1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?
Den civile retsplejelov (Zakon o parničnom postupku) [Narodne Novine (NN; Republikken Kroatiens officielle tidende nr. 53/91, 91/92, 58/93, 112/99, 88/01, 117/03, 88/05, 02/07, 84/08, 123/08, 57/11, 148/11, 25/13, 89/14, 70/19, 80/22 og 155/23; herefter "ZPP") fastlægger metoden til optagelse af beviser på afstand i civile sager. I henhold til artikel 115(3) i ZPP kan retten bestemme, at visse beviser skal optages på afstand ved hjælp af passende audiovisuelt udstyr og en teknologisk platform til fjernkommunikation. Artikel 115(5) i ZPP præciserer, at retten beslutter, om der skal fjernoptages bevismateriale, efter at have indhentet bemærkninger om sagen fra parterne og andre deltagere, der skal deltage i et fjernretsmøde.
Den kroatiske forordning om fjernretsmøder (Pravilnik o održavanju ročišta na daljinu) (NN nr. 154/22; herefter "den kroatiske forordning") fastsætter de nærmere bestemmelser for fjernretsmøder og den måde, hvorpå visse beviser kan fremskaffes ved hjælp af passende audiovisuelt udstyr og en teknologisk platform til fjernkommunikation. Bevisoptagelse via videokonference med rettens deltagelse er imidlertid betinget af, at ministeren med ansvar for retlige anliggender i henhold til artikel 17, stk. 3, i lov om ændring af den civile retsplejelov (Zakon o izmjenama i dopunama Zakona o parničnom postupku) (NN nr. 80/22) træffer en afgørelse, der fastslår, om de tekniske krav til stemmeoptagelse af et retsmøde opfyldes af de forskellige berørte retter.
2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?
I henhold til den kroatiske forordnings artikel 5, stk. 1, forstås ved "fjernretsmøde" (ročište na daljinu) et retsmøde, hvor deltagerne i sagen anvender en audiovisuel anordning og en teknologisk platform til fjernkommunikation. I henhold til artikel 5, stk. 6, forstås ved "deltagere i sagen" (sudionici postupka) parter, intervenienter, advokater, juridiske repræsentanter, vidner, sagkyndige og andre personer, der er involveret i sagen.
3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?
I henhold til artikel 12 i den kroatiske forordning kan retten ud over at afhøre vidner og sagkyndige indhente andre beviser i forbindelse med et fjernretsmøde, hvis bevisets art tillader det, i hvilket tilfælde parterne kan høres før eller under retsmødet.
4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?
I henhold til artikel 7, stk. 1, i den kroatiske forordning skal deltagerne i sagen kommunikere med retten fra et lokale, der er udstyret med en teknologisk platform til fjernkommunikation, hvorfra de uhindret kan kommunikere med de øvrige deltagere i sagen. Artikel 7, stk. 2, bestemmer, at en part i sagen, som efter at være blevet indkaldt til retsmødet ikke kan deltage i fjernretsmødet, kan deltage i retsmødet i retsbygningen, idet vedkommende i så fald skal underrette retten herom inden retsmødet.
5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?
I henhold til artikel 17, stk. 3, i lov om ændring af den civile retsplejelov (NN nr. 80/22) træffer justitsministeren afgørelse om, hvorvidt de tekniske krav til stemmeoptagelse af et retsmøde opfyldes af de forskellige berørte domstole.
6 på hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?
Parterne og andre deltagere i sagen har ret til at bruge deres eget sprog, når de deltager i retsmøder, og når de mundtligt udfører andre proceduremæssige handlinger for retten. Hvis sagen ikke føres på det sprog, der tales af parten eller andre deltagere i sagen, foretages en mundtlig oversættelse af det, der fremføres under retsmødet, samt af de dokumenter, der fremlægges som bevis under retsmødet, til deres sprog.
7 Hvis der er behov for tolke, hvem har så til opgave at stille dem til rådighed, og hvor skal de befinde sig, hvis a) anmodninger fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?
Parterne og andre deltagere i sagen vil blive informeret om retten til at følge den mundtlige forhandling i retten på deres eget sprog med hjælp fra en tolk. De kan give afkald på retten til tolkning, hvis de erklærer, at de er fortrolige med det sprog, som sagen føres på. Det skal fremgå af referatet, at parterne eller deltagerne er blevet informeret om denne ret, og hvilke erklæringer de har afgivet. Tolkning varetages af tolke. Udgifterne til tolkning afholdes af den pågældende part eller deltager.
8 Hvilken procedure skal følges i forbindelse med vidneforklaringen og med hensyn til at underrette den person, der skal afgive forklaring, om tid og sted, hvis a) anmodningen fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse? Hvor lang tid bør der i begge tilfælde i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?
I henhold til artikel 114, stk. 2, i ZPP indkalder retten rettidigt parterne og andre personer, hvis tilstedeværelse skønnes nødvendig, til at give møde i retsmødet. Stævningen forkyndes for parten sammen med de krav, der har givet anledning til retsmødet, og angiver sted, lokale og tidspunkt for retsmødet. Hvis stævningen ikke ledsages af disse krav, angiver den parterne, sagens genstand og den fremgangsmåde, der skal følges under retsmødet (artikel 114, stk. 2, i ZPP).
Såfremt der afholdes et fjernretsmøde, præciserer retten i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i den kroatiske forordning følgende i indkaldelsen til at give møde i det pågældende retsmøde:
- hvilken teknologisk platform for fjernkommunikation der vil blive anvendt
- et link, der giver adgang til den teknologiske platform til fjernkommunikation, eller angivelse af, hvornår dette link vil blive sendt, og hvordan det vil blive sendt
- om nødvendigt eventuelle underretninger vedrørende den teknologiske platform til fjernkommunikation, som deltagerne i sagen specifikt bør have kendskab til
- en meddelelse til parterne om, at indlæg eller dokumenter kan fremlægges i pdf-format under retsmødet
- det telefonnummer eller den e-mailadresse, hvor deltagerne i sagen kan meddele retten, at de oplever tekniske vanskeligheder, som forhindrer dem i at deltage i fjernretsmødet.
9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?
Når retten træffer afgørelse om sagens omkostninger, vil den kun pålægge parten at godtgøre de omkostninger, der var nødvendige for sagens gennemførelse. Retten træffer afgørelse om de nødvendige omkostninger og deres størrelse efter en omhyggelig vurdering af alle omstændigheder, navnlig under hensyntagen til reglerne om forberedelse af hovedforhandlingen, som omfatter indgivelse af processkrifter, et forberedende retsmøde og en hovedforhandling.
Når en part anmoder om optagelse af beviser, skal den på forhånd deponere det beløb, der er nødvendigt for at dække omkostningerne ved bevisoptagelsen, efter rettens afgørelse. Hvis begge parter anmoder om bevisoptagelse, eller hvis retten af egen drift beslutter det, bestemmer retten, at det beløb, der er nødvendigt for at dække omkostningerne, deles ligeligt mellem de to parter. Hvis retten af egen drift har truffet afgørelse om bevisoptagelse, kan den bestemme, at kun den ene part skal deponere beløbet.
Den part, der taber sagen i sin helhed, er forpligtet til at betale de omkostninger, som modparten og dennes intervenient har haft i sagen. Intervenienten, der er indtrådt i sagen til støtte for den tabende part, er forpligtet til at godtgøre de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med pågældendes mellemkomst.
Hvis parterne hver især har fået delvist medhold, bestemmer retten først den procentdel, hvormed hver af dem har fået medhold, og trækker derefter den "mindre succesfulde" parts procentdel fra den "mere succesfulde" parts procentdel, Herefter fastsætter den størrelsen af de forskellige omkostninger og de samlede omkostninger for den "mere succesrige" part i tvisten, som var nødvendige for en korrekt gennemførelse af sagen, og refunderer denne part den del af de samlede omkostninger, der svarer til den procentdel, der er tilbage, når der tages højde for de procentsatser, hvormed parterne fik medhold. Procentdelen af "medhold" vurderes på baggrund af de krav, der er givet medhold i, under hensyntagen til de afgørende beviser, der er blevet fremlagt til støtte for disse krav.
10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?
Vidner indkaldes skriftligt med angivelse af deres fulde navn, tid og sted, den sag, de indkaldes i, og deres status som vidne. I indkaldelsen gøres vidnerne opmærksomme på konsekvenserne af uberettiget fravær og på deres ret til at få refunderet afholdte udgifter. Dommeren oplyser vidner om, at de kan nægte at vidne om, hvad en part har betroet dem i deres egenskab af befuldmægtigede, om hvad en part eller en anden person har tilstået over for dem i deres egenskab af sjælesørgere, og om forhold, som vidnet har fået kendskab til som advokat, læge eller i udøvelsen af et andet embede eller erhverv, når han eller hun er bundet af en tavshedspligt med hensyn til, hvad han eller hun har fået kendskab til i udøvelsen af dette embede eller erhverv. Derudover kan et vidne nægte at besvare visse spørgsmål, hvis han har en tvingende grund til at gøre det, især hvis hans svar på et sådant spørgsmål ville udsætte ham - eller en af hans blodsbeslægtede i direkte linje af en hvilken som helst grad, en af hans slægtninge i sidelinjen op til tredje grad, hans ægtefælle, en af hans slægtninge i ægteskabet op til anden grad - selv om ægteskabet er ophørt, hans værge eller myndling eller en af hans adoptivforældre eller adoptivbørn - for vanære, alvorlig materiel skade eller strafferetlig forfølgelse. Den enkelte dommer eller retsformanden informerer vidnet om, at han eller hun kan nægte at svare på de stillede spørgsmål.
11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?
Retten anmoder et vidne, hvis afhøring er blevet foreslået i forbindelse med bevisførelsen, om forud for fjernretsmødet at forelægge retten en papirkopi eller en scannet kopi af sit identitetskort eller et andet dokument, der beviser identiteten på den person, der skal afhøres, eller den fastslår så vidt muligt vidnets identitet på anden vis (artikel 8, stk. 1, i den kroatiske forordning). Under fjernretsmødet anmoder retten de andre deltagere i sagen om at fremlægge de oplysninger, der er nødvendige for at identificere dem, og om nødvendigt fastslå deres identitet i overensstemmelse med det relevante stykke i denne artikel (artikel 8, stk. 2, i den kroatiske forordning). Retten afgør, ved hjælp af hvilke kommunikationsmidler de i denne artikel omhandlede oplysninger skal meddeles den (artikel 8, stk. 3, i den kroatiske forordning).
12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?
Retten kan beslutte at lade vidnet aflægge ed på de forklaringer, han eller hun har afgivet, eller at lade vidnet aflægge ed, før han eller hun afhøres. Eden aflægges mundtligt med følgende ordlyd: "Jeg sværger på min ære, at jeg har talt sandt i alle mine svar på rettens/domstolens spørgsmål, og at jeg ikke har udeladt nogen oplysninger, som jeg havde kendskab til." Døve/Stumme vidner, der kan læse og skrive, aflægger eden ved at underskrive teksten, mens døve vidner aflægger eden ved at læse den. Hvis døve eller stumme vidner ikke kan læse eller skrive, aflægger de ed med hjælp fra en tolk. Hvis et vidne bliver afhørt igen, aflægger det ikke ed en gang til, men bliver kun mindet om den ed, de allerede har aflagt. Vidner, der er mindreårige på datoen for høringen, eller som ikke kan forstå betydningen af vidneudsagnet, behøver ikke at aflægge ed.
13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?
Inden der planlægges et fjernretsmøde, undersøger retten, om de tekniske betingelser og andre betingelser for retsmødet er opfyldt (artikel 11, stk. 1, i den kroatiske forordning). Hvis det, efter at fjernretsmødet er planlagt, men inden det afholdes, viser sig, at retsmødet ikke kan finde sted på den fastsatte dato (eller det fastsatte klokkeslæt), udsætter retten retsmødet og planlægger et nyt retsmøde, enten et fjernretsmøde eller et retsmøde i retsbygningen, afhængigt af årsagerne til, at det tidligere retsmøde ikke kunne finde sted (artikel 11, stk. 2, i den kroatiske forordning). I så fald kan retsmødet finde sted på den planlagte dato i retsbygningen og som fjernretsmøde, hvis sagens omstændigheder tillader det (artikel 11, stk. 3, i den kroatiske forordning). Hvis der opstår tekniske vanskeligheder under fjernretsmødet, forsøger retten at løse dem og fortsætte retsmødet. Hvis det ikke er muligt at fortsætte retsmødet med alle deltagerne i sagen, men kun nogle af dem, og hvis dette ikke forhindrer en af parterne i at deltage i forhandlingerne, fortsætter retten retsmødet. I modsat fald handler retten i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 (artikel 11, stk. 4, i den kroatiske forordning).
14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?
Den anmodende ret anmodes ikke om yderligere oplysninger.