Retshjælp

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

I civil- og forvaltningsretlige sager består sagsomkostningerne af det nationale gebyr og gebyret for garantien, omkostninger i forbindelse med fremlæggelse af beviser (f.eks. omkostninger i forbindelse med indkaldelse af et vidne og omkostninger til en sagkyndig, der indkaldes til at afgive vidneforklaring) samt omkostninger afholdt af sagens parter og deres repræsentanter (honorarer, rejseudgifter osv.). Sagsomkostningerne afholdes af den part, der anmoder om den proceshandling, der medfører omkostningerne. Ved indgivelse af en appel eller klage betaler sagsøgeren eller klageren således det nationale gebyr, mens omkostningerne til indkaldelse af vidner eller den sagkyndiges honorarer betales af den part, der ønsker at indkalde vidnet eller en sagkyndig. Hver part i sagen skal betale honorar til sin advokat.

Ved sagens afslutning pålægges det normalt den tabende part at godtgøre modpartens omkostninger i forbindelse med sagens behandling. I civilretlige sager medfører afvisning af en appel normalt en forpligtelse for sagsøger til at godtgøre sagsøgte de omkostninger, vedkommende har afholdt i forbindelse med retssagen. Hvis appellen derimod tages til følge, tilpligtes sagsøgte at betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger. I tilfælde af en indgået voldgiftsaftale deles omkostningerne generelt i henhold til det aftalte.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Statslig retshjælp

Statslig retshjælp består i, at en advokat for statens regning tilvejebringer juridiske tjenesteydelser til at repræsentere en person i juridiske eller andre sager, til at udarbejde et juridisk dokument eller til at yde juridisk rådgivning eller repræsentation af anden art. Statslig retshjælp er primært beregnet til fysiske personer, der på grund af deres økonomiske situation ikke er i stand til at afholde omkostningerne forbundet med professionelle juridiske tjenesteydelser. Statslig retshjælp ydes udelukkende af advokater. Når retten træffer afgørelse om en ansøgning om statslig retshjælp, vurderer den ansøgerens økonomiske situation, udsigterne til at få medhold i sagen (klage, søgsmål, begæring) og den pågældende sags betydning for ansøgeren. Der udpeges en repræsentant i henhold til den statslige retshjælpsordning, uanset ansøgerens økonomiske situation, i tilfælde, hvor en sådan udpegelse er obligatorisk (f.eks. for mistænkte eller tiltalte i strafferetlige sager), men også i tilfælde, hvor retten finder, at dette er nødvendigt for at beskytte personens interesser.

Betingelserne og proceduren for at opnå statslig retshjælp er fastsat i lov om statsfinansieret retshjælp (riigi õigusabi seadus) (https://www.riigiteataja.ee/en/eli/518122023002/consolide).

Desuden ydes der med støtte fra staten indledende rådgivning til alle personer bosiddende i Estland, som har haft en gennemsnitlig bruttoindkomst på højst 1 200 EUR i det kvartal, der går forud for deres ansøgning. Der gælder en undtagelse i familiesager vedrørende børns rettigheder, hvor bruttoindkomstloftet er fastsat til 2 000 EUR. Indkomstloftet finder heller ikke anvendelse på juridisk rådgivning på kontraktbasis til personer med særlige behov og ældre ydet af den estiske organisation for personer med handicap (Puuetega inimeste Koda) og den estiske pensionistforening (Eesti Pensionäride Ühenduste Liit). Yderligere oplysninger om statsfinansieret retshjælp findes på justitsministeriets websted (Justiitsministeerium) (https://www.just.ee/kohtud-ja-oigusteenused/oigusabi/riigi-toetatud-oigusabi).

3 Hvilke betingelser er der for bevilling af retshjælp?

Statslig retshjælp 

Der bevilges statslig retshjælp til en fysisk person, der på tidspunktet for ansøgningens indgivelse som følge af sin økonomiske situation ikke er i stand til at betale for advokatbistand, eller som kun er i stand til at betale en del af udgifterne til advokatbistand eller til at betale udgifterne i rater, eller hvis økonomiske situation forhindrer personen i at opfylde sine basale behov efter betalingen af advokatbistanden.

Der bevilges enten retshjælp uden en forpligtelse til at tilbagebetale gebyret og retshjælpsomkostningerne (dvs. vederlagsfrit) eller med hel eller delvis tilbagebetaling (dvs. at modtageren på et senere tidspunkt skal tilbagebetale alle eller en del af retshjælpsomkostningerne, hvis de ikke afholdes af en anden person eller staten). Når retten træffer afgørelse om en ansøgning om statslig retshjælp, vurderer den ansøgerens økonomiske situation, udsigterne til at få medhold i sagen (klage, søgsmål, ansøgning) og den pågældende sags betydning for ansøgeren. Retshjælp til sårbare personer og andre personer i sårbare situationer afholdes generelt fuldt ud af staten.

Der udpeges en repræsentant i henhold til den statslige retshjælpsordning, uanset ansøgerens økonomiske situation, i tilfælde, hvor en sådan udpegelse er obligatorisk (f.eks. for mistænkte eller tiltalte i strafferetlige sager), men også i tilfælde, hvor retten finder, at dette er nødvendigt for at beskytte personens interesser.

Der kan også bevilges retshjælp til juridiske personer, som på grund af deres økonomiske situation ikke er i stand til at betale omkostningerne forbundet med juridiske tjenesteydelser, således at de kan nå deres lovbestemte mål om miljø- eller forbrugerbeskyttelse eller af andre tvingende almene hensyn.

Der ydes ikke statslig retshjælp, hvis:

1. ansøgeren er i stand til at forsvare sine egne rettigheder
2. ansøgeren ikke har ret til den beskyttelse, som vedkommende søger om retshjælp til
3. ansøgeren er i stand til at afholde omkostningerne forbundet med de juridiske tjenesteydelser ved hjælp af sine eksisterende aktiver, der er let afhændelige, med undtagelse af de aktiver, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i lov om statsfinansieret retshjælp
4. omkostningerne forbundet med de juridiske tjenesteydelser ikke forventes at overstige det dobbelte af ansøgerens gennemsnitlige månedlige indkomst, beregnet på grundlag af vedkommendes gennemsnitlige månedlige indkomst i de fire måneder, der ligger forud for indsendelse af ansøgningen, med fradrag af afgifter, obligatoriske forsikringsindbetalinger, udgifter til opfyldelse af en lovpligtig underholdspligt og rimelige omkostninger til bolig og transport
5. det under de givne omstændigheder er åbenlyst usandsynligt, at ansøgeren vil være i stand til at forsvare sine rettigheder
6. ansøgningen indgives med henblik på at anlægge et søgsmål med påstand om erstatning for ikke-økonomisk skade, og sagen ikke er af ubestridelig almen interesse
7. tvisten vedrører sagsøgerens erhvervsmæssige virksomhed og ikke berører rettigheder, der ikke har noget at gøre med denne virksomhed
8. ansøgningen er indgivet med henblik på beskyttelse af et varemærke, et patent, en brugsmodel, et industrielt design eller en topografi af integrerede kredsløb eller enhver anden form for intellektuel ejendomsret, med undtagelse af rettigheder i henhold til lov om ophavsret (Autoriõiguse seadus)
9. ansøgningen indgives i en sag, hvor ansøgeren har klare fælles interesser med en person, der ikke er berettiget til retshjælp
10. ansøgningen indgives med henblik på at forsvare en rettighed, der er overført til ansøgeren, og der er grund til at antage, at denne rettighed er blevet overført til ansøgeren, for at denne kan modtage retshjælp
11. tilvejebringelsen af juridiske tjenesteydelser garanteres af en forsikring, som ansøgeren har tegnet til dækning af sagsomkostninger, eller af en obligatorisk forsikring
12. det anslåede beløb, som ansøgeren vil modtage, når afgørelsen er truffet, er meget lavt sammenlignet med de anslåede retshjælpsomkostninger, der afholdes af staten.

Indledende rådgivning

Fra den 1. juni 2023 har personer bosiddende i Estland, som har en gennemsnitlig bruttoindkomst på højst 1 200 EUR i det kvartal, der går forud for deres ansøgning, kunnet få tilbudt indledende rådgivning finansieret af staten. Der gælder en undtagelse i familiesager vedrørende børns rettigheder, hvor bruttoindkomstloftet er fastsat til 2 000 EUR. Indkomstloftet finder heller ikke anvendelse på juridisk rådgivning på kontraktbasis til personer med særlige behov og ældre ydet af den estiske organisation for personer med handicap (Puuetega inimeste Koda) og den estiske pensionistforening (Eesti Pensionäride Ühenduste Liit).

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Statslig retshjælp

Statslig retshjælp kan opnås i alle retslige og udenretslige procedurer og generelt i alle retlige spørgsmål med nogle få undtagelser. Der ydes ikke gratis retshjælp, hvis:

• ansøgningen indgives med henblik på at anlægge et søgsmål med påstand om erstatning for ikke-økonomisk skade, og sagen ikke er af ubestridelig almen interesse
• tvisten vedrører ansøgerens erhvervsmæssige virksomhed og ikke berører de rettigheder, der er knyttet til vedkommendes ikke-erhvervsmæssige virksomhed
• ansøgningen er indgivet med henblik på beskyttelse af et varemærke, et patent, en brugsmodel, et industrielt design eller en topografi af integrerede kredsløb eller enhver anden form for intellektuel ejendomsret, med undtagelse af rettigheder i henhold til lov om ophavsret.

Indledende rådgivning

Der ydes indledende rådgivning inden for alle områder af loven med nogle få undtagelser.

Juridisk rådgivning omfatter ikke repræsentation i retten, herunder udarbejdelse af et retsligt dokument, bortset fra:

1. familieretlige spørgsmål vedrørende børns rettigheder
2. indgivelse af en anmodning om hasteprocedure i sager om betalingspåkrav.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Der er ingen særlig procedure. Mulighederne for gratis retshjælp omfatter også hastesager.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Statslig retshjælp

Ansøgningsskemaet vedrørende statslig retshjælp findes på følgende adresse:

Ansøgningsskema vedrørende statslig retshjælp | 91,3 KB | rtf

Skema til angivelse af ansøgerens økonomiske situation | 104,24 KB | rtf

Ansøgningsskemaet vedrørende statslig retshjælp findes også i afsnittet om statslig retshjælp på det estiske advokatsamfunds websted (Eesti Advokatuur): https://www.riigioigusabi.ee/dokumendid-2.

Indledende rådgivning

For aftaler om indledende juridisk rådgivning kontaktes HUGO.legal. Her registrerer man sig som klient og betaler et gebyr på 5 EUR. Kontaktoplysningerne findes på:
http://www.juristaitab.ee/. Det er også muligt at stille et spørgsmål i sidens forum. Hvis man ønsker at stille et spørgsmål, skal man registrere sig med sit estiske identitetskort.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Den fysiske person, der ansøger om statslig retshjælp, skal vedlægge en underskrevet erklæring om sin økonomiske situation, om muligt ledsaget af dokumentation. En mistænkt i en straffesag, der anmoder om beskikkelse af en advokat, er ikke forpligtet til at fremlægge en erklæring om sin økonomiske situation.

Personer, der ikke er bosiddende i Estland, skal vedlægge en attest fra den kompetente myndighed i deres bopælsland om deres og deres familiemedlemmers indkomst i de seneste tre år. Hvis attesten ikke kan fremlægges af grunde, som ansøgeren ikke er herre over, kan der træffes afgørelse om ansøgningen om statslig retshjælp, uden at attesten fremlægges.

Skemaet til angivelse af ansøgerens økonomiske situation er tilgængeligt på justitsministeriets websted og hos alle domstole og advokatfirmaer.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

En ansøgning om retshjælp skal i reglen indgives til retten. Den specifikke ret, som ansøgningen skal indgives til, fastlægges som følger.

a) Ansøgninger om statslig retshjælp indgivet af en part i en civilretlig, forvaltningsretlig eller strafferetlig sag skal indgives til den ret, der behandler sagen, eller som har kompetence til at behandle sagen.

b) Ansøgninger om statslig retshjælp til forberedelse af et indledende processkrift, en begæring eller en klage i forvaltningsretlige sager eller i strafferetlige sager skal indgives til den ret, der har kompetence til at behandle ansøgningen, begæringen eller klagen.

c) Ansøgninger om statslig retshjælp til repræsentation i civilretlige undersøgelsesprocedurer eller i sager om udenretslige overtrædelser, udarbejdelse af en retsakt eller opnåelse af anden form for rådgivning eller repræsentation af anden art skal indgives til distriktsdomstolen på det sted, hvor ansøgeren har bopæl, eller til distriktsdomstolen på det sted, hvor de pågældende juridiske tjenesteydelser normalt skal leveres. Hvis ansøgeren ikke er bosiddende i Estland, kan vedkommende også indgive sin ansøgning til den distriktsdomstol, i hvis retskreds vedkommende befinder sig.

d) Ansøgninger om statslig retshjælp til repræsentation i forvaltningsretlige sager skal indgives til forvaltningsdomstolen på det sted, hvor ansøgeren har bopæl, eller til forvaltningsdomstolen på det sted, hvor de pågældende juridiske tjenesteydelser normalt skal leveres.

e) Hvis det ikke er obligatorisk, at der er en advokat til stede under hele straffesagen, og den mistænkte ikke har valgt en advokat, men ønsker at lade sig repræsentere, skal ansøgningen om retshjælp indgives til efterforskningsmyndigheden eller anklagemyndigheden.

f) Når en person ansøger om statslig retshjælp som forurettet part i en straffesag, som civil part eller som tredjepart, er det den ret, der fører sagen, eller, i forbindelse med den undersøgelsesprocedure i en straffesag, den distriktsdomstol, der har kompetence til at varetage proceduren i den pågældende straffesag, der afgør, om den pågældende skal bevilges statslig retshjælp.

g) Ansøgninger om statslig retshjælp i forbindelse med en prøvelsesprocedure indgives til den øverste domstol, som afgør, om den skal bevilges.

h) Ansøgninger om statslig retshjælp til repræsentation i fuldbyrdelsessager skal indgives til den ret, der har kompetence til at behandle klager over en fogeds handlinger.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Oplysninger om statslig retshjælp og indledende rådgivning kan indhentes fra domstole og advokatfirmaer. Advokatfirmaets medarbejdere skal sørge for, at personer, der søger retshjælp, i kontorets åbningstid vederlagsfrit kan modtage forklaringer om betingelserne og procedurerne for at få statslig retshjælp i henhold til loven om retshjælp. Personer, der yder indledende rådgivning, skal endvidere rådgive personer, der har behov for bistand, om betingelserne og procedurerne for at få statslig retshjælp og, hvor det er relevant, bistå dem vederlagsfrit med den korrekte udfyldelse af ansøgninger om retshjælp.

Oplysninger om mulighederne for at få statsfinansieret retshjælp findes på justitsministeriets websted (Justiitsministeerium) (https://www.just.ee/kohtud-ja-oigusteenused/oigusabi/riigi-toetatud-oigusabi).

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Statslig retshjælp

Ansøgninger (afsnit 6) om statslig retshjælp skal normalt indgives sammen med en erklæring om ansøgerens økonomiske situation (afsnit 7) til den ret, der er kompetent til at behandle ansøgningen om statslig retshjælp (afsnit 8).

Ansøgninger om statslig retshjælp skal udarbejdes på estisk eller på et andet sprog, der er almindeligt anvendt i Estland (sagsbehandleren sørger for, at den bliver oversat). Ansøgningen kan indsendes på engelsk, hvis ansøgeren om retshjælp er en fysisk person, der bor i en anden EU-medlemsstat eller er borger i en anden EU-medlemsstat, eller en juridisk person, der er etableret i en anden EU-medlemsstat.

For så vidt angår sager, hvor advokatbistand er påkrævet i henhold til loven, skal den pågældende person ikke træffe foranstaltninger til at opnå retshjælp. Hvis den pågældende ikke har antaget en advokat, skal den myndighed, der er ansvarlig for sagen, varetage udpegelsen af en advokat til vedkommendes forsvar, uden at den pågældende skal indgive en ansøgning

Indledende rådgivning

For aftaler om indledende juridisk rådgivning kontaktes HUGO.legal. Her registrerer man sig som klient og betaler et gebyr på 5 EUR. Kontaktoplysningerne findes på: http://www.juristaitab.ee/. Det er også muligt at stille et spørgsmål i sidens forum. Hvis man ønsker at stille et spørgsmål, skal man registrere sig med sit estiske identitetskort.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Statslig retshjælp

På foranledning af efterforskningsmyndigheden, anklagemyndigheden eller retten udpeger den estiske advokatsammenslutning (Eesti Advokatuur) den advokat, der skal yde retshjælpen. Generelt har en person ikke ret til selv at vælge en beskikket advokat. Man har dog ret til at ansøge om retshjælp fra en bestemt advokat, hvis denne har accepteret at yde hjælpen. I så fald skal navnet på denne advokat anføres i ansøgningen om retshjælp.

Retten, anklagemyndigheden og efterforskningsmyndigheden har ikke beføjelse til at indgå aftale med en advokat om tildeling af statslig retshjælp eller til at udpege en advokat til at yde statslig retshjælp.

Indledende rådgivning

Med hensyn til tilvejebringelse af indledende rådgivning kan den person, der har behov for bistand, vælge sin egen advokat, afhængigt af hvor vedkommende befinder sig og det ønskede ekspertiseområde, eller finde et advokatfirma.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Nej. Statslig retshjælp dækker udgifter til rejse og logi afholdt af en advokat eller en medarbejder i et advokatfirma i forbindelse med tilvejebringelsen af statslig retshjælp, oversættelsesomkostninger og omkostninger i forbindelse med fremlæggelse af bevismateriale. Retten kan desuden bestemme, at en person på dennes anmodning som proceshjælp helt eller delvis fritages for sagsomkostningerne.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

I tilfælde af statslig retshjælp eller proceshjælp, der er genstand for delvis erstatning, afholdes omkostningerne af den tabende modpart, en anden person eller staten.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Ja. Statslig retshjælp omfatter appeller, kassationsappeller, appeller af afgørelser og klageprocedurer.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Når en domstol, en efterforskningsmyndighed eller anklagemyndigheden har besluttet at bevilge statslig retshjælp, kan den til enhver tid efter anmodning fra den advokat, der yder statslig retshjælp, eller på eget initiativ i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i lov om statsfinansieret retshjælp, foretage en fornyet vurdering af, om de grunde, der er fastsat i lov om tildeling af statslig retshjælp til den pågældende ansøger, fortsat består, og i mangel heraf indstille tildelingen af retshjælpen.

Hvis der ikke længere bevilges statslig retshjælp, fritages den advokat, der yder retshjælpen, for denne forpligtelse, og retten fastsætter på advokatens anmodning størrelsen af dennes retshjælpsydelse, og i hvilket omfang, udgifterne til statslig retshjælp skal godtgøres til den pågældende. Samtidig fastsætter retten en forpligtelse for retshjælpsmodtageren til helt eller delvist at godtgøre det skyldige beløb til advokaten til staten.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

En afgørelse om afslag på statslig retshjælp kan påklages i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i den lovgivning, der gælder for den pågældende retssag.

17 Har ansøgningen om retshjælp den virkning, at forældelsesfristen suspenderes?

Nej.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om det estiske system for gratis retshjælp kan fås ved henvendelse til justitsministeriet på:

Justitsministeriet (Justiitsministeerium)

Suur-Ameerika 1, 10122 Tallinn

Tlf.: (+372) 620 8100

E-mail: info@just.ee