1 Findes der en særlig procedure for mindre krav?
Artikel 1026-1033 i den nye civilproceslov, der trådte i kraft den 15. februar 2013, indeholder en særlig regulering af småkravsproceduren.
1.1 Procedurens anvendelsesområde, beløbsgrænser
Artikel 1026 i den nye civilproceslov bestemmer, at værdien af fordringen uden renter, sagsomkostninger og andre tilknyttede omkostninger ikke må overstige 10 000 RON på datoen for sagens indbringelse for retten.
I henhold til artikel 8 i lov nr. 220/2022 af 15. juli 2022 om tilpasset anvendelse af visse foranstaltninger, der har vist sig at være til gavn for institutioner på retsområdet, og som blev indført i forbindelse med det erklærede hurtige beredskab med henblik på at forebygge og bekæmpe virkningerne af covid-19-pandemien, finder bestemmelserne i afsnit X om småkravsproceduren i bind VI i lov nr. 134/2010, der er offentliggjort på ny, anvendelse, når værdien af fordringen uden renter, sagsomkostninger og andre tilknyttede omkostninger ikke overstiger 50 000 RON på datoen for sagens indbringelse for retten. I henhold til artikel 20 i lov nr. 220/2022 finder bestemmelserne i artikel 8 i lov nr. 220/2022 anvendelse i en periode på et år fra den 22. juli 2022 (datoen for ikrafttrædelsen af lov nr. 220/2022).
1.2 Anvendelse af proceduren
I den nye civilproceslov har småkravsproceduren karakter af et alternativ til de almindelige processuelle regler. Sagsøgeren kan vælge mellem småkravsproceduren og de almindelige processuelle regler. Hvis sagsøgeren har indbragt en sag for retten, behandles sagen efter de almindelige procesregler, medmindre sagsøgeren senest i første retsmøde udtrykkeligt anmoder om anvendelse af særlige procesregler. Når kravet ikke kan behandles efter småkravsproceduren, giver retten sagsøgeren meddelelse herom, og hvis sagsøgeren ikke hæver sagen, vil den blive behandlet efter de almindelige regler. Den ret, der har kompetence til at træffe afgørelse om kravet i første instans, er byretten. Stedlig kompetence afgøres efter de almindelige regler.
1.3 Blanketter
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 359/C af 29. januar 2013, der godkender de blanketter, som skal benyttes i småkravsproceduren efter artikel 1025-1032 i lov nr. 134/2010 om civilproces, indeholder regler om en obligatorisk standardblanket i småkravsproceduren. Standardblanketterne er: stævningsblanket, blanket til ændring/rettelse af stævningsblanketten samt svarskriftsblanket.
1.4 Retlig bistand
I henhold til artikel 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 861/2007, med senere ændringer, yder de advokater, der inden for rammerne af retshjælpstjenesten er udpeget til dette formål, praktisk bistand til udfyldelsen af ansøgningsskemaet i overensstemmelse med princippet om kvartalsvis udskiftning. Listen over de således udpegede advokater og deres kontaktoplysninger offentliggøres på webstedet for den nationale sammenslutning af rumænske advokatforbund og på hver advokatsammenslutnings websted og sendes til hver distriktsdomstol (judecătorie) med henblik på visning på disse retters hjemsted og på retsportalen. For så vidt angår den praktiske bistand, der ydes, har advokaten ret til de honorarer, der er fastsat i den protokol, der er fastsat i henhold til loven, med henblik på at fastsætte de honorarer, der skal betales til advokater for ydelse af retshjælp eller udenretslig bistand. Advokater har ikke ret til at modtage vederlag eller andre former for vederlag fra assisterede personer, uanset deres titel (artikel 1 i artikel I.10 i hastebekendtgørelse nr. 119/2006 om visse foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af visse fællesskabsforordninger fra datoen for Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union, som godkendt med ændringer ved lov nr. 191/20007, som ændret).
1.5 Regler for bevisoptagelse
Retten kan også tillade andre beviser end de af parterne forelagte. Dog tillades beviser, der er uforholdsmæssigt dyre at føre set i forhold til værdien af det fremsatte krav eller modkrav, ikke.
1.6 Skriftlig procedure
I artikel 1029 ff. i den nye civilproceslov hedder det, at en sagsøger indleder en småkravsprocedure ved at udfylde stævningsblanketten og indgive eller sende den til den kompetente domstol på mail eller på enhver anden måde, der sikrer transmission og kvittering for modtagelse. Kopier af bilag, som sagsøgeren eventuelt agter at gøre gældende, indgives eller sendes sammen med stævningsblanketten. Hvis sagsøgerens oplysninger enten ikke er tilstrækkeligt klare eller fyldestgørende, eller stævningsblanketten ikke er udfyldt korrekt, giver retten sagsøgeren mulighed for at supplere eller korrigere blanketten eller at indgive yderligere oplysninger eller dokumenter, medmindre kravet er åbenbart ubegrundet eller ikke kan antages til realitetsbehandling. Et krav afvises, hvis det er åbenbart ubegrundet eller ikke kan antages til realitetsbehandling. Hvis sagsøgeren undlader at supplere eller berigtige stævningsformularen inden for den af retten fastsatte frist, afvises kravet.
Småkravsproceduren er skriftlig og foregår helt uden retsmøder. Retten kan pålægge parterne at møde i retten, hvis den skønner, at deres tilstedeværelse er påkrævet, eller på en af parternes anmodning. Retten kan afvise en sådan anmodning, når den skønner, at mundtlig forhandling under hensyn til sagens omstændigheder ikke er nødvendig. Begrundelsen for afslaget gives skriftligt og kan ikke appelleres.
Når retten har modtaget en korrekt udfyldt stævningsblanket, sender den svarskriftsblanketten til sagsøgte sammen med en kopi af stævningsblanketten samt kopier af sagsøgerens bilag. Sagsøgte skal indgive svarskriftsblanketten i behørigt udfyldt stand inden 30 dage fra forkyndelsen af dokumenterne samt kopier af de dokumenter, som han eller hun har til hensigt at benytte. Sagsøgte kan svare på enhver anden hensigtsmæssig måde uden at bruge svarskriftsblanketten. Retten forkynder straks kopier af sagsøgtes svar og et eventuelt modkrav samt sagsøgtes bilag for sagsøgeren. Hvis sagsøgte har rejst et modkrav, skal sagsøgeren indgive en korrekt udfyldt svarskriftsblanket eller svare på anden måde inden 30 dage fra den dato, hvor den blev forkyndt. Et modkrav, der ikke kan behandles efter denne procedure, vil blive udskilt og behandlet efter de almindelige regler. Retten kan anmode parterne om at afgive supplerende oplysninger inden for den frist, der er fastsat med henblik herpå, og som ikke må overstige 30 dage fra modtagelsen af sagsøgtes eller i givet fald sagsøgerens svar. Hvis retten har fastsat en frist for parterne til at give møde i retten, skal der forkyndes en indkaldelse for dem. Når retten har fastsat en tidsfrist for, hvornår et processuelt skridt skal være gennemført, underretter den pågældende part om konsekvenserne af manglende overholdelse af denne frist.
Retten skal afsige sin dom senest 30 dage efter modtagelsen af de ønskede oplysninger eller i givet fald hovedforhandlingen. Hvis der ikke modtages svar fra den pågældende part inden for tidsfristen, afsiger retten dom vedrørende hovedkravet eller modkravet på grundlag af det materiale, der foreligger i sagen. Den dom, der afsiges af førsteinstansretten, kan fuldbyrdes fra datoen for dens afsigelse, og den forkyndes for parterne.
1.7 Dommens indhold
En dom om krav af mindre værdi har intet andet indhold end de øvrige.
1.8 Refusion af udgifter
I artikel 1032 i den nye civilproceslov hedder det, at den tabende part er pligtig at betale sagsomkostninger efter den anden parts anmodning. Retten vil imidlertid ikke pålægge godtgørelse af unødvendige omkostninger til den vindende part eller omkostninger, der ikke står i rimeligt forhold til sagens værdi.
1.9 Klagemulighed
Artikel 1033 i den nye civilproceslov bestemmer, at en dom kun kan indbringes for appelretten inden 30 dage fra forkyndelsen af den. Hvis der er grundlag herfor, kan appelretten suspendere fuldbyrdelsen, under forudsætning af at der stilles en sikkerhed på 10 % af det omtvistede beløb. Appelrettens afgørelse forkyndes for parterne og er endelig.