A. Har jeg ret til at appellere domstolens afgørelse?
Følgende almindelige retsmidler er til rådighed, hvis du er uenig i domstolens afgørelser: en appel vedrørende faktiske og retlige spørgsmål (Berufung), en appel vedrørende retlige spørgsmål (Revision) og en klage (Beschwerde). I tilfælde af afsigelse af en strafferetlig kendelse (Strafbefehl) har du ret til at gøre indsigelse (Einspruch), hvorefter der vil blive afholdt en retssag. Der kan dog også gøres indsigelse alene mod størrelsen af den dagsenhed, der blev anvendt til beregning af bøden. Med den tiltaltes, forsvarerens og anklagemyndighedens samtykke kan retten derefter træffe afgørelse i sagen ved en retskendelse uden retssag.
Der kan iværksættes appel vedrørende faktiske og retlige spørgsmål mod domme afsagt af en byret (Amtsgericht). Dette medfører en fuldstændig ny behandling ved den relevante strafferetlige afdeling under den regionale ret i første instans (Landgericht). Der kan iværksættes appel vedrørende retlige spørgsmål mod domme afsagt af en byret og en regional ret i første instans samt mod domme afsagt i første instans af en regional appeldomstol (Oberlandesgericht). Under denne form for appel efterprøves dommen udelukkende for retlige fejl, og der foretages ikke en fuldstændig ny behandling.
Der kan ikke klages over domme (Urteile), men kun over retskendelser og processuelle afgørelser (Beschlüsse og Verfügungen).
Appeller vedrørende faktiske og retlige spørgsmål, appeller vedrørende retlige spørgsmål og klager er underlagt yderligere betingelser for antagelighed, navnlig formelle krav og frister. Umiddelbart efter at dommen er afsagt, kan du eller din advokat få registreret en erklæring på retskontoret om, at du indgiver appel. Du kan også indgive appel op til en uge efter, at dommen er afsagt. Appellen kan indgives skriftligt eller ved at få registreret en erklæring på retskontoret. Det er stadig muligt at indgive appel, selv om der var blevet indgået en forhandlet aftale (Verständigung) forud for domsafsigelsen.
Du kan kun appellere enten selve dommen eller straffens strenghed.
Hvis du indgiver en appel vedrørende både faktiske og retlige spørgsmål, er det op til dig, om du vil begrunde den.
En appel vedrørende retlige spørgsmål skal begrundes senest en måned efter, at den skriftlige begrundelse for dommen er modtaget, ved at indgive en erklæring underskrevet af en advokat eller ved at få registreret en erklæring på retskontoret.
B. Hvilke andre klagemuligheder har jeg?
Som et ekstraordinært retsmiddel mod en endelig dom er det muligt at anmode om genoptagelse af sagen. Dette er dog kun tilladt, hvis der er grundlag for genoptagelse, herunder fremlæggelse af nye beviser, der viser din uskyld.
I princippet kan domme også prøves inden for rammerne af en forfatningsklage (Verfassungsbeschwerde) for at fastslå, om dommene krænker grundlæggende rettigheder. Forfatningsklager er imidlertid kun mulige, efter at andre retsmidler, navnlig appel vedrørende faktiske og retlige spørgsmål samt appel vedrørende retlige spørgsmål, er udtømt.
C. Hvad er konsekvenserne, hvis jeg bliver dømt?
i. Straffeattest
Endelige domme indføres i det centrale forbundsstrafferegister (Bundeszentralregister). Dette register føres af forbundsjustitsministeriet (Bundesamt für Justiz) på grundlag af loven om det centrale forbundsstrafferegister (Bundeszentralregistergesetz). Registrering kræver ikke dit samtykke. Registreringen af en dom slettes/fjernes efter en lovbestemt periode, hvis der ikke er tilføjet nye domme. Den pågældende periode fastsættes ud fra den strafbare handlings art og strengheden af den straf, du er blevet idømt. Kun et meget begrænset antal domstole og myndigheder har til specifikke formål ubegrænset adgang til det fulde indhold af det centrale forbundsstrafferegister.
Visse domme, herunder bøder på mere end 90 dagsenheder eller frihedsstraffe på mere end tre måneder, registreres i personens straffeattest (Führungszeugnis). Denne attest er et dokument, der tjener som bevis for, om du er genstand for tidligere domfældelser eller ej. Den udstedes efter anmodning af forbundsjustitskontoret og kan også hentes via en online-ansøgning. Hvis du ud over at være tysk statsborger også er statsborger i en anden EU-medlemsstat eller Det Forenede Kongerige, vil straffeattesten også indeholde oplysninger om dig fra strafferegistret i dit oprindelsesland. Om, og hvor længe, en domfældelse indgår i din straffeattest, afhænger af den strafbare handlings art og straffens strenghed.
Ud over det centrale forbundsstrafferegister findes der også et register over ungdomsforseelser (Erziehungsregister). Dette indeholder oplysninger om visse kendelser og afgørelser vedrørende mindreårige og unge voksne, f.eks. kendelser om opdragende eller disciplinære foranstaltninger. Disse registreringer må kun videregives til et meget begrænset antal domstole og myndigheder til specifikke formål.
ii. Fuldbyrdelse af dommen, overførsel af indsatte, prøveløsladelse med tilsyn og alternative sanktioner
Når dommen er blevet endelig, vil anklagemyndigheden begynde at fuldbyrde straffen.
Hvis en tysk domstol har afsagt en dom om idømmelse af en frihedsstraf, er det – ud over fuldbyrdelse af dommen i Tyskland – også muligt at afsone frihedsstraffen i en anden medlemsstat. Hvis du allerede befinder dig i udlandet, når du bliver dømt, vil anklagemyndigheden som fuldbyrdelsesmyndighed, efter at du er blevet hørt, beslutte, om fuldbyrdelsen skal overføres til den anden medlemsstat (§ 85, stk. 2, i loven om international gensidig retshjælp i straffesager (Gesetz über die internationale Rechtshilfe in Strafsachen – IRG)). Hvis du stadig befinder dig i Tyskland, når du bliver dømt, er det en forudsætning for en sådan overførsel, at du accepterer, at fuldbyrdelsen overføres til en anden medlemsstat, eller at en regional appeldomstol har truffet en afgørelse herom (§ 85, stk. 2, i IRG).
Hvis du som dømt person ønsker at afsone din straf i en anden medlemsstat, kan du indgive en ansøgning til den kompetente anklagemyndighed. Anklagemyndighedens afgørelse vil i høj grad afhænge af, om den dømte person har større sandsynlighed for at blive vellykket reintegreret i samfundet i Tyskland eller i udlandet.