1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?
Forkyndelse af dokumenter er en lovbestemt procedure, ved hvilken en fysisk eller juridisk person kan oplyses om et retsskridt med alle de retsvirkninger, der er angivet i lovgivningen.
Forkyndelsen foretages normalt af en stævningsmand efter anmodning fra en part eller retten, men kan også foretages af advokater.
Hvis det dokument, der skal forkyndes, er et elektronisk dokument, og adressaten ikke har en bekræftet e-mailadresse, foretager stævningsmanden forkyndelsen ved at aflevere en kopi af dokumentet i papirform, som vedkommende har bekræftet er i overensstemmelse med originalen, og opbevarer det elektroniske dokument i to år. Efter anmodning sender stævningsmanden også det forkyndte dokument elektronisk til den elektroniske adresse, som forkyndelsens adressat eller dennes befuldmægtigede har angivet, eller leverer efter opkrævning af de dermed forbundne gebyrer en kopi af det forkyndte dokument til dem på et elektronisk medie, der ikke er overskriveligt (artikel 137 i den civile retsplejelov).
Forkyndelsen foretages af justitssekretæren, når denne er forpligtet til at give sagens parter og andre berørte personer oplysninger om proceshandlinger (artikel 136 i den civile retsplejelov).
Forkyndelse af dokumenter består i, at dokumenter i deres helhed fremsendes til en eller flere på forhånd fastsatte adressater, idet det generelle formål er at underrette dem om indholdet, ved at udlevere en kopi, der er udfærdiget på de måder og af de personer, som lovgiver har fastsat, og som er bekræftet i overensstemmelse med originalen ved en erklæring med privilegeret bevisværdi, til adressaten, samt metoder og udfald knyttet hertil.
Indførelsen af et komplekst regelsæt, der regulerer gennemførelsen og udfaldet af forkyndelsesproceduren, hænger sammen med denne aktivitets instrumentelle karakter i forbindelse med frembringelsen af visse retsvirkninger. Hvad angår opfyldelsen af de specifikke formkrav, der er knyttet til forkyndelsen, fastlægger lovgiver navnlig den uomtvistelige formodning om, at adressaten har kendskab til dokumentet. Uagtet det reelle kendskab til dokumentet har forkyndelsen ikke de normale virkninger, når kendskabet er opnået uden for forkyndelsen, medmindre forkyndelsesformålet er opfyldt.
I denne forstand er udøvelsen af forkyndelsesvirksomhed af hensyn til vished og sikkerhed af retsforholdet derfor en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for dens gyldighed, i det foreliggende tilfælde adressatens juridiske kendskab til det dokument, som skal forkyndes.
2 Hvilke dokumenter skal forkyndes for at få retsvirkning over for modtageren?
Forkyndelse vedrører generelt dokumenter, hvor der skal sikres juridisk kendskab for at skabe visse retsvirkninger: Forkyndelsen skal foretages med henblik på udøvelse af visse rettigheder (f.eks. tilbagekaldelse af en fuldmagt, overdragelse af en fordring, påkrav), anlæggelse eller fortsættelse af retssager (f.eks. stævning, indsigelse eller appel) eller fuldbyrdelsesprocedurer.
Formel forkyndelse vedrører inden for rammerne af forordning (EU) 2020/1784 alle dokumenter, hvad enten de er retslige eller udenretslige, af civil eller kommerciel karakter, som på baggrund af det juridiske kendskab til dokumentet frembringer retsvirkninger.
Dokumenter af skattemæssig, toldmæssig eller administrativ art eller vedrørende statens ansvar for handlinger eller undladelser under udøvelse af statsmagt er udelukket fra forordningens anvendelsesområde.
3 Hvem sørger for forkyndelse af dokumenter?
Forkyndelse foretages:
- af en stævningsmand, som agerer i overensstemmelse med specifikke regler for geografiske beføjelser (artikel 106 og 107 i præsidentdekret nr. 1229 af 15. december 1959). Stævningsmænd er de eneste, der i henhold til artikel 3 i forordning (EU) 2020/1784 er kompetente til afgivelse og modtagelse af dokumenter til forkyndelse mellem medlemsstaterne
- af advokater med behørig bemyndigelse og autorisation fra det advokatråd, som de er registreret i. De kan forkynde et dokument pr. post i overensstemmelse med bestemmelserne i lov nr. 890 af 20.11.1982 eller pr. bekræftet e-mail (artikel 149a i den civile retsplejelov). Den retslige myndighed eller loven kan dog bestemme, at forkyndelsen skal foretages personligt af stævningsmanden.
4 Adresseforespørgsler
4.1 Forsøger den anmodede myndighed i denne medlemsstat af egen drift at finde frem til adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, hvis den angivne adresse ikke er korrekt? Se også meddelelse i henhold til artikel 7, stk. 2, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.
Den anmodende myndighed i Italien fremsender anmodningen om forkyndelse til den stævningsmand, der har stedlig kompetence.
Såfremt adressaten ikke kan findes på den adresse, som den anmodende part har givet, tager stævningsmanden følgende skridt:
- Hvis der er tale om en fysisk person: Stævningsmanden indhenter oplysninger fra dem, der bor på den angivne adresse, eller fra naboerne eller indhenter oplysninger fra det lokale folkeregisterkontor (hvis fødselsdatoen og fødestedet er angivet på dokumentet).
- Hvis der er tale om en juridisk person: Stævningsmanden returnerer dokumentet til den anmodende part, således at sidstnævnte kan anmode om forkyndelse til adressatens rettergangsfuldmægtige. I det tilfælde skal navnet på den rettergangsfuldmægtige og hans eller hendes private bolig være anført i dokumentet (artikel 145 i CPC).
Følgende gælder i henhold til artikel 33, stk. 1, sammenholdt med artikel 7 i forordning (EU) 2020/1784:
Hvis adressen i Italien på den person, for hvem det retslige eller udenretslige dokument skal forkyndes, ikke er kendt, yder Italien den bistand, der er nødvendig for at finde frem til denne adresse ved at udpege NEP-kontoret under den fælles tjeneste for stævningsmænd ved appeldomstolen i Rom (Corte di Appello di Roma) som den myndighed, som de fremsendende instanser kan fremsætte anmodninger til om fastsættelse af adressen på adressaten for det dokument, der skal forkyndes. De italienske myndigheder fremsætter ikke på eget initiativ anmodning om adresseoplysninger til bopælsregistre eller andre databaser i tilfælde, hvor den adresse, der er angivet i anmodningen om forkyndelse, ikke er korrekt.
Kontaktoplysningerne for NEP-kontoret ved appeldomstolen i Rom er som følger:
Viale Giulio Cesare nr. 52, 00192 Rom
Tlf. +39 (0)6328367058‑7059
E-mailadresse: attiesteri.unep.ca.roma@giustizia.it
Bekræftet e-mailadresse: attiesteri.unep.roma@giustiziacert.it
4.2 Har udenlandske retslige myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registre eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenester findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?
Adressen skal anføres af den anmodende myndighed eller part, som indhenter det fra de tilgængelige dokumenter.
Hvis der skal foretages søgninger, bør der skelnes mellem fysiske og juridiske personer.
Fysiske personers adresse kan rekvireres hos folkeregisterkontoret i de berørte kommuner begyndende med adressen på det sidste bopælssted. Kommunerne svarer generelt på begrundede skriftlige anmodninger fra parterne eller deres advokater og angiver, hvorvidt der skal betales et gebyr (i Rom er det i øjeblikket 0,26 EUR pr. certifikat), eller om andet er påkrævet (generelt en frankeret konvolut med ansøgerens adresse til svaret).
Advokater, der er registreret i advokatsammenslutningen, har for nylig fået mulighed for at få direkte onlineadgang til civilstandsdokumenter via ANPR-portalen (Anagrafe Nazionale Unica – det fælles nationale register, der forvaltes af indenrigsministeriet) til formål, der har relation til deres erhvervsmæssige mandat. Disse dokumenter udstedes, når advokaten har bekræftet, at de anvendes til formål knyttet til udøvelsen af deres erhvervsmæssige mandat, og er fritaget for stempelafgift.
For så vidt angår juridiske personers og selskabers vedtægtsmæssige hjemsted findes de relevante oplysninger i virksomhedsregistret (Registro Imprese), som forvaltes af de regionale handelskamre. Registret er offentligt tilgængeligt og kan tilgås på www.registroimprese.it mod betaling af ca. 7,00 EUR. Der er endvidere adgang til dataforvaltere, enten gennem rådgivning fra faglige sammenslutninger eller på internettet, med henblik på tilvejebringelse af de krævede data som en del af en abonnementstjeneste.
4.3 Hvilken form for bistand i forbindelse med adresseforespørgsler fra andre medlemsstater yder myndighederne i denne medlemsstat i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter? Se også meddelelse i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.
Anmodninger om fastslåelse af fysiske personers adresse skal rettes til NEP-kontoret i Rom, der er blevet udpeget som kompetent myndighed, ved hjælp af formular B, hvor adressatens fødested og fødselsdato skal angives (punkt 3.3.3).
5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 7 nedenfor)?
Forkyndelse foretages:
- af en stævningsmand, som agerer i overensstemmelse med specifikke regler for geografiske beføjelser (artikel 106 og 107 i præsidentdekret nr. 1229 af 15. december 1959). Stævningsmænd er de eneste, der i henhold til artikel 3, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2020/1784 er kompetente til afgivelse og modtagelse af dokumenter til forkyndelse mellem medlemsstaterne
- af advokater med behørig bemyndigelse og autorisation fra det advokatråd, som de er registreret i. De er bemyndiget til at modtage forkyndelser fra udenlandske sagsøgere i henhold til forordningens artikel 20, stk. 1
- på italiensk territorium i overensstemmelse med bestemmelserne i lov nr. 890 af 20.11.1982, eller pr. bekræftet e-mail (artikel 149a i den civile retsplejelov). Den retslige myndighed eller loven kan dog bestemme, at forkyndelsen skal foretages personligt af stævningsmanden.
Med hensyn til alternative metoder skal følgende bemærkes.
Personlig forkyndelse
Leveringen kan også finde sted på adressatens sædvanlige opholdssted, på dennes kontor, på det sted, hvor vedkommende udøver sin virksomhed, hvor vedkommende midlertidigt opholder sig eller har sit hovedforretningssted og sine interesser i overensstemmelse med artikel 43 i civillovbogen.
Hvis adressaten ikke kan findes disse steder, kan kopien leveres i en forseglet konvolut til et medlem af hans eller hendes familie eller til en person, der er ansat i hans eller hendes hjem eller virksomhed, men ikke til en mindreårig under 14 eller til en person, der tydeligt ikke er egnet til at få den betroet eller er part i sagen.
Kopien, som stadig ligger i den forseglede konvolut, kan også leveres til portneren i bygningen eller til en nabo, som skal underskrive kvitteringsblanketten. I så fald skal adressaten informeres via anbefalet brev uden kvittering for modtagelse om, at forkyndelsen er blevet foretaget på denne måde (artikel 139 i den civile retsplejelov).
Hvis adressaten sædvanligvis bor om bord på et handelsfartøj, kan dokumentet gives til skibsføreren.
Artikel 146 i den civile retsplejelov giver mulighed for, at forkyndelse for aktivt militært personel kan leveres til anklagemyndigheden, når personlig forkyndelse ikke er mulig, og denne sender den til chefen for den militære enhed, som adressaten tilhører.
Hvis det ikke er muligt at forkynde dokumentet på den ovenfor beskrevne måde, fordi adressaten ikke er til stede, og fordi de andre personer, der er bemyndigede til at modtage dokumentet, ikke er til stede eller nægter at modtage dokumentet, kan stævningsmanden træffe foranstaltninger i henhold til artikel 140 i den civile retsplejelov: deponering af kopien af dokumentet i en forseglet kuvert på rådhuset for det sted, hvor forkyndelsen skal finde sted.
Forkyndelse pr. post
Postarbejderen skal forsøge at aflevere brevet personligt til adressaten. Hvis adressaten ikke er til stede, vil brevet blive afleveret på det sted, der er angivet på kuverten, til et familiemedlem, der (selv midlertidigt) bor sammen med vedkommende, eller en ansat, dog under forudsætning af at personen ikke åbenlyst lider af en psykisk sygdom eller er under 14 år. Hvis sådanne personer ikke er til stede, kan brevet afleveres til bygningens portner eller vicevært.
Den person, der modtager det anbefalede brev, underskriver kvitteringen for modtagelse og leveringsbekræftelsen på det pågældende sted med angivelse af sit forhold til adressaten.
Forkyndelse, når adressatens bopæl, opholdssted eller interessecenter ikke kendes
Adressaten skal søges ved hjælp af almindelig omhu og i god tro. Hvis adressaten alligevel ikke kan findes, foretages forkyndelsen ved at deponere en kopi på rådhuset på vedkommendes sidste, kendte opholdssted, eller, hvis et opholdssted ikke kendes, på rådhuset på vedkommendes fødested. Hvis dette heller ikke kendes, eller hvis det ligger i udlandet, leveres dokumentet til anklagemyndigheden (artikel 143 i den civile retsplejelov).
Forkyndelsesmetoder ved rettens foranstaltning
På opfordring eller på eget initiativ kan retten kræve andre forkyndelsesmetoder end de kodificerede procedurer i særlige eller presserende omstændigheder. Disse metoder kan frit vælges, men de skal beskytte adressatens privatliv og ret til at forsvare sig selv (artikel 151 i CPC).
Et typisk eksempel er bemyndigelse til at sende en pakke via postbud, som garanterer meget hurtig levering. Andre forkyndelsesmåder er nu forældede.
Forkyndelse gennem offentlig bekendtgørelse
På opfordring fra en af parterne og efter at have hørt anklagemyndighedens mening kan en ret bemyndige en sådan forkyndelse, når der er et stort antal adressater, eller når det er svært at identificere dem alle.
En kopi af dokumentet deponeres på rådhuset i den kommune, hvor retten for retsforhandlingerne ligger, og et udtræk af dokumentet offentliggøres i Italiens statstidende (Gazzetta Ufficiale della Repubblica). Retten kan også kræve, at et udtræk offentliggøres i de mest udbredte aviser, eller den kan bruge andre former for offentliggørelse (artikel 150 i CPC).
Hvis adressaten befinder sig i den kommune, hvor stævningsmandens kontor er beliggende, forkynder stævningsmanden personligt, dvs. direkte til adressaten. Hvis adressaten befinder sig uden for kommunen, forkynder stævningsmanden pr. post (artikel 107 i præsidentdekret nr. 1229/1959), medmindre den anmodende part eller myndighed udtrykkeligt forlanger personlig forkyndelse.
Personlig forkyndelse: Forkyndelse består af levering af en bekræftet kopi af originalen (artikel 137 i den civile retsplejelov) og skal foretages mellem kl. 7.00 og 21.00 på en hverdag (artikel 147 i den civile retsplejelov). Stævningsmanden leverer kopien personligt til adressaten, helst i vedkommendes hjem for at beskytte hans eller hendes privatliv. Befinder adressaten sig ikke i sit hjem, tager stævningsmanden derhen, hvor han/hun sandsynligvis vil kunne forefinde vedkommende, men altid inden for grænserne af stævningsmandens geografiske beføjelser.
Når en fysisk eller juridisk person har anført en anden persons bopæl eller et kontor som en adresse for forkyndelsen, skal dokumenterne forkyndes for den person, der er anført til at modtage forkyndelsen på den adresse, og dette betragtes som at udgøre personlig forkyndelse for adressaten (artikel 141 i den civile retsplejelov).
Som en undtagelse fra denne regel kan indkaldelser med henblik på udsættelse (citazioni per convalida di sfratto), tvangsfuldbyrdelsesdokumenter (titoli esecutivi) og kendelser, der kræver betaling (precetti di pagamento), ikke forkyndes på en valgt adresse til forkyndelse.
Forkyndelse til statsforvaltninger skal ifølge loven foretages på den juridiske tjeneste (Avvocatura di Stato).
Forkyndelse ved fremsendelse af kopien pr. post i overensstemmelse med artikel 149 i den civile retsplejelov og lov nr. 890 af 20.11.1982: Kopien af dokumentet placeres i et særligt anbefalet brev med kvittering for modtagelse. Både det anbefalede brev og kvitteringen for modtagelse skal være grønne og være i overensstemmelse med en på forhånd fastlagt model, der sikrer sporbarhed.
6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?
Ja, denne form for forkyndelse er tilladt i civile sager.
Italien har som den sædvanlige metode til forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager sørget for, at dokumentet sendes direkte til adressaten, der har en bekræftet e-mailadresse, uanset adressatens juridiske eller faglige kapacitet.
Følgende personer skal offentliggøre deres bekræftede e-mailadresse ved at registrere den i ad hoc-fortegnelser: retlige aktører, juridiske personer, handelsvirksomheder og offentlige organer.
I henhold til artikel 149a i den italienske civile retsplejelov skal den anmodende parts stævningsmand eller advokat sende en elektronisk kopi af det digitalt signerede dokument til adressatens bekræftede e-mailadresse, der er angivet i de offentlige fortegnelser, eller under alle omstændigheder fortegnelser, der er tilgængelige for de offentlige myndigheder.
Forkyndelsen skønnes gyldig fra det øjeblik, hvor udbyderen gør det digitaliserede dokument tilgængeligt i adressatens bekræftede e-mailindbakke.
Da en forkyndelse pr. bekræftet e-mail er et operationelt fremsendelsesmiddel, der er begrænset til det nationale område og skal ske i form af direkte fremsendelse af dokumentet fra sagsøgeren til adressaten, finder den i øjeblikket ikke anvendelse ved grænseoverskridende forkyndelse af dokumenter. For så vidt angår de øvrige mulige former for elektronisk fremsendelse af dokumenter (pr. fax og e-mail) er de, eftersom de ikke er fastsat af lovgiver som den sædvanlige forkyndelsesmetode for dokumenter, af ekstraordinær karakter og kræver som sådan i henhold til artikel 151 i den italienske civile retsplejelov, at retten giver en udtrykkelig tilladelse, hvis retsvirkning, der er begrænset til den nationale retsorden, er tvivlsom i tilfælde af dokumenter med en grænseoverskridende dimension, for så vidt som reguleringen af retsforhold, der har virkninger uden for det nationale område, kun kan finde sted inden for rammerne af og på grundlag af specifikke bestemmelser af lovgivningsmæssig, aftalebaseret og kontraktmæssig karakter.
6.1 Hvilken form for elektronisk forkyndelse som omhandlet i artikel 19, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter er tilgængelig i denne medlemsstat, hvor forkyndelsen skal ske direkte for en person, der har en kendt adresse i en anden medlemsstat?
Den centrale myndighed for grænseoverskridende forkyndelse er ikke bekendt med anvendelsen af denne forkyndelsesmetode, som, da den foregår direkte, kan udføres direkte mellem parterne i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) nr. 910/2014.
6.2 Har denne medlemsstat i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordningen om forkyndelse af dokumenter fastsat yderligere betingelser for, hvornår den vil acceptere elektronisk forkyndelse via e-mail som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra b), i nævnte forordning? Se også meddelelse i henhold til artikel 19, stk. 2, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.
På nuværende tidspunkt er der ikke fastsat nogen betingelser.
7 "Subidiær" forkyndelse
7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?
For så vidt angår personlig forkyndelse kan leveringen af dokumentet også finde sted på adressatens sædvanlige opholdssted, på dennes kontor, på det sted, hvor vedkommende udøver sin virksomhed, hvor vedkommende midlertidigt opholder sig eller har sit hovedforretningssted og sine interesser i overensstemmelse med artikel 43 i civillovbogen.
Hvis adressaten ikke er til stede disse steder, kan stævningsmanden levere en kopi af dokumentet i en forseglet kuvert til et medlem af adressatens familie eller til en person, der er ansat i hans eller hendes hjem eller virksomhed, men ikke til en mindreårig under 14 eller til en person, der tydeligt ikke er egnet til at få den betroet, eller til en person, der ikke har en direkte interesse eller har en interesse, som strider mod adressatens interesse i den sag, som det dokument, der skal forkyndes, vedrører.
Hvis sådanne personer ikke er til stede, kan kopien af dokumentet afleveres til bygningens portner eller vicevært og, hvis denne heller ikke er til stede, til en nabo, der indvilliger i at modtage dokumentet, i begge tilfælde i en forseglet kuvert. Portneren eller viceværten og naboen skal underskrive for modtagelsen af dokumentet, og adressaten skal underrettes om, at forkyndelsen er sket på denne måde ved anbefalet brev uden kvittering for modtagelse (artikel 139 i den civile retsplejelov).
Hvis adressaten sædvanligvis bor om bord på et handelsfartøj, kan dokumentet gives til skibsføreren.
Artikel 146 i CPC giver mulighed for, at forkyndelse for aktivt militært personel kan leveres til anklagemyndigheden, når personlig forkyndelse ikke er mulig, og denne sender den til chefen for den militære enhed, som adressaten tilhører.
Hvis de personer, der er bemyndigede til at modtage dokumentet, ikke er til stede eller nægter at modtage kopien af dokumentet i henhold til artikel 140 i den italienske civile retsplejelov, deponerer stævningsmanden kopien af dokumentet i en forseglet kuvert på rådhuset for det sted, hvor forkyndelsen skal finde sted, anbringer en meddelelse om deponering på døren til adressatens hjem og underretter adressaten herom pr. anbefalet brev med kvittering for modtagelse.
Forkyndelse pr. post: Postarbejderen skal forsøge at aflevere brevet personligt til adressaten. Hvis adressaten ikke er til stede, kan brevet afleveres på det sted, der er angivet på kuverten, til et familiemedlem, der (selv midlertidigt) bor sammen med vedkommende, eller en ansat, dog under forudsætning af at personen ikke åbenlyst lider af en psykisk sygdom eller er under 14 år. Hvis sådanne personer ikke er til stede, kan brevet afleveres til bygningens portner eller vicevært.
Den person, der modtager det anbefalede brev, underskriver kvitteringen for modtagelse og leveringsbekræftelsen på det pågældende sted med angivelse af sit forhold til adressaten.
Forkyndelse, når adressatens bopæl, opholdssted eller interessecenter ikke kendes
Adressaten skal søges ved hjælp af almindelig omhu og i god tro. Hvis adressaten alligevel ikke kan findes, foretages forkyndelsen ved at deponere en kopi på rådhuset på vedkommendes sidste, kendte opholdssted, eller, hvis et opholdssted ikke kendes, på rådhuset på vedkommendes fødested. Hvis dette heller ikke kendes, eller hvis det ligger i udlandet, leveres dokumentet til anklagemyndigheden (artikel 143 i den civile retsplejelov).
Forkyndelsesmetoder ved rettens foranstaltning
På opfordring eller på eget initiativ kan retten kræve andre forkyndelsesmetoder end de kodificerede procedurer i særlige eller presserende omstændigheder. Disse metoder kan frit vælges, men de skal beskytte adressatens privatliv og ret til at forsvare sig selv (artikel 151 i CPC).
Et typisk eksempel er bemyndigelse til at sende en pakke via postbud, som garanterer meget hurtig levering.
Forkyndelse gennem offentlig bekendtgørelse
På opfordring fra en af parterne og efter at have hørt anklagemyndighedens mening kan en ret bemyndige en sådan forkyndelse, når der er et stort antal adressater, eller når det er svært at identificere dem alle.
En kopi af dokumentet deponeres på rådhuset i den kommune, hvor retten for retsforhandlingerne ligger, og et udtræk af dokumentet offentliggøres i Italiens statstidende (Gazzetta Ufficiale della Repubblica). Retten kan også kræve, at et udtræk offentliggøres i de mest udbredte aviser, eller den kan bruge andre former for offentliggørelse (artikel 150 i CPC).
7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?
Forkyndelse ved levering af dokumentet til personer, som ikke er adressaten: Når dokumentet leveres til et familiemedlem til adressaten eller til en person, der er ansat i hans eller hendes hjem, til bygningens portner eller vicevært eller til en nabo, anses forkyndelsen for at have fundet sted på den dato, hvor dokumentet blev leveret til disse personer, selv om adressaten først senere får kendskab hertil.
Forkyndelse ved deponering af dokumentet på rådhuset i overensstemmelse med artikel 140 i den civile retsplejelov: Når forkyndelsen sker ved deponering af dokumentet på rådhuset i overensstemmelse med artikel 140 i den civile retsplejelov, idet en række formaliteter skal være opfyldt for at sikre forkyndelsens gyldighed, og som ikke nødvendigvis skal opfyldes samme dag, giver retspraksis en endegyldig fortolkning af den pågældende bestemmelse. Den har navnlig fastsat, at den dato, hvorpå forkyndelsen foretages, for så vidt angår sagsøgeren, falder sammen med den endelige formalitet, nemlig forsendelse af det anbefalede brev, der indeholder meddelelsen om deponeringen på rådhuset, mens den, for så vidt angår adressaten, er den dato, hvorpå posthusets opbevaringsperiode på ti dage udløber, eller den dato, hvor brevet blev hentet, hvis denne ligger før.
Forkyndelse pr. post: Datoen svarer til leveringsdatoen for brevet, der er angivet på kvitteringen for modtagelse. Hvis brevet ikke trækkes tilbage, falder forkyndelsesdatoen sammen med udløbet af fristen på ti dage for opbevaring af brevet på postkontoret. Hvis der er usikkerhed, er meddelelsen gyldig fra datoen på det mærke, som posthuset har sat på den notits, der returneres til afsenderen.
Et uafhentet dokument er tilgængeligt for adressaten i seks måneder, således at han eller hun alligevel kan gøre sig selv bekendt med dets indhold.
Forkyndelse, når adressatens bopæl, opholdssted eller interessecenter ikke kendes: Dokumentet skønnes at være blevet forkyndt 20 dage efter deponeringen eller levering til anklagemyndigheden.
Forkyndelsesmetoder ved rettens foranstaltning
Forkyndelsesdatoen afhænger af den anvendte forkyndelsesmetode.
Forkyndelse gennem offentlig bekendtgørelse
Forkyndelsen anses for at være gyldig, når stævningsmanden efter de påkrævede procedurer på kontoret for den ret, hvor sagen er blevet anlagt, arkiverer en kopi af forkyndelsespapirerne og af de dokumenter, der viser partens handling på rettens anmodning (udgivelse i Gazzetta osv.).
7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?
I henhold til artikel 140 i den civile retsplejelov skal stævningsmanden, hvis adressaten eller de personer, der er bemyndigede til at modtage dokumentet, ikke er til stede, deponere kopien af dokumentet på rådhuset for det sted, hvor forkyndelsen skal finde sted. Stævningsmanden anbringer en meddelelse om deponering i en lukket kuvert på adressatens dør og underretter ligeledes vedkommende herom ved anbefalet brev med kvittering for modtagelse. Postarbejderen leverer det anbefalede brev til adressaten eller andre personer, der er bemyndigede til at modtage brevet. Hvis en sådan person ikke er til stede, deponeres dokumentet på det posthus, der er ansvarligt for distriktet, i ti dage, og en opfordring til at hente dokumentet lægges i adressatens postkasse.
Hvis forkyndelsen sker pr. post, kan postarbejderen, hvis adressaten ikke er til stede, aflevere det brev, der indeholder det dokument, der skal forkyndes, til en person, der er bemyndiget til at modtage det, og sende en meddelelse herom til adressaten ved anbefalet brev med oplysning om, at forkyndelsen er sket (comunicazione di avvenuta consegna, "CAN").
En postarbejder, som ikke kan finde adressaten eller en anden bemyndiget person, sender pr. anbefalet brev adressaten en meddelelse om deponeringen (comunicazione dell’avvenuto deposito, "CAD"), der angiver, at kopien af dokumentet er deponeret på distriktets postkontor. Beskederne om deponering og forkyndelse supplerer meddelelsen. Postarbejderen påfører en bemærkning om, at de er blevet sendt, på den oprindelige kvittering for modtagelse for brevet indeholdende det dokument, der skal forkyndes. Beskederne har til hensigt at tilsikre, at adressaten rent faktisk kan gøre sig bekendt med dokumentet og påvirker ikke forkyndelsesdatoen, som forbliver datoen for udløbet af posthusets opbevaringsperiode på ti dage eller den dato, hvor de afhentes, hvis denne ligger før.
Postarbejderen kan kun opfylde forkyndelsesformaliteterne, hvis adressaten har en postkasse, der er egnet til at modtage korrespondance, og på hvilken hans eller hendes navn er skrevet.
7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?
I henhold til artikel 138 i den civile retsplejelov kan stævningsmanden forkynde dokumentet ved at udlevere kopien personligt til adressaten på dennes bopæl eller, hvis dette ikke er muligt, på et hvilket som helst sted, hvor den pågældende befinder sig inden for den stedlige kompetence for den ret, stævningsmanden tilhører. Hvis adressaten nægter at tage imod kopien, registrerer stævningsmanden dette forhold i forkyndelsespapirerne, og den personlige forkyndelse antages at være foretaget personligt.
Hvis kopien af dokumentet afleveres til en anden person end adressaten, som har ret til at modtage forkyndelsen i vedkommendes fravær, samt i tilfælde af forkyndelse ved deponering af dokumentet på rådhuset eller forkyndelse pr. post, anses forkyndelsen under alle omstændigheder for at være gyldigt foretaget, så snart de i loven fastsatte formaliteter er opfyldt, uanset om adressaten efterfølgende har afvist at modtage brevet.
8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter)
8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 18 forordningen om forkyndelse af dokumenter), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?
Postarbejderen leverer det anbefalede brev til adressaten på den angivne adresse eller til en anden egnet person i henhold til den lovgivning, der vedrører levering af anbefalede breve: medlemmer af husstanden, samlevende, personale, portneren eller viceværten.
Anbefalede breve, der er adresseret til organisationer, juridiske personer og foreninger, leveres til den rettergangsfuldmægtige eller til en ansvarlig medarbejder. Anbefalede breve, der er adresseret til organisationer, juridiske personer og foreninger, leveres til den rettergangsfuldmægtige eller til en ansvarlig medarbejder.
8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?
Hvis postarbejderen ikke kan finde en egnet person, deponeres dokumentet på det postkontor, der er ansvarligt for distriktet.
8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?
Hvis adressaten ikke er til stede, efterlader postarbejderen en meddelelse i vedkommendes postkasse, hvori han/hun opfordres til at afhente brevet.
Forkyndelse fra udlandet er mulig ved internationalt anbefalet brev, som i modsætning til nationale forkyndelser pr. post ikke indeholder elementer, der gør det muligt for den pågældende postarbejder eller adressaten at identificere dets indhold som en forkyndelse af et dokument fra udlandet som omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) 2020/1784. Bl.a. er der forskelle i den anvendte type kuvert, som ved national forkyndelse pr. post er grøn og dermed gør det muligt at identificere brevets indhold. Brevet behandles således som ethvert andet anbefalet brev, der indeholder korrespondance af personlig eller erhvervsmæssig karakter.
Den internationale kvittering for modtagelse indeholder ikke visse elementer, som fremgår af de kvitteringer for modtagelse, der er fastsat i national ret, og som kan sikre rigtigheden af overgivelsen og retten til forsvar, og som giver nyttige oplysninger om den person, der afhenter brevet – ud over vedkommendes navn – eller om den dato, hvor det eventuelt indleveres til postkontoret, med henblik på vurderingen af opbevaringsperioden. For så vidt angår internationale anbefalede breve er denne frist 30 dage, mens den i henhold til national ret kun er på ti dage. Brevet står dog til rådighed for adressaten i seks måneder, således at adressaten har en længere frist til reelt at få kendskab til dets indhold.
9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?
Den person, der er ansvarlig for forkyndelsen, redegør for sin handling ved at påtegne den forkyndte kopi og originalen og ved at angive leveringsdato, -måde og -sted med henblik på at vurdere, om forkyndelsesproceduren er forskriftsmæssig, samt eventuelle søgninger, der er blevet udført, herunder søgninger på folkeregisterkontoret (artikel 148 i den civile retsplejelov).
Forkyndelsespapirerne ved forkyndelse pr. post skal angive datoen og postkontoret med ansvar for forsendelse af dokumentet. Modtagelsesbeviset skal returneres til afsenderen og vedhæftes som dokumentation for, at dokumentet er blevet forkyndt.
Når postarbejderen i modtagelsesbeviset angiver, at adressaten er ukendt eller har forladt den adresse, der står på konvolutten, er forkyndelsen ikke foretaget.
En stævningsmands redegørelse er et officielt dokument, og medmindre det påvises at være falsk, er det bevis for det, der er sket i stævningsmandens nærvær og for erklæringer, der er afgivet til ham eller hende. Det er sandsynlighedsbevis for andre omstændigheder, som stævningsmanden ikke personligt konstaterede (f.eks. det forhold, at den person, der tog imod dokumentet, var et familiemedlem eller person, der var ansat i adressatens hjem).
I tilfælde af grænseoverskridende forkyndelse angives resultatet af forkyndelsen i den formular for udførelse eller manglende udførelse af forkyndelsen, der er fastsat i forordning (EU) 2020/1784.
10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?
En forkyndelse er ugyldig, når de fastsatte procedurer, som garanterer princippet om, at parten skal skønnes at have kendskab til dokumentet, ikke er blevet fulgt, eller hvis der er reel usikkerhed (incertezza assoluta) med hensyn til den person, som dokumentet blev givet til, eller med hensyn til den dato, hvor dokumentet blev afleveret.
Forkyndelsens gyldighed kan genoprettes, hvis forkyndelsen alligevel opnåede sit formål, f.eks. hvis adressaten møder i retten.
Usikkerhed vedrørende forkyndelsesdatoen skal være reel, og den kan ikke afhjælpes, hvis en frist afhænger af den. Når der er forskellige datoer på originalen og på kopien, tager datoen på adressatens kopi forrang for at garantere adressatens ret til at forsvare sig selv.
Retspraksis har fastslået, at forkyndelsen skal anses for ikke-eksisterende – og derfor ikke kan berigtiges – når dokumentet slet ikke er blevet forkyndt, eller når det er blevet forkyndt på et sted eller for en person, der ikke har nogen tilknytning til adressaten.
En anden uoprettelig ugyldighedsgrund er, at der er uoverensstemmelser mellem originalen og kopien, f.eks. så adressaten er blevet forhindret i at forsvare sig selv ordentligt.
11 Hvis adressaten nægter at modtage et dokument under henvisning til det anvendte sprog (artikel 12 i forordningen om forkyndelse af dokumenter), og den ret eller myndighed, der behandler sagen, når frem til at afgørelsen om, at nægtelsen ikke var berettiget, er der da et særligt retsmiddel til brug for anfægtelse af denne afgørelse?
Hvis adressaten for det dokument, der skal forkyndes, afviser dokumentet på grund af det anvendte sprog (artikel 12 i forkyndelsesforordningen), og retten finder, at et sådant afslag ikke er berettiget, kan de retsmidler, der normalt er fastsat i retsplejeloven (den civile retsplejelov), anvendes til at anfægte foranstaltninger, der er truffet i strid med retten til forsvar og princippet om kontradiktorisk sagsbehandling.
12 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget? Er der en forskel på, om dokumentet skal forkyndes i henhold til national ret, eller det skal ske efter anmodning fra en anden medlemsstat? Se også meddelelse i henhold til artikel 15 i forordningen om forkyndelse af dokumenter vedrørende forkyndelse af et dokument fra en anden medlemsstat
I civilsager skal den part, der anmoder om meddelelse, dække omkostningerne, der består af gebyrer, der skal betales til statskassen (erario), samt forsendelses- og leveringsomkostninger til stævningsmanden for dokumenter, der forkyndes væk fra der, hvor stævningsmandens kontors er beliggende.
Dette område reguleres af præsidentdekret nr. 115 af 30. maj 2002 (konsolideret lov om omkostninger ved retssager)
Inden for andre retsområder, herunder ansættelses- og velfærdssager, separations- og skilsmisseforhandlinger og sager, hvor en person med utilstrækkelige midler er egnet til retshjælp, er parten fritaget for at betale forkyndelsesomkostningerne, som opkræves til statskassen.
Forkyndelse, der anmodes om i henhold til forordning (EU) 2020/1784, er fritaget for omkostninger.