Dommere
Generel beskrivelse
Siden 2017 har der i uddannelsesmæssigt øjemed været tidsbegrænsede (dvs. treårige) stillinger som bedømmere i Finland ved appeldomstolene, forvaltningsdomstolene, arbejdsretten, domstolen i sager om social sikring og domstolen i handelsretlige sager. Denne periode kan af særlige grunde forlænges med højst to år. En person, der har været bedømmer i to år, kan i den resterende del af sin embedsperiode også varetage en anden stilling som dommer eller referendar ved den øverste domstol eller den øverste domstol i forvaltningsretlige sager.
Link: Domstolslovens kapitel 18, § 1.
Dommeruddannelsesudvalget træffer afgørelse om meddelelse om, at stillingen som bedømmer er ledig, fornyet meddelelse om en ledig stilling, forlængelse af en ansøgningsfrist og annullering af meddelelsen om en ledig stilling. Den nationale domstolsstyrelse tager sig af de praktiske foranstaltninger i forbindelse erklæringen om en ledig stilling samt udarbejdelse og indsendelse af et resumé af ansøgernes kvalifikationer til dommeruddannelsesudvalget.
Antallet af bedømmere er på nuværende tidspunkt 58.
Adgang til grunduddannelsen
For at blive udnævnt til bedømmer skal ansøgeren være en finsk statsborger med integritet, som har en juridisk kandidatgrad, bortset fra en kandidatgrad i international og komparativ ret, og have mindst tre års erfaring med hvervet som dommer, referendar eller referent, anklager, advokat eller juridisk rådgiver eller med andre tilsvarende juridiske opgaver, der kan anses for at forberede personen til hvervet som dommer. En yderligere kvalifikation er, at personen skal have bestået en eksamen, der demonstrerer kendskab til den centrale lovgivning og de generelle principper vedrørende en dommers opgaver. Bestemmelserne i domstolslovens kapitel 10, § 9, finder anvendelse med hensyn til en bedømmers færdigheder på finsk og svensk.
Link: Domstolslovens kapitel 18, § 2.
Dommeruddannelsesudvalget fastlægger de nationale udvælgelseskriterier i forbindelse med udvælgelsen af bedømmere, som præciserer lovens udvælgelses- og udnævnelseskriterier. Ifølge forarbejderne til loven (HE 7/2016 vp. s. 119 (HE = regeringens forslag, kun på finsk)) bedømmes ansøgningsdokumenterne på grundlag af ansøgerens akademiske resultater, erhvervserfaring og andre kvalifikationer.
Dommeruddannelsesudvalget tilrettelægger en stopprøve én gang om året i januar. Alle ansøgere tager prøven. Ved prøven skal ansøgeren demonstrere kendskab til de centrale bestemmelser og generelle principper for udøvelsen af dommerens hverv. Det forberedende stopprøvemateriale består normalt af juridiske artikler og casestudier. Prøven bedømmes enten bestået eller ikke bestået.
De akademiske resultater, erhvervserfaring og andre kvalifikationer hos de ansøgere, der har bestået stopprøven, bedømmes i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat af dommeruddannelsesudvalget. Forhåndsudvælgelsen af bedømmere bekræftes af uddannelsesudvalget, hvorefter de domstole, hvor stillingerne som bedømmere skal vurderes, også evaluerer ansøgerne gennem samtaler. Domstolene foretager en indstilling til den øverste domstol og den øverste domstol i forvaltningsretlige sager på grundlag af forhåndsudvælgelsen og deres egen vurdering. Bedømmerne udnævnes af den øverste domstol og den øverste domstol i forvaltningsretlige sager.
Grunduddannelsens format og indhold
Formålet med uddannelsen af bedømmere er at øge deres juridiske viden og retlige kompetence og at give dem en god evne til at træffe uafhængige retsafgørelser, også i omfattende og komplicerede sager. Bedømmerne deltager i løbet af deres embedsperiode på deres uddannelsessted i det uddannelsesprogram, der er udarbejdet af dommeruddannelsesudvalget i overensstemmelse med de personlige uddannelsesplaner, der er udarbejdet for dem.
Link: Domstolslovens kapitel 18, § 4.
Dommeruddannelsesudvalget er ansvarligt for planlægningen af uddannelsesprogrammet for bedømmere, og den nationale domstolsstyrelse er ansvarlig for tilrettelæggelsen af de uddannelseskurser, der indgår i uddannelsesprogrammet.
Link: Domstolslovens kapitel 19a, § 2, andet afsnit, nr. 4.
Det treårige uddannelsesprogram består af læring på arbejdspladsen og uddannelseskurser med opgaver samt feedback og vurdering. Bedømmerne får tildelt en vejleder, som vejleder dem under læringen på arbejdspladsen og fungerer som støtte og samtalepartner. En af evalueringsmetoderne, der anvendes i forbindelse med assessoruddannelsesprogrammet, er en læringsdagbog, der skal føres under hele programmet.
Bedømmerne er inddelt i to grupper. Appelgruppen under appeldomstolen består af bedømmere, der arbejder ved appeldomstolene, og den anden appelgruppe består af bedømmere, der arbejder ved forvaltningsdomstolene og specialretterne.
Bedømmerens studievejledning indeholder oplysninger om studieprogrammets struktur, uddannelseskurser for bedømmere og relaterede indledende opgaver.
De uddannelseskurser, som den nationale domstolsstyrelse tilrettelægger for alle bedømmere eller grupper af bedømmere, fokuserer på de første to års bedømmelse. De obligatoriske studier i det første år omfatter f.eks. en endagsuddannelse i EU-ret og en endagsuddannelse i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols metoder. Det andet års obligatoriske studier omfatter en videregående uddannelsesdag inden for EU-ret. Valgfri uddannelse på andet og tredje år omfatter ni studiedage, der i bedømmerens personlige læseplan er identificeret som valgfri uddannelse i henhold til bedømmerens individuelle behov. Valgfri uddannelse kan gennemføres ved at deltage i uddannelse, som den nationale domstolsstyrelse tilbyder i sin landsdækkende uddannelse. Deltagelse i Themis-konkurrencen, der afholdes af EJTN, vil også blive godkendt som en del af de valgfrie studier. Valgfri uddannelse kan omfatte op til fem dages valgfrie studier, dvs. EJTN- og ERA-uddannelse (undtagen sprogkurser og udveksling af dommere).
Afslutning af grunduddannelsen og kvalifikationsprocessen
En bedømmer, der har gjort tjeneste i mindst tre år, skal fremlægge en afsluttende opgave eller bestå en afsluttende eksamen, der demonstrerer de færdigheder og kundskaber, der kræves i forbindelse med et dommerembede. Dommeruddannelsesudvalget tilrettelægger prøven. En bedømmer, der har gennemført uddannelsesprogrammet med positivt resultat, og hvis endelige opgave er blevet godkendt, eller som har bestået den afsluttende prøve, kan tildeles retten til at anvende titlen "dommeruddannet". Retten tildeles af dommeruddannelsesudvalget efter ansøgning.
Link: Domstolslovens kapitel 18, § 6, andet afsnit.
Som en sidste afhandling inden for rammerne af domstolsloven udarbejder bedømmerne en portefølje, der har til formål at påvise udviklingen af deres færdigheder i løbet af det treårige uddannelsesprogram. Porteføljerne vurderes ikke. De kontrolleres for at sikre, at de omfatter det ønskede resultat, dvs. en afspejling af bedømmerens embedsperiode, bedømmerens bedømmelse og en beskrivelse heraf samt prøver af de skriftlige opgaver forbundet med visse uddannelsesdage. Bedømmeren fremlægger et resumé af sin portefølje på studieprogrammets afsluttende seminar ved udgangen af det tredje år. Der afholdes ikke nogen afsluttende eksamen, da den erstattes af ovennævnte portefølje.
Ved udløbet af embedsperioden kan bedømmeren ansøge om andre stillinger gennem de normale ansøgningsprocedurer. De første kandidater fra assessoruddannelsesprogrammet er meget passende ansat ved domstolene. Antallet af bedømmere er så lille, at dommerhvervet i Finland stadig generelt kvalificeres ved at arbejde ved en domstol eller i et andet juridisk erhverv.
Yderligere oplysninger: oikeus.fi (også på engelsk) giver generelle oplysninger om de judicielle myndigheders aktiviteter.
Anklagere
Generel beskrivelse
Uddannelsesteamet i anklagemyndigheden har ansvaret for uddannelse af anklagere. Teamet planlægger og gennemfører uddannelse i samarbejde med statsanklagere, specialiserede anklagere, universiteter og andre interessenter. De fleste uddannelseskurser afholdes af statsanklagere og specialiserede anklagere fra den nationale anklagemyndighed. Uddannelse af anklagere består af grundlæggende, generelle, avancerede og specialiserede studier.
En anklagers grundlæggende studier består af en anklagers startuddannelsesprogram og et grundlæggende anklagerkursus. Anklagerens startuddannelse er et orienteringsprogram for nye anklagere, mens det grundlæggende anklagerkursus uddyber anklagernes færdigheder og viden. Grundstudierne er en del af den enkelte anklagers uddannelse.
Adgang til grunduddannelsen
En ny anklager ansættes til en midlertidig stilling som junioranklager. I denne periode vil de gøre sig bekendt med den nationale anklagemyndighed og dennes aktiviteter og en anklagers arbejde og deres rolle i straffesager samt færdiggøre anklagemyndighedens startuddannelsesprogram.
Junioranklagerperioden er en tid for både arbejdsgiveren og anklageren til at evaluere anklagerens evne til at varetage denne rolle. Den giver også anklageren mulighed for at sikre, at de rent faktisk er interesserede i erhvervet. Efter junioranklagerperiodens udløb har arbejdsgiveren og junioranklageren en vurderingssamtale, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt personen vil fortsætte sit arbejde som distriktsanklager.
Grunduddannelsens format og indhold
Anklagerens startuddannelsesprogram er et onlinekursus, der dækker alle de vigtigste emner for en ny anklager, herunder det nødvendige studiemateriale og øvelser. Det dækker emner som anklagerens rolle i straffesager, beslutningstagning og de muligheder, som en anklager har, begrænsning af en efterforskning forud for retssagen og frafald af anklager, en anklagers rolle ved en distriktsdomstol samt spørgsmål vedrørende offentlighed.
Uddannelsesprogrammet omfatter også nye anklagerdage, dvs. uddannelsesarrangementer, der afholdes som klasseundervisning, og en række onlinekurser. Orienteringen støttes og styres af en personlig vejleder, som er en mere højtstående anklager, normalt fra samme kontor, selv om fjernvejledning bliver mere udbredt.
Det grundlæggende anklagerkursus består af fire separate kurser, som omfatter i alt 11 dages klasseundervisning. Kursets formål er at forstå anklagerens rolle i en efterforskning forud for retssagen og betydningen af samarbejde, at være opmærksom på de muligheder, der er til rådighed i forundersøgelsesfasen, at få kendskab til de grundlæggende elementer i tiltaleovervejelsen, at forstå betydningen og indholdet af en begæring om indkaldelse, at være i stand til at anvende de andre redskaber, som en anklager har til rådighed, at forstå forløbet af en retssag, de dermed forbundne faser og appelproceduren samt at blive bekendt med doktrinerne om strafferet.
Afslutning af grunduddannelsen og kvalifikationsprocessen
Det tager normalt ca. to år at afslutte grundstudierne, hvorefter personen anses for egnet til at være anklager. Der er ingen eksamen. Når disse trin er afsluttet, fortsætter personen med de generelle og avancerede studier.