Digitaliseringsforordningen — Meddelelser fra medlemsstaterne

1. Nationale IT-portaler til kommunikation med domstole eller andre myndigheder

De franske myndigheder gør opmærksom på, at Frankrig ikke har en national IT-portal til kommunikation med domstole eller myndigheder eller til brug af videokonference og med adgang fra udlandet.

Hvad angår kommunikationen med domstole eller myndigheder, har Frankrig valgt at anvende eEDES-referencegennemførelsessystemet til implementering af eCODEX-teknologien.

2. National lovgivning om videokonferencer på det civil- og handelsretlige område

a) Oplysninger om gældende nationale love og procedurer, herunder gældende proceduremæssige rettigheder og garantier for afholdelse af retsmødet via videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi

De franske myndigheder gør opmærksom på, at Frankrig ikke har nogen specifik retlig ramme for grænseoverskridende videokonferencer til brug på det retlige område.

I henhold til artikel L111-12 i retsplejeloven (Code de l’organisation judiciaire) kan retsmøderne ved domstolene generelt afholdes ved hjælp af audiovisuel telekommunikation på følgende betingelser:

Hver part skal have givet sit samtykke til brugen af videokonferencer.
Retsmødet finder sted i flere retslokaler, der er direkte forbundet med hinanden via et medium til audiovisuel telekommunikation.
Videokonferencesoftwaren skal sikre transmissionens fortrolighed.

Præsidenten for dommerkollegiet kan efter udtrykkelig anmodning give parter, vidner, sagkyndige eller enhver anden person, der er indkaldt, tilladelse til at blive afgive forklaring via audiovisuel telekommunikation uden for retssalen (retsplejelovens L111-12-1).

Præsidenten for dommerkollegiet imødekommer kun denne anmodning, hvis han/hun finder, at et fjernretsmøde er foreneligt med retsforhandlingens karakter og med princippet om kontradiktorisk sagsbehandling. Denne beslutning træffes af retten (retsplejelovens R111-7-1).

Denne mulighed er betinget af, at der anvendes audiovisuelle telekommunikationsmedier, hvis tekniske karakteristika, der er specificeret i justitsministerens bekendtgørelse, på den ene side skal sikre transmissionens kvalitet og – hvis retsmødet eller afhøringen ikke er offentlig – fortroligheden af udvekslingerne og på den anden side gøre det muligt at fastslå deltagernes identitet.

Præsidenten leder retsforhandlingerne fra retssalen, hvor de øvrige medlemmer af dommerkollegiet, justitssekretæren og i givet fald anklagemyndigheden også er til stede.

Under retsmødet sikrer præsidenten for dommerkollegiet, at de betingelser, som den pågældende bliver opkoblet til retsmødet under, er forenelige med respekten for værdighed og loyalitet i forbindelse med retsforhandlinger.

I bekendtgørelse JUST2214196A af 13. maj 2022 præciseres de tekniske specifikationer for de audiovisuelle telekommunikationsmedier til afholdelse af retsmøder eller afhøringer via videokonference i ikkestrafferetlige sager. De vigtigste betingelser er:

Den audiovisuelle kommunikation gennemføres ved hjælp af en videokonferenceløsning stillet til rådighed af justitsministeriet. Ved handelsretterne kan den audiovisuelle kommunikation også gennemføres ved hjælp af en løsning, der stilles til rådighed af det nationale råd for justitssekretærer ved handelsretterne.

c) Oplysninger om, hvorvidt den nationale lovgivning tillader retten eller den kompetente myndighed at planlægge et retsmøde på eget initiativ

Der bør skelnes mellem to situationer vedrørende brugen af videokonferencer på dommerens initiativ:

Ved alle domstole er det muligt at afholde et retsmøde i flere retslokaler, der er direkte forbundet med hinanden, ved hjælp af audiovisuel telekommunikation på dommerens initiativ, forudsat at alle parter har givet deres samtykke til brugen af videokonferencer (artikel L111-12 i retsplejeloven).
Præsidenten for dommerkollegiet kan kun efter udtrykkelig anmodning fra den pågældende give tilladelse til afhøring af en part, et vidne, en sagkyndig eller enhver anden person, der er indkaldt, ved hjælp af et medium til audiovisuel telekommunikation uden for retssalen ved de retter, der træffer afgørelse i ikkestrafferetlige sager (artikel L. 111-12-1 i retsplejeloven).

d) Oplysninger om videokonferenceteknologien i medlemsstaten eller om den mest almindeligt anvendte videokonferenceplatform/-løsning

De franske myndigheder oplyser følgende: Cisco Jabber-værktøjet anvendes til intern kommunikation mellem embedsmænd inden for justitsvæsenet.
Tjenesterne til realtidsbehandling anvender Cisco Webex Desk.
Retssalene og de administrative tjenester er udstyret med Cisco Webex Room Kit.
De decentrale fængselstjenester bruger Cisco Webex Room Kit.
For så vidt angår handelsretten, anvender det nationale råd for justitssekretærer ved handelsretterne softwaren Tixéo Private Cloud, som er en fransk løsning godkendt af ANSSI.

e) Oplysninger om proceduremæssige krav vedrørende en parts indgivelse af en udtalelse om brug af videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi i forbindelse med retsmødet

I henhold til artikel L111-12 i retsplejeloven kan retsmøderne afholdes ved hjælp af medier til audiovisuel telekommunikation, enten på rettens initiativ eller efter anmodning fra parterne, forudsat at hver part har givet sit samtykke til anvendelsen af videokonferencer. Loven indeholder ikke bestemmelser vedrørende partsudtalelsens form vedrørende brugen af videokonferencer, og denne kan således have en hvilken som helst form.

I henhold til artikel L111-12-1 i retsplejeloven kan parter, vidner, sagkyndige eller enhver anden person, der er indkaldt, kun afhøres via audiovisuel telekommunikation uden for retssalen efter udtrykkelig anmodning og med tilladelse fra præsidenten for dommerkollegiet. Loven indeholder ingen formelle regler for fremsættelsen af en sådan anmodning, som ganske enkelt er en administrativ foranstaltning og derfor ikke udgør en retsanmodning i processuel forstand. Fremsættelsen kan således ske på en hvilken som helst måde.

g) Oplysninger om, hvordan fortroligheden i kommunikationen mellem advokater og klienter sikres før og under videokonferencer

På det civil- og handelsretlige område findes der ingen specifikke processuelle bestemmelser om tilrettelæggelse af udvekslinger mellem advokater og deres klienter i tilfælde af brugen af videokonferencer under retsmødet eller afhøringen, da sådanne udvekslinger ikke er af processuel karakter.

Det er imidlertid muligt for retten midlertidigt at udsætte retsmødet eller afhøringen for at give advokater mulighed for at tale med deres klienter i fortrolighed ved hjælp af det telekommunikationsmedium, der stilles til rådighed for dem, uden at de øvrige parter eller dommeren er til stede.

Endvidere kræver bekendtgørelse JUST2214196A af 13. maj 2022 i forhold til tredjemand under retsmødet eller afhøringen, at telekommunikationsprocessen sikrer fortroligheden af udvekslingerne, når retsmødet ikke er offentligt.

Derudover er det ikke tilladt at gemme eller lagre video- eller lydoptagelser, bortset fra det tilfælde, der er omhandlet i artikel L. 221-1 ff. i loven om ejendom, i henhold til artikel L111-12 ff. i retsplejeloven.

h) Oplysninger om de praktiske ordninger for tilrettelæggelse og gennemførelse af retsmøder, herunder oplysninger om den mulige brug af talesynteseteknologi

Som anført i litra c) og e) kræves der på det civil- og handelsretlige område samtykke fra alle parter til tilrettelæggelse af et retsmøde via videokonference, mens afhøring af en person via videokonference kun kan tillades på deres udtrykkelige anmodning (her er de øvrige parters samtykke dog ikke påkrævet).

j) Foranstaltninger til identifikation og autentificering af parterne

I henhold til artikel R111-7-1 i retsplejeloven skal de tekniske karakteristika ved de anvendte medier til audiovisuel telekommunikation gøre det muligt at fastslå identiteten af de deltagende personer, i givet fald ved fremlæggelse af et identitetsdokument og kontrol heraf.

k) Parternes mulighed for at stille spørgsmål og deltage

Retsmøder via videokonference følger samme forløb som ethvert andet retsmøde. Parterne skal have lejlighed til at fremføre deres påstande og anbringender, besvare de af retten stillede spørgsmål og fremsætte de bemærkninger, som de finder hensigtsmæssige i overensstemmelse med princippet om kontradiktorisk sagsbehandling. Hvis retten imidlertid finder sagen tilstrækkeligt oplyst, kan retspræsidenten afbryde parternes mundtlige indlæg eller bemærkninger til deres forsvar (den civile retsplejelovs artikel 440).

Desuden er parterne forpligtede til at meddele retten og de øvrige parter de dokumenter, som de agter at fremlægge til støtte for deres påstande (den civile retsplejelovs artikel 15). Retten kan i sin afgørelse kun acceptere de dokumenter, som parterne har fremlagt under den kontradiktoriske procedure (den civile retsplejelovs artikel 16).

Retten kan opfordre parterne til mundtligt eller skriftligt i overensstemmelse med procesreglementet og den kontradiktoriske procedure at give sådanne faktuelle eller retlige forklaringer, som den finder nødvendige for at bilægge tvisten (den civile retsplejelovs artikel 8 og 13).

Mere grundlæggende kan der ikke træffes en retsafgørelse vedrørende en part, medmindre vedkommende er blevet hørt eller indkaldt (den civile retsplejelovs artikel 14). Hvis brugen af et fjernretsmøde ikke synes at være foreneligt med retsforhandlingens karakter og princippet om kontradiktorisk sagsbehandling, vil denne metode til fremmøde ikke blive anvendt (retsplejelovens artikel R.111-7-1).

For så vidt angår vidner, skal det bemærkes, at det hedder som følger i fransk ret: "Vidner afhøres i nærværelse af parterne eller de indkaldte parter" (den civile retsplejelovs artikel 208). "Parterne må dog ikke afbryde, gribe ind i eller søge at påvirke vidner, der afgiver forklaring, eller henvende sig direkte til dem. I modsat fald vil de blive udelukket." (Den civile retsplejelovs artikel 214, stk. 1). "Såfremt dommeren finder det nødvendigt, stiller han/hun de spørgsmål, som parterne forelægger dommeren, efter afhøringen af vidnet" (den civile retsplejelovs artikel 214, stk. 2). Parterne kan selv i tilfælde af fremmøde via fjernretsmøde forelægge spørgsmål til dommeren, som de ønsker, at dommeren skal stille vidnerne. I praksis sker det ikke tit, at vidner afhøres på det civil- og handelsretlige område.

l) Parternes ret til tolkning

Tolken kan være omfattet af denne bestemmelse og kan efter udtrykkelig anmodning deltage i retsmødet via audiovisuel telekommunikation uden for retssalen. Tolken kan således deltage i retsmødet enten i retssalen, mens parten giver møde ved et fjernretsmøde, eller ved et fjernretsmøde, mens parten giver møde ved retten. Med forbehold af ovenstående betingelser kan tolken og parten også begge give møde via et medium til audiovisuel telekommunikation, uanset om de befinder sig på samme sted eller ej.

m) Sådan sikres muligheden for at undersøge eller fremlægge væsentlige beviser under videokonferencer

Der gælder de samme procedureregler for personer, der deltager i mødet via videokonference, som for personer, der er fysisk til stede i retssalen.

Dommeren foretager en personlig gennemgang af de materielle genstande, der indgives direkte til retten som bevismateriale, jf. den civile retsplejelov. Som hovedregel kan dommeren med henblik på selv at efterprøve dem selv sætte sig ind i de pågældende faktiske omstændigheder og foretage de konstateringer, evalueringer, vurderinger eller rekonstruktioner, som han/hun finder nødvendige, om nødvendigt ved at besøge de pågældende steder (artikel 179 i den civile retsplejelov). Dette kræver dog parternes tilstedeværelse eller indkaldelse. I så fald skal der også udarbejdes en rapport om konstateringer, evalueringer, vurderinger, rekonstruktioner eller erklæringer (artikel 182 i den civile retsplejelov).

Dette sker dog i praksis kun undtagelsesvist, da de beviser, som parterne fremlægger, som oftest er skriftlige.

Ifølge artikel 15 i den civile retsplejelov "skal parterne i god tid give hinanden meddelelse om de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for deres påstande, de beviser, de fremlægger, og de anbringender, de påberåber sig, således at hver part kan tilrettelægge sit forsvar". Det fremgår af artikel 16, stk. 2, i den civile retsplejelov, at retten i sin afgørelse kun kan tage hensyn til processkrifter, der forelægges parterne til kontradiktorisk behandling.

Det bemærkes, at dokumenter under den skriftlige forbehandling skal udveksles skriftligt mellem parterne og ikke fremlægges direkte under retsmødet. En sådan udveksling mellem advokater og mellem advokater og retten kan foregå ved elektronisk kommunikation, forudsat at de overholder de regler, der gælder for denne type kommunikation, og som navnlig vedrører adressatens samtykke, udstedelse af pålidelige kvitteringer for modtagelse eller brug af en teknisk procedure, der er reguleret ved en teknisk bekendtgørelse fra justitsministeren, der fastsætter de garantier, der skal overholdes ved den gennemførte procedure (artikel 748-1 ff. i den civile retsplejelov).

Selv om det under den mundtlige forhandling kan forekomme, at parterne fremlægger nye dokumenter under retsmødet, skal de ikke desto mindre meddele dem til modparterne og overgive dem til retten på et kontradiktorisk grundlag. Hvis parten giver møde ved fjernretsmøde, er brevvekslinger ved brug af elektroniske medier ikke altid mulige på grund af den manglende anvendelse af tekniske procedurer, der er i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i artikel 748-1 ff. i den civile retsplejelov, og som regulerer brugen af denne kommunikationsmetode.

3. National lovgivning om videokonferencer i straffesager

De franske myndigheder gentager de tidligere anførte punkter:

Indledningsvis bemærkes det, at de første bestemmelser om brugen af videokonference i straffesager blev indført ved lov af 15. november 2001 om daglig sikkerhed. Efterfølgende har flere love udvidet anvendelsesområdet for brugen af videokonferencer, navnlig bekendtgørelse nr. 2019-222 af 23. marts 2019 om programmering for 2018-2022 og reform af retsvæsenet.

I første omgang blev brugen af videokonference begrænset til visse former for efterforskning og undersøgelser. I dag er det dog muligt på visse betingelser at anvende videokonferencer på alle stadier af straffesagen – fra efterforskningen til fuldbyrdelsen af dommen.

Når den person, der giver møde via videokonference, bistås af en advokat, kan sidstnævnte være til stede enten hos dommeren ved den kompetente domstol eller det kompetente udvalg eller hos den pågældende person (artikel 706-71, stk. 6, i strafferetsplejeloven).

I det første tilfælde skal vedkommende kunne tale fortroligt med den pågældende ved hjælp af et medium til audiovisuel telekommunikation.

I det andet tilfælde skal der stilles en kopi af samtlige sagsakter til rådighed for vedkommende på tilbageholdelsesstedet, medmindre advokaten allerede har fået udleveret en kopi af sagsakterne.

b) Oplysninger om proceduremæssige krav vedrørende samtykket til brug af videokonferencer eller anden fjernkommunikationsteknologi i forbindelse med retsmødet

For så vidt angår internationalt samarbejde, kan de franske retslige myndigheder anmode om videokonferencer fra udenlandske retslige myndigheder og omvendt med henblik på at tilrettelægge forhør, afhøringer eller konfrontationer af vidner, sagkyndige eller tiltalte under de forskellige faser af straffesagen.

Anmodninger om videokonferencer kræver udstedelse af en anmodning om international gensidig bistand i straffesager eller – inden for Den Europæiske Union (EU) – en europæisk efterforskningskendelse.

En sådan anmodning om gensidig bistand kan fremsættes på grundlag af en række samarbejdsinstrumenter.

Princippet om videokonference skal være fastsat i strafferetsplejeloven og overholde de betingelser, der er fastsat i de relevante konventionelle instrumenter.

Hvis der ikke findes et sådant instrument, skal strafferetsplejelovens artikel 694-5 finde anvendelse, navnlig for så vidt angår indhentning af den tiltaltes samtykke. I henhold til denne artikel skal forhør, afhøringer eller konfrontationer, der foretages i udlandet efter anmodning fra de franske retslige myndigheder, foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i strafferetsplejeloven, medmindre en international aftale er til hinder herfor.

Forhør eller konfrontation af en tiltalt kan kun finde sted med dennes samtykke.

Hvis det i henhold til fransk ret viser sig nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger med henblik på afholdelse af videokonferencer, skal de desuden tydeligt fremgå af anmodningen om gensidig bistand, uanset om der er tale om foranstaltninger før eller efter videokonferencen.

d) Oplysninger om, hvordan fortroligheden i kommunikationen mellem advokater og klienter sikres før og under retsmøder via videokonference

Når den person, der giver møde via videokonference, bistås af en advokat, kan sidstnævnte være til stede enten hos dommeren ved den kompetente ret eller det kompetente udvalg eller hos den pågældende person (artikel 706-71, stk. 6, i strafferetsplejeloven).

I det første tilfælde skal vedkommende kunne tale fortroligt med den pågældende ved hjælp af et medium til audiovisuel telekommunikation.

I det andet tilfælde skal der stilles en kopi af samtlige sagsakter til rådighed for vedkommende på tilbageholdelsesstedet, medmindre advokaten allerede har fået udleveret en kopi af sagsakterne.

e) Oplysninger om, hvordan indehavere af forældreansvar eller andre relevante voksne informeres om afhøringen af et barn via videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi – hensynet til barnets tarv

I henhold til artikel L. 311-1 ff. i loven om strafferetspleje for mindreårige har den mistænkte eller tiltalte mindreårige ret til at blive ledsaget af indehaverne af forældreansvaret under afhøringer eller forhør, hvis den myndighed, der foretager denne handling, finder, at det er i barnets tarv at blive ledsaget, og at tilstedeværelsen af sådanne personer ikke er til skade for sagen. Disse bestemmelser finder anvendelse på forhør, der gennemføres under den retslige efterforskning.

I cirkulæret af 27. maj 2019 om fremlæggelse af bestemmelserne i lov nr. 2019-222 af 23. marts 2019 om programmering for 2018-2022 og reform af retsvæsenet og dekret nr. 2019-507 af 24. maj 2019 om strafferetspleje for mindreårige anføres det, at denne ret til ledsagelse i modsætning til, hvad der er fastsat for retsmøder, er en beføjelse, der er overladt til den myndighed, der forestår afhøringen eller forhøret, dvs. efterforskeren eller dommeren.

Artikel L 311-1 i loven om strafferetspleje for mindreårige hedder det således, at "de retlige repræsentanter for anklagemyndigheden eller i givet fald for den ret, der behandler sagen, underrettes om de afgørelser, der er truffet vedrørende den mindreårige.

Underretning kan ske på en hvilken som helst måde, medmindre andet er fastsat.
Den mindreårige har ret til at blive ledsaget af sine retlige repræsentanter:

1° under hvert retsmøde i forbindelse med sagen

2° under afhøringer eller forhør, hvis den myndighed, der foretager handlingen, finder, at det er i barnets tarv at blive ledsaget, og at sådanne personers tilstedeværelse ikke vil være til skade for sagen. I undersøgelsesfasen kan afhøringen eller forhøret af den mindreårige påbegyndes i disse personers fravær efter en frist på to timer fra det tidspunkt, hvor de blev underrettet.

Den mindreåriges retlige repræsentanter indkaldes til alle retsmøder vedrørende mindreårige og om nødvendigt under afhøringer og forhør.

Hvis det ikke er muligt eller ønskeligt at underrette de retlige repræsentanter eller lade den mindreårige ledsage af disse, meddeles de oplysninger, der er omhandlet i de foregående stykker, til en egnet voksen, og den mindreårige ledsages af denne voksne i de tilfælde og under de betingelser, der er fastsat i denne lov."

Endvidere fremgår det af artikel L334-6 i loven om strafferetspleje for mindreårige, at audiovisuel telekommunikation ikke må anvendes til at træffe afgørelse om varetægtsfængsling eller forlængelse af varetægtsfængslingen af en mindreårig, medmindre den pågældendes transport synes at skulle undgås på grund af alvorlig risiko for forstyrrelse af den offentlige orden eller unddragelse.

f) Oplysninger om muligheden for at optage afhøringer i overensstemmelse med national lovgivning samt om opbevaring og distribution af optagelser, oplysninger om den mulige anvendelse af talegenkendelsesteknologi og automatiseret transskriptionsteknologi

1. Optagelse af afhøringer under efterforskningen:

1.1. Optagelse af afhøringer af mindreårige

Når en mindreårig afhøres som vidne eller som sigtet, men uden at være blevet varetægtsfængslet, gælder der ingen bestemmelse om audiovisuel optagelse af afhøringen.

Afhøring af den mindreårige gerningsmand

I henhold til artikel L413-12 i loven om strafferetspleje for mindreårige kan afhøringen af en varetægtsfængslet sigtet mindreårig gøres til genstand for lyd- og videooptagelse under varetægtsfængslingen.

Den mindreåriges retlige repræsentanter underrettes om den mindreåriges varetægtsfængsling i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel L413-7 i loven om strafferetspleje for mindreårige, men der anmodes ikke om deres samtykke til audiovisuel optagelse af afhøringen af den mindreårige. På samme måde kan den mindreårige ikke nægte at blive filmet under retsmødet.

Endvidere kan forpligtelsen til at underrette de retlige repræsentanter eller den relevante voksne om varetægtsfængslingen af den mindreårige i henhold til artikel L413-7, andet stykke, i loven om strafferetspleje for mindreårige kun fraviges med henblik på at muliggøre tilvejebringelse eller sikring af bevismateriale eller forhindre alvorlig skade på en persons liv, frihed eller fysiske integritet ved en afgørelse truffet af anklagemyndigheden eller undersøgelsesdommeren under hensyn til sagens omstændigheder og i den periode, som dommeren måtte fastsætte, og som ikke må overstige 24 timer, eller, hvis varetægtsfængslingen ikke kan forlænges, 12 timer.

Den eneste undtagelse for den audiovisuelle optagelse af afhøringen af den mindreårige er, at det er teknisk umuligt at optage afhøringen, i hvilket tilfælde efterforskningstjenesterne straks skal underrette anklagemyndigheden eller undersøgelsesdommeren og nævne det i afhøringsprotokollen, hvor årsagen hertil også anføres.

Hvis der ikke foreligger en optagelse – uanset om dette fravær er registreret i protokollen eller ej, og der er afgivet en udtalelse til den kompetente dommer eller ej – kan der ikke afsiges dom alene på grundlag af den mindreåriges erklæringer, hvis disse erklæringer anfægtes.

Denne optagelse kan kun konsulteres under retssagen, hvis indholdet af forhørsprotokollen anfægtes, ved afgørelse truffet af undersøgelsesdommeren, børnedommeren eller den domstol, der behandler sagen, efter anmodning fra anklagemyndigheden eller en af parterne.

En persons udlevering af et originaleksemplar eller en kopi af optagelsen straffes med fængsel i et år og en bøde på 15 000 EUR (artikel L413-14 i loven om strafferetspleje for mindreårige).

Efter udløbet af en periode på fem år fra datoen for retsforfølgningens ophør destrueres originaleksemplaret og kopien af optagelsen inden for en måned (artikel L413-15 i loven om strafferetspleje for mindreårige).

Afhøring af det mindreårige offer

I henhold til strafferetsplejelovens artikel 706-52 skal der foretages en audiovisuel optagelse af afhøringen af den mindreårige, der er offer for en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i denne lovs artikel 706-47, dvs. hovedsageligt seksuelle lovovertrædelser (voldtægt, seksuelle overgreb, seksuelt misbrug og rufferi). Der kan ligeledes blive foretaget audiovisuel optagelse af afhøringen af det mindreårige offer i tilfælde af handlinger, der er omfattet af straffelovens artikel 222-33-2-2 (psykisk chikane) og 222-33-2-3 (mobning).

Strafferetsplejelovens artikel 706-52 blev ændret ved lov nr. 2007-291 af 5. marts 2007 med henblik på at sikre en systematisk optagelse af sådanne afhøringer uden at kræve samtykke fra den mindreårige eller dennes repræsentanter.

På samme måde gælder det ikke længere, at denne optagelse udelukkende kan afspilles efter anmodning fra den mindreårige eller den retlige repræsentant. Således er det nu kun anklagemyndigheden eller undersøgelsesdommeren, der kan beslutte, at en optagelse udelukkende afspilles, hvis den mindreåriges interesser berettiger dette (artikel 706-52, stk. 2).

Det er således kun en teknisk fejl i udstyret, der kan berettige, at afhøringen af et mindreårigt offer ikke optages. Denne fejl er strengt reguleret ved lov, og i henhold til artikel 706-52 i strafferetsplejeloven skal efterforskningstjenesterne straks underrette anklagemyndigheden eller undersøgelsesdommeren og udarbejde en rapport om fejlens art.

Der skal også udarbejdes en kopi af optagelsen med henblik på at lette den efterfølgende konsultation i løbet af retssagen. Denne kopi skal indgå i sagsakterne. Originaloptagelsen forsegles.

Efter undersøgelsesdommerens afgørelse kan optagelsen blive vist eller afspillet under retssagen. Parterne, advokaterne eller de sagkyndige kan dog se eller lytte til en kopi af sidstnævnte under undersøgelsesdommerens eller justitssekretærens tilstedeværelse.

En persons udlevering af et originaleksemplar eller en kopi af optagelsen straffes med fængsel i et år og en bøde på 15 000 EUR.

Efter udløbet af en periode på fem år fra datoen for retsforfølgningens ophør destrueres originaleksemplaret og kopien af optagelsen inden for en måned.

1.2. Obligatorisk audiovisuel optagelse af afhøringer af personer, der varetægtsfængsles på grund af en forbrydelse

I henhold til artikel 64-1 i strafferetsplejeloven skal der foretages audiovisuel optagelse af afhøringer af personer, der varetægtsfængsles på grund af en forbrydelse hos en politi- eller gendarmeritjeneste eller -enhed, der udfører retsligt politiarbejde. Denne optagelse kan kun konsulteres, hvis indholdet af afhøringsprotokollen anfægtes. Hvis antallet af personer, der er varetægtsfængslet hos den samme tjeneste, og som skal afhøres samtidigt, gør det umuligt at optage deres respektive afhøringer, underrettes anklagemyndigheden straks om denne situation. Anklagemyndigheden udpeger ved navn, ved skriftlig afgørelse, der indgår i sagsakterne, og under hensyn til efterforskningsbehovene den eller de personer, hvis afhøring ikke vil blive optaget. Hvis det er teknisk umuligt at optage afhøringen, underretter retshåndhævelsespersonalet straks anklagemyndigheden herom og angiver arten af den tekniske fejl, der forhindrer optagelsen, i protokollen.

2. I undersøgelsesfasen

I henhold til strafferetsplejelovens artikel 706-71 og R.53-33 ff. kan afhøring, forhør eller konfrontation, når det er begrundet i undersøgelsesbehovene, finde sted flere steder på republikkens område, der er forbundet ved hjælp af telekommunikationsmedier, der sikrer transmissionens fortrolighed.

Der vil efterfølgende blive udarbejdet en protokol vedrørende foranstaltningerne på hvert sted. I dette tilfælde skal der derfor træffes følgende foranstaltninger: – Anklagemyndigheden anmodes om en udtalelse. I givet fald inddrages en sagkyndig person, som er underlagt tavshedspligt. Den originale optagelse forsegles efter kopiering heraf. Kopien optages i sagsakterne. Der udarbejdes en protokol vedrørende foranstaltningerne. Disse bestemmelser finder også anvendelse, når den pågældende frihedsberøves.

I henhold til strafferetsplejelovens artikel 706-71 kan advokaten i sådanne tilfælde befinde sig enten på rettens hjemsted eller ved klientens side. I det første tilfælde skal advokaten kunne føre en fortrolig samtale med sin klient via tilgængelige telekommunikationsmedier. I det andet tilfælde skal der stilles en fuldstændig kopi af sagsakterne til rådighed på tilbageholdelsesstedet. Selv om strafferetsplejelovens artikel 706-71 begrænser disse bestemmelser til afhøring eller forhør i forbindelse med en frihedsberøvet person, må antages, at advokaten for en person, der høres på afstand, ligeledes kan være til stede enten på undersøgelsesdommerens kontor eller hos sin klient.

Audiovisuel optagelse af forhør i undersøgelsesfasen:

Der skal foretages audiovisuel optagelse af forhør af sigtede, herunder forhør ved første fremmøde og konfrontationer (artikel 116-1 i strafferetsplejeloven):

– på betingelse af, at forhøret foretages på undersøgelsesdommerens kontor

– og at forhøret finder sted, idet der er en formodning om, at der er begået strafbare handlinger. Undtagelsen fra optagelse, der vedrørte de forbrydelser, der er omhandlet i artikel 706-73 i strafferetsplejeloven eller fastsat i afsnit I og II i fjerde bog i straffeloven (forbrydelser mod nationens grundlæggende interesser – terrorisme), blev erklæret forfatningsstridig ved forfatningsrådets afgørelse af 6. april 2012, som fulgte efter et prioriteret spørgsmål.

Denne forfatningsstridighed gælder kun for forhør gennemført efter den 6. april 2012 (Crim. 10/05/2012).

Med loven blev der indført to undtagelser fra optagelsespligten:

– Hvis antallet af sigtede, der skal afhøres samtidig, enten i den samme sag eller i særskilte sager, forhindrer en fuldstændig optagelse. I et sådant tilfælde tilkommer det undersøgelsesdommeren ved en skriftlig afgørelse, der indgår i sagsakterne og under hensyn til undersøgelsesbehovene, at udpege den eller de personer, hvis afhøring ikke vil blive optaget.

– Hvis optagelse er teknisk umuligt, skal retten angive dette i forhørsprotokollen med angivelse af årsagen hertil.

Konsultation af optagelsen:

Konsultationen af optagelsen er underlagt strenge betingelser:

–– Optagelsen kan enten konsulteres i undersøgelsesfasen eller ved dommerkollegiet. – Dette gør sig dog kun gældende, hvis den sigtede eller sagsøgte anfægter indholdet af en forhørsprotokol.

– Optagelsen kan konsulteres enten efter anmodning fra anklagemyndigheden eller efter anmodning fra en af parterne og efter afgørelse truffet af undersøgelsesdommeren eller den ret, der behandler sagen.

Parterne skal fremsætte deres anmodning i overensstemmelse med artikel 82-1 i strafferetsplejeloven, og retten skal besvare denne anmodning ved begrundet kendelse senest en måned efter modtagelse af anmodningen.

Sletning af optagelsen:

Optagelsen destrueres i henhold til loven senest ved udløbet af en periode på fem år og en måned fra den dato, hvor retsforfølgningen ophører.

Disse optagelser destrueres efter instruks fra anklagemyndigheden (artikel D.32-2 i strafferetsplejeloven).

Den ulovlige distribution af en sådan optagelse udgør en lovovertrædelse, der kan straffes med fængsel i et år og en bøde på 15 000 EUR. Den originale optagelse forsegles. En kopi af denne optagelse optages i sagsakterne. Der kan laves en fælles kopi for alle de optagelser, der foretages under efterforskningen (artikel D.32-2 i strafferetsplejeloven).

h) Oplysninger om videokonferenceteknologien i din medlemsstat eller om de mest almindeligt anvendte videokonferenceplatforme/-løsninger

– Tjenesterne til realtidsbehandling anvender Cisco Webex Desk.

– Retssalen og de administrative tjenester er udstyret med Cisco Webex Room Kit.

– De decentrale fængselstjenester bruger Cisco Webex Room Kit.

i) Oplysninger om den praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse af afhøringen. Hvilken myndighed bør der navnlig tages kontakt til? Er der specifikke krav (f.eks. nødvendige oplysninger) til kontakten til denne myndighed?

Disse elementer er behandlet i svaret på spørgsmål f).

l) Mulighed for, at mistænkte, tiltalte, dømte eller berørte personer kan stille spørgsmål og deltage aktivt

I henhold til fransk ret giver retten til forsvar personer, der er anklaget for en lovovertrædelse, mulighed for at deltage aktivt i sagen.

Under varetægtsfængsling har sigtede, der er voksne eller mindreårige, de rettigheder, der følger af strafferetsplejelovens artikel 63 ff., som blev udvidet ved lov af 27. maj 2014 og lov af 18. november 2016, navnlig:

– retten til at blive informeret om efterforskningens art og i forlængelse heraf, jf. bestemmelserne i strafferetsplejelovens artikel 63-1, lovovertrædelsens karakter, dato og sted for lovovertrædelsen samt årsagen/årsagerne som anført i artikel 62-2 i strafferetsplejeloven

– retten til ikke at udtale sig

– retten til at blive bistået af en advokat, idet dette udgør en forpligtelse for mindreårige (artikel L. 413-9 i loven om strafferetspleje for mindreårige)

– retten til aktindsigt i visse procesdokumenter (protokol vedrørende meddelelse om varetægtsfængsling, lægeerklæringer udstedt af den læge, der har undersøgt den mindreårige, den mindreåriges afhøringsprotokol)

– retten til ved afslutningen af varetægtsfængslingen at blive underrettet om rettighederne i henhold til strafferetsplejelovens artikel 77-2.

Advokaten kan deltage i afhøringer og konfrontationer i forbindelse med varetægtsfængslingen. Afhøringer og konfrontationer foretages fortsat af retshåndhævelsespersonale og kriminalbetjente, der alene er ansvarlige for handlingen. Advokaten kan derimod stille spørgsmål til den varetægtsfængslede person ved afslutningen af hver afhøring eller konfrontation. Retshåndhævelsespersonalet har ret til at gøre indsigelse mod de således formulerede spørgsmål, hvis de forekommer ham/hende at være af en sådan art, at de kan bringe en korrekt gennemførelse af efterforskningen i fare. Denne afvisning skal fremgå af protokollen. Advokaten kan læse afhøringsprotokollen og fremsætte skriftlige bemærkninger ved afslutningen af hver afhøring eller konfrontation, som derefter vedlægges sagen.

Den person, der stilles for anklagemyndigheden eller i givet fald dommeren med ansvar varetægtsfængsling med henblik på en eventuel forlængelse af varetægtsfængslingen, skal underrettes om sin ret til at fremsætte bemærkninger til disse dommere med det mål at bringe denne foranstaltning til ophør. Stilles den varetægtsfængslede ikke for anklagemyndigheden, får vedkommende mulighed for at fremsætte mundtlige bemærkninger, som efterforskerne registrerer i en afhøringsprotokol, som vil blive fremlagt for dommeren, inden han/hun træffer afgørelse om foranstaltningens forlængelse.

I henhold til artikel 63-1 i strafferetsplejeloven bliver alle personer informeret om denne ret umiddelbart efter at være blevet varetægtsfængslet, samtidig med at de får andre oplysninger og informeres om andre rettigheder. Retten til ikke at udtale sig, der er fastsat i denne artikels stk. 3, er formuleret som følger: "Retten til under afhøringer – efter at have oplyst sin identitet – at afgive udtalelser, besvare spørgsmål, der stilles vedkommende, eller til ikke at udtale sig".

Sigtet i undersøgelsesfasen

Efter at have modtaget eventuelle bemærkninger fra advokaten underretter undersøgelsesdommeren personen om: – at vedkommende ikke er sigtet, i hvilket tilfælde den pågældende har de rettigheder, der tilkommer det biståede vidne (artikel 116, stk. 6, i strafferetsplejeloven)

– eller at vedkommende er sigtet, og i så fald specificerer undersøgelsesdommeren de faktiske omstændigheder og de retlige kvalifikationer, hvis disse afviger fra dem, der oprindeligt var blevet fastlagt (artikel 116, stk. 7, i strafferetsplejeloven)

– i sidstnævnte tilfælde: Undersøgelsesdommeren underretter personen om: – retten til at fremsætte anmodninger om handlinger på grundlag af strafferetsplejelovens artikel 81, 82-1, 82-2 og 156 i hele undersøgelsesperioden og senest, hvis vedkommende har anmodet herom, inden for tre måneder efter fremsendelsen af meddelelsen om undersøgelsesfasens afslutning i henhold til artikel 175-1 i strafferetsplejeloven (artikel 116, stk. 7, i strafferetsplejeloven)

– retten til inden for samme frist at indgive annullationssøgsmål på grundlag af artikel 173 i strafferetsplejeloven, med forbehold af artikel 173-1 i strafferetsplejeloven, som bestemmer, at grundene til, at forhøret (første og efterfølgende fremmøde) og tidligere udførte handlinger er ugyldige, skal fremsættes senest seks måneder efter meddelelsen om sigtelsen eller forhøret (artikel 116, stk. 7, i strafferetsplejeloven)

– det forventede tidspunkt for sagens afslutning, hvis det er mindre end et år i strafferetlige sager og 18 måneder i sager, der straffes med fængsling

– retten til at anmode om undersøgelsesfasens afslutning ved udløbet af den af retten fastsatte frist eller ved udløbet af de maksimale perioder, der er angivet ovenfor, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 175-1 i strafferetsplejeloven.

Den sigtede kan også fremsætte bemærkninger, når der indhentes en sagkyndig vurdering, og anmode undersøgelsesdommeren om at stille yderligere spørgsmål. På tidspunktet for meddelelsen af den sagkyndige erklæring har den sigtede en frist på mindst 15 dage til at anmode om en yderligere sagkyndig vurdering, en erklæring fra en anden sagkyndig eller en ny sagkyndig erklæring (artikel 167, litra a), nr. 3, i strafferetsplejeloven).

4. Retsafgifter i civil- og handelsretlige sager

I fransk ret blev der ved lov nr. 77-1468 af 30. december 1977 indført et princip om gratis retshandlinger ved de civile domstole.

Der gælder imidlertid mange undtagelser fra dette princip, for så vidt som det ikke omfatter udgifter til retsembedsmænd, sagkyndige vurderinger og mere generelt andre omkostninger afholdt af parterne under sagens behandling.

De omkostninger, som en part har afholdt i civil- eller handelsretlige sager, der er omfattet af afsnit XVIII i bog I i den civile retsplejelov, er opdelt i to grupper:

de omkostninger, der er anført i en udtømmende liste i artikel 695 i den civile retsplejelov, og som svarer til de nødvendige udgifter i forbindelse med sagen og følgerne heraf i henhold til en takstfastsættelse, enten ved lovbestemmelse eller ved en retsafgørelse. Den vindende part kan kræve disse udgifter erstattet af den tabende part eller den part, der af retten er blevet pålagt at bære den økonomiske byrde af disse udgifter
udgifter, der ikke kan kræves erstattet, og som svarer til de øvrige udgifter, der er afholdt i forbindelse med sagen, og som er genstand for en anmodning om samlet erstatning, som retten frit kan begrunde både principielt og for så vidt angår beløbet under hensyntagen til rimeligheden og den økonomiske situation for den part, der er dømt i henhold til artikel 700 i den civile retsplejelov). Disse omkostninger omfatter navnlig advokatsalærer.

De vigtigste omkostninger, som parterne eventuelt skal betale i civil- og handelsretlige sager, kan identificeres på grundlag af listen i artikel 695 i den civile retsplejelov:

1°: Gebyrer, skatter, afgifter og honorarer, der opkræves af domstolenes eller skatteforvaltningens sekretariater, med undtagelse af gebyrer, skatter og afgifter, der skal betales på grundlag af dokumenter, der er fremlagt til støtte for parternes krav

I praksis er der i det væsentlige tale om det gebyr, der opkræves inden for rammerne af ydelsesordningen for advokaterhvervet ved appeldomstolene i appelsager med obligatorisk repræsentation (artikel 1635aP i skattelovsamlingen), de gebyrer, der opkræves af justitssekretærerne ved handelsretterne i henhold til dekret nr. 80-307 af 29. april 1980, eller registreringsgebyrer forbundet med salgsbetingelser i forbindelse med udlæg i fast ejendom.

2°: Udgifter til oversættelse af dokumenter, hvis dette kræves i henhold til lovgivningen eller en international forpligtelse

Visse europæiske instrumenter, der er opført i bilag I, kræver, at der vedlægges oversættelser af visse dokumenter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager, hvis artikel 9 bestemmer, at eventuelle udgifter til oversættelse forud for fremsendelsen af dokumentet afholdes af rekvirenten.

3°: Vidnegodtgørelse

Her er der tale om de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med den afhøring, som retten har anordnet i henhold til artikel 204-231 i den civile retsplejelov. Omkostningerne omfatter godtgørelse for fremmøde, rejseudgifter og dagpenge på de betingelser, der er fastsat i artikel 9-13 i dekret af 27. december 1920 om ændring af satsen for parters, sagkyndiges, dokumentforvalteres og vidners rejseudgifter.

4°: Aflønning af teknikere

Her er der tale om de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med afhøringer, som retten har anordnet i henhold til artikel 232-284-1 i den civile retsplejelov, og navnlig sagkyndige vurderinger. Teknikerne aflønnes med et forskud på udnævnelsestidspunktet. Det endelige beløb fastsættes af retten, efter teknikeren har udført sit arbejde.

5°: Budgetterede udlæg

Her er der tale om de omkostninger, som advokater, offentlige og ministerielle embedsmænd betaler direkte til tredjemand på vegne af deres klient i forbindelse med en juridisk nødvendig tjenesteydelse, herunder udgifter til kopiering af retsafgørelser, notarialdokumenter, dokumenter vedrørende pant i fast ejendom eller udgifter til låsesmedsarbejde eller frankering af skrivelser, som udgør obligatoriske processuelle formaliteter fremsat af fogederne.

6°: Honorarer til offentlige og ministerielle embedsmænd

Her er der tale om de honorarer, der skal betales til fogeder i henhold til dekret nr. 96-1080 af 12. december 1996 om fastsættelse af taksten for fogeder på det civil- og handelsretlige område, for deres virksomhed som fogeder på det civil- og handelsretlige område eller i henhold til dekret nr. 85-382 af 29. marts 1985 om fastsættelse af taksten for autoriserede auktionsholdere for deres virksomhed som autoriserede auktionsholdere samt notarudgifter som fastsat i dekret nr. 78-262 af 8. marts 1978 om fastsættelse af taksten for notarer.

7°: Lovbestemte vederlag til advokater, herunder procedureomkostninger

I modsætning til salærer, der fastsættes frit af advokaten efter aftale med klienten, og som ikke indgår i sagsomkostningerne, fastlægges der et advokatvederlag i forbindelse med udlæg i fast ejendom, deling, salg, retslige sikkerhedsstillelser og pantebreve (handelslovens artikel R. 444-71). Vederlaget omfatter desuden de procedureomkostninger, der opkræves i henhold til artikel R. 652-26 ff. i socialsikringsloven.

8°: Udgifter i forbindelse med forkyndelse af et dokument i udlandet

Her er der tale om omkostninger i forbindelse med forkyndelse af et dokument i udlandet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 683-688-8 i den civile retsplejelov, når et af instrumenterne i bilag I indeholder bestemmelser om forkyndelse af et dokument (f.eks. en stævning, en afgørelse osv.).

9°: Udgifter til tolkning og oversættelse i forbindelse med forhør i udlandet efter anmodning fra domstolene i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1783 af 25. november 2020 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (bevisoptagelse) (omarbejdning)

10°: Socialundersøgelser i henhold til artikel 1072, 1171 og 1221 i den civile retsplejelov

Her er der tale om omkostninger i forbindelse med socialundersøgelser som anordnet af retten i familieretlige sager (artikel 1072 i den civile retsplejelov), adoption (artikel 1171 i den civile retsplejelov) eller sager ved værgemålsdommeren (artikel 1221 i den civile retsplejelov).

11°: Aflønning af den person, der er udpeget af retten til at afhøre den mindreårige i henhold til civillovbogens artikel 388-1

Her er der tale om sager, hvor retten i henhold til civillovbogens artikel 388-1 har udpeget en person til at afhøre en mindreårig med fuld dømmekraft.

12°: Vederlag og omkostninger i forbindelse med de foranstaltninger og undersøgelser, der kræves i henhold til artikel 1210-8

Her er der tale om sager, hvor anklagemyndigheden har anmodet om foranstaltninger eller undersøgelser i henhold til artikel 1210-8 i den civile retsplejelov med henblik på at fastlægge de nærmere regler for fuldbyrdelse af afgørelsen om tilbagegivelse af et barn, der har været genstand for en international ulovlig fjernelse af børn.

For så vidt angår registreringen af afgørelser i forbindelse med kollektive søgsmål i handels- og selskabsregistret, bortset fra de automatiske registreringer som omhandlet i handelslovens artikel R.123-22, fastsættes taksterne i bekendtgørelse af 9. november 2017 om fastsættelse af det vederlag, der skal betales for de tjenesteydelser, som direktoratet for juridiske og administrative oplysninger yder, og taksterne vedrører de fakultative registreringer, der er fastsat i artikel 28 og 29 i forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015.

5. Elektroniske betalingsmetoder

Disse metoder vil først blive indført efter afslutning af konsekvensanalysen af gennemførelsen af forordningens artikel 9.

6. Meddelelse om tidlig anvendelse af det decentrale IT-system

Frankrig deltager i alle komitologiudvalg som oprettet af Kommissionen på området. Der er ved at blive indført en intern forvaltning for at sikre en korrekt anvendelse af eEDES-værktøjet og alle relevante retsembedsmænds opkobling hertil. De første to brugsscenarier, nemlig forkyndelse af dokumenter og bevisoptagelse, er ved at blive implementeret i de berørte fagspecifikke og tekniske teams.

7. Meddelelse om tidlig brug af videokonferencer på det civil- og handelsretlige område

Ministeriet leder en arbejdsgruppe for overholdelse af digitaliseringsforordningen for så vidt angår emnet videokonferencer i grænseoverskridende sager. I den forbindelse undersøger arbejdsgruppen de tekniske, lovgivningsmæssige og proceduremæssige virkninger af artikel 5 og identificerer de foranstaltninger, der skal træffes for at kunne anvende dens bestemmelser inden den angivne dato, dvs. den 1. maj 2025.

8. Meddelelse om tidlig brug af videokonferencer i straffesager

Ministeriet leder en arbejdsgruppe for overholdelse af digitaliseringsforordningen for så vidt angår emnet videokonferencer i grænseoverskridende sager. I den forbindelse undersøger arbejdsgruppen de tekniske, lovgivningsmæssige og proceduremæssige virkninger af artikel 6 og identificerer de foranstaltninger, der skal træffes for at kunne anvende dens bestemmelser inden den angivne dato, dvs. den 1. maj 2025.

Sidste opdatering: 10/04/2026