1. Nationale IT-portaler til kommunikation med domstole eller andre myndigheder
Santra-systemet:
Santra-systemet anvendes af professionelle gældsinddrivelsesorganer. Det civil- og handelsretlige sagsbehandlingssystem modtager elektroniske stævninger fra professionelle via Santra-datasystemforbindelsen. Santra er et elektronisk system til summariske ubestridte sager, der anvendes af de største sagsøgere/kreditorer. Santra-systemet har ingen grænseflade. Det er snarere et middel til at oprette forbindelse til sagerne i Tuomas-systemet på det civil- og handelsretlige område.
Riivel-systemet:
Riivel er et elektronisk sagsbehandlingssystem til summariske sager, der vedrører ubestridte betalingskrav. Ubestridte betalingskrav kan oprettes i systemet. Riivel-systemet er det andet elektroniske middel, ud over Santra, til at sende summariske dokumenter, der indleder en sag, til Tuomas-systemet. Riivel-systemet anvendes af små inkassobureauer, virksomheder, foreninger og privatpersoner. Riivel består af e-tjenester og back-office-tjenester. E-tjenesterne fungerer sammen med sagsbehandlingsplatformen for retsvæsenets forvaltningsmyndigheder på adressen asiointi.oikeus.fi. Både privatpersoner og virksomheder kan benytte tjenesten. Krav kan fremsættes som sagsøger eller som repræsentant. Suomi.fi, det fælles autentifikationssystem for offentlige myndigheder, anvendes til autentifikation.
2. National lovgivning om videokonferencer på det civil- og handelsretlige område
Retsplejelovens kapitel 12, § 8, giver en part i en tvist ret til at deltage ved videokonference. Deltagelse ved videokonference sidestilles med personligt fremmøde. Deltagelse sker altid efter rettens skøn. Retsplejelovens kapitel 17, § 52, fastsætter regler om afhøring af vidner og sagkyndige vidner ved videokonference. Den fastsætter også de krav, der skal være opfyldt for at anvende videokonference. Denne form for afhøring er også efter rettens skøn. Regeringen har foreslået ændringer til begge bestemmelser, og forslaget behandles i parlamentet.
Domstolene i Finland anvender en videokonferenceløsning, der er udviklet af regeringens IKT-center Valtori. Den løsning, der i øjeblikket anvendes, er Polycom. Indførelsen af en ny løsning (Pexip) er under forberedelse. Den finske regerings generelle politik og praksis for informationssikkerhed gælder for løsningerne. Der anvendes ikke tekst-til-tekst-teknologi.
Fjernadgang sker altid efter rettens skøn. Retten kan tage initiativet, men den berørte part skal give sit samtykke til at blive hørt via videokonference. Retten skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om videokonference/fjernadgang er egnet til at behandle den pågældende sag. Når det besluttes, om der skal anvendes videokonference, vurderes sagens egnethed. Ved denne vurdering kan der f.eks. tages hensyn til sagens art og betydning samt bevismaterialets betydning i sagen. I hvert enkelt tilfælde vil retten overveje, hvordan deltagelse i sagen bedst kan finde sted (personlig tilstedeværelse, in situ-deltagelse i retten). Fjerndeltagelse anses for at være ligestillet med fysisk tilstedeværelse, og fjerndeltagelse ændrer ikke den måde, hvorpå spørgsmål stilles, eller andre aspekter af deltagelsen. Tolkning arrangeres, uanset om personen deltager personligt eller på afstand.
I henhold til gældende lovgivning skal afhøringer af vidner, sagkyndige vidner og parter, der skal afhøres med henblik på bevisførelse, optages (retsplejelovens kapitel 22, § 6). Fremover skal der foretages en billed- og lydoptagelse af afhøringer af vidner, sagkyndige vidner eller andre parter med henblik på bevisførelse. Lovens ikrafttræden fastsættes i en særskilt gennemførelseslov. I henhold til gældende lovgivning (retsplejelovens kapitel 22, § 10) skal lydoptagelsen opbevares i mindst seks måneder efter, at sagen er afgjort. Hvis der er iværksat appel, skal lydoptagelsen opbevares, indtil dommen er blevet endelig. Når retsplejeloven er blevet ændret, skal billed- og lydoptagelser opbevares i 30 dage fra den dato, hvor dommen bliver endelig.
I henhold til § 13 i den gældende lov om offentlighed i retssager finder bestemmelserne i lovens § 16 anvendelse på den måde, hvorpå et procesdokument udstedes. Efter den nye lov, der skal gennemføres ved særskilt gennemførelseslovgivning, fastsættes procedurerne for udstedelse af et procesdokument i § 16 i lov om offentlighed i forvaltningen. Oplysninger om billed- og lydoptagelser, der foretages i byretterne, må kun gives ved at overdrage optagelsen til retten til gennemsyn. Oplysninger om billed- og lydoptagelser, der foretages i byretterne, kan dog gives i overensstemmelse med § 16 i lov om offentlighed i forvaltningen. Oplysninger om andre billed- og lydoptagelser end dem, der er nævnt i stk. 2, må kun gives ved at gøre optagelsen tilgængelig for gennemsyn i retten, hvis der henset til optagelsens indhold er grund til at tro, at videregivelse af oplysningerne ellers kan krænke privatlivets fred for de personer, der optræder på optagelsen.
Fortrolig kommunikation mellem advokat og klient: Kommunikationen påvirkes af og afhænger af, om rådgiver og klient befinder sig i samme rum eller i separate rum. Hvis de er i separate rum, kan de benytte forskellige kommunikationsmetoder, f.eks. telefon, e-mail eller videolink. Retten organiserer imidlertid ikke disse kommunikationsmetoder. Fysiske genstande og præsentationer af fysiske genstande er sjældne i retssager. Fotografier er de genstande, der oftest præsenteres, og de kan vises til en part ved hjælp af en fjernforbindelse eller via en fjernforbindelse til retten.
Der anvendes i øjeblikket ingen autentificering for deltagelse i retssager. Retten kontrollerer, at den rette person er til stede på grundlag af vedkommendes udseende, og hvad personen siger under sagen. Der anvendes i øjeblikket ikke noget system baseret på elektronisk identifikation.
3. National lovgivning om videokonferencer i straffesager
Kapitel 8, § 13, i strafferetsplejeloven fastsætter regler om en parts deltagelse i en straffesag ved videokonference. Deltagelse ved videokonference sidestilles med personligt fremmøde. Deltagelse sker dog altid efter rettens skøn. Loven om tvangsforanstaltninger indeholder bestemmelser om de procedurer, der skal følges i tvangssager. Retten kan tage initiativet, men den berørte part skal give sit samtykke til at blive hørt via videokonference. Samtykke til brug af en fjernforbindelse skal altid registreres skriftligt i sagsakterne. Retsplejelovens kapitel 17, § 52, fastsætter regler om afhøring af vidner og sagkyndige vidner ved videokonference. Den fastsætter også de krav, der skal være opfyldt for at anvende videokonference. Denne form for afhøring er også efter rettens skøn. I praksis bliver børn kun hørt af politiet. Børn under 15 år høres ikke i retten. I sådanne sager ser retten en optagelse foretaget af politiet, hvis det er nødvendigt.
Domstolene i Finland anvender en videokonferenceløsning, der er udviklet af regeringens IKT-center Valtori. Den løsning, der i øjeblikket anvendes, er Polycom. Indførelsen af en ny løsning (Pexip) er under forberedelse. Den finske regerings generelle politik og praksis for informationssikkerhed gælder for løsningerne. Der anvendes ikke tekst-til-tekst-teknologi.
I henhold til gældende lovgivning skal afhøringer af vidner, sagkyndige vidner og parter, der skal afhøres med henblik på bevisførelse, optages (retsplejelovens kapitel 22, § 6). Fremover skal der foretages en billed- og lydoptagelse af afhøringer af vidner, sagkyndige vidner eller andre parter med henblik på bevisførelse. Lovens ikrafttræden fastsættes i en særskilt gennemførelseslov. I henhold til gældende lovgivning (retsplejelovens kapitel 22, § 10) skal lydoptagelsen opbevares i mindst seks måneder efter, at sagen er afgjort. Hvis der er iværksat appel, skal lydoptagelsen opbevares, indtil dommen er blevet endelig. Når retsplejeloven er blevet ændret, skal billed- og lydoptagelser opbevares i 30 dage fra den dato, hvor dommen bliver endelig. Fjerndeltagelse anses for at være ligestillet med fysisk tilstedeværelse, og fjerndeltagelse ændrer ikke den måde, hvorpå spørgsmål stilles, eller andre aspekter af deltagelsen. Tolkning arrangeres, uanset om personen deltager personligt eller på afstand.
I henhold til § 13 i den gældende lov om offentlighed i retssager finder bestemmelserne i lovens § 16 anvendelse på den måde, hvorpå et procesdokument udstedes. Efter den nye lov, der skal gennemføres ved særskilt gennemførelseslovgivning, fastsættes procedurerne for udstedelse af et procesdokument i § 16 i lov om offentlighed i forvaltningen. Oplysninger om billed- og lydoptagelser, der foretages i byretterne, må kun gives ved at overdrage optagelsen til retten til gennemsyn. Oplysninger om billed- og lydoptagelser, der foretages i byretterne, kan dog gives i overensstemmelse med § 16 i lov om offentlighed i forvaltningen. Oplysninger om andre billed- og lydoptagelser end dem, der er nævnt i stk. 2, må kun gives ved at gøre optagelsen tilgængelig for gennemsyn i retten, hvis der henset til optagelsens indhold er grund til at tro, at videregivelse af oplysningerne ellers kan krænke privatlivets fred for de personer, der optræder på optagelsen.
Fortrolig kommunikation mellem advokat og klient: Kommunikationen påvirkes af og afhænger af, om rådgiver og klient befinder sig i samme rum eller i separate rum. Hvis de er i separate rum, kan de benytte forskellige kommunikationsmetoder, f.eks. telefon, e-mail eller videolink. Retten organiserer imidlertid ikke disse kommunikationsmetoder. Fysiske genstande og præsentationer af fysiske genstande er sjældne i retssager. Fotografier er de genstande, der oftest præsenteres, og de kan vises til en part ved hjælp af en fjernforbindelse eller via en fjernforbindelse til retten.
Der anvendes i øjeblikket ingen autentificering for deltagelse i retssager. Retten kontrollerer, at den rette person er til stede på grundlag af vedkommendes udseende, og hvad personen siger under sagen. Der anvendes i øjeblikket ikke noget system baseret på elektronisk identifikation.
4. Retsafgifter i civil- og handelsretlige sager
Oplysninger om retsafgifter og betalingspraksis findes på domstolenes websted på følgende link.
5. Elektroniske betalingsmetoder
Det finske retssystem modtager kun betaling i form af bankoverførsler til retssystemets bankkonto. Dette gælder for alle betalinger, der faktureres af retssystemet, samt ethvert andet vederlag, som retssystemet kræver på den måde, som betaleren anmoder om.
For alle opkrævede afgifter udsteder retten en salgsfaktura til kunden, primært i form af en onlinefaktura ved hjælp af PEPPOL-standarden eller alternativt som en papirfaktura pr. post.
Domstolenes indtægtskonti er:
Danske Bank
IBAN: FI40 8129 9710 0114 95
BIC: DABAFIHH
Nordea
IBAN: FI97 1804 3000 0167 58
BIC: NDEAFIHH
6. Meddelelse om tidlig anvendelse af det decentrale IT-system
Det decentrale system er endnu ikke i brug i Finland.
7. Meddelelse om tidlig brug af videokonferencer på det civil- og handelsretlige område
-
8. Meddelelse om tidlig brug af videokonferencer i straffesager
-