Digitaliseringsforordningen — Meddelelser fra medlemsstaterne

1. Nationale IT-portaler til kommunikation med domstole eller andre myndigheder

Den Tjekkiske Republik driver i øjeblikket ikke en informationsportal med henblik på deltagelse i retssager og elektronisk kommunikation mellem fysiske personer og juridiske enheder og kompetente nationale retslige organer med funktioner svarende til det europæiske elektroniske adgangspunkt, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2844.

2. National lovgivning om videokonferencer på det civil- og handelsretlige område

Reglerne for anvendelse af videokonferencer er de samme på det civil- og handelsretlige område og findes i paragraf 102a i retsplejeloven (lov nr. 99/1963, som ændret). En domstol kan anvende videokonferencer til f.eks. at give en deltager mulighed for at deltage i sagen, til at afhøre et vidne eller en sagkyndig eller til tolkning.

En domstol kan tillade brug af videokonference efter anmodning fra en af deltagerne, men kan også beslutte at gøre det på eget initiativ, hvis den finder det hensigtsmæssigt. I sådanne tilfælde kræves der ikke samtykke fra deltagerne til brug af videokonference. Loven indeholder ingen særlig procedure for afgørelser om, hvorvidt en deltager skal deltage i sagen via videokonference. Retten kan dog give deltagerne mulighed for at fremsætte bemærkninger til denne mulighed og give dem en passende retlig frist til at gøre dette.

Deltagelse i retssager via videokonference sker ved fjernadgang. Retsakten sætter ikke nogen begrænsninger for, hvorfra deltageren kan oprette fjernforbindelse til retsmødet. Den eneste betingelse er, at retten under videokonferencen skal kunne fastslå identiteten af enhver deltager, der ikke er fysisk til stede i retslokalet, og det skal sikres, at den person, der afhøres på afstand, ikke udsættes for utilbørlig påvirkning.

Loven kræver, at der foretages en audiovisuel optagelse af sager, der gennemføres via videokonference. Desuden kan retten også udfærdige et skriftligt referat. Referatet udgør en del af sagsakterne. Det kan afspilles eller kopieres på samme betingelser, som gælder for aktindsigt (paragraf 44, stk. 4, i retsplejeloven). Aktindsigt er dog begrænset til retsembedsmænd, procesdeltagere og deres repræsentanter. Andre personer kan anmode retten om at få adgang til sagsakterne. Dette er kun tilladt, hvis de har en retlig interesse i at konsultere sagsakterne, eller hvis der er andre tungtvejende grunde. Justitsministeriet har oprettet en fælles lagerfacilitet til lyd- og videooptagelser, der gør det muligt at afspille og kopiere optagelser, også ved hjælp af tidsbegrænset fjernadgang, hvorved fjernadgangslinket kun må anvendes af den person, som linket sendes til, på samme betingelser, som gælder for en person, der konsulterer sagsakterne.

Under retssager via videokonference er det nødvendigt at sikre, at den tekniske forbindelse fungerer korrekt. Til dette formål arrangerer retten normalt en testforbindelse i god tid inden det planlagte retsmøde (normalt et par dage i forvejen). Hvis der alligevel opstår forbindelsesproblemer under selve retsmødet, kan deltageren eller enhver anden person, der er involveret i den proceduremæssige handling, gøre indsigelse mod kvaliteten af lyd- eller videooptagelsen.

Domstolene bruger hovedsageligt desktop-klienter som Cisco Webex og Real Desktop Presence til at afholde retsmøder via videokonference. Med hensyn til hardware anvendes hovedsageligt videokonferencesystemer, der er specielt designet til videokonferencer. Disse omfatter Polycom RealPresence Group 310, 510 og 700, Cisco RoomBar, RoomKit, RoomKit+ og DeskPro.

3. National lovgivning om videokonferencer i straffesager

a) Anvendelsen af videokonferencer til retsmøder er reguleret i en række bestemmelser i lov nr. 141/1961 om straffesager (herefter "strafferetsplejeloven"), navnlig paragraf 52a og 111a.

Paragraf 52a opregner tre grupper af grunde til at anvende videokonferencer, nemlig beskyttelse af personers rettigheder (her nævnes f.eks. alder og sundhedstilstand), sikkerhedshensyn (f.eks. hensynet til vidners sikkerhed) og andre væsentlige grunde såsom omkostningseffektivitet og fremskyndelse af straffesagen. For at videokonferencer kan anvendes, skal det imidlertid være foreneligt med den proceduremæssige handlings art, og det skal være teknisk muligt.

Strafferetsplejelovens paragraf 111a indeholder nærmere bestemmelser om afhøring af tiltalte eller andre personer via videokonference. Stk. 2 i denne paragraf fastsætter den måde, hvorpå identiteten af den person, der afhøres, skal kontrolleres (nærmere oplysninger findes nedenfor), mens stk. 3 fastsætter den procedure, der skal følges i tilfælde af kontrol af et hemmeligt vidnes identitet. I henhold til strafferetsplejelovens paragraf 111a, stk. 4, skal den person, der afhøres, underrettes om, hvordan afhøringen skal foregå, inden afhøringen via videokonference indledes. Han/hun skal også informeres om muligheden for at gøre indsigelse mod videokonferencens kvalitet. Indsigelser mod en dårlig kvalitet af video- eller lydtransmissioner kan fremsættes på et hvilket som helst tidspunkt under afhøringen. Eftersom behovet for at beskytte alle rettigheder for den person, der afhøres (navnlig den tiltaltes ret til forsvar), gælder lige så meget for retsmøder via videokonference, siger det sig selv, at et retsmøde skal afbrydes, hvis transmissionskvaliteten er ringe, eller helt afsluttes, hvis forbindelsens dårlige kvalitet forhindrer en gnidningsløs kommunikation, eller hvis f.eks. de personer, der deltager i retsmødet, ikke kan se hinandens ansigter.

Paragraf 52a

Teknisk udstyr til video- og lydtransmission (i det følgende benævnt "videokonferenceudstyr") kan anvendes, når der foretages proceduremæssige handlinger i straffesager, hvis dette er nødvendigt for at beskytte personers rettigheder, navnlig på grund af deres alder eller sundhedstilstand, eller hvis det er påkrævet af sikkerhedsmæssige eller andre væsentlige grunde.

Paragraf 111a

1) Hvis afhøringen af den tiltalte foretages ved hjælp af videokonferenceudstyr, underrettes den tiltaltes advokat om det tidspunkt og sted, hvor den tiltalte er blevet indkaldt. Hvis en medsagsøgt, et vidne eller en sagkyndig afhøres på denne måde, underrettes den tiltaltes advokat om tid og sted, hvorfra afhøringen vil blive gennemført af den kompetente strafferetlige myndighed.

2) Hvis afhøringen af en person foretages ved hjælp af videokonferenceudstyr, kontrolleres personens identitet af en embedsmand ved domstolen, anklagemyndigheden eller en politimyndighed, der er bemyndiget hertil af den person, der foretager afhøringen. Den person, der kontrollerer identiteten på det sted, hvor den person, der afhøres, befinder sig, kan være embedsmand ved retten, anklagemyndigheden, fængslet eller politiet med samtykke fra den person, der foretager afhøringen, forudsat at vedkommende har fået tilladelse hertil af retsformanden, chefanklageren, fængselsdirektøren eller politichefen. Denne embedsmand skal være til stede på det sted, hvor den person, der afhøres, befinder sig under hele afhøringen.

3) Identiteten af et vidne, hvis identitet er hemmelig, og som afhøres ved hjælp af videokonferenceudstyr, kontrolleres under retssagen af retsformanden eller af en embedsmand ved den domstol, der er ansvarlig for at sikre beskyttelsen af klassificerede informationer, som er udpeget af retsformanden, og, i forundersøgelsesfasen, af en embedsmand ved anklagemyndigheden eller den politimyndighed, der er ansvarlig for beskyttelsen af fortrolige oplysninger, som er udpeget af chefanklageren eller chefen for politimyndigheden. Denne embedsmand skal være til stede på det sted, hvor det vidne, hvis identitet er hemmelig, befinder sig under hele afhøringen.

4) Den strafferetlige myndighed, der gennemfører afhøringen, underretter, inden afhøringen ved hjælp af videokonferenceudstyr påbegyndes, den person, der afhøres, om hvordan afhøringen skal gennemføres.

5) Den person, der afhøres, kan når som helst under afhøringen ved hjælp af videokonferenceudstyr gøre indsigelse mod kvaliteten af video- eller lydtransmissionen.

b) I henhold til tjekkisk ret er samtykke til afholdelse af et retsmøde via videokonference ikke en betingelse for, at det kan afholdes. De gældende regler er blot de generelle regler, der gælder for retsmøder.

c) Justitsministeriet installerede allerede mellem 2014 og 2016 næsten 170 videokonferenceenheder, ikke kun ved domstole på alle niveauer, men også på anklagemyndighedens kontorer og i fængsler, som led i projektet "Indførelse af videokonferencer i retsvæsenet" og sikrede dermed en passende videokonferenceinfrastruktur.

d) I henhold til strafferetsplejelovens paragraf 33, stk. 1, omfatter den tiltaltes rettigheder retten til at vælge en advokat og til at rådføre sig med denne under de proceduremæssige handlinger, der udføres af den strafferetlige anklagemyndighed. Når den tiltalte afhøres, må vedkommende imidlertid ikke rådføre sig med advokaten om, hvordan han eller hun skal besvare et spørgsmål, som han eller hun er blevet stillet. Den tiltalte kan anmode om at blive afhørt under tilstedeværelse af sin advokat og om, at advokaten deltager i andre proceduremæssige foranstaltninger i forundersøgelsesfasen. Selv om den tiltalte er varetægtsfængslet eller afsoner en frihedsstraf, kan vedkommende tale med sin advokat uden tredjemands tilstedeværelse.

Paragraf 33 Rettigheder for den tiltalte

1) En tiltalt har ret til at udtale sig om alle de faktiske omstændigheder, som vedkommende er tiltalt for, og om beviserne, men har også ret til ikke at udtale sig. Han/hun kan fremsætte erklæringer om faktiske omstændigheder og fremlægge beviser til sit forsvar, indgive ansøgninger, fremsætte anmodninger og anmode om retsmidler. Han/hun har ret til at vælge en advokat og til at rådføre sig med denne under de proceduremæssige handlinger, der udføres af en strafferetlig myndighed. Når han/hun afhøres, må han/hun imidlertid ikke rådføre sig med advokaten om, hvordan han/hun skal besvare et spørgsmål, som han/hun er blevet stillet. Han/hun kan anmode om at blive afhørt under tilstedeværelse af sin advokat og om, at advokaten deltager i andre proceduremæssige foranstaltninger i forundersøgelsesfasen (paragraf 165). Hvis han/hun er varetægtsfængslet eller afsoner en frihedsstraf, kan han/hun tale med sin advokat uden tilstedeværelse af en tredjepart. Ovennævnte rettigheder gælder for den tiltalte, selv om vedkommendes rets- og handleevne er blevet inddraget eller begrænset.

(...)

Den pågældende kan i straffesager lade sig repræsentere af en befuldmægtiget (strafferetsplejelovens paragraf 50 og 51), som kan være advokat.

Fortroligheden af kommunikationen mellem en advokat og dennes klient er et generelt princip, der også gælder i forbindelse med retsmøder, hvor der anvendes videokonference. I henhold til paragraf 21, stk. 1, i lov nr. 85/1996 om advokaterhvervet skal advokaten holde alle forhold, som vedkommende får kendskab til i forbindelse med leveringen af juridiske tjenesteydelser, fortrolige. Advokatens fortrolighed er et nødvendigt grundlag for et tillidsforhold mellem advokaten og klienten.

Et udkast til retsakt om ændring af loven om advokaterhvervet (Deputeretkammerets dokument nr. 623) er i øjeblikket under behandling (afventer navnlig andenbehandlingen i Deputeretkammeret i det tjekkiske parlament). Den ændrede lov vil bl.a. styrke beskyttelsen af fortroligheden mellem klienten og advokaten. Med henblik herpå indsættes følgende nye paragraf 3a i lov om advokaterhvervet:

1) Oplysninger, der udgør indholdet af en advokats, advokatfuldmægtigs og andre i paragraf 21, stk. 9, litra a), omhandlede personers kommunikation med en klient under udøvelsen af advokaterhvervet, er fortrolige, når en sådan fortrolighed er i klientens interesse. Oplysninger, der er indhentet eller genereret under eller i umiddelbar sammenhæng med udøvelsen af advokaterhvervet, er ligeledes fortrolige, for så vidt som de gør det muligt at indhente oplysninger om indholdet af de meddelelser, der er omhandlet i første punktum, eller om de juridiske tjenesteydelser, der leveres, når en sådan fortrolighed er i klientens interesse.

2) De i stk. 1 nævnte oplysninger, som andre end en advokat, advokatfuldmægtig eller andre af de i paragraf 21, stk. 9, litra a, nævnte personer er i besiddelse af, skal udtrykkeligt mærkes således, at det klart fremgår, at der er tale om fortrolige oplysninger, der er beskyttet efter denne lov.

3) Den, der modtager de i stk. 1 omhandlede oplysninger, må ikke misbruge dem eller videregive dem til en anden person uden lovlig grund eller uden samtykke fra den person, som de juridiske tjenesteydelser blev leveret til.

e) Oplysninger om, hvordan indehavere af forældreansvar eller andre egnede voksne informeres om afhøring af et barn via videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi – hvordan tages der hensyn til barnets tarv?

I henhold til paragraf 60 i lov nr. 218/200 om unges strafferetlige ansvar og retssystemet i forbindelse med unge og om ændring af visse retsakter (i det følgende benævnt "loven om ungdomsretspleje") skal den unges retlige repræsentant eller værge, det kompetente organ for børns sociale og retlige beskyttelse og tilsyns- og mæglingstjenesten underrettes om indledningen af en straffesag mod en ung uden unødig forsinkelse. I henhold til paragraf 43, stk. 1, i loven om ungdomsretspleje har den retlige repræsentant eller værgen for den unge også ret til at repræsentere den unge og specifikt vælge en advokat for ham/hende, fremsætte forslag på hans/hendes vegne og indgive ansøgninger og retsmidler på hans/hendes vegne. Den retlige repræsentant har også ret til at deltage i alle proceduremæssige handlinger, som den unge kan deltage i i henhold til loven, og dermed også i retsmøder, der afholdes via videokonference.

Kort sagt sikrer de civilretlige mekanismer, at indehaveren af forældreansvaret i princippet ikke kan være en person, som det ikke ville være i barnets bedste interesse at underrette om afhøringen af barnet. Hvis forældrene ikke udøver deres forældreansvar behørigt, eller har misbrugt eller alvorligt forsømt deres forældreansvar, vil deres forældreansvar blive begrænset eller frataget af retten. I et sådant tilfælde er forældrene ikke indehavere af forældreansvaret. Dette overtages af en anden egnet voksen (værge), som også er barnets retlige repræsentant og som sådan har de rettigheder, der er omhandlet i paragraf 43 i lov om ungdomsretspleje. De relevante rettigheder kan også, i stedet for den retlige repræsentant, tilfalde en procesværge, som er en anden egnet voksen (men denne er ikke den retlige repræsentant, hvorfor denne type repræsentant er nævnt særskilt i paragraf 43, stk. 1, i lov om ungdomsretspleje).

Paragraf 43, stk. 2, sikrer, at der i særlige tilfælde, hvor ingen af de i stk. 1 nævnte egnede voksne er i stand til at udøve de pågældende rettigheder i en given situation (f.eks. på grund af en interessekonflikt), udpeges en særlig ad hoc-værge – som normalt er en person foreslået af den unge selv – til at udøve disse rettigheder.

Paragraf 43 Retlig repræsentant eller procesværge for unge

1) Den unges retlige repræsentant eller procesværge har ret til at repræsentere den unge og specifikt til at vælge en advokat for vedkommende, fremsætte forslag på hans/hendes vegne og indgive ansøgninger og retsmidler på hans/hendes vegne. Den retlige repræsentant har også ret til at deltage i alle proceduremæssige handlinger, som den unge kan deltage i i henhold til loven. For at gavne den unge kan den retlige repræsentant eller procesværgen også udøve disse rettigheder mod den unges vilje. Den unges retlige repræsentant eller procesværge har også ret til at stille den person, der afhøres, spørgsmål, konsultere sagsakterne med undtagelse af afstemningsprotokollen og vidnets personoplysninger i henhold til strafferetsplejelovens paragraf 55, stk. 2, til at tage uddrag og notater fra dem og til at lave kopier af sagsakterne eller dele heraf for egen regning. De strafferetlige myndigheder, der er omhandlet i denne lov, er forpligtet til uden unødig forsinkelse at instruere den retlige repræsentant eller procesværgen om den unges rettigheder. Hvis begrundelsen for udpegelsen af en procesværge i henhold til stk. 2 bortfalder, skal den unges retlige repræsentant eller procesværge instrueres om den unges rettigheder, der kan udøves i den igangværende fase af sagen.

2) I tilfælde, hvor der er fare for forsinkelse, og hvor den unges retlige repræsentant eller procesværge ikke kan udøve de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1, eller hvor der ikke er udpeget en procesværge, selv om der er grund til at udpege en sådan, udpeger retsformanden og, i forundersøgelsesfasen, anklagemyndigheden en procesværge, således at den unge kan udøve sine rettigheder. Retsformanden eller, i forundersøgelsesfasen, anklagemyndigheden udpeger en person, der er foreslået af den unge, som procesværge. Hvis den unge ikke foreslår en person, eller hvis han/hun foreslår en person, om hvem der er rimelig grund til at antage, at vedkommende ikke på behørig vis vil beskytte den unges interesser, udpeger retsformanden eller, i forundersøgelsesfasen, anklagemyndigheden en anden egnet person, f.eks. en nær person, medarbejder i et organ for social og retlig beskyttelse af børn eller en anden person med erfaring med opdragelse af børn, eller en advokat. En person, der ikke er advokat, kan kun beskikkes som procesværge med dennes samtykke. Afgørelsen om udpegelse af en procesværge meddeles den udpegede person og, hvis sagens karakter ikke udelukker det, også den unge. Der kan indgives klage over en afgørelse om udpegelse af en procesværge.

Paragraf 60 Indledning af strafforfølgning

Den unges retlige repræsentant eller procesværge, det kompetente organ for børns sociale og retlige beskyttelse og tilsyns- og mæglingstjenesten skal også underrettes uden unødig forsinkelse om indledningen af en straffesag mod den unge.

f) I henhold til strafferetsplejelovens paragraf 55a, stk. 1, er det obligatorisk at foretage video- og lydoptagelser, hvis der anvendes videokonferenceudstyr i forbindelse med udførelsen af en proceduremæssig handling i straffesager. Den omstændighed, at en lyd- og/eller videooptagelse af den proceduremæssige handling blev foretaget ud over den skriftlige protokol, skal noteres i den skriftlige protokol for denne handling, idet det ud over tidspunktet, stedet og måden for udførelsen af handlingen angives, hvilke midler der blev anvendt (hvad der blev optaget, og hvilket optageudstyr og medie der blev anvendt til at foretage optagelsen).

I henhold til strafferetsplejelovens paragraf 55a, stk. 2, skal det tekniske medium for optagelsen vedhæftes sagsakterne, eller det skal fremgå af sagsakterne, hvor mediet er lagret. Dette medium skal identificeres ved hjælp af et sagsnummer, navnet på den person, der er afhørt, tidspunktet for afhøringen og eventuelle andre nødvendige oplysninger og vedhæftes sagsakterne eller opbevares på et sikkert sted, og opbevaringsstedet skal angives i sagsakterne.

Da disse medier tjener til at dokumentere forløbet af den proceduremæssige handling, bør de ikke ændres på nogen måde, f.eks. ved at blive forkortet eller suppleret med ledsagende tekst, da dette kan reducere deres bevisværdi og kan gøres til genstand for efterfølgende indsigelser fra parterne.

Det skal bemærkes, at justitsministeriet i øjeblikket behandler bemærkninger om ændringer af straffelovgivningen, som bl.a. vil påvirke bestemmelserne i strafferetsplejelovens paragraf 55a med henblik på at gøre brugen af videokonferencer i straffesager mere fleksibel, også under hensyntagen til den teknologiske udvikling på dette område. Denne ændring skal forelægges regeringen i de kommende uger.

Paragraf 55a

Anvendelse af særlige midler til optagelse af en retssag

1) Om nødvendigt kan forløbet af en proceduremæssig handling også optages ved hjælp af stenografisk notation, som derefter vedhæftes sammen med udskriften i almindelig skrift til protokollen, eller ved hjælp af en lyd- eller videooptagelse eller på enhver anden passende måde. Hvis der anvendes videokonferenceudstyr til udførelse af en proceduremæssig handling, skal der i alle tilfælde foretages en lyd- og videooptagelse.

2) Hvis der foretages en lyd- eller videooptagelse af en proceduremæssig handling ud over den skriftlige protokol, skal dette noteres i denne protokol for handlingen med angivelse af de anvendte midler ud over tid, sted og måden, hvorpå handlingen blev udført. Det tekniske medium for optagelsen skal vedhæftes filen, eller filen skal angive, hvor mediet er lagret.

g) Den person, der afhøres, har ret til at gøre indsigelse mod kvaliteten af video- og lydoptagelsen på et hvilket som helst tidspunkt under afhøringen via videokonference. Indsigelser kan f.eks. resultere i, at afhøringen sættes på pause, mens kvaliteten af optagelsen forbedres, eller afsluttes. Under alle omstændigheder medtages eventuelle indsigelser i protokollen for den proceduremæssige handling.

Under forundersøgelsesfasen kan der i henhold til strafferetsplejelovens paragraf 157a indgives en anmodning om prøvelse af en politimyndigheds handlinger (dvs. hvis politimyndigheden ikke har handlet i overensstemmelse med loven, kan deres handlinger anfægtes).

Dommen kan anfægtes ved appel efter paragraf 245 ff. i strafferetsplejeloven, hvor den berettigede (som også, i det omfang det er relevant, er den tiltalte og deltageren) også kan anfægte en overtrædelse af bestemmelserne vedrørende sagsforløbet forud for dommen, hvis denne overtrædelse kan have medført, at domskonklusionen er ukorrekt eller mangler. Hvis der forud for dommen var væsentlige formelle mangler, navnlig tilsidesættelse af bestemmelserne om retten til forsvar, som kunne have påvirket rigtigheden og lovligheden af den del af dommen, der er genstand for fornyet prøvelse, ophæver appelretten dommen.

Enhver afgørelse truffet af en politimyndighed og domstolens og anklagemyndighedens afgørelser i første instans kan anfægtes ved en klage, hvor loven tillader det. En afgørelse kan også anfægtes for overtrædelse af bestemmelserne i den procedure, der gik forud for afgørelsen, hvis en sådan overtrædelse kunne have medført, at en konklusion i afgørelsen var ukorrekt. En klage kan også indgives af en person, der er direkte berørt af afgørelsen, dvs. i relevante tilfælde også af den tiltalte eller en deltager.

h) Der anvendes to platforme til videokonferencer, nemlig Polycom og Webex, som har været anvendt siden begyndelsen af 2024.

i) Hvis den person, der skal afhøres, ikke er varetægtsfængslet eller afsoner en frihedsstraf, skal vedkommende give møde for en på forhånd aftalt strafferetlig myndighed (f.eks. en domstol eller en politistation på vedkommendes bopæl), som teknisk set vil arrangere en videokonferenceforbindelse med den myndighed, der forestår afhøringen.

Den strafferetlige myndighed er forpligtet til at underrette advokaten om stedet og tidspunktet for afhøringen, men underretningen om stedet for afhøringen varierer afhængigt af den afhørtes proceduremæssige status. Hvis den tiltalte skal afhøres via videokonference, bør advokaten underrettes om det sted, hvor den tiltalte er blevet indkaldt. Hvis den proceduremæssige handling derimod skal være en afhøring via videokonference af en medtiltalt, der ikke er repræsenteret af den underrettede advokat, eller af et vidne eller en sagkyndig, angives det sted, hvorfra afhøringen vil blive gennemført af den strafferetlige anklagemyndighed, som det sted, hvor afhøringen vil finde sted.

j) Ja, Beey-applikationen bruges til at uploade en lyd- eller videooptagelse og derefter konvertere den til tekst. Domstole, anklagemyndigheder og fængsler har adgang til applikationen.

k) Kontrollen af identiteten af den person, der skal afhøres, er reguleret i strafferetsplejelovens paragraf 111a, stk. 2 (se ovenfor for den fulde ordlyd af denne bestemmelse). Denne bestemmelse finder anvendelse på afhøring af en person med status som tiltalt (en mistænkt, tiltalt eller dømt person) samt andre personer, herunder deltagere. Når afhøringen af en person foretages ved hjælp af videokonferenceudstyr, kontrolleres personens identitet af en embedsmand ved retten, anklagemyndigheden eller en politimyndighed, der er udpeget hertil af den person, der forestår afhøringen, afhængigt af hvilken strafferetlig myndighed der forestår afhøringen. I henhold til dette stykkes andet punktum kan retsformanden, chefanklageren, fængselsdirektøren eller chefen for politimyndigheden med samtykke fra den person, der forestår afhøringen, udpege en embedsmand ved retten, anklagemyndigheden, fængslet eller politimyndigheden på det sted, hvor den person, der skal afhøres, befinder sig, som den person, der kontrollerer identiteten af de personer, der afhøres. Denne udnævnte embedsmand skal være til stede på det sted, hvor den person, der afhøres, befinder sig under hele afhøringen.

l) Som anført ovenfor har den tiltalte i henhold til strafferetsplejelovens paragraf 33, stk. 1, ret til at anmode om at blive hørt under tilstedeværelse af sin advokat, og om at advokaten deltager i andre proceduremæssige handlinger i sagen. Når den person, der afhøres, har afsluttet sit vidneudsagn uden afbrydelser, kan anklagemyndigheden og efterfølgende andre personer stille spørgsmål til den person, der afhøres, for at fjerne eventuelle modsigelser i vidneudsagnet, for yderligere at præcisere de faktiske omstændigheder, som vedkommende har angivet, eller for at supplere oplysninger, som personen, der afhøres, ikke selv har nævnt i sit vidneudsagn (strafferetsplejelovens paragraf 92, stk. 3, og paragraf 101, stk. 3). Ved afhøring af en person under 18 år kan spørgsmål kun stilles gennem anklagemyndigheden og ikke direkte af advokaten eller andre personer, der deltager i afhøringen.

Paragraf 92

1) Afhøringen af den tiltalte gennemføres på en sådan måde, at der så vidt muligt gives et fuldstændigt og klart billede af de faktiske omstændigheder, der er relevante for straffesagen. Den tiltalte er på ingen måde forpligtet til at vidne eller tilstå. Under afhøringen skal personen beskyttes.

2) Når den tiltalte afhøres, skal vedkommende spørges om sine personlige, familiemæssige, økonomiske og andre omstændigheder med henblik på at fastslå de faktiske omstændigheder, der er nødvendige for at fastlægge straffens art og omfang i tilfælde af en afgørelse om domfældelse af den tiltalte. Derudover er det nødvendigt at spørge om eventuelle tidligere domme og andre straffesager mod den tiltalte.

3) Den tiltalte skal have mulighed for at reagere detaljeret på tiltalen, navnlig ved at fremlægge en sammenhængende redegørelse for de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for tiltalen, angive eventuelle omstændigheder, der formilder eller tilbageviser tiltalen, og fremlægge beviser herfor.

4) Den tiltalte kan blive bedt om at supplere vidneudsagnet eller fjerne enhver ufuldstændighed, tvetydighed eller modsigelse. Spørgsmålene skal stilles på en klar og letforståelig måde uden vildledende eller usande påstande. Spørgsmålene må ikke i sig selv angive, hvordan de skal besvares.

Paragraf 101

1) Før et vidne afhøres, er det altid nødvendigt at fastslå vedkommendes identitet, personens forhold til den tiltalte, at oplyse vedkommende om retten til at nægte at vidne og om nødvendigt pligten til ikke at vidne eller muligheden for at rejse tiltale i henhold til paragraf 55, stk. 2, samt om forpligtelsen til at oplyse hele sandheden og ikke skjule noget. Vidnet skal også underrettes om betydningen af vidneudsagn i offentlighedens interesse og om de strafferetlige konsekvenser af falske vidneudsagn. Hvis en person under 15 år afhøres som vidne, skal vedkommende instrueres på en måde, der passer til hans/hendes alder.

2) Ved retsmødets begyndelse skal vidnet afhøres om sit forhold til sagen og parterne og om nødvendigt om andre omstændigheder, der er relevante for at fastslå hans/hendes troværdighed. Afhøringen af et vidne skal foregå på en sådan måde, at der så vidt muligt gives et fuldstændigt og klart billede af de faktiske omstændigheder, der er relevante for straffesagen, og sådan som vidnet selv har opfattet dem. Vidnet skal have mulighed for at afgive sin vidneforklaring uden afbrydelser om alt, hvad han/hun ved om sagen, og hvorfra han/hun fik kendskab til de omstændigheder, som han/hun har givet forklaring om. Under afhøringen skal vidnet ydes personlig beskyttelse, navnlig med hensyn til vedkommendes personoplysninger og privatliv.

3) Et vidne kan blive bedt om at supplere sit vidneudsagn eller fjerne enhver ufuldstændighed, tvetydighed eller modsigelse. Spørgsmål vedrørende det afhørte vidnes privatliv, navnlig i tilfælde af et offer for en strafbar handling, kan kun stilles, hvis det er nødvendigt for at klarlægge de faktiske omstændigheder, der er relevante for straffesagen, og skal stilles på en særlig følsom måde og så udtømmende som muligt, således at afhøringen ikke behøver at blive gentaget. Spørgsmålene skal formuleres på en måde, der er passende i forhold til vidnets alder, personlige erfaring og psykiske tilstand, samtidig med at der tages behørigt hensyn hertil. Et vidne må ikke stilles spørgsmål, der indeholder vildledende eller falske påstande eller henviser til forhold, der kun kan fastslås på grundlag af personens vidneudsagn.

4) Hvis det er nødvendigt for at fastslå håndskriftens ægthed, kan vidnet instrueres i at skrive et bestemt nødvendigt antal ord.

m) Strafferetsplejeloven indeholder ikke specifikke bestemmelser om tolkning i forbindelse med videokonferencer, hvorfor de generelle regler om tolkning i strafferetsplejelovens paragraf 2, nr. 14, og paragraf 28 finder anvendelse. I henhold til strafferetsplejelovens paragraf 2, stk. 14, har enhver person, der erklærer, at vedkommende ikke behersker tjekkisk, ret til over for de strafferetlige myndigheder at anvende sit modersmål eller et sprog, som vedkommende erklærer at beherske. En sådan udtalelse fra den tiltalte begrunder udpegelsen af en tolk i henhold til strafferetsplejelovens paragraf 28, stk. 1, første punktum.

Paragraf 2, stk. 14

(…)

14) De strafferetlige myndigheder fører sagen og udarbejder deres afgørelser på tjekkisk. Enhver, der erklærer, at vedkommende ikke behersker tjekkisk, har ret til over for de strafferetlige myndigheder at anvende sit modersmål eller et sprog, som vedkommende erklærer at beherske.

(…)

Paragraf 28

1) Hvis det er nødvendigt at tolke indholdet af et dokument, et vidneudsagn eller en anden proceduremæssig handling, eller hvis den tiltalte udøver den ret, der er omhandlet i paragraf 2, nr. 14, skal der udpeges en tolk. Det samme gælder for udpegelsen af en tolk til en person, med hvem det ikke er muligt at kommunikere på anden måde end i et af døve og døvblinde personers kommunikationssystemer. En tolk kan også være protokolsekretær. Hvis den tiltalte ikke angiver et sprog, som vedkommende behersker, eller angiver et sprog eller en dialekt, som ikke er sproget for vedkommendes etniske gruppe eller et officielt sprog i det land, hvor vedkommende er statsborger, og ingen person er opført på listen over tolke for det pågældende sprog eller den pågældende dialekt, udpeger den strafferetlige myndighed en tolk til sproget for den pågældendes etniske gruppe eller et officielt sprog i det land, hvor vedkommende er statsborger. Hvis der er tale om en statsløs, er det det land, hvor vedkommende har fast bopæl, eller oprindelseslandet.

(…)

n) hvordan uautoriseret adgang til følsomme data eller datastrømme til ukendte enheder forhindres.

Løbende videokonferencer sikres ved end-to-end-kryptering (hver enhed har et unikt certifikat genereret direkte til den), og Lets- krypteringsmetoden anvendes (udstyrscertifikater ændres hver 60. dag). WEB RCT-videokonferencer – ved hjælp af en klient i en computer, browser eller mobilenhed – er sikret med adgangskode, når mødet oprettes. Der er også mulighed for lokale (domæne)møder, hvor ingen andre end indbudte personer eller embedsmænd fra retsvæsenet kan deltage i mødet. For eksempel er der også videokonferencerum sikret med en adgangskode, der er unik for hvert rum.

Selve optagelsens sikkerhed sikres af en aktiv fortegnelse over grupper og rettigheder, hvor der kun gives adgang til filen for brugere med de relevante rettigheder, uden hvilke filen med optagelserne ikke kan tilgås.

4. Retsafgifter i civil- og handelsretlige sager

I. Opkrævning af afgifter i sager ved tjekkiske domstole

Retsafgifter i sager ved tjekkiske domstole er reguleret af lov nr. 549/1991 om retsafgifter, som ændret. Der kan kun opkræves afgifter for de procedurer eller for de forvaltningsakter, der er opført i bilaget til denne lov med overskriften "Afgiftstabel".

Afgiften skal betales sammen med indgivelsen af den relevante stævning. Hvis en deltager er usikker på retsafgiftens størrelse og derfor undlader at betale afgiften sammen med indgivelsen af stævningen, er retten forpligtet til at anmode deltageren om at overholde den yderligere forpligtelse til at betale afgiften. I åbningsskrivelsen skal retten oplyse nummeret på den konto, som afgiften skal indbetales på, og beløbet, idet der fastsættes en frist på mindst 15 dage. Hvis retsafgiften stadig ikke betales inden for den yderligere frist, indstiller retten sagen.

I afgiftsoversigten skelnes der mellem procesafgifter og afgifter for individuelle handlinger. Afgifterne er angivet i tjekkiske kroner. Hvis afgiftsgrundlaget er udtrykt i udenlandsk valuta, beregnes afgiftsprocenten ud fra afgiftsgrundlaget omregnet til tjekkisk valuta til den kurs, der offentliggøres af den tjekkiske nationalbank, og som er gældende den første dag i den kalendermåned, hvor afgiften skal betales, eller hvor retten træffer afgørelse om forpligtelsen til at betale afgiften. Ved omregning af valutaer, for hvilke den tjekkiske nationalbank ikke offentliggør en kurs, anvendes USD-kursen for den pågældende valuta som oplyst af centralbanken eller banken med tilsvarende status i det land, hvor den omregnede valuta er gyldig. Afgiftsbetaleren skal bevise gyldigheden af den anvendte valutakurs ved at forelægge retten et dokument, der er indhentet gennem Udenrigsministeriet.

II. Retsafgifternes størrelse

a) Procesafgifter

For så vidt angår procesafgifter er det grundlæggende udgangspunkt beregningen af retsafgiften på grundlag af det pengebeløb, som kravet udgør, hvilket også er tilfældet for småkravsproceduren og det europæiske betalingspåkrav. For beløb på op til 20 000 CZK fastsættes afgiften som et fast beløb (1 000 CZK), mellem 20 000 CZK og 40 000 000 CZK udgør afgiften 5 % af værdien af kravet, og for beløb på over 40 000 000 CZK udgør afgiften 2 000 000 CZK og 1 % af det beløb, der overstiger 40 000 000 CZK. Beløb over 250 000 000 CZK tages ikke i betragtning.

Loven indfører en særlig kategori af afgifter udelukkende for elektroniske betalingsordrer. Her fastsættes størrelsen af retsafgiften som følger:

1. op til og med 10 000 CZK: 400 CZK
2. beløb over 10 000 CZK til og med 20 000 CZK: 800 CZK
3. beløb over 20 000 CZK: 4 % af beløbet.

For tvister vedrørende ikkeøkonomisk skade svarende til beløb på op til 200 000 CZK er afgiften en fast afgift (2 000 CZK) efterfulgt af 1 % af pengeværdien af kravet.

Desuden fastsætter loven en række andre regler i tilfælde, hvor tvisten ikke vedrører en pengebetaling – afgifterne fastsættes i sådanne tilfælde med et fast beløb. F.eks. i tilfælde af en tvist vedrørende fast ejendom, 5 000 CZK for hver fast ejendom og 15 000 CZK for hver virksomhed.

Der fastsættes også særlige retsafgifter i disse tilfælde:

• udstedelse af et midlertidigt påbud – 1 000 CZK
• i sager vedrørende bodeling mellem ægtefæller og fælleseje – 2 000 CZK (dette beløb forhøjes med 5 000 CZK pr. fast ejendom og 15 000 CZK pr. forretningssted)
• i tilfælde af vedligeholdelse – 500 CZK for beløb op til 50 000 CZK, efterfulgt af 1 %, op til højst 15 000 CZK
• for en ansøgning om anerkendelse af udenlandske afgørelser i ægteskabssager og fastlæggelse af forældreskab – 2 000 CZK
• for en stævning i en accessorisk tvist (insolvensbehandling) vedrørende en pengebetaling – retsafgiften er 1 000 CZK for beløb op til 20 000 CZK og derefter 5 % af det krævede beløb
• for en stævning, der anlægges i forbindelse med en accessorisk tvist, der ikke vedrører en pengebetaling:
  1. i en tvist vedrørende ægtheden, beløbet eller prioritetsrækkefølgen af en fordring – 5 000 CZK
  2. for hver fast ejendom – 5 000 CZK
  3. for hvert forretningssted eller for hver af dets organisatoriske enheder – 15 000 CZK
  4. i andre tilfælde – 2 000 CZK

Der er også en opsamlingsbestemmelse, som finder anvendelse i de resterende tilfælde, der ikke involverer en pengebetaling eller nogen af de udtrykkeligt nævnte kategorier. Denne opsamlingsbestemmelse fastsætter en retsafgift på 2 000 CZK.

For appelsager (almindelige appelsager) fastsættes retsafgiften på samme måde som for søgsmålet i første instans.

For ekstraordinære appelsager fastsættes afgiften som et fast beløb:

1. pengebetaling op til og med 100 000 CZK – 7 000 CZK
2. for hver fast ejendom – 14 000 CZK
3. for hvert forretningssted eller for hver af dets organisatoriske enheder – 28 000 CZK
4. i andre tilfælde – 14 000 CZK

b) Afgifter for administrative retshandlinger

Retsafgifterne for forvaltningsmæssige handlinger fastsættes som et fast beløb. For eksempel

• 300 CZK for udstedelse af et certifikat eller en bekræftelse i henhold til EU-lovgivningen
• 500 CZK for udstedelse af en ændring til eller annullering af et europæisk arvebevis
• 150 CZK for udstedelse af en officiel attest for faktiske omstændigheder, der er kendt fra retsakterne
• 1 000 CZK for udarbejdelse af et indlæg til retsbogen, hvis det er tilladt i henhold til tjekkisk lovgivning
• 70 CZK for udfærdigelse af en kopi af en afgørelse, protokollen og en bekræftet udskrift af registre og optegnelser pr. side eller delside
• 20 CZK for fremstilling af en kopi (fotokopi) af dokumenter, protokollen, bilag, optegnelser, andre dele af sagsakterne og andre understøttende dokumenter, som retten er i besiddelse af, herunder uddrag heraf, for hver side eller delside
• 50 CZK for levering af en kopi af de elektroniske data i filen på et varigt medium, for hvert medium
• 100 CZK for transskription af en lyd- eller audiovisuel optagelse i form af en udskrift for hver side eller delside.

5. Elektroniske betalingsmetoder

I øjeblikket er bankoverførsel den eneste elektroniske betalingsmetode i Tjekkiet med henblik på betaling af retsafgifter. Afgifterne betales ved bankoverførsel til den relevante domstols konto. Bankoplysningerne findes på de enkelte domstoles websteder, som findes på onlineportalen justice.cz/.

6. Meddelelse om tidlig anvendelse af det decentrale IT-system

Den Tjekkiske Republik påtænker ikke tidlig anvendelse af det decentrale IT-system før den anvendelsesdato, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 26, stk. 3, sammenholdt med artikel 10, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2844.

7. Meddelelse om tidlig brug af videokonferencer på det civil- og handelsretlige område

Den Tjekkiske Republik påtænker ikke tidlig anvendelse af videokonference på det civil- og handelsretlige område før den 1. maj 2025 i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2844.

8. Meddelelse om tidlig brug af videokonferencer i straffesager

Den Tjekkiske Republik påtænker ikke tidlig anvendelse af videokonference i straffesager før den 1. maj 2025 i henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2844.