Artikel 17, stk. 1, litra a) – Oplysninger om nationale IT-portaler, hvor det er relevant
a) Navnet på den nationale IT-portal og et link hertil
2. Den nationale elektroniske sagsmappe
b) Oplysninger om, hvorvidt kun borgere og/eller bosiddende og/eller juridiske personer, der er etableret på Rumæniens område, har adgang til portalen, eller en sådan adgang gives til udenlandske statsborgere og/eller ikke-bosiddende og til juridiske personer, der er etableret på en anden medlemsstats område, og om advokater eller repræsentanter for andre medlemsstater også gives adgang til nationale IT-portaler
1. Det er en informationsportal, og derfor har alle adgang til den, men det skal bemærkes, at oplysningerne kun vises på rumænsk.
2. I betragtning af at adgangen til portalen gives via det personlige identitetsnummer, har kun rumænske statsborgere adgang hertil samt deres repræsentanter (advokater), forudsat at de indgiver en fuldmagt til retten.
c) Til hvilket formål kan portalen anvendes
1. for at finde oplysninger om verserende sager (sagsnummer, sagsgenstand, parter, datoer for retsmøder, proceduremæssig fase, resuméer) og data om alle domstole
2. for at få adgang til sagsakterne i elektronisk form, for at fremsende procesdokumenter og for at indgive dokumenter i en bestemt sag
d) Hvilke metoder anvendes til identifikation af brugerne
1. Brugerne behøver ikke at logge ind.
2. Der anvendes en totrinsgodkendelse via det personlige identitetsnummer, telefonnummeret og e-mailadressen.
e) Hvad er de særlige krav til brugen af portalen, hvis relevant
1. Ikke relevant
2. Ingen.
Artikel 17, stk. 1, litra b) – national lovgivning om videokonferencer på det civil- og handelsretlige område
a) Oplysninger om gældende national ret og nationale procedurer, herunder gældende proceduremæssige rettigheder og garantier, for afholdelse af retsmødet via videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi
Den nationale lovgivning indeholder ikke bestemmelser om afholdelse af retsmøder via videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi.
b) Oplysninger om, hvorvidt kun domstole har tilladelse til at afholde videokonferencer i henhold til forordningens artikel 5, eller om denne mulighed også findes for andre myndigheder. Hvis andre myndigheder også kan påberåbe sig artikel 5 som retsgrundlag for tilrettelæggelse af videokonferencer, bedes disse myndigheder og de gældende procedurer angivet.
Den nationale lovgivning indeholder ikke bestemmelser om gennemførelse af retssager via videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi. I henhold til artikel 212 i retsplejeloven (Codul de procedură civilă) finder retssagen sted på rettens sted, medmindre andet er fastsat ved lov.
c) Oplysninger om, hvorvidt national lovgivning tillader, at den kompetente ret eller person kan beramme et retsmøde af egen drift
Der kan af egen drift afsiges kendelse om mundtlig vidneforklaring eller afhøring, men den nationale lovgivning giver ikke mulighed for at optage sådanne beviser via videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi.
d) Oplysninger om den videokonferenceteknologi, der findes i Rumænien, eller den mest almindelige videokonferenceplatform/-løsning, der anvendes
Den tilgængelige teknologi er "Custom in-house developed IT solutions" (tilpassede IT-løsninger, der er udviklet internt)/Zoom, Teams osv., der integrerer flere videokonferenceplatforme via en konnektor. For at planlægge og gennemføre videokonferencer anvender domstolene en IT-platform/-løsning, som via en konnektor integrerer flere specifikke platforme (Zoom, Teams osv.).
e) Oplysninger om de proceduremæssige krav til parten om at afgive udtalelse om brugen af videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi til retsmødet
Den nationale lovgivning giver ikke parten mulighed for at afgive udtalelse om brugen af videokonference eller andre fjernkommunikationsteknologier.
f) Oplysninger om, hvorvidt den nationale lovgivning fastsætter bestemmelser om optagelse af retsmødet, og i bekræftende fald oplysninger om opbevaring og videregivelse af optagelsen
Den nationale lovgivning – artikel 231, stk. 4-6, i den civile retsplejelov – "Notater fra retsmødet. Optagelse af retsmødet" – indeholder bestemmelser om optagelse, lagring og formidling af lyd-, men ikke videooptagelser.
Artikel 15 i lov nr. 304/2022 om retssystemet giver mulighed for lyd- eller videooptagelse.
Artikel 15
1) Retsmøder optages af retten ved hjælp af video- eller lydtekniske midler.
2) Under retsmødet skal justitssekretæren tage notater om sagens forløb. Parterne kan anmode om, at notaterne læses og påtegnes af retsformanden.
3) Efter retsmødet modtager hver af sagens deltagere efter anmodning en kopi af justitssekretærens notater.
4) Udskrifter af mundtlige vidneudsagn, der afgives under retssagen, og som registreres automatisk ved hjælp af informationsteknologien, hvis denne teknologi er blevet anvendt af retten, udleveres til parterne efter anmodning af justitssekretæren i overensstemmelse med domstolenes interne retsplejeregler.
5) Sagsakterne i verserende sager udarbejdes og arkiveres på papir.
6) Med forbehold af stk. 5 gennemføres den nationale elektroniske sagsmappe ved domstolene på de betingelser, der er fastsat i den forordning, der er vedtaget ved fælles kendelse fra justitsministeren og præsidenten for kassationsdomstolen [Înalta Curte de Casație și Justiție], som godkendt af det øverste retsråd [Consiliul Superior al Magistraturii], og som i henhold til loven giver parterne adgang til sagsakterne via internettet, elektronisk forkyndelse af procesdokumenter og mulighed for at indgive sagsakter på samme måde.
g) Oplysninger om, hvordan fortroligheden af kommunikationen mellem advokaten og klienten før og under videokonferencen sikres
Fortrolig kommunikation med forsvareren er mulig.
h) Oplysninger om de praktiske ordninger for tilrettelæggelse og gennemførelse af retsmødet, herunder oplysninger om, hvorvidt der anvendes tale-til-tekst-konverteringsteknologier
Med hensyn til brugen af tale-til-tekst-konverteringsteknologier gennemfører justitsministeriet gennem sit direktorat for informationsteknologi [Direcția Tehnologia informației] i øjeblikket et projekt om udvikling af en tale-til-tekst-transskriptionsløsning, som også finder anvendelse på afhøring af vidner i retssager.
i) Oplysninger om adgang til videokonferencer for parterne og deres repræsentanter, herunder personer med handicap
Den nationale lovgivning giver ikke adgang til videokonferencer for parterne og deres repræsentanter, herunder personer med handicap.
j) Metoder til identifikation og autentificering af parterne
Artikel 219 fastsætter: Kontrol af parternes præsentation i henhold til den civile retsplejelov, domstolen kontrollerer parternes identitet, og hvis de repræsenteres eller bistås, kontrollerer den også fuldmagten eller beføjelsen hos de personer, der repræsenterer eller bistår dem. Hvis parterne ikke reagerer på indkaldelsen, kontrollerer retten, om indkaldelsesproceduren er blevet gennemført, og udsætter eller suspenderer retssagen eller prøver sagen, hvor det er relevant, i overensstemmelse med loven.
I henhold til artikel 318 "Vidneidentifikation" i den civile retsplejelov anmoder retsformanden, inden vidnet afgiver forklaring, vidnet om at angive efternavn, fornavn, stilling, bopæl og alder, om vedkommende er beslægtet med eller besvogret med en af parterne og i hvilken grad og om vedkommende er i en af parternes tjeneste. Retsformanden oplyser derefter vidnet om vidnets pligt til at aflægge ed og betydningen af denne ed.
Den nationale lovgivning indeholder ikke bestemmelser om metoder til identifikation og autentificering af parter, når retsmødet afholdes via videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi.
k) Hvordan kan parterne stille spørgsmål og på anden måde blive inddraget på en meningsfuld måde
Parternes mulighed for at stille spørgsmål er fastsat i artikel 321 og 352 i den civile retsplejelov.
Den nationale lovgivning giver ikke parterne mulighed for at stille spørgsmål og på anden måde deltage på en meningsfuld måde, når der anvendes videokonferencer eller andre fjernkommunikationsteknologier.
Artikel 321 Afhøring af vidner
1) Hvert vidne skal afhøres særskilt, og de vidner, der endnu ikke er afhørt, kan ikke være til stede ved afhøringen.
2) Rækkefølgen for afhøring af vidner fastsættes af retsformanden, idet der også tages hensyn til parternes anmodning.
3) Vidnet skal først besvare retsformandens spørgsmål og derefter med dennes samtykke de spørgsmål, som den part, der har foreslået vidnet, og modparten stiller.
4) Efter afhøringen forbliver vidnet i retslokalet, indtil forhøret er afsluttet, medmindre Retten træffer anden afgørelse.
5) Under afhøringen skal vidnet have frihed til at afgive forklaring og må ikke oplæse et tidligere skriftligt svar. Det kan dog med retsformandens samtykke anvende notater med angivelse af tal eller navne.
6) Hvis retten finder, at det spørgsmål, som parten har stillet, ikke kan føre til en løsning af sagen, er stødende eller har tendens til at bevise et forhold, der ved lov er forbudt at bevise, skal det afvises. I så fald skal retten anføre partens navn og det stillede spørgsmål samt begrundelsen for at afvise det i retsmøderapporten.
7) Hvis spørgsmålet tillades, registreres det ordret sammen med navnet på den part, der stillede det, efterfulgt af vidnets svar i vidneudsagnet i henhold til artikel 323, stk. 1.
Artikel 352 Afhøring af fysiske personer
1) Den person, der er indkaldt personligt, afhøres af retsformanden om hvert enkelt forhold særskilt.
2) Med retsformandens tilladelse kan hver af dommerne, anklageren, når denne deltager i retssagen, og modparten stille spørgsmål direkte til den person, der afhøres.
3) Parten skal svare uden at læse op fra et tidligere udarbejdet skriftligt svar. Parten kan dog med retsformandens samtykke anvende notater, men kun vedrørende tal eller navne.
4) Hvis parten erklærer, at vedkommende for at kunne svare skal gennemgå nogle noter, optegnelser eller filer, kan der fastsættes en ny dato for afhøringen.
5) Når begge parter er til stede under afhøringen, kan de blive konfronteret.
l) Hvornår har parterne ret til en tolk
Der findes ingen specifik national lovgivning. De samme regler om retten til tolkning, der garanteres i forbindelse med personlige procedurer, finder anvendelse, når der anvendes videokonferencer eller andre fjernkommunikationsteknologier.
m) Hvordan sikres muligheden for fysisk undersøgelse eller fremlæggelse af bevismateriale under videokonferencer
Den nationale lovgivning giver ikke mulighed for fysisk undersøgelse eller fremlæggelse af beviser, når der anvendes videokonferencer eller andre fjernkommunikationsteknologier.
n) Hvordan forhindres uautoriseret adgang til følsomme data eller datastrømme til ukendte enheder
Forbindelseslinket sendes til den berørte part i indkaldelsen, og kommunikationssystemet er begrænset til retsvæsenets WAN-netværk.
Lov nr. 182 af 12. april 2002 om beskyttelse af fortrolige oplysninger indeholder bestemmelser om nationale beskyttelsesstandarder for fortrolige oplysninger og bestemmelser om forebyggelse af adgang til følsomme oplysninger.
Kapitel IV i den nye straffelov omfatter svig begået via informationssystemer og elektroniske betalingsmidler.
Artikel 17, stk. 1, litra b) – national lovgivning om videokonference i straffesager
a) Oplysninger om gældende national ret og procedurer, herunder processuelle rettigheder og garantier, for afholdelse af retsmødet via videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi
De relevante bestemmelser om afhøring via videokonference i forskellige faser af straffesagen og om forskellige kategorier af deltagere (mistænkte, tiltalte, varetægtsfængslede, dømte personer, vidner, beskyttede vidner, sårbare vidner, deltagere i forskellige aktiviteter, mindreårige, mindreårige ofre, ofre, der er syge osv.) er fastsat i artikel 106, stk. 2, artikel 111, stk. 6, og artikel 345 i Codul de procedură penală (strafferetsplejeloven) vedrørende artikel 235 i lov nr. 302/2004 om internationalt retligt samarbejde i straffesager, som er offentliggjort på ny.
Strafferetsplejeloven
Artikel 106 Særlige regler om afhøring
2) Den tilbageholdte kan i undtagelsestilfælde afhøres i faciliteter for frihedsberøvede via videokonference, hvis den judicielle myndighed finder, at dette ikke berører en korrekt afvikling af sagen eller parternes rettigheder og interesser.
Artikel 110, stk. 3 Procedure for forlængelse af varetægtsfængsling under retsforfølgning
3) Den tiltalte kan også afhøres via videokonference med vedkommendes samtykke og under tilstedeværelse af en forsvarer efter eget valg eller en af retten udpeget forsvarer og, hvor det er relevant, af en tolk i faciliteter for frihedsberøvede.
Artikel 111 Afhøring af den skadelidte
6) Når der er tale om skadelidte, for hvem der er fastsat særlige behov for beskyttelse efter loven, træffer retsinstansen afgørelse om en eller flere af følgende foranstaltninger, uden at dette berører en korrekt afvikling af sagen eller parternes rettigheder og interesser:
a) Afhøringen af dem foregår i lokaler, der er indrettet til dette formål.
b) Afhøringen af dem sker gennem eller under tilstedeværelse af en psykolog eller anden specialist i rådgivning af ofre.
c) Afhøringen og eventuelle senere afhøringer foretages af den samme person, hvis det er muligt, og hvis den dømmende myndighed finder, at dette ikke påvirker den korrekte afvikling af sagen eller parternes rettigheder og interesser.
d) Afhøringen af dem foregår via videokonference eller andre tekniske kommunikationsmidler på det sted, hvor de er omfattet af den midlertidige foranstaltning om beskyttende indkvartering.
7) Afhøring og i givet fald fornyet afhøring af de strafferetlige efterforskningsorganer – af skadelidte, der har været ofre for de forbrydelser, der er omhandlet i artikel 197, 199, 209-216^1, 218, 218^1, 219, 219^1, 221, 222, 223 og 374 i straffeloven [Codul penal], samt i andre tilfælde, hvor dette på grund af de omstændigheder, hvorunder handlingen er begået, anses for nødvendigt – må kun foretages af en person af samme køn som den skadelidte. Hvis dette ikke er muligt, og uden at det berører en korrekt afvikling af sagen eller parternes rettigheder og interesser, kan den skadelidte afhøres en eller flere gange af en person, der ikke er af samme køn som den skadelidte, med samtykke fra advokaten og en psykolog eller anden specialist, der rådgiver skadelidte.
8) Hvis den skadelidte er mindreårig, skal afhøringen af vedkommende i alle tilfælde optages ved hjælp af audio-video-teknik. Hvis videooptagelse ikke er mulig, skal optagelsen i alle tilfælde foretages ved hjælp af audiotekniske midler.
8^1) Afhøringen af skadelidte, der er under 14 år, skal finde sted i nærværelse af en af deres forældre, en værge eller den person eller repræsentant for den institution, der har ansvaret for barnets opdragelse og uddannelse, og i nærværelse af en psykolog, der er valgt af retsorganet. Psykologen yder ekspertrådgivning til den mindreårige under hele retssagen.
8^2) Hvis de personer, der er omhandlet i stk. 8^1, ikke kan være til stede eller har status som mistænkt, tiltalt, forurettet, civil part, part, der holdes ansvarlig i henhold til civilretten, eller vidne i sagen, eller hvis der er begrundet mistanke om, at de sandsynligvis vil påvirke den mindreåriges vidneudsagn, skal afhøringen af den mindreårige finde sted i nærværelse af en repræsentant for værgemålsmyndigheden eller en slægtning med fuld handleevne og af en psykolog, som er udpeget af retsorganet. Psykologen yder ekspertrådgivning til den mindreårige under hele retssagen.
8^3) Hvis afhøringen af en mindreårig forurettet vedrører den virksomhed, der udøves af den institution, til hvilken vedkommende er blevet betroet med henblik på opdragelse og uddannelse, erstattes denne institutions repræsentant med værgemålsmyndighedens repræsentant eller med en slægtning med fuld handleevne og med en psykolog, som udpeges af retsorganet. Psykologen yder ekspertrådgivning til den mindreårige under hele retssagen.
Artikel 364, stk. 1 og 4 Den tiltaltes deltagelse i retssagen og dennes rettigheder
1) Sagen skal behandles under overværelse af den tiltalte. En tiltalt, der er varetægtsfængslet, skal stilles for retten. En tiltalt, der er frihedsberøvet, anses også for at være til stede og skal med vedkommendes samtykke og under tilstedeværelse af en forsvarer efter eget valg eller en forsvarer udpeget af retten og, hvor det er relevant, af tolken deltage i retssagen via videokonference i faciliteterne for frihedsberøvede. (...)
4) Under retssagen kan den tiltalte, herunder hvis vedkommende tilbageholdes, skriftligt anmode om at blive retsforfulgt in absentia ved at lade sig repræsentere af en advokat efter eget valg eller af en af retten udpeget advokat. En tilbageholdt tiltalt har anmodet om at blive retsforfulgt in absentia, kan retten efter anmodning eller af egen drift bestemme, at den pågældende tiltalte kan fremlægge konklusioner under forhandlingerne og få tilladelse til at tale via videokonference i overværelse af en advokat efter eget valg eller en af retten udpeget advokat.
Artikel 597, stk. 2^1 i strafferetsplejeloven
Fogedrettens procedure
2^1) En domfældt, der tilbageholdes eller anbringes på et uddannelsescenter, kan også deltage i retssagen via videokonference med henblik på at løse de problemer, der er omfattet af dette afsnit, fra det sted, hvor vedkommende tilbageholdes, med vedkommendes samtykke og under tilstedeværelse af en advokat efter eget valg eller en advokat udpeget af retten og, hvor det er relevant, af tolken.
Lov nr. 302/2004 om internationalt retligt samarbejde i straffesager, genudgivet
Artikel 235 Retsmøder via videokonference
1) Hvis en person, der befinder sig på Rumæniens område, skal afhøres som vidne eller sagkyndig af en udenlandsk stats judicielle myndigheder, og det ville være uhensigtsmæssigt eller umuligt for den pågældende at give personligt møde på denne stats område, kan den udenlandske stat anmode om, at afhøringen finder sted via videokonference i overensstemmelse med de følgende stykker.
2) En sådan anmodning kan accepteres af den rumænske stat, hvis den ikke er i strid med dens grundlæggende retsprincipper, og forudsat at den råder over de tekniske midler, der gør det muligt at gennemføre afhøringen via videokonference.
3) Anmodningen om afhøring via videokonference skal ud over de oplysninger, der er omhandlet i artikel 229, angive årsagen til, at det ville være uhensigtsmæssigt eller umuligt for vidnet eller den sagkyndige at være personligt til stede under afhøringen, og navnet på den judicielle myndighed og de personer, der skal forestå afhøringen.
4) Vidnet eller den sagkyndige indkaldes i overensstemmelse med rumænsk lov.
5) De anmodninger, der indgives af myndighederne i andre stater, henhører under anklagemyndighedens kompetence under retsforfølgningen eller under domstolene under retssagen, som har kompetence med hensyn til genstand eller personlig kapacitet i henhold til rumænsk ret. Den stedlige kompetence fastlægges på grundlag af bopælen eller opholdsstedet for den person, der skal afhøres via videokonference.
5^1) Anmodninger vedrørende handlinger, der henhører under direktoratet for efterforskning af organiseret kriminalitet og terrorhandlinger [Direcția de Investigare a Infracțiunilor de Criminalitate Organizată și Terorism] eller det nationale direktorat for bekæmpelse af korruption [Direcția Națională Anticorupție] i henhold til rumænsk lovgivning, behandles af disse myndigheder.
6) Afhøring via videokonference skal finde sted i overensstemmelse med følgende regler:
a) Afhøringen finder sted i tilstedeværelse af den kompetente rumænske dommer eller anklager, alt efter omstændighederne, som bistås af en tolk, hvor det er relevant. De kontrollerer den afhørte persons identitet og sikrer, at de grundlæggende principper i rumænsk ret overholdes. Hvis dommeren eller anklageren finder, at de grundlæggende principper i rumænsk ret er blevet tilsidesat, træffer de straks de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at afhøringen finder sted i overensstemmelse med rumænsk ret.
b) Oplysninger om de proceduremæssige krav for at give samtykke til brug af videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi til et retsmøde
Strafferetsplejelovens artikel 235, stk. 3, bestemmer, at der skal gives samtykke til afhøringen, uden at det præciseres, hvilke tekniske midler der skal anvendes til afhøringen. Bestemmelserne suppleres af bestemmelserne i strafferetsplejelovens artikel 106, stk. 2.
c) Oplysninger om, hvordan der sikres adgang til den nødvendige videokonferenceinfrastruktur for den mistænkte eller tiltalte eller dømte person eller den berørte person som defineret i artikel 2, stk. 10, i forordning (EU) 2018/1805, herunder med hensyn til personer med handicap
Den nationale lovgivning indeholder ikke specifikke bestemmelser om adgang til den nødvendige videokonferenceinfrastruktur for ovennævnte personer.
I straffesager er afhøring af personer i politiets varetægt eller fængslede personer kun mulig med deres samtykke.
g) Oplysninger om, hvordan fortroligheden af kommunikationen mellem advokaten og klienten før og under afhøringen vi videokonference sikres
Fortrolig kommunikation med forsvareren er mulig.
e) Oplysninger om, hvordan indehavere af forældreansvar eller andre voksne informeres om afhøring af et barn via videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi – hvordan der tages hensyn til barnets tarv
Artikel 111 i strafferetsplejelovbogen
Stk. 8 – Hvis skadelidte er mindreårig, skal afhøringen af vedkommende i alle tilfælde optages ved hjælp af audio-video-teknik. Hvis videooptagelse ikke er mulig, skal optagelsen i alle tilfælde foretages ved hjælp af audiotekniske midler.
Stk. 8^1 – Afhøringen af skadelidte, der er under 14 år, finder sted i nærværelse af en af forældrene, en værge eller den person eller repræsentant for den institution, der har ansvaret for barnets opdragelse og uddannelse, og i nærværelse af en psykolog, der er valgt af den retslige myndighed. Psykologen yder ekspertrådgivning til den mindreårige under hele retssagen.
Stk. 8^3 – Hvis afhøringen af den mindreårige skadelidte vedrører den virksomhed, der udøves af den institution, som har fået betroet vedkommendes opdragelse og uddannelse, erstattes denne institutions repræsentant med værgemålsmyndighedens repræsentant eller med en slægtning med fuld handleevne og med en psykolog, som udpeges af domstolen. Psykologen yder ekspertrådgivning til den mindreårige under hele retssagen.
f) Oplysninger om, hvorvidt den nationale lovgivning indeholder bestemmelser om optagelse af retsmødet og, hvis det er fastsat, oplysninger om lagring og formidling af optagelser oplysninger om, hvorvidt der anvendes tale-til-tekst-konverteringsteknologier
Artikel 15 i lov nr. 304/2022 om retssystemet giver mulighed for lyd- eller videooptagelse.
Artikel 15
1) Retsmøder optages af retten ved hjælp af video- eller lydtekniske midler.
2) Under retsmødet skal justitssekretæren tage notat om sagens forløb. Parterne kan anmode om, at notatet læses og påtegnes af retsformanden.
3) Efter retsmødet modtager hver af sagens deltagere efter anmodning en kopi af justitssekretærens notater.
4) Udskrifter af mundtlige vidneudsagn, der afgives under retssagen, og som registreres automatisk ved hjælp af informationsteknologi, hvis denne teknologi er blevet implementeret af retten, skal udleveres til parterne efter anmodning via justitssekretæren, jf. dog domstolenes interne procesreglement.
5) Sagsakterne i verserende sager udarbejdes og arkiveres på papir.
6) Med forbehold af stk. 5 gennemføres den nationale elektroniske sagsmappe ved domstolene på de betingelser, der er fastsat i den forordning, der er vedtaget ved fælles kendelse fra justitsministeren og præsidenten for kassationsdomstolen, som godkendt af det øverste retsråd. Dette skal i overensstemmelse med loven gøre det muligt for parterne at få internetadgang til sagsakterne, elektronisk forkyndelse af procesdokumenter og indgivelse af sagsakter på samme måde.
Der er fastsat følgende særlige procedureregler i straffesager:
Artikel 110, stk. 5, i strafferetsplejelovbogen.
Optagelse af erklæringer
5) Under straffesagen optages afhøringen af den mistænkte eller tiltalte ved hjælp af video- eller audioteknisk udstyr. Hvis optagelse ikke er mulig, skal dette dokumenteres i den mistænktes eller tiltaltes erklæring med udtrykkelig angivelse af årsagen til, at optagelse ikke var mulig.
Der er i øjeblikket ved at blive udviklet et tale-til-tekst-værktøj.
g) Oplysninger om de tilgængelige retsmidler i henhold til national ret, som en mistænkt, tiltalt eller dømt person eller en berørt person kan anmode om i tilfælde af overtrædelse af kravene eller garantierne i forordningens artikel 6
Strafferetsplejelovens artikel 342 "Genstand for forundersøgelsen"
Genstanden for forundersøgelsen omfatter prøvelse af kompetencen og af lovligheden af indbringelsen af sagen for retten efter anklageskriftet samt prøvelse af lovligheden af anklagemyndighedens bevisoptagelse og gennemførelse af sagen.
Når de beviser, der er optaget under straffesagen, anfægtes i henhold til strafferetsplejelovens artikel 374, er retten forpligtet til som minimum at optage de anfægtede beviser på ny.
h) Oplysninger om den videokonferenceteknologi, der er tilgængelig i Rumænien, eller den mest almindelige videokonferenceplatform/-løsning, der anvendes
Den tilgængelige teknologi er "Custom in-house developed IT solutions" (tilpassede IT-løsninger, der er udviklet internt)/Zoom, Teams osv., der integrerer flere videokonferenceplatforme via en konnektor. For at planlægge og gennemføre videokonferencer anvender domstolene en IT-platform/-løsning, som via en konnektor integrerer flere specifikke platforme (Zoom, Teams osv.).
i) Oplysninger om de praktiske ordninger for tilrettelæggelse og gennemførelse af retsmødet. Notably, which authority should be contacted? Are there special requirements (e.g. necessary information to be provided) for contacting that authority?
Anmodningerne om tilrettelæggelse og gennemførelse af retsmødet skal indeholde de tekniske detaljer vedrørende forbindelsen og den anmodende myndigheds udstyr samt oplysninger om den fastsatte dato for retsmødet (dato og GMT-tid), som skal meddeles de anmodede myndigheder. Desuden skal anmodningen indeholde den dato og det klokkeslæt, som den anmodende ret har foreslået for at afprøve værktøjerne, hvilket som hovedregel er to til tre dage før den dato, der er fastsat for retsmødet osv.
j) Anvendes tale-til-tekst-konverteringsteknologier i forbindelse med retsmøder
Der er i øjeblikket ved at blive udviklet et tale-til-tekst-værktøj.
k) Hvordan identificeres og autentificeres den mistænkte, tiltalte eller dømte person eller en berørt person
Strafferetsplejelovens artikel 107 "Spørgsmål, der specifikt vedrører den mistænkte eller tiltalte"
1) Ved begyndelsen af det første retsmøde stiller retsinstansen den mistænkte eller tiltalte spørgsmål om vedkommendes efternavn, fornavn, kaldenavn, fødselsdato og -sted, personlige identifikationsnummer, efternavn og fornavn på vedkommendes forældre, statsborgerskab, civilstand, militærstatus, uddannelse, erhverv eller beskæftigelse, arbejdssted, bopæl og adresse, hvor vedkommende faktisk bor, og den adresse, hvor vedkommende ønsker proceduredokumenterne forkyndt, vedkommendes straffeattest, eller om der føres andre straffesager mod vedkommende, om vedkommende anmoder om en tolk, om vedkommende ikke kan forstå, tale eller udtrykke sig korrekt på rumænsk, samt om alle andre oplysninger, der har til formål at fastslå vedkommendes personlige status.
2) De spørgsmål, der er omhandlet i stk. 1, bliver kun gentaget under efterfølgende retsmøder, når retsinstansen finder det nødvendigt.
Den nationale lovgivning indeholder ikke bestemmelser om metoder til identifikation og autentificering af parter, når retsmødet afholdes via videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi.
l) Hvordan kan den mistænkte, tiltalte eller dømte person eller en berørt person stille spørgsmål, og hvis dette ikke er muligt, hvordan kan de deltage på meningsfuld vis i sagen
Strafferetsplejelovens artikel 122 med overskriften "Afhøring af vidnet" fastsætter følgende under retssagen:
1) Hvert vidne skal afhøres separat, og der må ikke være andre vidner til stede.
2) Vidnet har ret til at udtale sig om alt, hvad vedkommende ved om de kendsgerninger eller faktiske omstændigheder, til støtte for hvilke vedkommende er blevet indkaldt som vidne, og kan derefter blive stillet spørgsmål.
3) Det er ikke tilladt at stille vidnet spørgsmål vedrørende politiske, ideologiske eller religiøse valg eller andre personlige eller familiemæssige forhold, medmindre de er strengt nødvendige for at finde sandheden i den pågældende sag eller for at kontrollere vidnets troværdighed.
m) Hvordan kan den mistænkte, tiltalte eller dømte person eller en berørt person benytte sig af retten til en tolk
Artikel 12 "Officielt sprog og ret til tolkebistand" i strafferetsplejeloven
1) Det officielle sprog i straffesager er rumænsk.
2) Rumænske statsborgere, der tilhører nationale mindretal, har ret til at udtrykke sig på deres modersmål ved domstolene, og procesdokumenterne udfærdiges på rumænsk.
3) Parter eller procesdeltagere, der ikke kan forstå, tale eller udtrykke sig korrekt på rumænsk, skal have mulighed for vederlagsfrit at blive bistået af en tolk med henblik på at få kendskab til sagsakterne, tale og fremlægge konklusioner for retten. Hvis retshjælp er obligatorisk, skal den mistænkte eller tiltalte have mulighed for gratis at blive bistået af en tolk med henblik på at kommunikere med advokaten for at forberede afhøringen, anmode om et retsmiddel eller fremsætte eventuelle krav i forbindelse med bilæggelsen af sagen.
4) Tolke, der er autoriseret i overensstemmelse med loven, skal anvendes i retssager. De skal indgå i kategorien af autoriserede tolke og oversættere i henhold til loven.
n) Hvordan forhindres uautoriseret adgang til følsomme data eller datastrømme til ukendte enheder
Lov nr. 182 af 12. april 2002 om beskyttelse af fortrolige oplysninger indeholder bestemmelser om nationale beskyttelsesstandarder for fortrolige oplysninger og bestemmelser om forebyggelse af adgang til følsomme oplysninger.
Kapitel IV i den nye straffelov omfatter svig begået via informationssystemer og elektroniske betalingsmidler.
Forbindelseslinket sendes til den berørte part i indkaldelsen, og kommunikationssystemet er begrænset til retsvæsenets WAN-netværk.
Artikel 17, stk. 1, litra c) – Retsafgifter i civil- og handelsretlige sager
a) Procedurer fastsat i forordning (EF) nr. 1896/2006, (EF) nr. 861/2007, (EU) nr. 655/2014 og (EF) nr. 805/2004
Forordning (EF) nr. 1896/2006:
anmodninger om et europæisk betalingspåbud – 200 RON, indsigelse mod det europæiske betalingspåbud – 100 RON, se artikel 6, stk. 2 og 2^1, i regeringens hasteforordning nr. 80/2013 om retslige stempelafgifter.
Forordning (EF) nr. 861/2007:
Afgiften på 50 RON, hvis kravets værdi ikke overstiger 2 000 RON, eller hvis værdien i EUR ikke overstiger et tilsvarende beløb på 2 000 RON, og 200 RON for krav, hvis værdi overstiger 2 000 RON, eller hvis værdi i EUR overstiger et beløb svarende til 2 000 RON.
Se artikel 6, stk. 1, i regeringens hasteforordning nr. 80/2013 om retslige stempelafgifter.
Forordning (EU) nr. 655/2014
Afgiften på 100 RON er gældende. Se artikel 11, stk. 1, litra a), i regeringens hasteforordning nr. 80/2013 om retslige stempelafgifter.
Forordning (EF) nr. 805/2004
Afgiften på 20 RON er gældende. Se artikel 27 i regeringens hasteforordning nr. 80/2013 om retslige stempelafgifter.
b) Sager om anerkendelse, en afgørelse om eksigibilitet eller afslag på anerkendelse fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012, (EU) nr. 1215/2012 og (EU) nr. 606/2013 samt Rådets forordning (EF) nr. 4/2009, (EU) 2016/1103, (EU) 2016/1104 og (EU) 2019/1111
Sager om anerkendelse, en afgørelse om eksigibilitet eller afslag på anerkendelse fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012, (EU) nr. 1215/2012 og (EU) nr. 606/2013 samt Rådets forordning (EF) nr. 4/2009,og (EU) 2019/1111.
Afgiften på 20 RON er gældende. Se artikel 27 i regeringens hasteforordning nr. 80/2013 om retslige stempelafgifter.
Forordning (EU) 2016/1103 – finder ikke anvendelse i Rumænien.
Forordning (EU) 2016/1104 – finder ikke anvendelse i Rumænien.
c) Procedurer for udstedelse, berigtigelse og tilbagekaldelse af uddrag i henhold til forordning (EF) nr. 4/2009, det europæiske arvebevis og attesterne fastsat i forordning (EU) nr. 650/2012, attesterne fastsat i forordning (EU) nr. 1215/2012, attesterne fastsat i forordning (EU) nr. 606/2013, attesterne fastsat i forordning (EU) 2016/1103, attesterne fastsat i forordning (EU) 2016/1104 og attesterne fastsat i forordning (EU) 2019/1111
Procedurer vedrørende udstedelse, berigtigelse og tilbagekaldelse af uddrag fastsat i forordning (EF) nr. 4/2009 – gratis
Jf. artikel 22 i lov nr. 36/2012 om visse foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af visse forordninger og afgørelser vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union og internationale privatretlige instrumenter vedrørende underholdspligt.
Procedurer vedrørende udstedelse, berigtigelse og tilbagekaldelse af uddrag af det europæiske arvebevis og de attester, der er fastsat i forordning (EU) nr. 650/2012.
I henhold til artikel 23 i justitsministerens bekendtgørelse nr. 177/C/2024 af 19. januar 2024 om godkendelse af reglerne om fastsættelse af minimumshonorarer for notarydelser:
"Artikel 23, stk. 1, I arveproceduren fastsættes afgifterne for udstedelse af et arvebevis pr. arvebevis, uanset antallet af arvinger, under hensyntagen til tærskelværdierne, kategorierne af ydelser og procedurer og under hensyntagen til arvingernes grad af forhold til den afdøde.
2) De således fastsatte afgifter finder kun anvendelse på afdødes juridiske arvinger.
3) For arvinger i henhold til et testamente, der hverken er ægtefæller eller slægtninge til afdøde, forhøjes afgifterne med 25 %.
4) Ved successive arvesager fastsættes gebyret pr. bo.
5) Ved udstedelse af et supplerende arvebevis beregnes afgiften i overensstemmelse med stk. 1 og 4 og de tærskelværdier, der er anført i bilag 3, med henvisning til de yderligere goder, der indgår i boet.
6) For udstedelse af et europæisk arvebevis fastsættes afgiften ved at anvende 20 % på det gebyr, der er fastsat for udstedelse af det pågældende arvebevis, men ikke mindre end det minimumsgebyr, der er anført i bilag 3, litra a)."
BILAG 3 til reglerne
ARVEPROCEDURE
for hvilken minimumsafgifterne er trinvise pr. tærskel og udtrykt i procent
| Værdien af boet, som minimumsafgiften er fastsat på grundlag af | minimumsafgift |
| a) op til 20 000 RON | 2,7 %, men ikke under 240 RON/arvesag |
| b) fra 20 001 til 35 000 RON | 540 RON + 1,9 % for beløb over 20 001 RON |
| c) fra 35 001 til 65 000 RON | 725 RON + 1,6 % for beløb over 35 001 RON |
| d) over 65 001 RON | 1 205 RON + 0,85 % for beløb over 65 001 RON |
Procedurer i forbindelse med udstedelse af attester som omhandlet i forordning (EU) nr. 1215/2012, attester fastsat i forordning (EU) nr. 606/2013 og attester som omhandlet i forordning (EU) 2019/1111
Afgiften på 20 RON er gældende. Se artikel 27 i regeringens hasteforordning nr. 80/2013 om retslige stempelafgifter.
Procedurer vedrørende udstedelse, berigtigelse og tilbagetrækning af uddrag som omhandlet i forordning (EU) 2016/1103, attester fastsat i forordning (EU) 2016/1104 – de to forordninger anvendes ikke i Rumænien.
d) Sager på baggrund af en udenlandsk kreditors anmeldelse af en fordring i forbindelse med insolvensbehandling i henhold til artikel 53 i forordning (EU) 2015/848
Afgiften på 200 RON er gældende. Se artikel 14, stk. 1, i regeringens hasteforordning nr. 80/2013 om retlige stempelafgifter.
e) Kommunikation mellem fysiske eller juridiske personer eller deres repræsentanter med de centrale myndigheder i henhold til forordning (EF) nr. 4/2009 og (EU) 2019/1111 eller de kompetente myndigheder i henhold til kapitel IV i direktiv 2003/8/EF.
Gratis
Artikel 17, stk. 1, litra d) – Nærmere oplysninger om de elektroniske betalingsmetoder, der kan anvendes til betaling af skyldige afgifter i grænseoverskridende sager
Retlige stempelafgifter
Artikel 40 i regeringens hastebekendtgørelse nr. 80/2013 om retlige stempelafgifter
1) Retlige stempelafgifter betales af skyldneren kontant, ved bankoverførsel eller online til en særskilt indtægtskonto i det lokale budget med titlen "Retlige stempelafgifter og andre stempelafgifter" for den administrative-territoriale enhed, hvor den fysiske person har bopæl eller opholdssted, eller, hvor det er relevant, hvor den juridiske person har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Omkostningerne ved overførslen af den skyldige retlige stempelafgift afholdes af skyldneren af afgiften.
2) Hvis skyldneren ikke har bopæl, opholdssted eller vedtægtsmæssigt hjemsted i Rumænien, betales den retlige stempelafgift til den lokale budgetkonto for den administrative-territoriale enhed ved den domstol, hvor sagen anlægges eller anmodningen indgives.
Regeringens hastebekendtgørelse nr. 80/2013 om retlige stempelafgifter – bilag 2 (40 Kb)
Stempelafgiftberegner – bilag 3 (43 Kb)
Statskassen er en direkte deltager i det elektroniske betalingssystem i Rumænien og formidler kun opkrævning og betaling i RON og udelukkende inden for Rumæniens område.
Som direkte deltager i det elektroniske betalingssystem i Rumænien afvikler statskassen betalinger i henhold til betalingsdokumenter, hvorigennem offentlige institutioner og økonomiske aktører bestiller betalinger fra konti, der er åbnet i disse institutioner. Den opkræver også beløb, der overføres af betalere via enheder, der er registreret i følgende systemer:
- ReGIS (til afvikling af pengeordrer af høj værdi – et system, der forvaltes af Rumæniens nationalbank [Banca Naţională a României], lanceret på webstedet https://www.bnr.ro/) – Bilag 4 – ReGIS-liste (431 Kb) og
- SENT (for afvikling af små pengeordrer – et system, der forvaltes af TRANSFOND, lanceret på webstedet https://www.transfond.ro/ - Bilag 5 – Transfondsliste (15 Kb).
Hvis betaleren foretager en betaling fra sin egen konto, der er åbnet hos et kreditinstitut i udlandet, skal dette institut have en tilsvarende bank i Rumænien, hvorigennem afregningen af de respektive beløb foretages. Som det også er tilfældet med betalinger fra konti, der er åbnet hos kreditinstitutter i Rumænien, er det nødvendigt at medtage oplysninger om betalingsmodtageren, navnlig IBAN-koden for den konto, hvor betalingen foretages, og modtagerens skatteregistreringsnummer.
Ekspertudtalelser og sikkerhedsdepositum
Afgifter for ekspertudtalelser indsamles kontant i RON på de dertil beregnede konti, der er oprettet i filialerne på amtsniveau eller i Bukarests byafdelinger, i de lokale ekspertisekontorers navn [Birouri Locale de Expertiză], der er tilknyttet de territoriale domstole eller retten i Bukarest. De beløb, som retten fastsætter som ekspertudtalelsesafgifter, opkræves på CEC Bank S.A.'s kontorer på arbejdsdage i deres faste arbejdstid. Denne opkrævningsmetode er fastsat i aftale om kontoopkrævning nr. RU15 af 17. august 2006 (nr. MJ 78627), forlænget ved tillæg nr. 441 af 9. juli 2014 og nr. 838 af 5. november 2015. Liste over CEC Bank S.A.'s konti for betaling af honorarer for ekspertudtalelser – bilag 6 (390 Kb)
Sikkerhedsdeposita indgivet på vegne af og til rådighed for domstolene kan betales enten ved bankens skranke eller via bankoverførsel. Betalingsordren skal tydeligt angive alle de oplysninger, der er nødvendige for at identificere retten (som modtager af beløbet), samt den retssag, som depositummet vedrører. Liste over CEC Bank S.A.'s konti til betaling af sikkerhedsdepositum – bilag 7 (568 Kb)
I henhold til artikel 671 i den civile retsplejelov skal deponering eller overførsel af et pengebeløb med henblik på i overensstemmelse med loven at deltage i fuldbyrdelsesproceduren eller opnå suspension af fuldbyrdelsen, foretages deponering af beløb med et særligt formål samt deponering eller overførsel af indtægter fra beslaglagte aktiver eller provenuet fra salg af sådanne aktiver hos CEC Bank S.A., statskassen eller ethvert andet kreditinstitut, der er bemyndiget til at udføre overførsler til fogedretten eller fogeden.
Deponering eller overførsler af disse beløb kan dokumenteres ved hjælp af kvitteringen for overførslen eller et andet dokument, der er godkendt ved lov.
Disse beløb frigives kun til de personer, der er berettiget til dem, eller til deres repræsentanter i henhold til en ordre afsagt af fogeden eller i givet fald fuldbyrdelsesretten.
Bestemmelserne i artikel 1057 ff. om sikkerhedsstillelse finder tilsvarende anvendelse.
Desuden, i henhold til artikel 1057, stk. 1, i samme lovgivningsmæssige retsakt, når loven indeholder bestemmelser om sikkerhedsstillelse, fastsættes det beløb, som den pågældende part skal betale, af retten i henhold til loven og deponeres hos statskassen, CEC Bank S.A. eller ethvert andet kreditinstitut, der udfører sådanne transaktioner, på vegne af den pågældende part og til rådighed for retten eller fogeden, alt efter hvad der er relevant.
Sikkerhedsdepositumsberegner – bilag 8 (47 Kb)
For hver amtsafdeling og for Bukarest by er der en CEC BANK S.A.-konto, der er beregnet til deponering af afgifter for ekspertudtalelser. Kontoen føres i det lokale ekspertkontors navn (svarende til den territoriale domstol, som det er tilknyttet) samt en deponeringskonto for beløb, der er fastsat som sikkerhedsdepositum.
Retsafgifter betalt på forhånd af staten samt bøder i henhold til straffesager eller administrative sager
De beløb, der opkræves i retsafgifter, som staten har betalt på forhånd fra de budgetter, der er godkendt af justitsministeriet og anklagemyndigheden til gennemførelse af straffesager, og som afholdes af parterne eller andre deltagere i retssagen som fastsat i strafferetsplejeloven, og fra retslige bøder, oprettes som indtægter i statsbudgettet og overføres til en særskilt indtægtskonto.
De kan betales på kontorerne for det nationale agentur for skatteforvaltning, hvortil debitors skattemæssige hjemsted er knyttet, i overensstemmelse med loven om inddrivelse af skattegæld.
Forpligtelsen til at betale retsafgifter til staten udgør en skattegæld. Domskonklusionen, som omfatter forpligtelsen til at tilbagebetale de beløb, der er afholdt over statsbudgettet, til staten, udgør et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag og meddeles straks til de kompetente organer.
Artikel 31 i lov nr. 207/2015 om skatteprocesloven:
"1) I forbindelse med inddrivelse af skattegæld, der forvaltes af det centrale skatteorgan, forstås ved skattemæssigt hjemsted:
a) for fysiske personer, den adresse, hvor de har deres bopæl i henhold til loven, eller den adresse, hvor de faktisk bor, hvis den er forskellig fra bopælen
b) for fysiske personer, der udøver selvstændig erhvervsvirksomhed eller liberale erhverv, virksomhedens vedtægtsmæssige hjemsted eller det sted, hvor de faktisk udøver deres hovedaktivitet
c) for juridiske personer, det vedtægtsmæssige hjemsted eller stedet for den faktiske administration og ledelse af virksomheden, hvis de ikke udføres på det angivne vedtægtsmæssige hjemsted
d) for foreninger og andre enheder, der ikke har status som juridisk person, deres hovedsæde eller det sted, hvor de faktisk udøver deres hovedaktivitet."
De i forordningens artikel 17, stk. 1, omhandlede oplysninger
Ikke relevant