Oplysninger til myndigheder, der udsteder et arvebevis

1 Registre i medlemsstaten, der indeholder oplysninger om skifte af dødsboer

• Det centrale digitaliserede matrikelregister
• Civilstandsregistrene
• Registret over formueforhold mellem ægtefæller
• Registret over offentlige testamenter
• Virksomhedsregistret
• Kontoregistret

2 Oplysninger i hver medlemsstats registre, som opregnet i punkt 1

1. Det centrale digitaliserede matrikelregister indeholder data om fast ejendom og rettigheder forbundet hermed. Det digitaliserede matrikelregister er en elektronisk database, der løbende og uden ændringer lagrer matrikelregistre, journaler og alfabetiske indekser, så disse data kan vises på og udskrives fra en computerskærm. Det digitaliserede matrikelregister lagrer elektroniske dokumenter og dokumenter, der er genereret elektronisk fra papirudgaver af dokumenter, som indgår i sager vedrørende fast ejendom.

Kontaktoplysninger:

https://www.zemesgramata.lv/saturs/lv/39-6-6

https://www.ta.gov.lv/lv/iestades-kontakti

https://www.ta.gov.lv/lv/iestades-kontakti

Det centrale digitaliserede matrikelregister er en centraliseret database.

Der kan frit søges i det digitaliserede matrikelregister, og der kan anmodes om udskrifter eller kopier via en direkte forbindelse. Der kan anmodes om oplysninger ved angivelse af registreringsnummer, ejendommens matrikelnummer, ejendommens navn eller adressen på et element, der udgør en del af ejendommen. Der gives adgang til registreringsudskiften, så snart alle dele af matrikelregistreringen er blevet opdateret.

Disse oplysninger kan indhentes fra distriktsdomstole (byretter), eller de kan stilles til rådighed af depositaren for det centrale digitaliserede matrikelregister.

Digitaliserede journaler, oplysninger vedrørende sager om fast ejendom og personindekset samt oplysninger indeholdt heri kan udelukkende tilgås af ejendomsejere og personer med ejendomsrettigheder (artikel 1477 i civilloven). Listen over de embedsmænd fra statslige institutioner, der kan få fremsendt de pågældende oplysninger af depositaren for det centrale digitaliserede matrikelregister for at opfylde officielle behov, samt omfanget af de pågældende oplysninger og den måde, hvorpå oplysningerne kan videregives, fastsættes af kabinettet. Disse oplysninger kan efter bemyndigelse fra formanden for en distriktsdomstol (byret) sendes til andre personer, hvis disse oplysninger er nødvendige for at beskytte personrettigheder, der er blevet krænket eller anfægtet, eller interesser, der er beskyttet ved lov.

Listen over de embedsmænd fra statslige institutioner, der kan få fremsendt de pågældende oplysninger af depositaren for det centrale digitaliserede matrikelregister for at opfylde officielle behov, samt omfanget af de pågældende oplysninger og den måde, hvorpå oplysningerne kan videregives, fastsættes af kabinettet. Disse oplysninger kan efter bemyndigelse fra formanden for en distriktsdomstol (byret) sendes til andre personer, hvis disse oplysninger er nødvendige for at beskytte personrettigheder, der er blevet krænket eller anfægtet, eller interesser, der er beskyttet ved lov.

Den institution, der fører registret i overensstemmelse med lovgivningen, kan også sende en fastlagt mængde oplysninger til en anden statslig institution.

En institution kan nægte at sende disse oplysninger til en anden statslig institution, hvis dette ikke er foreneligt med kabinetsbekendtgørelse nr. 801.

Der skal anmodes om oplysninger, som sendes på det nationale sprog (lettisk), ved hjælp af e-mail, e-post eller pr. post.

Oplysningerne vil blive fremsendt afhængigt af den specifikke anmodning (retsformanden afgør, om anmodningen kan behandles).

For at registrere en arvebetinget ændring af ejendomsretten til en registreret ejendom skal der indgives en anmodning om notarpåtegnet bekræftelse sammen med dokumentation for ejerskiftet (arveattest, testamente, dødsattest). Dokumenterne skal være affattet på lettisk eller ledsages af en notarpåtegnet oversættelse. Da hver enkelt sag er forskellig, skal dommeren med ansvar for undersøgelsesproceduren muligvis også bruge yderligere dokumentation.
For at registreringsmyndigheden kan identificere den registrerede ejendom og registrere det arvebetingede ejerskifte, skal de ejendomsidentifikationsdata, der er angivet i anmodningen om bekræftelse, herunder omfanget af de ejendomsrettigheder, der skal bekræftes, være udfyldt.

Det centrale digitaliserede matrikelregister er det eneste digitaliserede matrikelregister, der indeholder retligt anerkendte oplysninger. Matrikelregistre er alment tilgængelige, og registreringerne heri har status af officielle registreringer.

2. Civilstandsregistrene Letland råder over et centralt informationssystem, nemlig registret over fysiske personer (i det følgende benævnt "FPR"). I henhold til artikel 2, stk. 1, i loven om registret over fysiske personer er FPR et statsligt informationssystem, der lagrer fortrolige oplysninger, og som kontrolleres og føres af kontoret for statsborgerskab og migration (i det følgende benævnt "PMLP"). I henhold til artikel 4, stk. 1 og 11, i loven om registret over fysiske personer indeholder FPR ajourførte specifikke oplysninger om lettiske statsborgere, lettiske ikke-statsborgere og udlændinge. FPR aktualizē un atjauno ziņas par civilstāvokļa aktu ierakstiem. FPR opdaterer og fornyer registreringsoplysningerne i civilstandsfortegnelserne. I henhold til artikel 7, stk. 1, i loven om registrering af civilstandsakter står registreringskontoret for at registrere, ajourføre og forny oplysninger om indgåede ægteskaber samt registrerede fødsler og dødsfald i FPR.

Kontaktoplysninger: https://www.pmlp.gov.lv/lv/pakalpojumi/fizisko-personu-registrs

Letland råder ikke over særskilte regionale informationssystemer til lagring af registreringsoplysninger i registre over fødsler, ægteskaber og dødsfald, jf. artikel 7, stk. 1, i loven om registrering af civilstandsakter. FPR registrerer, ajourfører og fornyer oplysninger om indgåede ægteskaber samt registrerede fødsler og dødsfald.

I henhold til artikel 9, stk. 1 og 2, i loven om registrering af civilstandsakter udarbejder det almene registreringskontor en computerudskrift af en registrering i registret over civilstandsakter efter at have medtaget de oplysninger, der er omhandlet i denne lovs artikel 7, stk. 1, i FPR. Computerudskriften underskrives af en embedsmand eller ansat ved det almene registreringskontor og af den person, som udskriften af registreringen i registret over civilstandsakter vedrører, eller af den person, der anmelder begivenheden, og er godkendt med et segl med statens våbenskjold.

I henhold til artikel 43, stk. 2, i loven om registrering af civilstandsakter opbevarer det registreringskontor, der har registreret de pågældende civilstandsakter, registreringerne i registret over civilstandsakter i trykt form i 100 år, hvorefter de overføres til Letlands nationalarkiver.

Da der ikke findes regionale registre i Letland, kan dokumenter, der attesterer en registrering af civilstandsakter i FPR, udstedes af ethvert lokalt registreringskontor (i det følgende benævnt "registreringskontor"), af en diplomatisk og konsulær repræsentation for Letland i udlandet (i det følgende benævnt "repræsentation") og af justitsministeriet inden for rammerne af dets kompetence.

FPR indeholder fortrolige oplysninger. FPR indeholder fortrolige oplysninger. Personer kan indhente oplysninger om registreringer i registre over civilstandsakter i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i loven om registret over civilstandsakter.

Følgende finder anvendelse i henhold til bestemmelserne i følgende afsnit i artikel 6 i loven om registrering af civilstandsakter:

1. Stk. 4 - Retten til indsigt i ægteskabsregistret og til at anmode om en vielsesattest, en udskrift, der bekræfter registreringen af et ægteskab, eller en kopi af registreringen i ægteskabsregistret, tilkommer den person, for hvem registreringen er foretaget, eller en af denne bemyndiget person. Bringes ægteskabet til ophør på grund af en af ægtefællernes død eller en erklæring om en af ægtefællernes død, udsteder det almene registreringskontor eller justitsministeriet en udskrift, der bekræfter registreringen af ægteskabet i overensstemmelse med registreringen i ægteskabsregistret.
2. Stk. 5 - Retten til indsigt i fødselsregistret (dog ikke registreringer i adoptionsregistret) og til at anmode om en fødselsattest, en bekræftelse af en fødsels registrering eller en kopi af registreringen i fødselsregistret tilkommer den person, for hvem registreringen er foretaget, eller af en af denne bemyndiget person. En mindreårigs ret til indsigt i fødselsregistret og til at anmode om en fødselsattest, en bekræftelse af en fødsels registrering eller en kopi af registreringen i fødselsregistret tilkommer barnets forældre eller retlige repræsentanter.
3. Stk. 6 - En myndig adopteret persons ret til indsigt i fødselsregistret og til at anmode om en fødselsattest, en bekræftelse af en fødsels registrering eller en kopi af registreringen i fødselsregistret tilkommer den person, for hvem registreringen er foretaget, eller en af denne bemyndiget person. En mindreårig adopteret persons ret til indsigt i fødselsregistret og til at anmode om en fødselsattest, en bekræftelse af en fødsels registrering eller en kopi af registreringen i fødselsregistret tilkommer den adopterende part, barnets retlige repræsentanter eller en af denne bemyndiget person.
4. Stk. 7 - Retten til indsigt i dødsfaldsregistret og til at anmode om en dødsattest, en erklæring vedrørende et dødsfalds registrering eller en kopi af registreringen i dødsfaldsregistret tilkommer slægtninge til den afdøde eller en af denne bemyndiget person.
5. Stk. 8 - Andre personer kan anmode om og indhente et bevis for registrering af en civilstandsakt, hvis de kan dokumentere deres lovlige interesse.

FPR føres af PMLP.

Artikel 2, stk. 2, i loven om registret over fysiske personer bestemmer, hvilke institutioner der inden for rammerne af deres beføjelser kan ajourføre og videregive specifikke oplysninger fra FPR. Civilstandsdokumenter (udskrifter eller attester) vedrørende registrering af fødsler, ægteskaber eller dødsfald kan udstedes af registreringskontorer, repræsentationer og justitsministeriet, såfremt registreringen er foretaget af et lettisk registreringskontor eller en repræsentation.

I henhold til artikel 6, stk. 9, i loven om registrering af civilstandsakter skal der stilles en kopi af registreringen i registret over civilstandsakter til rådighed for domstolene, anklagemyndigheden, en undersøgelsesmyndighed, justitsministeriet, det almene registreringskontor, familiedomstolen og notarer efter anmodning.

Registreringskontorer, repræsentationer eller justitsministeriet kan udstede civilstandsdokumenter på grundlag af de registreringer, der er foretaget af Letlands almene registreringskontorer inden for de seneste 100 år. I henhold til artikel 43, stk. 2, i loven om registrering af civilstandsakter opbevarer det registreringskontor, der har registreret de pågældende civilstandsakter, registreringerne i registret over civilstandsakter i trykt form i 100 år, hvorefter de overføres til Letlands nationalarkiver.

I henhold til kapitel XI om genudstedelse af dokumenter, der attesterer registreringen af civilstandsakter, i kabinetsbekendtgørelse nr. 761 af 3. september 2013 om registre over civilstandsakter skal følgende fremgå af de indgivne ansøgninger:

1. årsagen til, at dokumentet skal genudstedes
2. alt efter hvilken type dokument der skal genudstedes, dato og sted for ægteskab, skilsmisse, fødsel eller dødsfald samt sted og år for registreringen
3. personoplysninger om de personer, for hvem der anmodes om genudstedelse af dokumentet.

Hvis der anmodes om attester til registrering af en afdød persons ægteskab eller fødsel, skal der fremlægges dokumentation for, at personen er død (dødsattest eller en bekræftet kopi heraf eller et andet retligt gyldigt dokument, der attesterer den pågældende persons død). Hvis en person, der ikke er slægtning til afdøde, anmoder om nærmere oplysninger om registreringen af en afdød persons fødsel, ægteskab eller død, skal der fremlægges dokumentation for den lovlige interesse. Hvis en slægtning til afdøde anmoder om nærmere oplysninger, skal slægtskabet dokumenteres.

Hvis en slægtning til afdøde anmoder om nærmere oplysninger, skal slægtskabet dokumenteres.

Institutioner og juridiske personer skal helst indgive en anmodning ved hjælp af en officiel formular.

Privatpersoner kan udarbejde deres anmodninger i fritekstform med angivelse af deres kontaktoplysninger (adresse, e-mailadresse, telefonnummer).

Om nødvendigt bør anmodningen indeholde bekræftede kopier af andre dokumenter. Er nogle af dokumenterne udarbejdet i tredjelande, skal de vedlagte dokumenter være behørigt legaliseret og være oversat til lettisk eller engelsk.

For at en anmodning, der sendes til en institution via dens officielle e-mailadresse eller e-post, kan blive behandlet, skal den underskrives elektronisk med en ASICE-e-signatur, der kan læses i Den Europæiske Union, eller elektroniske autentifikationsmidler, der er anerkendt i Den Europæiske Union.

Er det ikke er muligt at attestere anmodningen og de vedlagte dokumenter ved hjælp af ovennævnte elektroniske autentifikationsmidler, skal anmodningen i papirform, der er behørigt underskrevet af den kompetente embedsmand eller privatperson, sendes til adressaten pr. post.

Der kan anmodes om oplysninger på lettisk eller engelsk.

I henhold til artikel 47, stk. 1, i loven om registrering af civilstandsakter udsteder et registreringskontor, en repræsentation eller justitsministeriet på grundlag af registreringer i civilstandsregistre følgende dokumenter til attestering af registreringen af civilstandsakter:

1. en vielses-, fødsels- eller dødsattest
2. en udskrift, der attesterer registreringen af en civilstandsakt
3. en registrering i det register over civilstandsakter, som det pågældende kontor fører i papirform (kopi)
4. en computerudskrift af en registrering i registret over civilstandsakter.

Når en offentlig myndighed anmoder om dokumenter med henblik på udførelse af egne aktiviteter, udstedes dokumenterne gratis. Andre parter skal betale et servicegebyr eller en statsafgift. Størrelsen af servicegebyret fastsættes på grundlag af fortegnelsen over servicegebyrer for hvert registreringskontor, hver repræsentation eller justitsministeriet. Betalingen af servicegebyret eller statsafgiften kan ske via en hvilken som helst bank.

I henhold til artikel 46, stk. 1, i loven om registrering af civilstandsakter, civilstandsregistreringer i FPR og i papirform samt dokumenter til attestering af registreringer, der er udstedt på grundlag heraf, beviser indgåelsen af et ægteskab, registreringen af en fødsel eller et dødsfald eller andre specifikke oplysninger, der fremgår af registrene over civilstandsakter.

3. Registret over formueforhold mellem ægtefæller. Registret over formueforhold mellem ægtefæller indeholder ægtepagter indgået af en mand og en kvinde. En ægtepagt er en retshandel eller en særlig form for aftale, hvorved parterne – ægtefællerne – fastlægger, ændrer eller bringer deres formueforhold mellem ægtefæller til ophør ved at udøve deres rettigheder og de muligheder, som loven giver dem med hensyn til at fastlægge deres formueforhold.

4. Registret over offentlige testamenter kontrolleres og føres af rådet for Letlands edsvorne notarer. Oplysningerne i registret over offentlige testamenter, for så vidt angår ovennævnte testamentariske dispositioner og testamenter, der er blevet udarbejdet fra den dato, hvor registret over offentlige testamenter blev operationelt, udgør officielle registreringer. Oplysningerne i registret over offentlige testamenter, for så vidt angår ovennævnte testamentariske dispositioner og testamenter, der er blevet udarbejdet frem til den dato, hvor registret over offentlige testamenter blev operationelt, er af informativ karakter. Registret føres i henhold til enkabinetsbekendtgørelse. Registret er et centralt register, dvs. at det ikke består af regionale registre.

Kontaktoplysninger:

https://www.latvijasnotars.lv/services

Der opkræves et gebyr for udstedelse af data fra registret over offentlige testamenter i de tilfælde, der er fastsat i kabinetsbekendtgørelsen. Størrelsen af gebyret for udstedelse af data fra registret over offentlige testamenter, betalingsproceduren og fritagelsen for betaling heraf er fastsat af kabinettet.

Registret over offentlige testamenter indeholder:

1. dokumenter, hvoraf en testamentarisk disposition og et testamente (i det følgende benævnt "dokumenter") fremgår, dvs. offentlige testamenter, dokumenter om accept med henblik på opbevaring af private testamenter, arveaftaler og andre offentligt bekræftede transaktioner, der indeholder instrukser i tilfælde af dødsfald
2. dokumenter, der ophæver, ændrer, supplerer eller tilbagekalder en testamentarisk disposition og et testamente
3. oplysninger, der anmodes om fra registret.

Rådet for Letlands edsvorne notarer stiller oplysninger fra dette register om dokumenter og om, hvor de befinder sig, til rådighed. Indholdet af et testamente er derfor ikke tilgængeligt og kan kun tilgås af en edsvoren notar i forbindelse med en arvesag.

De specifikke oplysninger anført i registret kan i løbet af arveladers levetid kun tilgås af arvelader og rådet.

Når arveladeren er afgået ved døden, kan de specifikke oplysninger, der er indeholdt i registret, indhentes af edsvorne notarer, domstole og statslige og lokale myndigheder med henblik på at bistå dem i deres arbejde eller af andre personer.

De specifikke oplysninger i registret kan fremsendes til arvelader, rådet og statslige og lokale myndigheder for at bistå dem i deres arbejde samt til andre personer på grundlag af en elektronisk eller skriftlig anmodning, hvori det angives, at det er nødvendigt at indhente de pågældende oplysninger.

De specifikke oplysninger i registret fremsendes elektronisk eller på skrift til arvelader, statslige og lokale myndigheder for at bistå dem i deres arbejde samt til andre personer senest ti dage efter modtagelsen af en anmodning.

I forbindelse med arvesager står den edsvorne notar med ansvar for arvesagen for at fremsende de specifikke oplysninger i registret til andre personer end edsvorne notarer, domstole eller statslige og lokale myndigheder.

Edsvorne notarer og domstole modtager de specifikke oplysninger, der er indeholdt i registret, via onlinedataoverførselssystemet.

Der opkræves følgende gebyrer for udstedelse af de specifikke oplysninger fra registret over offentlige testamenter:

1. For en skriftlig eller elektronisk udskrift i overensstemmelse med lovgivningen om udarbejdelse, fremlæggelse og rundsendelse af elektroniske dokumenter er gebyret pr. arvelader 8,54 EUR.
2. Ved udskrifter, der indeholder oplysninger om mere end én arvelader, opkræves der ud over den i stk. 3.1 omhandlede betaling et gebyr på 4,27 EUR for hver yderligere arvelader (begyndende med den anden).

Hvis den anmodende part anmoder om, at udskriften skal fremsendes senest ti dage efter modtagelse af anmodningen, forhøjes gebyret som følger:

1. Gebyret fordobles ved en fremsendelse af udskriften inden for fem dage.
2. Gebyret firedobles ved en fremsendelse af udskriften inden for én dag.

Gebyret forhøjes med 50 %, hvis udskriften er affattet på et fremmedsprog.

Gebyret for udstedelse af udskrifter fra registret over offentlige testamenter indbetales på rådet for edsvorne notarers løbende konto eller kan indbetales kontant på rådets kontorer forud for modtagelsen af de specifikke oplysninger.

Følgende er fritaget for betaling af gebyret for udstedelse af specifikke oplysninger fra registret over offentlige testamenter:

1. de personer og institutioner, der fremgår af stk. 7 i denne bekendtgørelse
2. interesserede parter, der indhenter registeroplysninger i forbindelse med arvesager
3. fysiske personer (arveladere), som én gang årligt kan indhente oplysninger om dem selv.

5. I henhold til artikel 1, stk. 1, i loven om virksomhedsregistret i Letland bruges virksomhedsregistret til at registrere erhvervsdrivende og deres filialer, repræsentationer for udenlandske erhvervsdrivende og organisationer og repræsentanter for disse, andelsselskaber, europæiske økonomiske firmagrupper, europæiske kommercielle selskaber, europæiske andelsselskaber, politiske partier og alliancer heraf, administratorer, insolvente enheder, udviklingen inden for retsbeskyttelse og insolvensbehandling, udviklingen inden for frigørelsen af en fysisk person fra gældsforpligtelser, foreninger og fonde, religiøse organisationer og deres institutioner, fagforeninger, medier, bestemmende indflydelse, kommercielle løfter, formueforhold mellem ægtefæller og voldgiftsretter for at sikre, at de relevante registre bliver ført, og for at sikre, at der føres en liste over offentlige personer og institutioner, og at der foreligger oplysninger om de offentlige personer og institutioner, der er opført på listen. Oplysninger med afgørende betydning i arvesager, som er indeholdt i registre under virksomhedsregistret, vedrører deltagere i juridiske enheder og deres ejere, medlemmer og reelle ejere.

Virksomhedsregistrets postadresse: Pērses iela 2, Rīga, LV-1011, tlf. 67031703. Den officielle e-mailadresse er pasts@ur.gov.lv. Internet: https://www.ur.gov.lv/lv/

Det lettiske virksomhedsregister udgør en centraliseret institution.

Virksomhedsregistret giver gratis adgang til de oplysninger og dokumenter, der indgår i registrets offentlige del, via onlinedataoverførsel (herunder massedownload). Den ikke-offentlige del af registret indeholder andre dokumenter og specifikke oplysninger. Det betyder, at de oplysninger, der lagres i registret, er opdelt i to dele – den offentlige og den fortrolige del.

De oplysninger og dokumenter, der er indeholdt i den ikke-offentlige del af registret, er fortrolige, og de kan frit tilgås med henblik på udførelsen af en række lovbestemte opgaver udført af de retshåndhævende myndigheder, den finansielle efterretningsenhed og tilsyns- og kontrolorganer med ansvar for forebyggelse af hvidvaskning af penge og terrorisme og finansiering af spredning af masseødelæggelsesvåben og af andre institutioner på betingelse af, at der indgives en begrundet anmodning herom. Privatpersoner kan anmode om oplysninger og dokumenter fra den ikke-offentlige del af registret i overensstemmelse med den procedure for anmodning om fortrolige oplysninger, der er fastsat i loven om informationsfrihed.

Efter anmodning fra Saeima (det lettiske parlament), ministerkabinettet, institutioner under direkte statslig kontrol, retshåndhævende myndigheder og kontrolorganer samt lokale myndigheder efter anmodning fra enhver anden statslig institution, der har en sådan lovbestemt ret, og efter anmodning fra retsembedsmænd med henblik på udførelsen af deres opgaver, giver virksomhedsregistret gratis adgang til de nødvendige oplysninger fra registrene inden for de lovbestemte grænser. De ønskede oplysninger indeholdt i registrene fremsendes til organerne fra virksomhedsregistret. Lovgivningen indeholder ingen bestemmelser om afslag på oplysningsanmodninger. Der er i lovgivningen ikke fastsat en bestemt mængde oplysninger, der skal gives om en person, om hvem der anmodes om oplysninger.

Der er i lovgivningen ikke fastsat en bestemt mængde oplysninger, der skal gives om en person, om hvem der anmodes om oplysninger. De pågældende oplysninger skal dog være tilstrækkelige til at identificere den person, om hvem der anmodes om oplysninger.

For så vidt angår anmodningen om oplysninger fra virksomhedsregistret udgør en skriftlig anmodning fra en institution en tilstrækkelig begrundelse for videregivelse af oplysninger.

Der kan anmodes om oplysninger ved at sende en skriftlig anmodning til virksomhedsregistret eller ved at sende en elektronisk anmodning til virksomhedsregistrets e-mailadresse eller den officielle elektroniske adresse. Anmodninger skal underskrives med en sikker elektronisk signatur. Anmodninger skal underskrives med en sikker elektronisk signatur.

Der kan kun anmodes om oplysninger på lettisk.

På virksomhedsregistrets informationswebsted er der onlineadgang til elektroniske kopier af dokumenter, mens kopier, der udstedes efter anmodning, er genstand for en attestering (i papirformat eller elektronisk format).

Oplysningerne er kun tilgængelige på lettisk.

De kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 4.¹⁰, stk. 1, i loven om Letlands virksomhedsregister, og som anmoder om oplysninger fra virksomhedsregistret, er fritaget for at betale statsafgift. Derimod skal andre organer betale gebyret for denne tjeneste i overensstemmelse med kabinetsbekendtgørelse nr. 23 af 7. januar 2020 om udstedelse af oplysninger fra virksomhedsregistret og fortegnelsen over servicegebyrer. Gebyret betales ved bankoverførsel til virksomhedsregistrets konto i finansministeriet.

Virksomhedsregistret indeholder ikke oplysninger om overdragelsen af ejendomsrettigheder. For så vidt angår f.eks. kapitalselskaber skal en anmodning om genregistrering af en arveladers kapital som en arvtagers kapital indgives til selskabsregistret ledsaget af en kopi af udskrifter fra registret over arvinger og en kopi af arvebeviset. De formelle aspekter af dokumentkontrollen er fastsat i artikel 14, stk. 1, i loven om Letlands virksomhedsregister.

I overensstemmelse med Letlands almindelige lovbestemmelser er virksomhedsregistrets operationelle formål at registrere de juridiske enheder, der er omhandlet i loven, med henblik på at fastlægge juridiske enheders retlige status, sikre offentlighedens tillid til de lovbestemte oplysninger (om registrerede juridiske enheder og retlige forhold) og give adgang til de lovbestemte oplysninger. Det betyder, at offentligheden kan have tillid til alle de oplysninger, der er registreret i registrene under virksomhedsregistret. Det bør også bemærkes, at virksomhedsregistret ikke indeholder registreringsdata om ejendomsrettigheder, og at en registrering i registrene under virksomhedsregistret ikke er bevis for ejerskab.

3 Adgang til oplysninger om bankkonti

Registret trådte i kraft den 1. juli 2017 Kontu reģistra likums, og gjorde det obligatorisk at samle oplysninger om alle fysiske og juridiske personer med konti i Letland i alle kreditinstitutter, kreditforeninger eller institutter for udbydere af betalingstjenester på ét sted. Kontoregistret forvaltes af skattevæsenet (VID).

Med kontoregistret blev der indført et system, der gør det muligt at identificere enhver fysisk eller juridisk person med en anfordringsindskudskonto eller en betalingskonto. Registret samler oplysninger om personer, der har åbnet betalingskonti eller anfordringsindskudskonti i Letland, og om deres reelle ejere.

Registret indeholder oplysninger om ejerskab af konti, men ikke om pengeoverførsler eller kontosaldi.

Følgende organer, der er anført i loven, kan anmode om oplysninger fra registret med henblik på at udføre deres opgaver:

• tjenesten for forebyggelse af hvidvaskning af penge
• myndigheder, der er involveret i operationelle aktiviteter
• undersøgelsesmyndigheder
• kommissionen for finans- og kapitalmarkederne (Finanšu un kapitāla tirgus komisija)
• skattevæsenet (Valsts ieņēmumu dienests)
• domstolene
• anklagemyndigheden
• kontoret for korruptionsbekæmpelse (Korupcijas novēršanas un apkarošanas birojs)
• edsvorne retsembedsmænd
• edsvorne notarer
• familiedomstolene
• Letlands centralbank (Latvijas Banka).

Kreditinstitutter, kreditforeninger eller udbydere af betalingstjenester stiller kontodata til rådighed for registret. Kabinettet fastlægger fremgangsmåden for kreditinstituttets, kreditforeningens eller udbyderen af betalingstjenesters fremsendelse af oplysninger til kontoregistret og brugerne af kontoregistrets modtagelse af oplysninger herfra.

4 Adgang til et register over intellektuelle ejendomsrettigheder

Republikken Letlands patentmyndighed (Latvijas Republikas Patentu valde) forvalter den lettiske database over industriel ejendomsret, nærmere bestemt:

1. databasen over patenter og patentansøgninger, som indeholder den fulde ordlyd af patentansøgninger og meddelte patenter samt oversættelser af europæiske patentkrav. De publikationsnumre, der vises i databasens publikationsafsnit, fungerer som hyperlinks til den officielle tidende, hvor de blev offentliggjort, mens afsnittet med sagdokumenter indeholder og viser sagsmaterialet
2. varemærkedatabasen med ajourførte oplysninger om varemærker, der er registreret eller nægtet registrering i Letland
3. designdatabasen, som indeholder oplysninger om meddelte designpatenter ifølge loven om design.

Databaser med oplysninger om indehavere af ophavsrettigheder eller beslægtede rettigheder oprettes og forvaltes af kollektive forvaltningsorganisationer såsom agenturet for ophavsret og kommunikationsrådgivning/Letlands ophavsretsforening (Akka/LAA) og den lettiske sammenslutning af udøvende kunstnere og producenter (Laipa).

5 Andre registre med oplysninger om skifte af dødsboer

Edsvorne notarer gør endvidere dagligt brug af arveregistret. Arveregistret ejes alene af den lettiske stat. Mantojumu reģistra pārzinis un turētājs ir Latvijas Zvērinātu notāru padome.

Arveregistret viser arveladers for- og efternavn og personnummer samt for- og efternavn og personnummer på den edsvorne notar, der er ansvarlig for arvesagen.

Interesserede parter kan få indsigt i arveregistret og indhente udskrifter herfra.

Der opkræves følgende gebyrer for udstedelse af udskrifter fra arveregistret:

1. Onlineadgang til arveregistret for interesserede parter koster 4,27 EUR pr. arvesag.
2. For en skriftlig eller elektronisk udskrift i overensstemmelse med lovgivningen om udarbejdelse, fremlæggelse og rundsendelse af elektroniske dokumenter er gebyret pr. arvesag 8,54 EUR.
3. Ved udskrifter, der indeholder oplysninger om mere end én arvesag, opkræves der ud over den i stk. 2.2 omhandlede betaling et gebyr på 4,27 EUR for hver yderligere arvesag (begyndende med den anden).

Hvis den anmodende part anmoder om, at udskriften skal fremsendes senest ti dage efter modtagelse af anmodningen, forhøjes gebyret som følger:

1. Gebyret fordobles ved en fremsendelse af udskriften inden for fem dage.
2. Gebyret firedobles ved en fremsendelse af udskriften inden for én dag.

Gebyret forhøjes med 50 %, hvis udskriften er affattet på et fremmedsprog.

Gebyret for udstedelse af udskrifter fra arveregistret indbetales på rådet for edsvorne notarers løbende konto eller kan indbetales kontant på rådets kontorer forud for modtagelsen af den pågældende udskrift.

Følgende er fritaget for betaling af gebyret for udstedelse af udskrifter fra arveregistret: edsvorne notarer, domstole og centrale og lokale myndigheder, der får adgang til registerdata med henblik på at udføre deres erhvervsmæssige opgaver og funktioner, og personer, der indgiver en arveanmodning til en edsvoren notar.

I Letland kan der endvidere opnås indsigt i domstolenes informationssystem. Dette indeholder oplysninger om de sager og materialer, der behandles i retten. Disse oplysninger omfatter f.eks. data om parter i en sag, retsmøder og skriftlige procedurer, indgivne anmodninger og klager, afgørelser truffet i en sag, anvendte sanktioner og andre ledsagende dokumenter til en retsafgørelse.

Oplysningerne i systemet er fortrolige og omfatter data om fysiske personer. Der er tale om oplysninger, der skal bruges til retslige formål.

I overensstemmelse med kabinetsbekendtgørelse nr. 618 om domstolenes informationssystem kan oplysningerne i systemet anvendes af dommere og retspersonale til at udføre erhvervsmæssige eller arbejdsrelaterede opgaver og til at opfylde behov i forbindelse med erhvervsmæssige opgaver.

I overensstemmelse med denne kabinetsbekendtgørelses stk. 18 kan statslige og lokale myndigheder få adgang til oplysningerne i systemet i det omfang, det er nødvendigt, for at de kan udføre og udøve deres funktioner. For at indhente de pågældende oplysninger skal institutionen angive de pågældende funktioner, hvortil der kræves de pågældende oplysninger fra systemet. I overensstemmelse med stk. 19 i denne kabinetsbekendtgørelse må eksterne brugere kun gøre brug af systemdatadistributionsløsningen.

Alle kan bruge den offentligt tilgængelige del af systemet på webstedethttps://www.elieta.lv/web/. Dette websted kan f.eks. bruges til at få adgang til tidsplanen for retsmøder, de planlagte datoer for retssager vedrørende den pågældende persons sag ved login, anonymiserede retsafgørelser og datoerne for andre retssager uden oplysninger om sagens parter.

Der er også generel adgang til registret over sagsakter, som skal hjælpe retsembedsmænd med at udføre deres arbejde. Formålet med dette register er at sikre central elektronisk registrering, behandling, lagring af og adgang til sagsakter med henblik på at sikre den operationelle kontrol af de retlige fuldbyrdelsesprocedurer. Forvaltningen af registret over sagsakter er reguleret ved lov om civil retspleje, lov om retsembedsmænd og kabinetsbekendtgørelse nr. 941 om registret over sagsakter.

Det bør bemærkes, at følgende har adgang til systemoplysningerne i henhold til ovennævnte kabinetsbekendtgørelse:

• edsvorne retsembedsmænd
• edsvorne retsassistenter
• medarbejdere på en edsvoren retsembedsmands kontor, der skal have adgang til registret for at kunne udføre deres arbejde
• medarbejdere i justitsministeriet, der skal have adgang til registret for at kunne udføre deres arbejde
• medarbejdere i domstolsforvaltningen, der skal have adgang til registret for at kunne udføre deres arbejde
• medarbejdere i det lettiske råd for edsvorne retsembedsmænd, der skal have adgang til registret for at kunne udføre deres arbejde.

Adgangsrettigheder til registret tildeles af domstolsforvaltningen. Brugere af registret over sagsakter anvender registret i overensstemmelse med dets tilsigtede formål og omfanget af de tildelte adgangsrettigheder.

Både fysiske og juridiske personer kan sikre gratis onlineadgang til oplysninger fra registret over sagsakter om fuldbyrdelsessager, der er indført i det register, hvor en bestemt person har status som inkassovirksomhed eller debitor.

Letlands matrikelinformationssystem (som omfatter en offentlig del og en fortrolig del) er et centralt registreringssystem, der indeholder, vedligeholder og anvender officielle, ajourførte tekst- og geodata om fast ejendom på Letlands territorium, om jordlodder, bygninger, grupper af jordlodder og dele af jordlodder, som en ejendom består af, samt om ejere, lovlige ejere og brugere. Systemet gør det muligt at registrere fast ejendom, der ikke er registreret, eller som i henhold til lovgivningen ikke skal registreres, i matrikelregistret.

Forvaltningen af det lettiske matrikelinformationssystem er reguleret ved lov om statens ejendomsmatrikelregister og sikres af Letlands matrikelstyrelse.

Virksomhedsregistret vestie reģistri

Derudover findes der et elektronisk overvågningssystem for insolvens.

Adgang for personer, der er involveret i insolvensbehandling, til EMUS-tjenesten, det elektroniske system til registrering af insolvens.

Statens socialforsikringsagentur (VSAA) stiller oplysninger til rådighed om pension, ydelser og retsmidler.

6 Adgang til oplysninger om hemmelige testamenter og testamenter, der ikke skal registreres

I henhold til civilloven kan private testamenter deponeres hos en notar ifølge notarloven eller hos en familiedomstol i overensstemmelse med loven om familiedomstole. Indholdet af et testamente må kun offentliggøres hos den edsvorne notar, der er ansvarlig for arvesagen.