Retshjælp

I Frankrig kaldes retshjælp aide juridictionelle.

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Omkostningerne ved en retssag afhænger af sagens art og kompleksitet samt af, hvilken retlig instans der er kompetent til at påkende sagen.

Der kan skelnes mellem tre kategorier af omkostninger:

• advokatsalærer, der frit fastsættes mellem advokaten og klienten, og som i princippet betales af sidstnævnte, medmindre der er bevilget retshjælp

• sagsomkostninger, der er defineret i artikel 695 i den civile retsplejelov, og som hovedsagelig omfatter:

a. repræsentationsgebyrer til advokater samt offentlige eller ministerielle embedsmænd; gebyrer må ikke forveksles med salærer

b. fogedgebyrer

c. omkostninger i forbindelse med retligt syn og skøn

d. eventuelle vidnegodtgørelser til fast takst

e. procedureomkostninger

f. udlæg: Dette er faste omkostninger, som de implicerede har lagt ud i forbindelse med sagen.

Sagsomkostningerne betales af den tabende part. Dette princip er fastslået i artikel 696 i den civile retsplejelov. Dommeren kan ikke desto mindre ved en begrundet afgørelse pålægge en anden part at betale samtlige eller en del af sagsomkostningerne. I sidstnævnte tilfælde foretager han en fordeling af omkostningerne

• øvrige omkostninger, som sagens parter måtte have i forbindelse med sagen: De skal i princippet bæres af parterne, medmindre dommeren træffer anden afgørelse. Dommeren har denne mulighed både i civile sager og i straffesager. Dommeren baserer sig på et rimelighedsprincip eller på den dømte parts økonomiske situation. Han/hun kan i øvrigt uden videre bestemme, at den dømte ikke skal betale de øvrige parters omkostninger.

På det strafferetlige område er det staten, der betaler retsomkostningerne. Den dømte skal betale en fast domstolsafgift, hvis størrelse afhænger af overtrædelsen.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Retshjælp er en del af retshjælpsordningen, som blev indført ved lov nr. 91-647 af 10. juli 1991 og gennemførelsesdekretet hertil, dekret nr. 2020-1717 af 28. december 2020. Formålet med denne ordning er at opfylde kravene i national og international ret vedrørende lige adgang til domstolsprøvelse og retten til en retfærdig rettergang.

Retshjælp omfatter:

• retshjælp (aide juridictionnelle): statens fulde eller delvise betaling af omkostningerne forbundet med sagsanlæg ved domstole i første eller anden instans, omkostningerne forbundet med sager om fuldbyrdelse af retsafgørelser og indgåelsen af forlig, inden sagen anlægges, eller udenretslig skilsmisse efter fælles overenskomst
• advokatbistand i udenretslige straffesager, herunder tilbageholdelse, alternativer til retsforfølgning (forlig, mægling mv.) eller bistand til tilbageholdte personer ved kontakt med disciplinærudvalget i fængsler
• adgang til retsvæsenet (information til og vejledning af sagens parter, gratis juridisk bistand osv.).

Retshjælp og advokatbistand i udenretslige sager indebærer, at staten betaler advokatsalærer, offentlige og ministerielle embedsmænds honorarer (fogeder, notarer osv.) og retsafgifter. Formålet er at undgå, at manglen på økonomiske ressourcer udgør en hindring for parternes mulighed for at gøre deres rettigheder gældende.

Der kan bevilges fuld eller delvis retshjælp eller ingen retshjælp. Den dækker ikke omkostninger, der dækkes af en retshjælpsforsikringsaftale eller anden beskyttelsesordning. I givet fald trækkes de således dækkede omkostninger fra de beløb, som staten udbetaler i forbindelse med retshjælp.

3 Hvilke betingelser er der for bevilling af retshjælp?

Retshjælp bevilges af retshjælpskontoret ved retten i første instans og er underlagt betingelser vedrørende ansøgerens økonomiske forhold, nationalitet og bopæl samt sagens antagelighed.

Retshjælp kan også uden videre bevilges i forbindelse med visse sager og i særlige tilfælde. Det vil sige, at retshjælpen indrømmes, uden at det er nødvendigt at opfylde yderligere formaliteter end dem, der følger af selve sagen.

• Økonomiske forhold 

Du kan få retshjælp, hvis de kompetente tjenestegrene vurderer dine økonomiske forhold til at være utilstrækkelige til at håndhæve dine rettigheder i retten. De vurderes utilstrækkelige på baggrund af forskellige lofter:

• indtægtsloftet
• loftet med hensyn til immaterielle aktiver og økonomisk formue
• loftet med hensyn til fast ejendom.

Det skal bemærkes, at loftet varierer alt efter den skattemæssige husstands sammensætning. Hvis den sag, der er genstand for en ansøgning om retshjælp, imidlertid involverer to medlemmer af den samme skattemæssige husstand, baseres undersøgelsen af de økonomiske forhold på den enkelte person.

Der er siden 2021 hvert år blevet foretaget en ny vurdering af disse lofter i overensstemmelse med de observerede ændringer i forbrugerpriserne (dog ikke for tobak). De nye lofter registreres i et årligt cirkulære, der offentliggøres i Frankrigs statstidende.

Retshjælpskontorerne behandler således ansøgningerne på følgende måde:

• Den første indikator for overholdelse af indtægtsloftet er den skattepligtige referenceindkomst. Sidstnævnte svarer til den skattemæssige husstands forskellige indtægter på årsbasis, som beregnes af skattemyndighederne. Den fremgår af skatteansættelsens forsatsblad. Loftet varierer alt efter den skattemæssige husstands sammensætning.
• Foreligger der ikke en skattepligtig referenceindkomst, er den anden indikator de skattepligtige indtægter.
• Loftet med hensyn til immaterielle aktiver og økonomisk formue (hovedsagelig opsparing) er fastsat i en lovtekst. Det skal bemærkes, at hvis ansøgeren angiver aktiver med en værdi lig nul (0 EUR), skal dette ikke dokumenteres.
• Loftet med hensyn til fast ejendom omfatter ikke fast ejendom, som ikke kan sælges eller pantsættes, uden at de berørte personer udsættes for alvorlige forringelser. Dette gælder især for den faste bopæl og for aktiver til erhvervsmæssig brug.

Se webstedet service-public.fr for at finde ud af, om du er berettiget til retshjælp. Her finder du navnlig et onlineværktøj til simulation af, hvorvidt du kan komme i betragtning til retshjælp, idet du i værktøjet indtaster dine indtægtskilder: https://www.aidejuridictionnelle.justice.fr/simulateur. Det skal bemærkes, at dette værktøj kun er vejledende og ikke foregriber de kompetente tjenestegrenes afgørelse og under ingen omstændigheder kan træde i stedet for en ansøgning om retshjælp.

Retshjælp ydes dog uden at undersøge ansøgerens økonomiske situation til ansøgere, der har været udsat for alvorlige forbrydelser (ofre for forbrydelser, personfarlige forbrydelser begået med fuldt overlæg og krænkelser af den personlige integritet) og deres begunstigede.

Ved artikel 19-1 i lov af 10. juli 1991 er der endvidere indført en garanti for aflønning af en beskikket advokat i forbindelse med en begrænset liste over sager. I sådanne tilfælde foretages der ikke en forudgående undersøgelse af, hvorvidt parten kan komme i betragtning til retshjælp. Efterfølgende kontrolleres det, hvorvidt parten var berettiget til retshjælp, hvilket i tilfælde af manglende berettigelse kan føre til inddrivelse af beløb afholdt af staten.

• Nationalitetskrav:

Retshjælp ydes til franske statsborgere, statsborgere i en af Den Europæiske Unions medlemsstater (undtagen Danmark) eller til udenlandske statsborgere, der har fast bopæl og lovligt ophold i Frankrig. Der kan ligeledes bevilges retshjælp til en sag ved en fransk ret til udlændinge, som ikke har bopæl i Frankrig, men er statsborgere i en stat, med hvilken Frankrig har indgået en international eller bilateral aftale, der giver borgerne adgang til retshjælp.

Mere specifikt finder reglen om sædvanlig og lovlig bopæl i Frankrig anvendelse. Der ydes dog gratis retshjælp uden bopælskrav til udlændinge, der er mindreårige, vidner, tiltalte, sagsøgte, dømte eller civile parter, hvis de er omfattet af en beskyttelsesordre i henhold til artikel 515-9 i den civile lovbog, hvis de er genstand for en tilståelsesaftale, eller hvis de er genstand for en retssag vedrørende betingelserne i loven om udlændinges ret til indrejse, ophold og asyl i Frankrig.

• Antagelighed:

Der bevilges retshjælp, hvis ikke sagen er åbenbart ugrundet eller uantagelig. Denne betingelse gælder i sagens natur kun for retshjælp og ikke for advokatbistand i udenretslige sager. Forældede krav eller indtrædelsen som civil part på grundlag af forhold, der ikke udgør en strafbar handling, betragtes som åbenbart uantagelige.

Denne betingelse gælder ikke sagsøgte, civilt ansvarlige personer, vidner, anklagede, tiltalte eller dømte.

Ved kassation nægtes sagsøger retshjælp, hvis ikke der kan påvises gyldige kassationsgrunde.

Specifikke situationer

Der ydes retshjælp uden nogen undersøgelse af betingelserne for at komme i betragtning, hvis ansøgeren allerede har modtaget retshjælp til sin sag, og modparten har klaget over den afgørelse, der er truffet til vedkommendes fordel (i dette tilfælde dækker retshjælpen sagerne).

Personer, der ikke opfylder betingelserne for at komme i betragtning (økonomiske forhold eller nationalitetskrav), kan undtagelsesvis bevilges retshjælp, hvis deres sag har særlig interesse på grund af sagens genstand eller de forventede sagsomkostninger (artikel 3 og 6 i loven af 10. juli 1991 om retshjælp). Dette gælder også for ofre for personfarlige forbrydelser begået med fuldt overlæg og krænkelser af den personlige integritet med henblik på anlæggelse af civilt søgsmål og deres begunstigede.

Der bevilges uden videre retshjælp i en række specifikke sager. Dette gælder for:

- indsigelse mod individuelle afgørelser truffet i henhold til bog I samt bog II, afsnit I-III, i lov om militære invalidepensioner og pension til krigsofre

- mindreårige, der er genstand for afhøring i henhold til civillovbogens artikel 388-1

- sager ved den nationale domstol for asylret, medmindre sagen er åbenbart uantagelig

- tilbageholdte personer:

• der er genstand for disciplinærsager i forbindelse med tilbageholdelsen
• der er genstand for en isolationsforanstaltning (automatisk isolation, forlængelse eller ophævelse af isolationen, hvis den tilbageholdte person havde anmodet herom)
• der er underlagt fuldbyrdelse af domme i henhold til strafferetsplejelovens artikel 720

- personer, der er anbragt i et socialmedicinsk og retligt sikringscenter, for så vidt angår afgørelser til sikring af en ordentlig orden i centret.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Der kan bevilges retshjælp til sagsøgere og sagsøgte i sager henhørende under den frivillige retspleje eller i tvister for alle retsinstanser samt i forbindelse med afhøring af mindreårige.

Der kan bevilges retshjælp til hele eller en del af sagen og til eventuelt at nå frem til et forlig, før sagen indledes.

Der kan ligeledes bevilges retshjælp med henblik på fuldbyrdelse af en retsafgørelse eller et hvilket som helst andet fuldbyrdelsesgrundlag, også hvis de stammer fra andre EU-medlemsstater (undtagen Danmark).

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Der kan i hastesager bevilges foreløbig retshjælp. Dette er tilfældet, når sagen bringer væsentlige livsvilkår for den pågældende person i fare, eller i tilfælde af tvangsfuldbyrdelse, der medfører udlæg i indbo, eller udvisning.

Foreløbig retshjælp bevilges af dommeren ved den kompetente ret. Retshjælpen bevilges efter en uformel ansøgning fra den pågældende person eller automatisk, hvis den pågældende har indgivet en ansøgning om retshjælp, som der endnu ikke er truffet afgørelse om.

Den bevilges uden videre, dvs. uden yderligere retlige formaliteter ud over dem, der kræves i forbindelse med selve sagen, når sagen vedrører udstedelsen af en beskyttelsesordre, en mekanisme til beskyttelse af ofre for vold i hjemmet.

Der findes også en ordning for garanteret retshjælp, som finder anvendelse i 11 sager:

• retssager om løsladelse af og kontrol med psykiatriske plejeforanstaltninger
• bistand til en person, der ansøger om eller anfægter udstedelsen af en beskyttelsesordre i henhold til civillovbogens artikel 515-9
• omgående fremstilling i retten
• udskudt fremstilling i retten
• indbringelse af sagen for undersøgelsesdommeren
• kontradiktorisk forhandling om varetægtsfængsling eller opretholdelse af varetægtsfængsling
• bistand til en mindreårig i sager om uddannelsesmæssig bistand, straffesager behandlet af dommeren med kompetence på ungdomsområdet eller sager ved ungdomsdomstolen, afhøring uden at være sigtet, indgreb i forbindelse med første afhøring eller bevisoptagelse
• bistand til en tiltalt ved nævningedomstolen, distriktsdomstolen i straffesager, nævningedomstolen i ungdomsretlige sager eller straffesager ved ungdomsdomstolen
• sager ved frihedsrettighedsdomstolen i forbindelse med udlændinges indrejse og ophold
• sager ved forvaltningsdomstolen i forbindelse med udsendelse af udlændinge, der er omfattet af en frihedsbegrænsende foranstaltning
• udenretslige sager som omhandlet i artikel 11-2, stk. 2 til 4, i lov af 1991.

Med denne ordning kan din advokat anmode om, at staten betaler salæret. Staten betaler således omkostningerne på forhånd. Efter sagens afslutning vil det blive undersøgt, hvorvidt du var berettiget til retshjælp. Hvis det viser sig, at du ikke er berettiget til retshjælp, skal du refundere omkostningerne til staten.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Du kan downloade og udskrive et skema til ansøgning om retshjælp ved at kopiere følgende link til din browser:

https://www.justice.fr/formulaire/demande-aide-juridictionnelle.

Det er også muligt at indgive en onlineansøgning om retshjælp direkte på webstedet https://www.aidejuridictionnelle.justice.fr/, hvis din ansøgning vedrører verserende eller fremtidige retssager ved en domstol.

Der kan ansøges om retshjælp, inden stævningen indgives eller under retssagen.

Du kan også søge om retshjælp efter sagens afslutning, f.eks. til at fuldbyrde retsafgørelsen.

Du kan også få udleveret et skema til ansøgning om retshjælp ved retten i første instans eller retten i den retskreds, hvor sagen vil blive anlagt, men også fra det retsinformationskontor (Maisons de la Justice et du Droit, Point d'Accès au Droit, Relais d'Accès au Droit), der ligger tættest på dig. Adresseoplysninger findes her: http://www.annuaires.justice.gouv.fr/lieux-dacces-aux-droits-10111/.

Hvis du er fransk statsborger med bopæl i udlandet, kan du desuden få skemaet ved henvendelse på konsulaterne eller på:

Département de l'entraide, du droit international privé et européen,
Ministère de la Justice, Direction des affaires civiles et du sceau,
13 place Vendôme, 75042 Paris Cedex 01.

Hvis du er udlænding og ikke har bopæl i Frankrig, kan du få skemaet ved at henvende dig til den centrale myndighed, der i dit land tager sig af fremsendelse af internationale ansøgninger om retshjælp. I de fleste lande skal man henvende sig til justitsministeriet. I Frankrig skal man henvende sig til ovenstående tjeneste ved justitsministeriet, altså Bureau du droit de l'Union, du droit international privé et de l'entraide civile, som behandler ansøgninger i civile og administrative sager samt i handelssager for indbyggere i de lande, der er medlem af Europarådet og har undertegnet den europæiske overenskomst af 27. januar 1977 om formidling af ansøgninger om retshjælp, og som har kompetence til at modtage og fremsende ansøgninger.

Hvis du er statsborger i en EU-medlemsstat (undtagen Danmark) og bor i Frankrig, eller hvis din tvist behandles ved en fransk ret, kan du få bevilget retshjælp i grænseoverskridende sager på det civil‑ og handelsretlige område i henhold til direktiv 2003/8/EF af 27. januar 2003. I Frankrig er det kompetente kontor til behandling af sådanne ansøgninger:

Bureau de l'aide juridictionnelle
Service de l'accès au droit et à la justice et de l'aide aux victimes (SADJAV)
Ministère de la Justice
13 place Vendôme 75042 Paris Cedex 01.

Hvis din ansøgning henhører under en forvaltningsdomstol (en forvaltningsdomstol eller en appeldomstol i forvaltningsretlige sager), kan du ikke indgive din ansøgning om retshjælp online og skal i stedet bruge CERFA-skemaet.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Ansøgningen om retshjælp skal ledsages af bilag (skatteansættelse, dokumentation for civilstand eller nationalitet osv.).

Se webstedet service-public.fr samt bekendtgørelsen af 30. december 2020 om indholdet af ansøgningsskemaet om retshjælp og listen over dokumenter, der skal vedlægges ansøgningen, for en liste over de bilag, der skal fremlægges.

Bilagene dokumenterer, at du har ret til retshjælp, navnlig med udgangspunkt i:

• dine økonomiske forhold og de økonomiske forhold hos personer, der normalt bor i din husstand
• sagens genstand.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Ansøgningen kan indgives eller sendes til det lokale retshjælpskontor eller det kontor, der er tilknyttet den ret, som skal påkende sagen.

Der findes ét enkelt retshjælpskontor ved hver ret i første instans (tribunal judiciaire – tidligere tribunal de grande instance), som behandler retshjælpsansøgninger vedrørende sager, der ønskes anlagt ved denne ret eller ved en ret i dens retskreds (ret i første instans, forvaltningsdomstol, arbejdsret, appeldomstol eller appeldomstol i forvaltningsretlige sager).

Som en afvigelse fra reglen om ét enkelt kontor er der ligeledes tilknyttet et kontor til hver af følgende instanser:

• kassationsdomstolen (Cour de cassation)
• den øverste domstol i forvaltningsretlige sager (Conseil d'État)
• den nationale domstol for asylret (Cour nationale du droit d'asile).

Du kan også søge om retshjælp online på følgende adresse: https://www.aidejuridictionnelle.justice.fr/

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Du modtager en meddelelse om retshjælpskontorets afgørelse på din hjemadresse.

For at vurdere din ret til retshjælp findes der en onlinesimulator på følgende adresse: https://www.justice.fr/simulateurs/aide-juridictionnelle.

Denne simulation giver dig et indblik i, om du kan komme i betragtning til retshjælp. Den erstatter imidlertid ikke behandlingen af din ansøgning. Retshjælpskontoret træffer ikke nødvendigvis samme afgørelse.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Du skal tage kontakt til din advokat (eller en foged, sagkyndig, notar osv.) eller til den advokat, du er blevet beskikket, og fremstille sagen og fremkomme med alle de oplysninger og dokumenter, der måtte være relevante.

Hvis du har fået bevilget delvis retshjælp, skal du aftale med advokaten, hvilket honorar der skal betales. Dette beløb skal fremgå af en aftale, som du skal underskrive.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Enhver borger kan frit vælge sin advokat.

Hvis du selv vælger din advokat, skal du angive navnet på denne på ansøgningen om retshjælp.

Hvis ikke du kender en, kan du få beskikket en enten af formanden for advokatsamfundet ved retten i første instans eller af præsidenten for den ret, sagen er indbragt for.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Hvis der bevilges fuld retshjælp, vil det omfatte en direkte betaling af alle retsafgifter, herunder honorar til retsembedsmænd (advokat, foged, sagkyndig, notar osv.). Dette honorar beregnes efter faste satser afhængig af, hvilken procedure der er tale om.

Der kan også bevilges delvis retshjælp, som dækker mellem 25 % og 55 % af omkostningerne i forbindelse med den pågældende sag.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

I tilfælde af delvis retshjælp skal du betale resten af salæret, der fastsættes ved aftale mellem dig og din advokat under advokatformandens kontrol, og således at du kan henvende dig til denne i tilfælde af tvister.

Hvad enten der bevilges delvis eller fuld retshjælp, vil modtageren blive fritaget for at skulle betale beløb på forhånd eller stille en sikkerhed for sagsomkostningerne.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

• Hvis det er dig, der appellerer en afgørelse, skal du indgive en ny ansøgning, som vil blive behandlet i henhold til de kriterier, der er fastsat ved lov.
• Hvis det derimod er din modpart, der appellerer, vil du fortsat modtage retshjælp. Du skal dog formelt indgive en ny ansøgning til retshjælpskontoret ved retten i første instans i den retskreds, hvor du har bopæl, eller i den retskreds, hvor appeldomstolen er hjemmehørende. Denne nye ansøgning vil ikke føre til en yderligere undersøgelse af bilagene og navnlig ikke af de økonomiske forhold.
• Hvis der allerede er bevilget retshjælp til de foregående instanser, og du ønsker at gå videre til en kassationsdomstol, er de foregående bevillinger ikke længere gyldige. Du skal indgive en ansøgning til retshjælpskontoret ved kassationsdomstolen, der ud over dit indtægtsniveau også vil undersøge sagens antagelighed. Ved kassation kan en ansøgning om retshjælp afvises, hvis ikke der kan påvises en gyldig kassationsgrund.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Bevilling af retshjælp kan i nedenstående tilfælde trækkes tilbage enten helt eller delvist (artikel 50 i lov af 1991 og artikel 65‑68 i dekret nr. 2020-1717 af 28. december 2020 om retshjælp) under sagen eller efter dens afslutning:

• hvis retshjælpen er bevilget på grundlag af urigtige erklæringer eller dokumenter
• i ugrundede sager eller sager, der skønnes at være forhalende eller åbenlyst ikke kan antages til realitetsbehandling
• hvis værdien af modtagerens løsøre eller faste ejendom stiger betydeligt i løbet af sagen
• når den retskraftige afgørelse har givet dig et indtægtsniveau, der overstiger tærsklen for bevilling af retshjælp
• hvis de ydre forhold i retshjælpsmodtagerens eller advokatbistandsmodtagerens liv skønnes åbenbart uforenelige med størrelsen af de årlige midler, der tages i betragtning ved vurderingen af vedkommendes ret til retshjælp.

Afgørelser om inddragelse af retshjælp indebærer en forpligtelse for modtageren til at tilbagebetale det bidrag, som staten har betalt. I så fald udsteder de statslige tjenestegrene en opkrævningskendelse mod dig, hvoraf det fremgår, hvordan du kan refundere de sagsomkostninger, som staten har betalt.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Hvis der gives afslag på retshjælp, kan du klage over afgørelsen.

Du kan indgive klagen selv eller med bistand fra en advokat.

En afgørelse om helt eller delvist afslag på retshjælp kan påklages, hvis du har ansøgt om fuld retshjælp.

Klagen skal indgives senest 15 dage efter forkyndelsen af afgørelsen.

Du skal i klagen angive årsagerne til, at du anfægter den trufne afgørelse. Eksempel: en fejl i antallet af personer i din husstand eller omfanget af dine midler.

Klagen skal sendes til det retshjælpskontor, som har truffet afgørelsen, pr. anbefalet brev med kvittering for modtagelsen.

Du skal vedlægge en kopi af den påklagede afgørelse.

Den afdeling, der har truffet afgørelsen, sender din ansøgning videre til den myndighed, der er kompetent til at behandle klagen. Den myndighed, der har kompetence til at behandle klagen, afhænger af, hvilken domstol der er ansvarlig for behandlingen af den sag, som du har ansøgt om retshjælp til.

Når klagen er blevet behandlet, får du forkyndelse om afgørelsen pr. post.

Denne anden afgørelse er endelig og kan ikke påklages.

Bemærk:

• En appel, der indgives af en advokat til præsidenten for appeldomstolen i forvaltningsretlige sager eller til præsidenten for Conseil d'États afdeling for retslig prøvelse, skal fremsendes via informationssystemet Télérecours.
• Der kan bevilges retshjælp med tilbagevirkende kraft, når en part har anlagt en sag og vundet efter at have fået afslag på retshjælp med den begrundelse, at den pågældende sag ikke ville kunne vindes.

17 Har ansøgningen om retshjælp den virkning, at forældelsesfristen suspenderes?

I henhold til artikel 43 og 44 i dekret nr. 2020-1717 af 28. december 2020 afbryder en ansøgning om retshjælp den frist, inden for hvilken den instans eller appel, som retshjælpen skal dække, kan påberåbes, forudsat at ansøgningen om retshjælp indgives inden for samme frist. Denne frist løber derfor igen, efter at retshjælpskontoret har truffet endelig afgørelse om ansøgningen. Forældelsesfristen er underlagt de samme betingelser.

Der gælder en undtagelse med hensyn til retshjælpskontoret ved den nationale domstol for asylret. Ansøgningen om retshjælp har en opsættende virkning for fristen på en måned, og fristen løber igen efter forkyndelsen af afgørelsen om bevilling af retshjælp (artikel 9-4 i lov af 10. juli 1991).