Retskilder
- Lov
- Sædvane
- Almindeligt anerkendte internationale retsregler
- EU-ret
- Internationale konventioner
- Retspraksis
Typer af retsinstrumenter – beskrivelse
Forfatning (grundlov, som al lovgivning er baseret på)
Formel lov (lovgivning vedtaget af parlamentet og republikkens præsident)
Forskrift med lovgivningsmæssig karakter (lovgivning udstedt af republikkens præsident på forslag af Ministerrådet for at regulere et ekstraordinært problem af yderst hastende karakter på baggrund af et uforudsigeligt behov)
Præsidentielt dekret (indeholder retsregler og udstedes af republikkens præsident i henhold til en særlig eller generel lovgivningsmæssig bemyndigelse)
Administrative retsakter (vedtaget af administrative organer. Der er tale om retsregler vedrørende tinglige rettigheder, og de har samme virkning som en lov)
EU-traktaterne (i henhold til traktaterne kan EU-institutionerne vedtage lovgivningsmæssige retsakter, som derefter gennemføres af medlemsstaterne)
EU-forordninger (bindende retsakter. De er obligatoriske og finder direkte anvendelse i alle EU-lande).
EU-direktiver (retsakter, der fastlægger et mål, som skal nås af alle EU-lande. Hvert land skal imidlertid vedtage sine egne love for at nå disse mål og indarbejde direktivet i national ret)
Internationale konventioner (aftaler mellem to eller flere parter i forskellige retssystemer om et specifikt samarbejdsemne)
Toldstatut og retspraksis
Sædvane er resultatet af en fast praksis, der er bevidst om en retlig forpligtelse (opinio juris) i forbindelse med spørgsmål, der falder ind under den materielle forfatnings anvendelsesområde. Sædvane er en uskreven retskilde.
Retspraksis er alle afgørelser truffet af en domstol. De repræsenterer fortolkningen og anvendelsen af love gennem retsafgørelser. Retspraksis kan ses som en indirekte retskilde.
Foranstaltninger truffet af lokale myndigheder
Forvaltningen af lokale anliggender hører under de lokale myndigheder på første og andet niveau. Der er en formodning om kompetence hos lokale og regionale myndigheder med hensyn til forvaltning af lokale anliggender. De lokale og regionale myndigheder har administrativ og finansiel autonomi. Staten vedtager de nødvendige lovgivningsmæssige, reguleringsmæssige og budgetmæssige foranstaltninger for at sikre den finansielle autonomi og de ressourcer, der er nødvendige, for at de lokale og regionale myndigheder kan udføre deres opgaver og varetage deres ansvarsområder, samtidig med at der sikres gennemsigtighed i forvaltningen af disse ressourcer. De nærmere regler for udbetaling og fordeling mellem lokale og regionale myndigheder af skatter og afgifter, der er øremærket til fordel for dem, og som opkræves af staten, fastsættes ved lov.
Internationale retskilder og EU-retten
EU-traktaterne (i henhold til traktaterne kan EU-institutionerne vedtage lovgivningsmæssige retsakter, som derefter gennemføres af medlemsstaterne)
EU-forordninger (bindende retsakter. De er obligatoriske og finder direkte anvendelse i alle EU-lande).
EU-direktiver (retsakter, der fastlægger et mål, der skal nås af alle EU-lande. Hvert land skal imidlertid vedtage sine egne love for at nå disse mål og indarbejde direktivet i national ret)
Internationale konventioner (aftaler mellem to eller flere parter i forskellige retssystemer om et specifikt samarbejdsemne)
Vigtigste retsakter/lovgivning
Civilret
Den civile lovbog
Den civile retsplejelov
Handelsret
«Lov nr. 4738/2020 om gældssanering — tildeling af en 2. chance, konkurs, insolvens mm.», ophævelse af konkursloven
Lov nr. 2121/1993: Ophavsret, beslægtede rettigheder osv.
Love om selskabers form og drift
Forvaltningsret
Forfatningen
Forvaltningsloven
Forvaltningsretsplejeloven
Strafferet
Straffeloven
Strafferetsplejeloven
De retlige instrumenters hierarki
Hierarkiet blandt retsakterne er som følger: forfatningen, EU-retten, internationale aftaler, love og dekreter, bekendtgørelser udstedt af republikkens regering og ministerielle bekendtgørelser. Ud over generelle retsakter findes der individuelle retsakter, som er udstedt på basis af en lov og ligger under love og bestemmelser i hierarkiet. Retsakterne på et givet niveau skal være i overensstemmelse med dem på et højere niveau.
Lovgivningsprocessen
Lovgivningsinitiativ
Lovforslag udarbejdes af det særlige lovgivningsudvalg og sendes til det centrale lovgivningsudvalg under regeringens generalsekretariat, som først og fremmest sikrer, at forslaget er korrekt udfærdiget, og eventuelt fremsætter bemærkninger vedrørende f.eks. forenelighed med forfatningen og international ret.
Vedtagelse af en lov
Lovforslaget præsenteres derefter for parlamentet ledsaget af en begrundelse, der beskriver motiverne og formålet med de foreslåede bestemmelser. Hvis lovforslaget medfører udgifter for statsbudgettet, udarbejder statens revisionsmyndighed en særlig udgiftsrapport og en sammenlignende udgiftsrapport. Lovforslag skal også ledsages af en rapport, der evaluerer alle foranstaltninger, der måtte følge af lovforslaget, og en rapport om den offentlige høring, der er gået forud for fremsættelsen af lovforslaget. Dette kan kun fraviges i særlige tilfælde.
Formanden for parlamentet henviser lovforslaget til drøftelse, enten til plenarforsamlingen, til de stående udvalg eller parlamentets afdelinger. Dekreter vedrørende gennemførelsen af parlamentets retsakter udstedes af præsidenten på forslag af de ansvarlige ministre. Specifikke vedtægtsmæssige bestemmelser giver de administrative myndigheder beføjelse til at træffe foranstaltninger vedrørende specifikke spørgsmål, spørgsmål, der har lokal interesse, og spørgsmål af teknisk karakter eller mindre betydning.
Senest en måned efter at en lov er vedtaget af parlamentet, underskrives den af de ansvarlige ministre og derpå af præsidenten, som udsteder og offentliggør den.
Det ministerium, som udarbejdede lovforslaget og fremlagde det for parlamentet, har kompetencen med hensyn til ændringer af loven En lov er gyldig, så længe den ikke er ophævet af en ny lov.
Bekendtgørelse, offentliggørelse og ikrafttræden
Af loven fremgår det, hvornår den træder i kraft. I modsat fald er datoen for lovens ikrafttrædelse 10 dage efter lovens offentliggørelse i den græske Nationale Tidende, jf. artikel 103 i lov om ikrafttrædelse af den borgerlige lovbog.
En lov, som ratificerer en konvention, er i princippet gældende, når loven offentliggøres i den Nationale Tidende, og konventionen har retskraft fra den dato, der er anført i konventionen.
På det græske parlaments websted kan man finde alle love, der er vedtaget siden den 22. oktober 1993. Endvidere kan man på det nationale trykkeris websted bruge «søgefunktionen» til at finde årslister (siden 1890) over vedtagne lovforslag og præsidentielle dekreter, deres emne og henvisninger til, i hvilken udgave af den Nationale Tidende de er blevet offentliggjort.
Metoder til afgørelse af konflikter mellem forskellige retskilder
I henhold til forfatningens artikel 28 udgør internationale konventioner fra parlamentets ratificering deraf til lovgivning en integreret del af national græsk lovgivning og har forrang for enhver anden bestemmelse i strid hermed, forudsat at de udgør en senere lovgivning med undtagelse af forfatningens bestemmelser.
EU's forordninger er gældende i alle medlemsstater. De er bindende og har direkte virkning i alle medlemsstater.
EU's direktiver indarbejdes i national ret ved lov, et præsidentielt dekret eller en ministerbeslutning.
Juridiske databaser (med relevante links)
Er der gratis adgang til databasen?
Det nationale trykkeri har og vedligeholder en fuldstændig juridisk database.
Adgang er gratis (artikel 7 i lov nr. 3861/2010 offentliggjort i den Nationale Tidende FEK A/112/13-7-10).
2. Firmaerne Intracom og HOL ejer og vedligeholder en anden komplet retsdatabase (NOMOS).
Der skal betales gebyr ved adgang.
Webstedet for det retslige statsråd
Ja, der er gratis adgang.
Hvilke sprog er den tilgængelig på?
Indholdet er kun tilgængeligt på græsk.
Hvad er de tilgængelige søgekriterier?
Det nationale trykkeri:
- Offentliggjort mængde
- Udgivelsesår
- Publikationsnummer
Juridisk database NOMOS:
- Græsk lovgivning efter nummer og år (eller al lovgivning på et år)
- Græsk lovgivning efter mængde og publikationsnummer i EUT
- Liste over koder, forfatning og anden institutionel lovgivning
- Søg på ord ved hjælp af en søgemaskine
Statens juridiske råd
- Nummer på sag eller udtalelse
- Relevant bestemmelse
- Sagsøger
- Dato eller år
- Nøgleord