen skal ske direkte for en person, der har en kendt adresse i en anden medlemsstat?

I henhold til civillovbogens artikel 133d skal retten foretage forkyndelsen via et informationssystem, hvis en part accepterer elektronisk forkyndelse. Parten kan anmode om, at dokumentet forkyndes elektronisk på den e-mailadresse, der er angivet i anmeldelsen.

Hvis parten har indgivet indlægget til retten i elektronisk form, anses parten for at være indforstået med elektronisk forkyndelse, indtil andet er meddelt. Hvis retten fastslår, at elektronisk forkyndelse ikke er mulig, vil den forkynde dokumentet på en anden måde og angive årsagen til denne forkyndelse.

6.2 Har denne medlemsstat i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordningen om forkyndelse af dokumenter fastsat yderligere betingelser for, hvornår den vil acceptere elektronisk forkyndelse via e-mail som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra b), i nævnte forordning? Se også meddelelse i henhold til artikel 19, stk. 2, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

I overensstemmelse med dekretet om elektronisk kommunikation (NN nr. 139/21) fremsendes indlæg, der indgives til retten af en ekstern bruger af systemet, i elektronisk form og underskrives med brugerens kvalificerede elektroniske signatur.

Certifikatet for elektroniske signaturer skal udstedes af en kvalificeret udbyder af sikkerhedsløsninger og skal være gyldigt på tidspunktet for underskrivelsen, idet det bemærkes, at retten i tilfælde af begrundet mistanke om manipulation kan anmode udbyderen om at kontrollere gyldigheden af det certifikat, der er udstedt for en bestemt fysisk eller juridisk person.

Hvis indlægget eller vedhæftningen består af flere ark, skal alle ark være indeholdt i en enkelt mappe, som ikke indeholder tomme ark. Alle indlæg og vedhæftninger skal udgøre et komplet sæt. Betyder datamængden, at filerne må deles op i flere mapper, angives det i mappenavnet, at filerne indgår i samme sæt.

Hvis der vedlægges offentlige dokumenter, der allerede findes i elektronisk format, til indlægget, skal disse indgives som original i form af et dokument, der er underskrevet elektronisk af dokumentets afsender.

Elektroniske indlæg skal være i PDF-format eller tilsvarende, mens vedhæftninger kan være i et hvilket som helst elektronisk format.

7 "Subidiær" forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

Hvis den person, for hvem et dokument skal forkyndes, ikke forefindes på det fastsatte forkyndelsessted ifølge oplysningerne i stævningen eller i officielle registre, skal den, der skal foretage forkyndelsen, i henhold til artikel 142, stk. 2, i ZPP oplyses om, hvor og hvornår den pågældende person kan findes. Endvidere skal den, der foretager forkyndelsen, efterlade en skriftlig meddelelse hos en af de personer, som er anført i artikel 141, stk. 1, 2 eller 3, i ZPP, om, på hvilken dato og hvilket klokkeslæt den pågældende skal være på sin bopæl eller arbejdsplads for at modtage dokumentet. Såfremt den, der skal foretage forkyndelsen, herefter stadig ikke kan finde den person, for hvem dokumentet skal forkyndes, finder bestemmelserne i artikel 141 i ZPP anvendelse, og forkyndelsen anses for at være blevet behørigt foretaget.

I lyset af ovenstående finder postbefordringsloven (NN nr. 144/12, 153/13, 78/15 og 110/19, i det efterfølgende benævnt "ZPU") anvendelse som en subsidiær forkyndelse. Ifølge loven skal postforsendelser, undtagen almindelige postforsendelser, leveres til adressaten, dennes advokat eller en person med fuldmagt. Hvis en postforsendelse ikke kan afleveres til nogen af de anførte personer, kan forsendelsen undtagelsesvis overdrages til en voksen person i husstanden, en person, der er fast ansat i husstanden eller på adressatens forretningssted, eller til en bemyndiget person på den juridiske eller fysiske persons forretningssted, hvis adressaten er fast ansat. Kan forsendelsen ikke afleveres på den beskrevne måde, vil der blive efterladt en meddelelse i adressatens postkasse med besked om, hvor og hvornår denne skal afhente forsendelsen. Normalt vil postbuddet efterlade en meddelelse om, at forsendelsen skal afhentes på det anførte posthus senest fem dage fra datoen for aflevering af meddelelsen. Undlader adressaten at afhente forsendelsen inden for den angivne frist, returnerer posttjenesten forsendelsen til afsenderen.

Som en sidste udvej kan dokumentet forkyndes på rettens elektroniske opslagstavle.

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

Hvis der benyttes en anden forkyndelsesmetode, anses dokumenterne for at være blevet forkyndt den dag, de overdrages til adressaten eller en person, som er bemyndiget til at modtage dokumentet på adressatens vegne, eller – hvis et dokument forkyndes på rettens elektroniske opslagstavle – otte dage efter, at dokumentet blev slået op.

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

I henhold til artikel 37 i ZPU skal postforsendelser, undtagen almindelige postforsendelser, leveres til adressaten, dennes advokat eller en person med fuldmagt. Hvis en postforsendelse ikke kan afleveres til nogen af de anførte personer, kan forsendelsen undtagelsesvis overdrages til en voksen person i husstanden, en person, der er fast ansat i husstanden eller på adressatens forretningssted, eller til en bemyndiget person på den juridiske eller fysiske persons forretningssted, hvis adressaten er fast ansat. Kan forsendelsen ikke afleveres på den beskrevne måde, vil der blive efterladt en meddelelse i adressatens postkasse med besked om, hvor og hvornår denne skal afhente forsendelsen. Undlader adressaten at afhente forsendelsen inden for denne frist, returnerer posttjenesten forsendelsen til afsenderen. Undlader adressaten at afhente forsendelsen inden for denne frist, returnerer posttjenesten forsendelsen til afsenderen.

Hvis forkyndelsen for en bestemt person på vedkommendes anmodning og efter retsformandens godkendelse foretages ved retten, skal dokumenter fra retten til den pågældende anbringes i en postboks i et lokale, som retten har reserveret til dette formål. Forkyndelsen foretages af en retsembedsmand. Retsformanden kan ved en administrativ kendelse tilpligte alle advokater, notarer og visse juridiske enheder med hovedkontor i retskredsen at modtage retslige dokumenter via de omtalte postbokse (artikel 134b i ZPP). Under disse omstændigheder har de anførte personer pligt til at afhente dokumenterne inden for en frist på otte dage. Under disse omstændigheder har de anførte personer pligt til at afhente dokumenterne inden for en frist på otte dage. Er et dokument ikke afhentet inden for denne frist, vil dokumentet blive slået op på rettens opslagstavle. Dokumentet anses for at være blevet forkyndt ved udløbet af den ottende dag efter det tidspunkt, hvor det blev slået op på rettens elektroniske opslagstavle.

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Hvis en adressat nægter at kvittere for modtagelsen, anfører den, der foretager forkyndelsen, dette på kvitteringen sammen med forkyndelsesdatoen, og dokumentet anses herefter for at være blevet forkyndt (artikel 149, stk. 3, i ZPP).

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 18 forordningen om forkyndelse af dokumenter), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

Hvis den person, for hvem et dokument skal forkyndes personligt, ikke forefindes på det fastsatte forkyndelsessted ifølge oplysningerne i stævningen eller i officielle registre, kan den forkyndelsesansvarlige også udlevere dokumentet til medlemmer af husstanden for en person, der ikke udøver et registreret erhverv, eller, hvis forkyndelsen sker på arbejdspladsen for den person, for hvem dokumentet skal forkyndes, og denne person ikke befinder sig på arbejdspladsen, kan udlevering ske til en person, der arbejder på arbejdspladsen, hvis den pågældende accepterer at modtage dokumentet.

Den forkyndelsesansvarlige oplyses om, hvor og hvornår den pågældende person kan forefindes, og skal efterlade en skriftlig meddelelse om, på hvilken dato og hvilket klokkeslæt den pågældende skal være på sin bopæl eller arbejdsplads for at få forkyndt dokumentet.

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

Fristen for afhentning af et dokument er fastsat i bestemmelserne om postbefordring og posttjenestens interne dokumenter og er som hovedregel fem dage regnet fra den dag, hvor brevet er forsøgt afleveret, idet dokumentet, inden det returneres til afsenderen, sendes til posttjenesternes hovedkontor, og adressaten kan afhente dokumentet på det fastsatte sted inden for få dage.

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

I henhold til artikel 149 i ZPP skal forkyndelsesattesten (leveringsbeviset) underskrives af adressaten, som skal anføre, på hvilken dato vedkommende modtog den. Leveringsbeviset kan også udstedes som digitalt bevis ved hjælp af det relevante tekniske udstyr.

Hvis den person, for hvem et dokument skal forkyndes personligt, ikke forefindes på den adresse, hvor afleveringen skal ske ifølge oplysningerne i stævningen, skal det på leveringsbeviset og beviset for modtagelse af dokumentet også anføres, at der gik en skriftlig meddelelse forud.

Den forkyndelsesansvarlige anmoder den person, for hvem dokumentet forkyndes, om at identificere sig.

Forkyndes et dokument ikke for et statsligt organ eller en juridisk person, skal den, som forkynder dokumentet for en person, anmode vedkommende om at identificere sig.

Den, der foretager forkyndelsen, skal skrive det fulde navn på den person, dokumentet blev leveret til, på leveringsbeviset og anføre nummeret på det ID-kort, vedkommende fik forevist for at kunne fastslå personens identitet, samt udstederen af identitetsdokumentet.

En person, der foretager en forkyndelse uden at være notar, har pligt til at skrive sit fulde navn og sin titel læseligt på leveringsbeviset og personligt også underskrive det.

Om nødvendigt skal den, der foretager forkyndelsen, udfærdige et særskilt dokument om leveringen/forkyndelsen og vedhæfte det leveringsbeviset.

Hvis der er anført en forkert dato på leveringsbeviset, anses forkyndelsen for at være foretaget den dag, dokumentet faktisk blev overdraget.

Hvis leveringsbeviset er gået tabt, kan forkyndelsen bevises på anden måde.

I henhold til artikel 133a, stk. 3 og 4, i ZPP skal notaren føre protokol over modtagelsen af et dokument og over de foranstaltninger, som blev truffet for at forkynde dokumentet. Notaren sender straks en bekræftet kopi af modtagelsesprotokollen for det dokument, der skulle forkyndes, og en forkyndelsesattest sammen med en bekræftet kopi af forkyndelsesrapporten eller et dokument, som ikke kunne forkyndes, med en bekræftet kopi af rapporten om de foranstaltninger, som blev truffet, direkte til retten.

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Adressaten eller en person, som dokumentet kan forkyndes for, må kun nægte at modtage dokumentet, hvis forkyndelsen foretages på et tidspunkt, et sted eller en måde, som ikke er foreskrevet i loven. Såfremt adressater eller personer, som er forpligtede til at modtage et dokument, alligevel ulovligt nægter at modtage dokumentet, eller hvis de smider det væk eller ødelægger det, før de har læst det, vil en sådan afvisning dog ikke have betydning for retsvirkningerne af det forkyndte dokument (VsSr Gzz 61/73 – ZSO 4/76-140).

Leveringsbeviset underskrives af adressaten, som skal anføre, på hvilken dato vedkommende modtog dokumentet. Leveringsbeviset kan også udstedes som digitalt bevis ved hjælp af det relevante tekniske udstyr.

Er adressaten analfabet eller ude af stand til at skrive sit navn, skriver den, der foretager forkyndelsen, vedkommendes fulde navn samt datoen for forkyndelsen med bogstaver og anfører en bemærkning om, hvorfor adressatens underskrift ikke blev tilføjet. Er forkyndelsen foretaget i henhold til bestemmelserne i artikel 142, stk. 2, i ZPP, skal det på leveringsbeviset og beviset for modtagelse af dokumentet også anføres, at der gik en skriftlig meddelelse forud.

Den forkyndelsesansvarlige anmoder den person, for hvem dokumentet forkyndes, om at identificere sig. Forkyndes et dokument ikke for et statsligt organ eller en juridisk person, skal den, som forkynder dokumentet for en person, anmode vedkommende om at identificere sig.

Den forkyndelsesansvarlige skal skrive det fulde navn på den person, dokumentet blev leveret til, på leveringsbeviset og anføre nummeret på det ID-kort, vedkommende fik forevist for at kunne fastslå personens identitet, samt udstederen af identitetsdokumentet. En person, der foretager en forkyndelse uden at være notar, har pligt til at skrive sit fulde navn og sin titel læseligt på leveringsbeviset og personligt også underskrive det.

Om nødvendigt skal den, der foretager forkyndelsen, udfærdige et særskilt dokument om leveringen/forkyndelsen og vedhæfte det leveringsbeviset. Hvis der er anført en forkert dato på leveringsbeviset, anses forkyndelsen for at være foretaget den dag, dokumentet faktisk blev overdraget.

Hvis leveringsbeviset er gået tabt, kan forkyndelsen bevises på anden måde.

Såfremt den, der forkynder dokumentet, ikke gør det med behørig omhu, så det resulterer i en betydelig forsinkelse i sagen, kan retten idømme den pågældende en bøde.

11 Hvis adressaten nægter at modtage et dokument under henvisning til det anvendte sprog (artikel 12 i forordningen om forkyndelse af dokumenter), og den ret eller myndighed, der behandler sagen, når frem til at afgørelsen om, at nægtelsen ikke var berettiget, er der da et særligt retsmiddel til brug for anfægtelse af denne afgørelse?

12 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget? Er der en forskel på, om dokumentet skal forkyndes i henhold til national ret, eller det skal ske efter anmodning fra en anden medlemsstat? Se også meddelelse i henhold til artikel 15 i forordningen om forkyndelse af dokumenter vedrørende forkyndelse af et dokument fra en anden medlemsstat

Parterne skal betale eventuelle omkostninger til notarforkyndelse direkte til notaren. Notarer, som ikke modtager et forskud til dækning af forkyndelsesudgifter, er ikke forpligtede til at forkynde dokumentet. Notaren udarbejder en protokol herom og informerer retten direkte. Parterne skal ikke betale notargebyrer for eventuelle foranstaltninger, der træffes for at få et dokument forkyndt af en notar. Omkostninger til forkyndelse via en notar inkluderes i sagsomkostningerne, hvis retten finder det nødvendigt. Gebyrer og honorar til en notar for levering af notartjenester er omfattet af bestemmelserne om midlertidige tariffer for notarer (NN nr. 38/94, 82/94, 52/95, 115/12, 120/15 og 64/19).

Artikel 146, stk. 5, i ZPP fastsætter, at omkostningerne til udnævnelse og aflønning af en advokat for sagsøgte, som er ansvarlig for at modtage dokumenter, betales på forhånd af sagsøger ifølge en inappellabel retsafgørelse. Undlader sagsøger at foretage en forudbetaling inden for den fastsatte frist, afvises sagen.

I forordningen om afgifter for udøvelse af tjeneste uden for domstolens lokaler (Pravilnik o naknadama za obavljanje službenih radnji izvan zgrade suda) ("Narodne novine", nr. 38/14, 127/19 og 154/22), som er gennemførelsesbestemmelser til loven om domstole og regulerer dette administrative område, fastsættes de almindelige betingelser for udførelsen af al tjeneste uden for domstolens lokaler og de vederlag, som dommere, justitssekretærer og en ansatte ved domstolen har ret til, når de udøver tjeneste uden for domstolens lokaler. I forordningen defineres tjenesteudøvelse uden for domstolens lokaler som enhver handling, domstolen udfører i eller uden for domstolens arbejdstider, for en parts eller en anden deltager i procedurens interesse og for dennes eller domstolens regning. I denne forbindelse fastsættes det udtrykkeligt i forordningen, at den også finder anvendelse på forkyndelse i retssager, men forordningen indeholder ingen særskilte bestemmelser for denne procedure.

I henhold til forordningens artikel 3, stk. 4, må udøvelsen af tjeneste uden for domstolens lokaler som regel kun udføres på en parts begæring og for dennes regning, efter at parten har indbetalt en vis sum penge til domstolen til dette formål (forskud). I artikel 10, stk. 2, fastsættes desuden, at hvis omkostningerne til tjenesteudøvelse er mindre end forskudsindbetalingen, anmoder domstolen parten eller den anden deltager i retssagen til at indbetale det resterende beløb, som er påkrævet for tjenesteudøvelsen uden for domstolens lokaler.

Sidste opdatering: 06/01/2025