Gå til hovedindhold

Grunduddannelse af dommere og anklagere i Den Europæiske Union

Slovakiet
Indholdet er leveret af
Slovakiet
Flag of Slovakia

Generel beskrivelse

I henhold til lov nr. 548/2003 om Den Slovakiske Republiks retsakademi organiserer Den Slovakiske Republiks retsakademi grunduddannelse om foråret og efteråret. Formålet med denne form for uddannelse er at oplyse dommerkandidater om udviklingen inden for teori og praksis i det slovakiske retssystem og om domstolspraksis i en bredere europæisk sammenhæng. Uddannelsen omfatter også de færdigheder og arbejdsvaner, der er nødvendige for at blive dommer eller anklager.

Adgang til grunduddannelsen

Grunduddannelsen er for dommerkandidater, indstillede anklagere, tjenestemænd ved højere domstole og dommerassistenter ved Den Slovakiske Republiks højesteret. I henhold til lov nr. 548/2003 om Den Slovakiske Republiks retsakademi, §3, er grunduddannelsen obligatorisk og derfor ikke konkurrencebaseret, og den er åben for alle ansøgere. Oplysninger om tilrettelæggelse findes på vores websted, hvor vi oplyser om indhold, forelæsere og datoer.

Grunduddannelsens format og indhold

Uddannelsen er opdelt i to dele (fire dages uddannelse). Den første del omfatter loven om dommerstatutten, dommeres disciplinære ansvarlighed og etik for dommere, regler for embedsførelse og anvendelsen af disse, registerarbejde og arbejde med informationssystemer samt retspraksis for indenlandske og udenlandske domstole.

Den anden del omfatter en prøve (øvelse) i en ikkestrafferetlig og en strafferetlig dom, tilstedeværelse af offentligheden og medier i retslokalet, træning af færdigheder i retslokalet, tilegnelse af praktiske færdigheder, indlæring af proceduremæssige aspekter og vaner, som er nødvendige for at kunne udøve dommerhvervet, analyse af praktiske sager, afgivelse af korrekte præmisser samt håndtering af procedurer uden unødigt ophold.

Afslutning af grunduddannelsen og kvalifikationsprocessen

Den Slovakiske Republiks retsakademi planlægger og organiserer faglige juridiske eksamener to gange om året, om foråret og om efteråret, for dommerkandidater, indstillede anklagere, tjenestemænd ved højere domstole og dommerassistenter ved Den Slovakiske Republiks højesteret. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del. Den mundtlige del af den faglige juridiske eksamen gennemføres af eksamenspaneler, som udpeges af bestyrelsen for Den Slovakiske Republiks retsakademi. Medlemmer af eksamenspaneler og stedfortrædende medlemmer af eksamenspaneler vælges for en periode på tre år.

Anmeld en teknisk fejl eller et problem med indholdet eller giv din feedback om denne side