Dette faktablad er udarbejdet i samarbejde med Sammenslutningen af Notarer i Den Europæiske Union (CNUE).
1 Hvordan udarbejdes en dødsbodisposition (testamente, fælles testamente, arveaftale)?
Efter polsk lovgivning kan dødsdispositioner kun foretages ved testamente. Det er ikke tilladt at udarbejde fælles testamenter. Følgende former for testamenter accepteres:
- et holografisk testamente (testament holograficzny), som testator har nedfældet i sin helhed, dateret og underskrevet
- et notartestamente (testament notarialny) udarbejdet af en notar i form af et notarialdokument
- et allografisk testamente (testament allograficzny) oprettet i overværelse af to vidner for en kommunes borgmester (wójt), en bys borgmester (burmistrz), en kommunalforvaltnings leder (prezydent miasta), formanden for en distriktsbestyrelse (starosta), en regionsmarskal (marszałek województwa), den øverste administrative embedsmand i et distrikt eller en kommune (sekretarz powiatu/sekretarz gminy) eller lederen af et folkeregisterkontor (kierownik urzędu stanu cywilnego)
- et mundtligt nødtestamente (testament ustny) (som kun kan oprettes af en person, der forventer kun at have kort tid tilbage at leve i, når det på grund af særlige omstændigheder eller nødsituationer er umuligt eller meget vanskeligt at få udarbejdet et testamente på en af ovenstående måder) oprettet i overværelse af tre vidner
- en rejsendes testamente (testament podróżny) oprettet om bord på et polsk skib eller luftfartøj under rejsen (testator erklærer sin vilje over for skibets eller luftfartøjets kaptajn eller dennes stedfortræder i overværelse af to vidner)
- et militært testamente (testament wojskowy) (udarbejdet under særlige omstændigheder og af en snævert defineret gruppe personer).
Med hensyn til arvepagter er det kun pagter om afgivelse af afkald på arv, der accepteres. En sådan arvepagt kan indgås mellem den fremtidige testator og den legale arving, men skal udformes som et notarialdokument for at være gyldigt.
2 Skal dødsbodispositionen registreres, og i givet fald hvordan?
Et testamente skal ikke nødvendigvis være registreret for at være gyldigt. Testamenter, der er udarbejdet i form af et notarialdokument eller håndskrevne testamenter, der er overdraget til en notar med henblik på opbevaring, kan registreres ved det nationale notarråd (Krajowa Rada Notarialna).
3 Er der indskrænkninger i friheden til at træffe dødsbodispositioner (f.eks. tvangsarv)?
Polsk lovgivning indeholder ingen begrænsninger for en testators frihed til at udpege en eller flere arvinger. Retten til tvangsarv begrænser heller ikke en testators frihed til at fordele sine aktiver, men beskytter testators forældres, efterkommeres og ægtefælles interesser, da de er berettiget til en bestemt sum penge.
4 Hvis der ikke findes en dødsbodisposition, hvem arver så, og hvor meget?
Følgende regler finder anvendelse, hvis ikke der foreligger noget testamente:
Ifølge loven er afdødes børn og ægtefælle først i arverækken. Ægtefællens arveandel må ikke være mindre end en fjerdedel af boet. Afdødes børnebørn (hvis afdødes børn ikke længere lever, når bobehandlingen indledes), oldebørn eller endnu fjernere efterkommere (hvis nærmere efterkommere ikke længere lever, når bobehandlingen indledes) er de næste i arverækken. I henhold til civillovbogen (Kodeks Cywilny) har afdødes ægtefælle og forældre arveret ifølge loven, hvis den afdøde ikke har efterkommere. Hvis der ikke er efterkommere og ingen ægtefælle, overgår hele boet til afdødes forældre. Hvis en af afdødes forældre ikke længere lever, når bobehandlingen indledes, overgår den del af boet, der ville være gået til denne forælder, til afdødes søskende i lige store dele. Hvis ingen af afdødes forældre lever, når bobehandlingen indledes, overgår forældrenes andele til afdødes søskende. Hvis en af afdødes søskende ikke længere lever, når bobehandlingen indledes, men har efterladt sig efterkommere, overgår den del af boet, der ville være gået til denne søskende, til dennes efterkommere. Hvis afdøde ikke har efterkommere, forældre, søskende eller søskendes efterkommere, overgår hele boet til afdødes ægtefælle. Hvis afdøde ikke har efterkommere, ægtefælle, forældre, søskende eller søskendes efterkommere, overgår hele boet til afdødes bedsteforældre. Hvis en af bedsteforældrene ikke længere lever, når bobehandlingen indledes, overgår deres andel af boet til deres børn i lige store dele. Hvis et sådant barn ikke længere lever, når bobehandlingen indledes, overgår den del af boet, der ville være gået til dette barn, til dets børn i lige store dele. Hvis den bedsteforælder, der ikke længere lever, når bobehandlingen indledes, ikke har børn eller børnebørn, overgår den del af boet, der ville være gået til denne, til de andre bedsteforældre i lige store dele. Hvis afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle og arveberettigede forældre, fordeles arven ligeligt mellem afdødes ægtefælles børn, for så vidt som ingen af forældrene var i live, da bobehandlingen blev indledt. Endelig er den lovbestemte arving, i mangel af alle de ovennævnte personer, der er berettiget til arv ved lov, den kommune, hvor afdøde havde sin sidste bopæl, og hvis afdødes sidste bopæl i Republikken Polen ikke kan fastslås, eller hvis afdøde havde sin sidste bopæl i udlandet, er statskassen den lovbestemte arving til boet.
5 Hvilken myndighed er kompetent:
5.1 i arvesager?
Ansøgere bør henvende sig til en notar, den kompetente ret på det sted, hvor afdøde sidst havde sit sædvanlige opholdssted, eller – hvis afdødes sidste sædvanlige opholdssted i Polen ikke kan fastslås – den kompetente ret på det sted, hvor boet eller en del heraf befinder sig (skifteretten) (sąd spadku). Hvis ingen af disse betingelser er opfyldt, er skifteretten distriktsdomstolen for Warszawa (sąd rejonowy dla miasta stołecznego Warszawy).
5.2 til at modtage en erklæring om, hvorvidt de arveberettigede vedgår eller giver afkald på arven?
Erklæringer om afgivelse af afkald på eller vedgåelse af en arv skal indgives til retten i den retskreds, hvor den person, der indgiver erklæringen, har bopæl eller opholdssted. Den kan også indgives til en notar. Personer, der er bosat i udlandet, kan indgive en erklæring om afkald på arv efter reglerne på det sted, hvor boet behandles.
5.3 til at modtage en erklæring om, hvorvidt de arveberettigede vedgår eller giver afkald på legatet?
Polsk lovgivning giver mulighed for to typer af legater: Et simpelt legat og et retskraftigt legat. Afkald på legater og vedgåelse heraf vedrører kun retskraftige legater. Denne mulighed findes ikke for simple legater.
De myndigheder, der er angivet i svaret på det foregående spørgsmål, har kompetence til at modtage en erklæring vedrørende et retskraftigt legat.
5.4 til at modtage en erklæring om, hvorvidt de arveberettigede vedgår eller giver afkald på tvangsarven?
Efter polsk lovgivning er der ingen del af boet, der er forbeholdt bestemte personer. Der kan dog stilles krav om udbetaling af en tvangsarv, dvs. af en bestemt sum penge. Der skal ikke indgives erklæringer om afgivelse af afkald på eller vedgåelse af tvangsarv.
6 En kort beskrivelse af proceduren ved dødsbobehandling i henhold til national lovgivning, herunder opløsning af boet og fordeling af aktiverne?(dette omfatter oplysninger om, hvorvidt proceduren ved dødsbobehandling indledes af retten eller en anden kompetent myndighed ex officio)
En person, som ønsker at skaffe sig et dokument, der bekræfter personens status som arving, kan enten indgive en anmodning om en retsafgørelse om overtagelse af boet eller indhente et registreret dokument hos en notar, der bekræfter arven. Hvis der er flere arvinger, kan boet på deres foranledning fordeles af en ret ved anlæggelse af en sag om opgørelse af boet eller af en notar i henhold til en aftale om opgørelse af boet i form af et notarialdokument.
7 Hvordan og hvornår bliver en person arving eller legatar?
En person bliver automatisk arving eller legatar, når bobehandlingen indledes (men det er muligt at give afkald på arven).
8 Hæfter arvingerne for afdødes gæld, og i givet fald på hvilke betingelser?
Hæftelsen for boets gæld varierer afhængigt af, hvordan arven accepteres. En arving kan vedgå arv med ubegrænset hæftelse for gæld (simpel vedgåelse) (przyjęcie proste), vedgå arv med begrænset hæftelse (vedgåelse med forbehold af boopgørelse) (przyjęcie z dobrodziejstwem inwentarza) eller give afkald på arven. Hvis arven vedgås med forbehold af boopgørelse, hæfter arvingen kun for gæld i boet op til værdien af boets aktiver som fastsat i opgørelseslisten eller opgørelsesrapporten. En arving, der har givet afkald på arv, hæfter ikke for gæld. En erklæring om afkald på eller direkte vedgåelse af arv (przyjęcie spadku wprost) skal afgives senest seks måneder efter den dato, hvor den pågældende fik kendskab til arven. Hvis der ikke afgives en sådan erklæring inden for denne frist,
anses arvingen for at have vedgået arven med forbehold for boopgørelse. Medarvinger hæfter solidarisk for gæld i boet, indtil boet er delt. Fra det tidspunkt, hvor boet er delt, hæfter arvingerne for gæld i boet i forhold til deres andele.
9 Hvilke dokumenter og/eller oplysninger kræves der sædvanligvis for at få registreret rettigheder over fast ejendom?
For at få indført fast ejendom, som udgør en del af en arv, i matrikelregistre og tingbøger, skal arvingen i reglen forelægge dokumenter, der bekræfter personens status som arving, dvs. en retsafgørelse om overtagelse af boet (postanowienie sądu o stwierdzeniu nabycia spadku) eller et notarbekræftet arvebevis (zarejestrowany akt poświadczenia dziedziczenia).
9.1 Er det obligatorisk at udpege en bobestyrer eller obligatorisk efter anmodning? Hvis det er obligatorisk eller obligatorisk efter anmodning, hvilke foranstaltninger skal der så træffes?
Der kan udpeges en bobestyrer (zarządca spadku) ex officio eller efter begæring, når der af en eller anden grund er risiko for, at boet ikke vil blive fordelt forskriftsmæssigt. I den forbindelse skal den berørte indgive en anmodning til den ret, der er kompetent med hensyn til testators aktiver, for at vise, at han eller hun er arving eller legatar eller er berettiget til tvangsarv. En sådan anmodning kan også indgives af eksekutoren af testamentet, en medejer af aktiverne, en person, som også er berettiget til testators rettigheder, en kreditor, som har skriftligt bevis for testators gæld til den pågældende, eller et skattekontor.
I forbindelse med ikke-vedgået arv udpeger retten en bobestyrer ex officio eller efter anmodning.
9.2 Hvem har beføjelse til at realisere dispositionen og/eller til at bestyre boet?
Testator kan i sit testamente udpege en eksekutor (wykonawca), som skal bestyre boet efter testators død. Eksekutors udpegelse får virkning, når bobehandlingen indledes (dvs. ved testators død). Den udpegede eksekutor kan indgive en erklæring om at afvise at acceptere udpegelsen som eksekutor til en domstol eller en notar. En sådan erklæring medfører fortabelse af status som eksekutor for testamentet. Hvis der ikke er udpeget en eksekutor, eller hvis den udpegede eksekutor har nægtet at acceptere udpegelsen, administreres boet af arvingerne.
9.3 Hvilke beføjelser har en bobestyrer?
Eksekutoren af et testamente skal bestyre boet, betale gæld vedrørende boet, herunder gennemføre de testamentariske dispositioner og instrukser, og efterfølgende fordele boet mellem arvingerne efter anvisningerne i testamentet og gældende lovgivning umiddelbart efter boets opgørelse.
Den person, der har fået til opgave at opfylde de testamentariske bestemmelser, kan anlægge retssager eller selv blive sagsøgt i sager, der vedrører bobehandlingen, der vedrører en del af den eller blot et enkelt aktiv. Vedkommende kan også tage retslige skridt i sager vedrørende spørgsmål om arveret eller blive sagsøgt i sager vedrørende boets passiver.
Eksekutor skal endvidere udlevere retskraftige legater til legataren.
10 Hvilke dokumenter udstedes der i henhold til national lovgivning typisk under dødsbobehandlingen eller ved dens afslutning for at dokumentere de arveberettigedes status og rettigheder? Har de særlig beviskraft?
En person, som er legal arving, skal indgive kopier af relevante dokumenter, der fastslår personens civilstand, for at bevise sin forbindelse til afdøde (f.eks. fødselsattest, vielsesattest). En arving eller legatar skal forelægge et testamente som bevis for sine rettigheder til arven.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.