1 Findes der i denne medlemsstat en lovbestemt ordning om formueforholdet mellem ægtefæller? Hvad foreskriver den?
Ja, der findes en sådan ordning. Den regulerer underholdspligten mellem ægtefæller under og efter ægteskabet. Den omfatter også bestemmelser om rettigheder og forpligtelser under og efter ægteskabet i forhold til aktiver, gæld, boligen og det fælles indbo samt gaver mellem ægtefæller.
2 Hvordan kan ægtefæller tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold? Hvilke formelle krav er der i dette tilfælde?
Ægtefællerne kan have to kategorier af formuer: "sameje" (giftorättsgods), der svarer til ordningen med formuefællesskab, og "særeje" (enskild egendom). Ægtefællens formuegoder udgør sameje, da der ikke er tale om privat formue. Hovedreglen er, at samejet er en del af de aktiver, der skal afvikles. Formuegoderne kan være omfattet af ordningen med særeje ved:
a) ægtepagt. Pagten skal være skriftlig, dateret og underskrevet af ægtefællerne og skal være registreret hos den svenske skattemyndighed (Skatteverket).
b) vilkår for gaver
c) vilkår i testamente
d) vilkår for udpegning af en begunstiget i livsforsikringsaftaler, ulykkes- eller sygeforsikringer, i individuelle pensionsordninger eller i opsparingsordninger i et såkaldt PEPP-produkt.
3 Er der begrænsninger for, hvordan ægtefæller kan tilrettelægge deres indbyrdes formueforhold?
Ja, der er begrænsninger. Der er f.eks. bestemmelser, der beskytter ægtefællernes fælles bolig og indbo under ægteskabet. En ægtefælle må ikke sælge, udleje eller på anden måde afhænde ægtefællernes fælles bolig uden den anden ægtefælles samtykke. Disse regler finder anvendelse, selv om ægtepagten indeholder bestemmelser om særeje, men ikke i tilfælde af privat formue i form af gaver eller testamente. Et andet eksempel er bodelingen af det ægteskabelige sameje. Den fælles bolig og det fælles indbo overdrages til den ægtefælle, der har størst behov herfor. Under visse omstændigheder finder dette princip anvendelse, selv om formuegoderne udelukkende ejes af den anden ægtefælle. Den ægtefælle, der får tildelt den fælles bolig, skal derefter kompensere den anden ægtefælle med andre formuegoder eller penge. Et andet eksempel er en ægtefælles død. Den efterlevende ægtefælle arver derefter formuegoder op til en vis minimumsværdi, selv hvis der er tale om afdødes private formue, eller hvis afdøde har testamenteret dem til en tredjepart.
4 Hvilke retsvirkninger har skilsmisse, separation eller ægteskabsopløsning for formueforholdet mellem ægtefællerne?
Der findes ingen regler om separation eller omstødelse af ægteskab i svensk ret. I henhold til svensk ret opløses ægteskabet ved en af ægtefællernes død eller ved skilsmisse. I tilfælde af ægteskabets opløsning fordeles ægtefællernes formuegoder mellem dem ved bodelingen af det ægteskabelige sameje. En af ægtefællerne kan i nogle tilfælde tilkendes underholdsbidrag, i det mindste i en overgangsperiode.
5 Hvilke konsekvenser har det for formueforholdet mellem ægtefællerne, hvis en af dem afgår ved døden?
I henhold til svensk ret opløses ægteskabet ved en af ægtefællernes død eller ved skilsmisse. I tilfælde af ægteskabets opløsning fordeles ægtefællernes formuegoder mellem dem ved bodelingen af det ægteskabelige sameje. Boet fordeles mellem den afdøde ægtefælles universalarvinger og den efterlevende ægtefælle. De to ægtefællers fælles arvinger i lige nedstigende linje arver imidlertid ikke, før den efterlevende ægtefælle er afgået ved døden.
6 Hvilken myndighed har kompetence til at træffe afgørelse i en sag vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller?
Parterne kan selv foretage bodelingen. Hvis parterne er enige, er det eneste formelle krav, at bodelingen skal foretages skriftligt og underskrives af begge parter. Hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan retten udpege en bobestyrer, som vil være ansvarlig for bodelingen. Parterne kan indbringe bobestyrerens afgørelser for retten.
7 Hvilke virkninger har formueforholdet mellem ægtefæller for retsstillingen mellem en ægtefælle og en tredjepart?
Hver ægtefælle hæfter for sin egen gæld. En ægtefælles kreditor kan derfor ikke søge fyldestgørelse i den anden ægtefælles aktiver, uanset formueforholdet mellem ægtefællerne (formuefællesskab eller særeje). Der findes også regler, som beskytter kreditorerne mod ægtefællernes forsøg på at fjerne aktiver. En ægtefælle kan f.eks. ikke beslutte at lade privat formue indgå i bodelingen for at undgå at indfri gæld.
8 En kort beskrivelse af proceduren for opdeling, herunder deling, fordeling og afvikling, af formueforholdet mellem ægtefæller i denne medlemsstat.
Hovedreglen er, at formueforholdet mellem ægtefællerne er en del af de aktiver, der skal afvikles. Der er dog flere undtagelser fra denne regel. Hver ægtefælle kan udtage et beløb, der svarer til ægtefællens gæld, fra samejet. Hver ægtefælle kan også udtage tøj og andre aktiver til eget brug samt personlige gaver.
Visse underholdsrettigheder er også udelukket fra bodelingen. Værdien af det resterende sameje fordeles generelt ligeligt mellem ægtefællerne. I tilfælde af opdeling ved lodtrækning har hver ægtefælle ret til først at få sine formuegoder tilbage. Der findes særlige bestemmelser, som beskytter den fælles bolig og det fælles indbo.
9 Hvilken procedure og hvilke dokumenter eller oplysninger kræves der normalt for at registrere fast ejendom?
Enhver, der erhverver fast ejendom med ejendomsret, skal ansøge om registrering af erhvervelsen (registrering) hos Lantmäteriet. En ægtefælle eller samlever, der har fået tildelt fast ejendom på tidspunktet for bodelingen, er imidlertid ikke forpligtet til at anmode om registrering af erhvervelsen, medmindre ejendommen tidligere tilhørte den anden ægtefælle eller samlever. I tilfælde af erhvervelse ved bodelingen skal bodelingsaftalen for formueforholdet mellem ægtefællerne vedlægges ansøgningen om registrering.