Forkyndelser: officiel overrækkelse af juridiske dokumenter

1 Hvad betyder det retlige begreb "forkyndelse" i praksis? Hvorfor findes der særlige regler for forkyndelse af dokumenter?

Forkyndelse af et dokument betyder aflevering af et dokument til modtageren på en måde, der giver modtageren mulighed for at gennemgå dokumentet tidsnok til, at vedkommende kan udøve og beskytte sine rettigheder. I kapitel 34 i Den civile retsplejelov (Tsiviilkohtumenetluse seadustik) den civile retsplejelov opstilles flere forkyndelsesmåder, herunder forkyndelse ved anbefalet brev, elektronisk, ved stævningsmand, forkyndelse for modtagerens repræsentant, forkyndelse af et retsligt dokument ved fremsendelse samt ved offentliggørelse i publikationen Ametlikud Teadaanded (officielle bekendtgørelser). For at et retsligt dokument kan anses for at være forkyndt, skal dokumentet afleveres under iagttagelse af de ved lov fastsatte formelle krav, og forkyndelsen skal udfærdiges som et dokument i det til formålet opstillede format.

2 Hvilke dokumenter skal forkyndes for at få retsvirkning over for modtageren?

I henhold til § 306, stk. 5, i den civile retsplejelov forkynder retten følgende dokumenter for parterne i en retssag: stævninger, appelskrifter og tilhørende dokumenter, tilsigelser, retsafgørelser, kendelser om retssagers afslutning og alle andre retslige dokumenter som fastsat ved lov.

3 Hvem sørger for forkyndelse af dokumenter?

Den retslige myndighed kan forkynde et procesdokument elektronisk via det relevante informationssystem. Retten sørger for forkyndelse af retslige dokumenter via en postudbyder, en stævningsmand, en retsbetjent eller, i overensstemmelse med rettens interne reglement, en anden kompetent retsembedsmand. Den kan også forkynde dokumenterne på andre måder som fastsat i lovgivningen. En part i en retssag, som har indgivet et dokument, der skal forkyndes, eller som anmoder om at få forkyndt et andet dokument, kan anmode retten om tilladelse til at sørge for dokumentets forkyndelse. En deltager i en retssag kan kun få forkyndt retslige dokumenter ved stævningsmand. I sådanne tilfælde sker forkyndelsen på samme betingelser, som når retten får forkyndt et dokument ved stævningsmand, og forkyndelsen skal dokumenteres på tilsvarende vis. Retten vurderer, hvorvidt dokumentet kan anses for at være forkyndt.

4 Adresseforespørgsler

Estland har valgt den mekanisme, der er omhandlet i forordningens artikel 7, stk. 1, litra c), som består i via den europæiske e-justiceportal at give detaljerede oplysninger om, hvordan modtagernes adresser kan indhentes.

4.1 Forsøger den anmodede myndighed i denne medlemsstat af egen drift at finde frem til adressaten for de dokumenter, der skal forkyndes, hvis den angivne adresse ikke er korrekt? Se også meddelelse i henhold til artikel 7, stk. 2, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

Ud over de eksisterende oplysninger kontrollerer den institution, der modtager en anmodning (justitsministeriet eller retten), at personens adresse står opført i folkeregistret (Rahvastikuregister) og/eller handelsregistret (Äriregister).

Domstolene behandler internationale anmodninger om forkyndelse af dokumenter som en vederlagsfri procedure, dvs. at domstolene har pligt til at sætte alt i værk for at finde den pågældende persons adresse.

4.2 Har udenlandske retslige myndigheder og/eller parter i retssager adgang til registre eller tjenester i medlemsstaten, der gør det muligt at finde frem til personens aktuelle adresse? Hvis ja, hvilke registre eller tjenester findes, og hvilken fremgangsmåde skal følges? Hvilke gebyrer skal i givet fald betales?

Adresser på juridiske personer, udenlandske virksomheders datterselskaber og på virksomheder, som ikke har status af juridisk person, findes i handelsregistret (Äriregister). Dataene er gratis tilgængelige. For at finde adressen på en privatperson kan der indgives en officiel forespørgsel om oplysninger fra folkeregistret (Rahvastikuregister). Forespørgslen skal være begrundet, så den registeransvarlige enhed kan afgøre, om det er berettiget at udlevere de pågældende oplysninger. Hvis den pågældende har en legitim interesse, skal der betales et gebyr for behandlingen af anmodningen om fremsendelse af oplysninger fra folkeregistret på 15 EUR for oplysninger pr. person.

4.3 Hvilken form for bistand i forbindelse med adresseforespørgsler fra andre medlemsstater yder myndighederne i denne medlemsstat i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter? Se også meddelelse i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

5 Hvordan finder en forkyndelse sædvanligvis sted i praksis? Er der alternative metoder, som kan anvendes (bortset fra subsidiær forkyndelse som omhandlet i punkt 7 nedenfor)?

Beslutningen om, hvordan et dokument skal forkyndes, træffes som hovedregel af den sagsansvarlige. Domstolene bør dog primært forkynde dokumenter elektronisk, enten via informationssystemet e-toimik, hvor sagsparter har adgang til sagsakterne i de sager, de deltager i, eller pr. e-mail. Anvendelsen af elektronisk forkyndelse er med til at sænke domstolenes udgifter til porto og er i konstant stigning. Når retten har overvejet elektronisk forkyndelse, overvejer den andre løsninger såsom forkyndelse pr. post, forkyndelse ved stævningsmand og forskellige andre lovbestemte muligheder.

6 Er elektronisk forkyndelse af dokumenter (forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ved hjælp af elektronisk kommunikation, som f.eks. e-mail, internetbaseret sikker applikation, fax, sms etc.) tilladt i civile retssager? I bekræftende fald, i hvilken type sager kan denne metode anvendes? Gælder der begrænsninger med hensyn til tilgængeligheden af/adgang til denne metode til forkyndelse af dokumenter, afhængig af hvem adressaten er (advokat, juridisk person, virksomhed eller andre, såsom erhvervsdrivende)?

Elektronisk forkyndelse af dokumenter er tilladt i alle retssager, uanset hvem modtageren er.

I henhold til § 311¹ i den civile retsplejelov forkyndes retslige dokumenter elektronisk via det beskyttede informationssystem, hvorved retssagens parter informeres om, at dokumentet ligger i systemet. Den retslige myndighed stiller straks alle procesdokumenter, herunder retsafgørelser, til rådighed for sagens parter, uanset hvordan de forkyndes for dem. Sagens parter skal identificere sig med et estisk ID-kort for at kunne logge på informationssystemet. Et dokument anses for at være forkyndt, når modtageren har åbnet det i informationssystemet eller bekræfter, at vedkommende har modtaget det uden at åbne det. Det samme gælder, hvis en anden person, som modtageren har givet adgang til dokumenterne i informationssystemet, har åbnet dokumentet eller bekræfter, at vedkommende har modtaget det uden at åbne det. Informationssystemet registrerer automatisk, at dokumentet er blevet forkyndt.

Hvis ikke en modtager kan forventes at beherske det informationssystem, der bruges til at forkynde dokumenter, eller hvis det ikke er teknisk muligt at forkynde et dokument via informationssystemet, kan retten forkynde dokumentet for modtageren ad anden elektronisk vej. I så fald anses dokumentet for at være forkyndt, når modtageren skriftligt, pr. fax eller elektronisk bekræfter, at vedkommende har modtaget det pågældende dokument. Bekræftelsen skal indeholde datoen for dokumentets modtagelse og være forsynet med modtagerens eller dennes repræsentants underskrift. En elektronisk bekræftelse skal være forsynet med dokumentets modtagers digitale signatur eller fremsendes på en anden sikker måde, der gør det muligt at identificere afsenderen og afsendelsestidspunktet, medmindre retten ikke har nogen grund til at betvivle, at en bekræftelse uden digital signatur er afsendt af dokumentets modtager eller dennes repræsentant. En elektronisk bekræftelse kan sendes til retten pr. e-mail, hvis retten er bekendt med dokumentets modtagers e-mailadresse, og det kan forventes, at ingen uautoriserede personer har adgang til den, og hvis retten allerede har sendt dokumenter til denne e-mailadresse i løbet af den samme sag, eller hvis den pågældende part i sagen selv har oplyst sin e-mailadresse til retten uafhængigt heraf. Bekræftelsen skal omgående returneres til retten. Retten kan give en sagspart eller dennes repræsentant en bøde for manglende overholdelse af denne forpligtelse.

Dokumenter må kun forkyndes for advokater, notarer, stævningsmænd, kuratorer eller statslige og lokale myndigheder uden at benytte det elektroniske informationssystem, hvis der er vægtige grunde dertil.

6.1 Hvilken form for elektronisk forkyndelse som omhandlet i artikel 19, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter er tilgængelig i denne medlemsstat, hvor forkyndelsen skal ske direkte for en person, der har en kendt adresse i en anden medlemsstat?

Den retslige myndighed kan forkynde et procesdokument for adressaten elektronisk som omhandlet i artikel 19, stk. 1, i forordningen om forkyndelse af dokumenter pr. e-mail.

6.2 Har denne medlemsstat i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordningen om forkyndelse af dokumenter fastsat yderligere betingelser for, hvornår den vil acceptere elektronisk forkyndelse via e-mail som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra b), i nævnte forordning? Se også meddelelse i henhold til artikel 19, stk. 2, litra c), i forordningen om forkyndelse af dokumenter.

I henhold til estisk ret anses et procesdokument for at være blevet forkyndt for modtageren pr. e-mail, hvis modtageren bekræfter modtagelsen heraf. Bekræftelsen skal indeholde datoen for dokumentets modtagelse og være forsynet med modtagerens eller dennes repræsentants underskrift. En elektronisk bekræftelse skal være forsynet med dokumentets modtagers digitale signatur eller fremsendes på en anden sikker måde, der gør det muligt at identificere afsenderen og afsendelsestidspunktet, medmindre retten ikke har nogen grund til at betvivle, at en bekræftelse uden digital signatur er afsendt af dokumentets modtager eller dennes repræsentant. En elektronisk bekræftelse kan sendes til retten pr. e-mail, hvis retten er bekendt med dokumentets modtagers e-mailadresse, og det kan forventes, at ingen uautoriserede personer har adgang til den, og hvis retten allerede har sendt dokumenter til denne e-mailadresse i løbet af den samme sag, eller hvis den pågældende part i sagen selv har oplyst sin e-mailadresse til retten uafhængigt heraf. Modtageren skal straks sende en kvittering for modtagelse til den retslige myndighed. Retten kan give en sagspart eller dennes repræsentant en bøde for manglende overholdelse af denne forpligtelse.

7 "Subidiær" forkyndelse

7.1 Er der efter lovgivningen i medlemsstaten mulighed for at anvende andre former for forkyndelse i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at forkynde dokumenter til adressaten (f.eks. meddelelse efterladt på den pågældendes adresse, meddelelse til fogedretten, postforkyndelse eller mærkatmeddelelse)?

I § 322, stk. 1, i den civile retsplejelov er det fastsat, at hvis modtageren af et retsligt dokument ikke er at finde på sin bopæl, anses dokumentet også for at være forkyndt, hvis det afleveres til en person på mindst 14 år, som bor sammen med modtageren eller arbejder for modtagerens familie. I § 322, stk. 2, hedder det, at i stedet for at forkynde et retsligt dokument for modtageren, kan det forkyndes for den boligforening, der forvalter den ejendom, hvor modtageren bor eller driver forretning, forvalteren af en kollektiv ejendom eller modtagerens udlejer. Forkyndelse kan ligeledes ske til modtagerens arbejdsgiver eller for en anden person, hvis modtager er dennes kontraktmæssige tjenesteyder. Et retsligt dokument anses i henhold til § 322, stk. 3, for at være forkyndt for modtageren, hvis det forkyndes for modtagerens repræsentant på en af de måder, der er omhandlet i stk. 1 og 2 i samme paragraf. Det fremgår af § 322, stk. 4, i den civile retsplejelov, at et dokument ligeledes anses for at være forkyndt for en person, der gør tjeneste i forsvaret, afsoner en fængselsstraf eller opholder sig i en sundhedsinstitution eller tilsvarende gennem længere tid, hvis dokumentet afleveres til institutionens leder eller en af denne bemyndiget person, medmindre andet er fastsat ved lov.

§ 323 i den civile retsplejelov bestemmer, at hvis et dokument skal forkyndes for en fysisk person, som udøver økonomisk eller erhvervsmæssig virksomhed, men personen ikke befinder sig på forretningsstedet i den almindelige arbejdstid eller er ude af stand til at modtage dokumentet, kan dokumentet afleveres til en ansat, som normalt befinder sig på modtagerens forretningssted, eller til en person, der normalt leverer ydelser til modtageren på tilsvarende kontraktbasis. Det samme gælder i henhold til stk. 2 forkyndelse af dokumenter for juridiske personer, administrationskontorer, notarer og stævningsmænd samt forkyndelse af dokumenter for modtagerens repræsentant eller en anden person, som dokumenterne kan forkyndes for på modtagerens vegne.

I de tilfælde, der er omhandlet i §§ 322 og 323 i den civile retsplejelov, anses et dokument ikke for at være forkyndt, når det ikke forkyndes for modtageren, men for en person, som er modtagerens modpart i sagen.

Ifølge § 326, stk. 1, i den civile retsplejelov kan et retsligt dokument, der ikke kan forkyndes, fordi det ikke kan afleveres på modtagerens bopæl eller forretningssted eller til dennes repræsentant, anses for at være forkyndt, hvis det lægges i den postkasse, der hører til bopælen eller forretningsstedet, eller et tilsvarende sted, som modtageren eller dennes repræsentant bruger som postkasse, og som under normale omstændigheder beskytter dokumentet mod vejr og vind. Et retsligt dokument kan på denne måde forkyndes for den boligforening, der forvalter den ejendom, hvor modtageren bor eller driver forretning, forvalteren af en kollektiv ejendom eller modtagerens udlejer samt for modtagerens arbejdsgiver eller en anden person, som modtageren leverer ydelser til i henhold til en kontrakt, men kun hvis det er umuligt at forkynde dokumentet personligt for modtageren eller dennes repræsentant. Forkyndelse af et dokument på den måde, der er beskrevet i stk. 1 i denne paragraf, er i henhold til stk. 2 i samme paragraf kun tilladt, hvis der er gjort et forsøg på at aflevere det pågældende dokument personligt til modtageren mindst én gang, og hvis det også er umuligt at forkynde det retslige dokument for en anden person, der befinder sig på modtagerens bopæl eller forretningssted, jf. § 322, stk. 1, eller § 323 i den civile retsplejelov.

§ 327 i den civile retsplejelov giver endvidere mulighed for, at det retslige dokument kan forkyndes ved deponering et bestemt sted. Ifølge § 217, stk. 1, i den civile retsplejelov kan et dokument på de betingelser, der er fastsat i retsplejelovens § 326, også deponeres på posthuset, kommunekontoret , eller ved den distriktsdomstol (maakohus), der er kompetent på det sted, hvor dokumentet skal forkyndes.

I henhold til § 317, stk. 1, i den civile retsplejelov kan et retsligt dokument med udgangspunkt i en retskendelse forkyndes for en af parterne i en retssag ved offentliggørelse, hvis:

adressen på vedkommende ikke står opført i registret, eller den pågældende ikke bor på den adresse, der står opført i registret, og retten ikke har anden mulighed for at finde frem til personens adresse eller opholdssted, og dokumentet ikke kan forkyndes for modtagerens repræsentant eller en person, som er bemyndiget til at modtage dokumentet, eller på en af de andre måder, der kan anvendes i henhold til denne paragraf
det anses for at være umuligt at forkynde dokumentet i udlandet under overholdelse af de opstillede krav
dokumentet ikke kan forkyndes, fordi forkyndelsesstedet er en persons ekstraterritoriale bopæl.

På grundlag af en retskendelse er det muligt at forkynde en sagsakt ved offentliggørelse for en juridisk person, som er part i sagen, hvis den elektroniske forkyndelse og forkyndelsen ved anbefalet brev til den adresse, der står opført i registret for den pågældende juridiske person, har været uden resultat. Hvis en juridisk person har givet registerføreren den estiske adresse på den person, der er omfattet af § 24 i handelsloven, skal det forsøges at forkynde dokumentet på denne adresse, inden dokumentet forkyndes ved offentliggørelse.

I henhold til § 317, stk. 3, i den civile retsplejelov offentliggøres et uddrag af det dokument, der skal forkyndes ved offentliggørelse, i publikationen Ametlikud Teadaanded. Den ret, der behandler sagen, kan afsige kendelse om, at uddraget også kan offentliggøres i andre publikationer.

Retten kan afvise forkyndelse af en sagsakt ved offentliggørelse, hvis det er sandsynligt, at den afgørelse, der træffes som afslutning på sagen, ønskes anerkendt eller fuldbyrdet i udlandet, og at afgørelsen som følge af denne forkyndelse ved offentliggørelse hverken vil kunne anerkendes eller fuldbyrdes i udlandet.

7.2 Hvis andre metoder anvendes, hvornår anses dokumenterne da for at være blevet forkyndt?

Ifølge §§ 322 og 323 i den civile retsplejelov anses et dokument for at være forkyndt, når det er blevet afleveret til den person, det skal afleveres til i henhold til disse to paragraffer.

Hvis et dokument forkyndes ved aflevering i en postkasse, jf. § 326 i den civile retsplejelov, anses det for at være forkyndt, når det er blevet lagt i postkassen.

Hvis et dokument forkyndes ved deponering, jf. § 327, stk. 3, i den civile retsplejelov, anses det for at være forkyndt, når der er gået tre dage fra den dag, hvor den skriftlige besked, der er nævnt i stk. 2 i samme paragraf, er blevet efterladt eller afsendt. Forkyndelsesdatoen noteres på dokumentets kuvert.

I forbindelse med forkyndelse ved offentliggørelse anses et dokument for at være forkyndt, når der er gået 15 dage fra den dag, hvor uddraget blev offentliggjort i Ametlikud Teadaanded, jf. § 317, stk. 5, i den civile retsplejelov. Den ret, der behandler sagen, kan bestemme, at der skal gå længere tid, inden dokumentet anses for at være forkyndt. I så fald offentliggøres denne længere frist samtidig med dokumentets forkyndelse ved offentliggørelse.

7.3 Hvis en anden form for forkyndelse består i deponering af dokumenterne på et bestemt sted (f.eks. på et postkontor), hvordan får adressaten så meddelelse om deponeringen?

Hvis dokumentet forkyndes ved deponering, efterlades eller sendes der i overensstemmelse med artikel 327, stk. 2, i den civile retsplejelov en skriftlig meddelelse om deponeringen til adressatens adresse; hvis dette ikke er muligt, skal meddelelsen vises ved døren til boligen, forretningslokalerne eller opholdsstedet eller overgives til en person, der bor i nabolaget, med henblik på levering til modtageren. Det skal klart fremgå af beskeden, at det deponerede dokument hidrører fra en domstol, og at dokumentet umiddelbart efter deponeringen anses for at være forkyndt, samt at eventuelle frister i retssagen kan begynde at løbe fra dette tidspunkt.

7.4 Hvis adressaten afviser at modtage dokumenterne, hvilken retsvirkning har det så? Anses dokumenterne for at være forskriftsmæssigt forkyndt, hvis afvisningen ikke var berettiget?

Hvis modtageren nægter at modtage et dokument uden gyldig grund, anses dokumentet i henhold til § 325 i den civile retsplejelov for at være forkyndt for den pågældende på det tidspunkt, hvor personen nægter at modtage dokumentet. I en sådan situation efterlades dokumentet på modtagerens bopæl eller forretningssted, eller det lægges i modtagerens postkasse. Hvis ikke der er nogen bopæl, noget forretningssted eller nogen postkasse, returneres dokumentet til retten.

8 Postforkyndelse fra udlandet (artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter)

8.1 Hvis postvæsenet leverer et dokument sendt fra udlandet til en adressat i medlemsstaten i en situation, hvor bekræftelse af modtagelsen er påkrævet (artikel 18 forordningen om forkyndelse af dokumenter), afleverer postvæsenet så kun dokumentet til adressaten selv, eller kan det i overensstemmelse med de nationale regler om postudbringning også aflevere dokumentet til en anden person, der befinder sig på samme adresse?

I henhold til § 316¹, stk. 5, i den civile retsplejelov, hvorved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 er gennemført i estisk ret, og med udgangspunkt i denne forordning forkyndes dokumenter i Estland under iagttagelse af fremgangsmåden for forkyndelse af retslige dokumenter i den civile retsplejelov. Dokumenter kan ikke forkyndes ved offentliggørelse.

Det fremgår af § 313, stk. 2, i den civile retsplejelov, at et retsligt dokument, der skal forkyndes, kun kan overdrages til en anden person end modtageren i de tilfælde, der er nævnt i del VI i den civile retsplejelov. Denne person skal overdrage dokumentet til modtageren ved førstgivne lejlighed. Personen kan kun nægte at modtage dokumentet og at aflevere det til modtageren, hvis vedkommende kan bevise, at han eller hun er ude af stand til at aflevere dokumentet til modtageren. Det skal meddeles den pågældende, at han eller hun er forpligtet til at aflevere dokumentet. Dokumentet anses for at være forkyndt, uanset om personen får denne instruks eller ej.

Inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 er det således også muligt at benytte de forkyndelsesmåder, der er beskrevet under punkt 7 ovenfor og indeholdt i §§ 322 og 323 i den civile retsplejelov.

I § 322, stk. 1, i den civile retsplejelov er det fastsat, at hvis modtageren af et retsligt dokument ikke er at finde på sin bopæl, anses dokumentet også for at være forkyndt, hvis det afleveres til en person på mindst 14 år, som bor sammen med modtageren eller arbejder for modtagerens familie. I samme paragrafs stk. 2 bestemmes det, at et retsligt dokument i stedet for at forkyndes for modtagere kan forkyndes for forretningsføreren i det ejendomsfællesskab, der forvalter den ejendom, hvor modtageren bor eller driver forretning, administratoren eller udlejeren af modtagerens bolig eller forretningslokaler samt for modtagerens arbejdsgiver eller en anden person, som modtageren leverer ydelser til i henhold til en kontrakt. Et retsligt dokument anses i henhold til stk. 3 for at være forkyndt for modtageren, hvis det forkyndes for modtagerens repræsentant på en af de måder, der er omhandlet i stk. 1 og 2 i samme paragraf. Det fremgår af § 322, stk. 4, i den civile retsplejelov, at et dokument ligeledes anses for at være forkyndt for en person, der gør tjeneste i forsvaret, afsoner en fængselsstraf eller opholder sig i en sundhedsinstitution eller tilsvarende gennem længere tid, hvis dokumentet afleveres til institutionens leder eller en af denne bemyndiget person, medmindre andet er fastsat ved lov.

8.2 Hvordan kan forkyndelse af dokumenter fra udlandet i medfør af artikel 18 i forordningen om forkyndelse af dokumenter finde sted, hvis hverken adressaten eller nogen anden person, der er bemyndiget til at modtage dokumenterne (hvis der efter de nationale regler om postudbringning er mulighed herfor — se ovenfor) er antruffet på adressen?

I henhold til § 316¹, stk. 5, andet punktum, i den civile retsplejelov må et dokument ikke forkyndes ved offentliggørelse, når det forkyndes i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784.

Det er muligt at forkynde et retsligt dokument ved at lægge det i en postkasse, jf. § 326 i den civile retsplejelov, eller ved at deponere det pågældende dokument i henhold til § 327 i den civile retsplejelov.

§ 327 i den civile retsplejelov giver endvidere mulighed for, at det retslige dokument kan forkyndes ved deponering et bestemt sted. Ifølge § 217, stk. 1, i den civile retsplejelov kan et dokument på de betingelser, der er fastsat i retsplejelovens § 326, også deponeres på posthuset, kommunekontoret for den landkommune eller lokale myndighed, der har ansvaret for det område, hvor dokumentet skal forkyndes, eller ved den distriktsdomstol, der er kompetent på det sted, hvor dokumentet skal forkyndes.

Da det i artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 foreskrives, at forkyndelsen af retslige dokumenter skal bekræftes med et modtagelsesbevis, kan der sættes spørgsmålstegn ved, om den forkyndelsesform, der anvendes i de tilfælde, som er nævnt i §§ 326 og 327 i den civile retsplejelov, kan accepteres.

8.3 Accepterer postvæsenet en bestemt frist for afhentning af dokumenterne, før de sender dokumenterne tilbage til afsenderen? Hvis ja, hvordan underrettes adressaten om, at der ligger post til afhentning på postkontoret?

I henhold til § 6, stk. 1, i "Krav vedrørende omdeling af rekommanderede forsendelser og forsendelser med angiven værdi inden for rammerne af postbefordringspligten", som godkendt ved økonomi- og kommunikationsministerens bekendtgørelse nr. 57 af 22. juni 2006, skal der, hvis modtageren af en forsendelse ikke er hjemme på forkyndelsestidspunktet, efterlades en besked på det nærmeste posthus til modtageren om, at forsendelsen er forsøgt afleveret.

Hvis forkyndelsen af procesdokumentet ikke kunne finde sted, fordi adressaten ikke var på stedet, eller af en anden grund, sker forkyndelsen som angivet af afsenderen på modtagelsesbeviset, og det er muligt at opbevare procesdokumentet på postkontoret i 15 eller 30 kalenderdage alt efter afsenderens ønske (hvis afsenderen ikke har angivet et valg med hensyn til opbevaringsperioden, er det 15 dage). Afsenderen kan forlænge opbevaringsperioden for procesdokumentet. Afhenter adressaten ikke procesdokumentet i opbevaringsperioden, returneres dokumentet til afsenderen ved udløbet af denne frist. En opbevaringsmeddelelse sendes til adressaten pr. sms, e-mail eller i postkassen (Eesti Post AS "betingelser for forkyndelse af et procesdokument).

9 Er der noget skriftligt bevis for, at dokumentet er forkyndt?

Det fremgår af § 306, stk. 2, i strafferetsplejeloven, at forkyndelse af retslige dokumenter skal opfylde de formelle krav i loven og dokumenteres i det til formålet opstillede format. Ifølge § 307, stk. 4, i den civile retsplejelov skal afsendelsen af et retsligt dokument, der skal forkyndes, registreres i sagsakterne. Som anført i § 311¹i den civile retsplejelov registrerer det beskyttede informationssystem automatisk forkyndelsen af et dokument (se beskrivelsen af forkyndelse via informationssystemet under punkt 6 ovenfor). Ifølge § 313 i den civile retsplejelov bekræftes et dokuments forkyndelse ved anbefalet brev ved hjælp af leveringssedlen. Når et dokument sendes som almindeligt brev eller pr. fax, anses det for at være forkyndt, hvis modtageren sender retten en bekræftelse, når han eller hun har modtaget dokumentet pr. brev, fax eller elektronisk efter eget valg. Bekræftelsen skal indeholde datoen for dokumentets modtagelse og være forsynet med modtagerens eller dennes repræsentants underskrift. Som foreskrevet i § 315, stk. 5, i den civile retsplejelov udarbejdes der en leveringsseddel i forbindelse med forkyndelse af en sagsakt ved stævningsmand, retsembedsmand eller en anden person eller institution. Når forkyndelsen har fundet sted, returneres modtagelsesbeviset omgående til retten.

Når et dokument er blevet forkyndt ved fremsendelse i henhold til § 314¹ i den civile retsplejelov, indsættes der en note i sagsakterne med oplysninger om, hvor og hvornår dokumentet eller beskeden om, at dokumentet var gjort tilgængeligt, blev afsendt, medmindre fremsendelsen registreres automatisk i det beskyttede informationssystem.

10 Hvad sker der, hvis noget går galt, og adressaten ikke modtager dokumentet, eller forkyndelsen sker i strid med reglerne (f.eks. hvis dokumentet forkyndes for tredjemand)? Kan forkyndelsen af dokumentet alligevel være gyldig (dvs. kan den manglende iagttagelse af reglerne afhjælpes), eller skal dokumentet forkyndes på ny?

Det fremgår af § 307, stk. 3, i den civile retsplejelov, at såfremt et dokument når frem til en part i en retssag, som dokumentet skulle have været forkyndt for, eller som kunne have fået dokumentet forkyndt efter reglerne i lovgivningen, men det ikke er muligt at bekræfte forkyndelsen, eller hvis den ved lov fastsatte forkyndelsesprocedure er blevet overtrådt, skal dokumentet anses for at være forkyndt for parten på det tidspunkt, hvor dokumentet rent faktisk nåede frem til modtageren.

Når et dokument er blevet forkyndt ved anbefalet brev, jf. § 313 i den civile retsplejelov, kan retten antage en leveringsseddel, som ikke opfylder de formelle krav i stk. 3 og 4 i samme paragraf, som et tilstrækkeligt bevis for forkyndelse, hvis leveringssedlen indeholder pålidelig dokumentation for, at forkyndelsen har fundet sted. Hvis ikke retten anser et dokument for at være forkyndt, fordi postudbyderen ikke forkyndte dokumentet korrekt, kan retten overdrage dokumentet til postudbyderen for at få det forkyndt på ny uden beregning. En forkyndelse er for eksempel ugyldig, når dokumentet sendes til en person, som ikke burde have modtaget det i henhold til nærværende paragrafs bestemmelser, ved manglende overholdelse af bestemmelserne i § 326 i den civile retsplejelov om kravene ved forkyndelse af et dokument ved aflevering i en postkasse eller af kravene i retsplejelovens § 327 ved forkyndelse af et dokument ved deponering ikke er blevet overholdt, eller ved mangelfuld dokumentation for forkyndelsen, således at denne ikke kan anses for at have fundet sted.

11 Hvis adressaten nægter at modtage et dokument under henvisning til det anvendte sprog (artikel 12 i forordningen om forkyndelse af dokumenter), og den ret eller myndighed, der behandler sagen, når frem til at afgørelsen om, at nægtelsen ikke var berettiget, er der da et særligt retsmiddel til brug for anfægtelse af denne afgørelse?

Estisk ret giver ikke en sådan mulighed for anfægtelse.

12 Skal der betales for forkyndelse af et dokument og i givet fald, hvor meget? Er der en forskel på, om dokumentet skal forkyndes i henhold til national ret, eller det skal ske efter anmodning fra en anden medlemsstat? Se også meddelelse i henhold til artikel 15 i forordningen om forkyndelse af dokumenter vedrørende forkyndelse af et dokument fra en anden medlemsstat

Udgifterne til postbefordring på estisk område opfattes ikke som sagsomkostninger, hvilket betyder, at forkyndelse af sagsakter i en estisk retssag generelt sker uden beregning, undtagen hvis forkyndelsen skal ske ved stævningsmand.

Hvis retslige dokumenter forkyndes ved stævningsmand, skal der i henhold til § 48, stk. 2, i lov om stævningsmænd betales et gebyr på 40 EUR, hvis dokumenterne kunne forkyndes for adressaten eller dennes juridiske repræsentant:

ved hjælp af kontaktadressen i folkeregistret eller e-mailadressen isikukood@eesti.ee eller
ved hjælp af den adresse, der er opført i det estiske register over selvstændige erhvervsdrivende eller juridiske personer, eller kontaktoplysningerne i dette registers informationssystem.

I stk. 3 bestemmes det, at hvis ikke et retsligt dokument har kunnet forkyndes, selv om stævningsmanden har gjort alt, hvad der var påkrævet og muligt inden for rimelighedens grænser for at forkynde dokumentet efter den lovbestemte procedure, er stævningsmanden berettiget til at forlange et gebyr på 40 EUR ved forelæggelse af sit salærkrav og en meddelelse om forkyndelsesmåden med beskrivelse af de skridt, stævningsmanden har taget for at forkynde dokumentet. I andre tilfælde end de i stk. 2 og 3 anførte andrager gebyret for en stævningsmands forkyndelse af retslige dokumenter 70 EUR.

Hvis den person, som dokumenterne skal forkyndes for, har en juridisk forpligtelse til at registrere sin adresse eller sine kontaktoplysninger i folkeregisteret eller registreret over enkeltmandsvirksomheder eller juridiske personer i Estland, og personen har undladt dette, herunder hvis de registrerede oplysninger er forældede eller ukorrekte af en anden grund, så procesdokumenterne ikke kunne forkyndes ud fra disse oplysninger, skal rekvirenten betale 35 EUR af de ovennævnte 70 EUR, og den person, dokumenterne skulle forkyndes for, skal betale de resterende 35 EUR i overensstemmelse med afgørelsen om stævningsgebyret.

Stævningsmanden kan ikke kræve betaling, og et eventuelt forudbetalt beløb refunderes, hvis ikke han inden for den af retten fastsatte frist har gjort alt, hvad der var påkrævet og muligt inden for rimelighedens grænser for at forkynde dokumenterne efter den lovbestemte procedure, og hvis ikke han har været i stand til at forkynde dem.

Ved forkyndelse pr. post fremgår gebyret af postudbyderens prisliste. Lovgivningen indeholder ingen bestemmelser om et fast gebyr. Prisen afhænger af brevets vægt, forkyndelsesstedet osv.

Ved forkyndelse af en sagsakt i udlandet afhænger det beløb, som en part i sagen skal betale, af postudbyderens prisliste. Omkostningerne ved forkyndelse og fremsendelse af procesdokumenter til udlandet og til eksterritoriale statsborgere i Republikken Estland er retsafgifter som omhandlet i artikel 143 i den civile retsplejelov. Retsafgifterne betales på forhånd af den part i sagen, der har fremsat det krav, der giver anledning til sagsomkostninger, i det omfang retten bestemmer det, medmindre retten bestemmer andet. Betalingen af retsafgifterne af den part, der i henhold til rettens afgørelse skal betale dem, er endelig. Sagsomkostningerne afholdes af den tabende part. Der skal betales et gebyr på 50 EUR for behandlingen af en anmodning om forkyndelse af et retsligt dokument i forbindelse med en gratis sag. Afgifter kan indbetales ved overførsel til finansministeriets bankkonti: SEB Pank – EE571010220229377229 (SWIFT: EEUHEE2X); Swedbank – EE062200221059223099 (SWIFT: HABAEE2X); Luminor Bank – EE221700017003510302 (SWIFT: RIKOEE22); LHV Pank – EE567700771003819792 (SWIFT: LHVBEE22)

Yderligere oplysninger: Den civile retsplejelov (Tsiviilkohtumenetluse seadustik)

Sidste opdatering: 20/01/2025