Oplysninger i henhold til artikel 17, stk. 1
a) Nationale IT-portaler til kommunikation med domstole eller andre myndigheder
Sverige har ikke en national IT-portal svarende til den, der blev indført ved digitaliseringsforordningen. Myndighederne i Sverige har deres egne digitale platforme, hvorfra de leverer tjenester og oplysninger. F.eks. har den svenske domstolsforvaltning (Domstolsverket), den svenske fogedmyndighed (Kronofogdemyndigheten) og det svenske skattevæsen (Skatteverket) e-tjenester på deres websteder, som enkeltpersoner og virksomheder kan bruge til at kommunikere med myndighederne.
F.eks. gør den e-tjeneste, der stilles til rådighed af den svenske domstolsforvaltning, det muligt for offentligheden at indsende dokumenter uden at underskrive dem. Den kan også bruges som en kontaktformular og giver en mere sikker form for kontakt end almindelig e-mail. Der findes også en e-tjeneste til digital underskrivning og indsendelse af dokumenter, som gør det muligt for offentligheden at underskrive dokumenter digitalt og indsende dem digitalt til domstolene og nævnene ved de svenske domstole. E-tjenesten kan tilgås via domstol.se og kræver elektronisk identifikation. Et andet eksempel er den svenske fogedmyndighed, som har en e-tjeneste, der tilbyder elektroniske bankbetalinger i forbindelse med grænseoverskridende betalinger. Oplysninger om betalinger af denne art findes på den svenske fogedmyndigheds websted. Det svenske skattevæsen har også en e-tjeneste, der tilbyder elektroniske bankbetalinger i forbindelse med grænseoverskridende betalinger, f.eks. betalinger i forbindelse med et europæisk arvebevis. Oplysninger om betalinger af denne art findes på det svenske skattevæsens websted. For yderligere oplysninger, se nedenfor under d) Elektroniske betalingsmetoder.
Der findes ingen fælles e-tjeneste for alle myndigheder. I stedet stilles hver tjeneste til rådighed via den enkelte myndigheds websted, som er tilgængeligt for alle, uanset hvilket land de befinder sig i. Forudsætningerne for at anvende de forskellige e-tjenester kan dog variere afhængigt af sagstypen og formålet med tjenesten. For oplysninger om muligheden for at anvende videokonferencer i grænseoverskridende retssager henvises til svarene nedenfor.
b) National lovgivning om videokonferencer på det civil- og handelsretlige område
Når der skal afholdes et retsmøde i henhold til en af de retsakter, der er omfattet af artikel 5, finder retsplejereglerne i retsplejeloven og loven om domstolsanliggender (1996:242) anvendelse på sagen ud over de umiddelbart gældende regler, der er fastsat i forordningerne.
a)
Retsplejeloven finder anvendelse på behandlingen af civile sager, dvs. civil- og handelsretlige tvister. Det følger af retsplejelovens kapitel 5, § 10, at retten, hvis der er grundlag herfor, kan beslutte, at en person, der skal deltage i et retsmøde, kan deltage ved hjælp af lydtransmission eller audiovisuel transmission. Ved vurderingen af, om der er grundlag for deltagelse ved hjælp af lydtransmission eller audiovisuel transmission, skal retten bl.a. tage hensyn til de omkostninger og ulemper, der ville opstå, hvis den person, der skal deltage i et retsmøde, skal give møde i retssalen. Den omstændighed, at en part eller en person, der deltager i et retsmøde, har bopæl uden for Sverige, er en typisk grund for retten til at tillade deltagelse via videokonference med henvisning til de omkostninger og ulemper, som et personligt fremmøde ville medføre. Det er i sidste ende retten, der træffer afgørelse i sagen. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at en person, der deltager i et retsmøde ved hjælp af lydtransmission eller audiovisuel transmission, anses for at have været fysisk til stede i retssalen. Det betyder, at de procedureregler, der gælder for den person, der deltager i retsmødet via videokonference, er de samme som dem, der ville gælde, hvis personen havde været fysisk til stede i retssalen.
Bestemmelserne i kapitel 5, § 10 i retsplejeloven betyder også, at de generelle nationale regler om proceduremæssige rettigheder og forpligtelser gælder for en person, der deltager via videokonference, herunder i forhold til forkyndelse af dokumenter og stævninger (se bl.a. kapitel 9 i retsplejeloven og § 3 i lov om forkyndelse af dokumenter), retten til tolkning og oversættelse (se kapitel 5, § 6 og kapitel 33, § 9 i retsplejeloven), retten til godtgørelse for fremmøde ved retsmøder (kapitel 36, § 24 og kapitel 37, § 3 i retsplejeloven), sanktioner, bøder og inddrivelse i tilfælde af udeblivelse fra et retsmøde (se bl.a. kapitel 9, §§ 7–10 og kapitel 32 i retsplejeloven) og klager over retsafgørelser (se kapitel 49 i retsplejeloven).
Loven om domstolsanliggender (1996:242), som finder anvendelse på behandlingen af visse sager, der ikke skal behandles i henhold til retsplejeloven, henviser i det væsentlige til retsplejelovens bestemmelser om proceduremæssige rettigheder og forpligtelser, herunder i spørgsmål vedrørende sanktioner, bøder og opkrævning (§ 43) samt tolkning og oversættelse (§ 48). Loven fastsætter også, at retsplejelovens kapitel 5, § 10, finder anvendelse på deltagelse ved lydtransmission eller audiovisuel transmission (§ 21).
Yderligere oplysninger om rettigheder og forpligtelser for en person, der er indkaldt til at give møde for retten, og om, hvordan et retsmøde gennemføres i praksis, findes på De svenske domstoles websted.
Forordning (EU) nr. 606/2013 om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål er bl.a. blevet gennemført ved lov (2015:197), der indeholder supplerende bestemmelser til EU-forordningen om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål. I henhold til denne lovs § 3 finder loven om domstolsanliggender (1996:242) anvendelse på sager om ændring af beskyttelsesforanstaltningerne i henhold til artikel 11 og sager om afslag på anerkendelse eller fuldbyrdelse af beskyttelsesforanstaltningerne i henhold til artikel 13 i EU-forordningen.
b)
I henhold til § 3 i lov om supplerende bestemmelser til EU-forordningen om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål er distriktsdomstolen den domstol, der har kompetence i sager i henhold til forordning (EU) nr. 606/2013 om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål.
c)
Der er ingen formelle hindringer for, at en domstol indkalder til et retsmøde på eget initiativ. I praksis afholdes der imidlertid ofte retsmøder efter anmodning fra eller i samråd med parterne.
d)
De tilgængelige videokonferenceværktøjer er Cisco og Mividas.
Yderligere oplysninger kan findes på de svenske domstoles hjemmeside.
e)
En anmodning om videokonference kan indgives til retten på et hvilket som helst tidspunkt inden retsmødet. Der er ingen krav til formen af en sådan anmodning. En anmodning kan derfor indgives til retten mundtligt, skriftligt eller elektronisk. Retten vil normalt træffe afgørelse om en anmodning i god tid inden retsmødet, men der er ingen lovbestemte frister. Rettens afgørelse om, hvordan personen skal deltage, kan ikke anfægtes under sagen, men kun i forbindelse med en endelig afgørelse i sagen.
f)
Der foretages lyd- og videooptagelser af alle retsmøder, således at de kan afspilles ved højere domstole, hvis sagen appelleres (retsplejelovens kapitel 6, § 6). Da retsmøderne optages, behøver de personer, der deltager, normalt ikke at møde for den højere domstol for at afgive deres vidneforklaring igen. Lydfilen er et offentligt dokument, som kan stilles til rådighed for offentligheden efter anmodning, hvis der ikke er nogen grund til fortrolighed. Videofilen gøres ikke tilgængelig for offentligheden. Efter at der er truffet en afgørelse i sagen, destrueres videoerne. Reglerne om registrering af retsmøder gælder også for grænseoverskridende sager.
g)
Fortroligheden sikres ved hjælp af tekniske og praktiske foranstaltninger, afhængigt af sagens omstændigheder. For eksempel kan en advokat tale separat med sin klient via en forbindelse i et tilstødende rum i retten.
h)
Der findes visse generelle oplysninger om, hvordan man deltager via lyd- og videooptagelse, på de svenske domstoles websted (domstol.se). Den kompetente ret er ansvarlig for de detaljerede praktiske foranstaltninger i hvert enkelt tilfælde. Der er ikke adgang til tale-til-tekst-teknologi.
i)
Oplysninger om, hvordan videokonferencen vil finde sted, gives til parterne i hvert enkelt tilfælde. Retten er også ansvarlig for at informere den person, der deltager i videokonferencen, om, hvordan dette gøres. Oplysningerne dækker alt, hvad personen har brug for at vide for at oprette forbindelse og deltage i retsmødet. Der er mulighed for, at personer med nedsat hørelse kan få stillet høreapparater til rådighed.
j-m)
De procedureregler, der gælder for den person, der deltager i retsmødet via videokonference, er de samme som dem, der ville gælde, hvis vedkommende var fysisk til stede i retssalen. Yderligere oplysninger findes i punkt a). De nærmere praktiske foranstaltninger i hvert enkelt tilfælde fastlægges i samråd med parterne.
n)
Videokonferencetrafikken, videokonferenceinfrastrukturen og videokonferencesystemerne er bl.a. beskyttet af kryptering og firewalls.
b) National lovgivning om videokonferencer i straffesager
Når der skal afholdes et retsmøde i henhold til en af de retsakter, der er omfattet af artikel 6, finder retsplejereglerne i retsplejeloven og loven om domstolsanliggender (1996:242) anvendelse på sagen ud over de umiddelbart gældende regler, der er fastsat i forordningerne.
a)
Retsplejeloven finder anvendelse på behandlingen af straffesager. Det følger af retsplejelovens kapitel 5, § 10, at retten, hvis der er grundlag herfor, kan beslutte, at en person, der skal deltage i et retsmøde, kan deltage ved hjælp af lydtransmission eller audiovisuel transmission. Ved vurderingen af, om der er grundlag for deltagelse ved hjælp af lydtransmission eller audiovisuel transmission, skal retten bl.a. tage hensyn til de omkostninger og ulemper, der ville opstå, hvis den person, der skal deltage i et retsmøde, skal give møde i retssalen. Den omstændighed, at en part eller en person, der deltager i et retsmøde, har bopæl uden for Sverige, er en typisk grund for retten til at tillade deltagelse via videokonference med henvisning til de omkostninger og ulemper, som et personligt fremmøde ville medføre. Det er i sidste ende retten, der træffer afgørelse i sagen. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at en person, der deltager i et retsmøde ved hjælp af lydtransmission eller audiovisuel transmission, anses for at have været fysisk til stede i retssalen. Det betyder, at de procedureregler, der gælder for den person, der deltager i retsmødet via videokonference, er de samme som dem, der ville gælde, hvis personen havde været fysisk til stede i retssalen.
Bestemmelserne i kapitel 5, § 10 i retsplejeloven betyder også, at de generelle nationale regler om proceduremæssige rettigheder og forpligtelser gælder for en person, der deltager via videokonference, bl.a. i forhold til forkyndelse af dokumenter og stævninger (se bl.a. kapitel 9 i retsplejeloven og § 3 i loven om forkyndelse af dokumenter), retten til tolkning og oversættelse (se kapitel 5, § 6 og kapitel 33, § 9 i retsplejeloven), retten til godtgørelse for fremmøde ved retsmøder (kapitel 36, § 24 og kapitel 37, § 3 i retsplejeloven), sanktioner, bøder og inddrivelse i tilfælde af udeblivelse fra et retsmøde (se bl.a. kapitel 9, §§ 7–10 og kapitel 32 i retsplejeloven) og klager over retsafgørelser (se kapitel 49 i retsplejeloven).
Loven om domstolsanliggender (1996:242), som finder anvendelse på behandlingen af visse sager, der ikke skal behandles i henhold til retsplejeloven, henviser i det væsentlige til retsplejelovens bestemmelser om proceduremæssige rettigheder og forpligtelser, bl.a. i spørgsmål vedrørende sanktioner, bøder og opkrævning (§ 43) samt tolkning og oversættelse (§ 48). Loven fastsætter også, at retsplejelovens kapitel 5, § 10, finder anvendelse på deltagelse ved lydtransmission eller audiovisuel transmission (§ 21).
Yderligere oplysninger om rettigheder og forpligtelser for den person, der er indkaldt til at give møde for retten, og om, hvordan et retsmøde gennemføres i praksis, findes på De svenske domstoles hjemmeside.
- Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne er bl.a. blevet gennemført ved lov (2003:1156) om overgivelse fra Sverige i henhold til en europæisk arrestordre. Retsmøder i henhold til artikel 18 og 19 i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre er underlagt de samme proceduremæssige bestemmelser som dem, der finder anvendelse under nationale indledende undersøgelser, og som i det væsentlige er fastsat i retsplejeloven.
- Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union er bl.a. blevet gennemført ved lov (2015:96) om anerkendelse og fuldbyrdelse af frihedsstraffe i Den Europæiske Union. I henhold til denne lov finder loven om domstolsanliggender (1996:242) anvendelse på sager, hvor der finder et retsmøde sted i henhold til artikel 6 i digitaliseringsforordningen.
- Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner er bl.a. blevet gennemført ved lov (2015:650) om anerkendelse og fuldbyrdelse af prøvetidsdomme i Den Europæiske Union. I henhold til denne lov finder både retsplejeloven og loven om domstolsanliggender (1996-242) anvendelse på sager, hvor der finder et retsmøde sted i henhold til artikel 6 i digitaliseringsforordningen.
- Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA af 23. oktober 2009 om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling er bl.a. blevet gennemført ved lov (2015:485) om anerkendelse af og tilsyn med afgørelser om tilsynsforanstaltninger i Den Europæiske Union. I henhold til denne lov finder retsplejeloven anvendelse på sager, hvor et retsmøde i henhold til digitaliseringsforordningens artikel 6 finder sted.
- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/99/EU af 13. december 2011 om den europæiske beskyttelsesordre er bl.a. blevet gennemført ved lov (2015:642) om en europæisk beskyttelsesordre. I henhold til denne lov finder loven om domstolsanliggender (1996:242) anvendelse på sager, hvor der finder et retsmøde sted i henhold til artikel 6 i digitaliseringsforordningen.
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1805 af 14. november 2018 om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og afgørelser om konfiskation er bl.a. blevet gennemført ved retsakten (2020:968), der indeholder supplerende bestemmelser til EU-forordningen om indefrysning og konfiskation af aktiver. I henhold til denne lov finder loven om domstolsanliggender (1996:242) anvendelse på sager, hvor der finder et retsmøde sted i henhold til artikel 6 i digitaliseringsforordningen.
b)
En anmodning om videokonference kan indgives til retten på et hvilket som helst tidspunkt inden retsmødet. Der er ingen krav til formen af en sådan anmodning. En anmodning kan derfor indgives til retten mundtligt, skriftligt eller elektronisk. Retten vil normalt træffe afgørelse om en anmodning i god tid inden retsmødet, men der er ingen lovbestemte frister. Rettens afgørelse om, hvordan personen skal deltage, kan ikke anfægtes under sagen, men kun i forbindelse med en endelig afgørelse i sagen.
c)
Oplysninger om, hvordan videokonferencen vil finde sted, gives til parterne i hvert enkelt tilfælde. Retten er også ansvarlig for at informere den person, der deltager i videokonferencen, om, hvordan dette gøres. Oplysningerne dækker alt, hvad personen har brug for at vide for at oprette forbindelse og deltage i retsmødet. Der er mulighed for, at personer med nedsat hørelse kan få stillet høreapparater til rådighed.
d)
Fortroligheden sikres ved hjælp af tekniske og praktiske foranstaltninger, afhængigt af sagens omstændigheder. For eksempel kan den offentlige advokat tale separat med sin klient via en forbindelse i et tilstødende rum i retten.
e)
Hvis en person, der endnu ikke er fyldt 18 år, indkaldes til et retsmøde, skal indkaldelsen ifølge loven meddeles den unges værge eller en anden person, der er ansvarlig for den unges pleje og opdragelse, medmindre der er særlige grunde til ikke at gøre det. Særlige grunde af denne art kan f.eks. være, at underretning af værgen kan antages at være mere skadelig end gavnlig for den unge, eller at underretning af værgen tydeligvis ikke ville opfylde nogen funktion. En lignende forpligtelse til at underrette en værge gælder i straffesager, når den unge indkaldes, fordi vedkommende er tiltalt for en forbrydelse. Forpligtelsen til at underrette værger og andre gælder, uanset hvordan afhøringen finder sted, herunder når den finder sted via en videokonference.
f)
Der foretages lyd- og videooptagelser af alle retsmøder, således at de kan afspilles ved højere domstole, hvis sagen appelleres (retsplejelovens kapitel 6, § 6). Da retsmøderne optages, behøver de personer, der deltager, normalt ikke at møde for den højere domstol for at afgive deres vidneforklaring igen. Lydfilen er et offentligt dokument, som kan stilles til rådighed for offentligheden efter anmodning, hvis der ikke er nogen grund til fortrolighed. Videofilen gøres ikke tilgængelig for offentligheden. Efter at der er truffet en afgørelse i sagen, destrueres videoerne. Reglerne om registrering af retsmøder gælder også for grænseoverskridende sager.
g)
Afgørelser om deltagelse via videokonference i forbindelse med en endelig afgørelse eller dom kan appelleres i alle sager vedrørende rammeafgørelserne 2008/909/RIA, 2008/947/RIA og 2009/829/RIA samt direktiv 2011/99/EU og forordning (EU) 2018/1805. I forbindelse med en appel kan den sagsøgte, mistænkte, dømte eller berørte person i henhold til forordning (EU) 2018/1805 gøre gældende, at deres rettigheder i henhold til digitaliseringsforordningens artikel 6 er blevet krænket. Hvis retten er enig i vurderingen, kan den enten ændre afgørelsen til fordel for klageren, hjemvise sagen til fornyet prøvelse ved den lavere ret eller afholde et nyt retsmøde for at rette op på den fejl, som den lavere ret har begået.
Anklageren kan anordne afhøring i henhold til artikel 18, stk. 1, litra a), nr. i), i rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre. En anklagers adfærd og ukorrekte afgørelser i en indledende undersøgelse kan revideres som led i den svenske anklagemyndigheds tilsynsaktiviteter. I primære retsmøder i Sverige anvender de svenske domstole princippet om fri bevisbedømmelse (retsplejelovens kapitel 35, § 1). I henhold til svensk ret er alle former for bevis derfor som hovedregel tilladte. Den omstændighed, at f.eks. beviser er blevet tilvejebragt i strid med en bestemt retsregel, er i princippet ikke til hinder for, at de fremlægges under en retssag. Hvis retten i forbindelse med sin frie bevisbedømmelse identificerer grunde til at rejse tvivl om den måde, hvorpå beviserne blev tilvejebragt, kan retten anse oplysningerne for at have ringe eller ingen bevisværdi. Det er også muligt at tilkende erstatning for den overtrædelse, der førte til uretmæssig fremskaffelse af bevismaterialet, f.eks. ved at nedsætte straffen. Oplysninger, der er indhentet i strid med digitaliseringsforordningens artikel 6, kan derfor have ringe eller ingen bevisværdi eller føre til en nedsættelse af straffen.
Hvis en persons rettigheder i henhold til digitaliseringsforordningens artikel 6 er blevet krænket, kan vedkommende kræve erstatning for ukorrekt udøvelse af offentlig myndighed (se kapitel 3 i lov om erstatningspligt (1972:207)).
h)
De tilgængelige videokonferenceværktøjer er Cisco og Mividas.
Yderligere oplysninger kan findes på de svenske domstoles hjemmeside.
i)
Der findes visse generelle oplysninger om, hvordan man deltager via lyd- og videooptagelse, på de svenske domstoles websted (domstol.se). Den kompetente ret er ansvarlig for de detaljerede praktiske foranstaltninger i hvert enkelt tilfælde. Retten er også ansvarlig for at informere den person, der deltager i videokonferencen, om, hvordan dette gøres. Oplysningerne omfatter alt, hvad personen har brug for at vide for at oprette forbindelse til og deltage i retsmødet.
j)
Der er ikke adgang til tale-til-tekst-teknologi.
k-m)
De procedureregler, der gælder for den person, der deltager i retsmødet via videokonference, er de samme som dem, der ville gælde, hvis personen havde været fysisk til stede i retssalen. Yderligere oplysninger findes i punkt a).
n)
Videokonferencetrafikken, videokonferenceinfrastrukturen og videokonferencesystemerne er bl.a. beskyttet af kryptering og firewalls.
c) Retsafgifter i civil- og handelsretlige sager
Oplysninger om retsafgifter findes i bekendtgørelse (1987:452) om almindelige domstoles retsafgifter. Oplysninger om de afgifter, der opkræves af andre myndigheder, hvor det er relevant, kan findes under de relevante punkter nedenfor.
Europæisk betalingspåkrav
I sager, der behandles i henhold til forordning (EF) nr. 1896/2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure, er ansøgningsgebyret 300 SEK, jf. § 1 i bekendtgørelse (1992:1094) om gebyrer ved den svenske fogedmyndighed (FAK). Ansøgningsgebyret skal betales forud af ansøgeren, jf. § 5 i lov om den europæiske betalingspåkravsprocedure (2008:879). Hvis forkyndelsen foretages i et andet EU-land, kan det andet land i nogle tilfælde opkræve et gebyr for forkyndelsen. Afgiften betales af ansøgeren.
I sager vedrørende indhentning af bankkontooplysninger i henhold til forordning (EU) nr. 655/2014 om indførelse af en procedure for en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og handelsretlige område opkræves et gebyr på 300 SEK, jf. § 17 i FAK.
EUROPÆISK SMÅKRAVSPROCEDURE
Der opkræves kun ét ansøgningsgebyr for småkravsproceduren, som betales, når ansøgningen indgives til retten. Der opkræves ikke andre gebyrer for proceduren eller for proceduremæssige foranstaltninger. Det samlede beløb for proceduren er ansøgningsgebyret, som efter den 1. juli 2014 beløber sig til 900 SEK (bilag til bekendtgørelse (1987:452) om de almindelige domstoles gebyrer).
Europæisk kontosikringskendelse
Bestemmelser om retsafgifter er fastsat i bekendtgørelse (1987:452) om de almindelige domstoles retsafgifter. Gebyret for en ansøgning om en europæisk kontosikringskendelse er 2 800 SEK. Gebyret skal betales, når ansøgningen indgives til domstolen.
Arvelovgivning
Skatteverket opkræver følgende gebyrer i henhold til § 2 i bekendtgørelse (2015:422), der indeholder supplerende bestemmelser til EU's arveretsforordning, og § 10 i bekendtgørelse (1992:191) om gebyrer:
- Ansøgning om arvebevis – ansøgningsgebyr på 1 660 SEK.
- Ansøgning om en ny bekræftet kopi af et arvebevis eller et allerede udstedt arvebevis – ansøgningsgebyr på 320 SEK.
- Anmodning om forlængelse af gyldighedsperioden for en bekræftet kopi af et arvebevis – ansøgningsgebyr på 320 SEK.
Anden lovgivning
Der er ikke fastsat gebyrer for andre forordninger, dvs. insolvensforordningen, forordningerne om formueforholdet mellem ægtefæller, Bruxelles II-forordningen og forordningen om underholdspligt.
Den svenske fogedmyndigheds gebyrer for fuldbyrdelse
I gældsinddrivelsessager og andre tvangsfuldbyrdelsessager er grundgebyret 600 SEK, jf. afsnit 5-6 i FAK. I individuelle udlægssager opkræves et grundgebyr for hvert år, sagen varer.
I tilfælde af tvangssalg af løsøre opkræves et salgsgebyr. Salgsgebyret udgør 4 % af købsprisen, jf. § 11 i FAK.
I tilfælde af tvangssalg af fast ejendom opkræves forberedelses- og salgsgebyrer.
Forberedelsesgebyret er 1 % af ejendommens anslåede værdi. Salgsgebyret er 4 % af købsprisen. Summen af forberedelsesgebyret og salgsgebyret må ikke være mindre end 20 % eller mere end 150 % af prisbasisbeløbet, jf. § 12 i FAK.
I henhold til § 13 i FAK opkræves der et særligt gebyr, når en foranstaltning i sagen indebærer en særlig omkostning for staten. Gebyret er det samme som omkostningen. For eksempel kan et særligt gebyr være et gebyr for opbevaring efter udsættelse. Der opkræves ikke noget særligt gebyr for statens omkostninger, f.eks. til forkyndelse af dokumenter eller til tolke, jf. § 14 i FAK.
Med hensyn til gebyrer i andre tilfælde henvises til § 17 i FAK.
Sagsøgerens hæftelse for betaling af sagsomkostninger
Som hovedregel opkræver den svenske fogedmyndighed sagsomkostningerne hos sagsøgte/debitor. Hvis det ikke er muligt at pålægge sagsøgte/debitor omkostningerne, hæfter sagsøgeren normalt for omkostningerne, jf. kapitel 17, §§ 2-4, i lov om tvangsfuldbyrdelse.
I sager om udlæg i underholdsbidrag og skadeserstatning som følge af kriminalitet hæfter sagsøgeren ikke for fuldbyrdelsesomkostningerne, jf. tvangsfuldbyrdelseslovens kapitel 17, § 3, stk. 2, og kapitel 7, § 14, stk. 1 og 4.
Den svenske fogedmyndighed kan anmode sagsøgeren om at betale gebyret på forhånd, jf. kapitel 17, § 5, i fogedloven og § 4, stk. 1 og 2, i FAK.
d) Elektroniske betalingsmetoder
Der findes to alternative metoder til betaling af ansøgningsgebyrer, der opkræves i henhold til bekendtgørelsen (1987:452) om de almindelige domstoles gebyrer. Den ene er med et debet-/kreditkort, og den anden er til bankgirokontoen for domstolene i Sverige. Begge betalingsmåder er tilgængelige via webstedet for domstolene i Sverige. Betalinger med debet-/kreditkort kan foretages uden for Sveriges grænser. På samme måde er oplysninger om IBAN og BIC tilgængelige på de betalingsdokumenter, der er oprettet i betalingstjenesten. Ved hjælp af disse oplysninger er det muligt for udlændinge at foretage betalinger til domstolene i Sverige. De oplysninger, der kræves for debet-/kreditkort, findes i betalingstjenesten. Bankgiro- og referenceoplysninger for betalingen oprettes af betalingstjenesten, når betalingen foretages.
Det svenske skattevæsen giver mulighed for elektroniske bankbetalinger i forbindelse med grænseoverskridende betalinger, f.eks. i forbindelse med betaling af et europæisk arvebevis. Oplysninger om betalinger af denne art kan findes på webstedet for det svenske skattevæsen.
Den svenske fogedmyndighed giver mulighed for elektroniske bankbetalinger i forbindelse med grænseoverskridende betalinger. Oplysninger om betalinger af denne art kan findes på webstedet for den svenske fogedmyndighed.
Artikel 17, stk. 2 – Meddelelse om tidlig anvendelse af det decentrale IT-system
Sverige er ikke klar til at begynde at anvende det decentrale system tidligt som led i det samarbejde, der er fastsat i digitaliseringsforordningen.
Artikel 17, stk. 2 – Meddelelse om tidlig brug af videokonferencer på det civil- og handelsretlige område
Sverige er ikke klar til at begynde at anvende artikel 5 i digitaliseringsforordningen tidligt.
Artikel 17, stk. 2 – Meddelelse om tidlig brug af videokonferencer i straffesager
Sverige er ikke klar til at begynde at anvende artikel 6 i digitaliseringsforordningen tidligt.