Digitaliseringsforordningen — Meddelelser fra medlemsstaterne

1. Nationale IT-portaler til kommunikation med domstole eller andre myndigheder

Artikel 17, stk. 1, litra a) – nationale IT-portaler til kommunikation med domstole eller andre myndigheder.

• navnet på den nationale IT-portal og linket hertil

E-fil: https://etoimik.rik.ee/

• oplysninger om, hvorvidt kun borgere og/eller bosiddende og/eller juridiske personer, der er etableret på din medlemsstats område, har adgang til portalen, eller om en sådan adgang også gives til udenlandske statsborgere og/eller ikkebosiddende fysiske personer og juridiske personer, der er etableret på en anden medlemsstats område, og om advokater eller repræsentanter fra andre medlemsstater også gives adgang til de nationale IT-portaler

Portalen er tilgængelig for alle med et estisk elektronisk identifikationsværktøj (ID-kort, mobil-ID, smart-ID). Udenlandske statsborgere kan ansøge om "e-ophold", som også giver mulighed for at anvende elektroniske identifikationsværktøjer.

• til hvilket formål anvendes portalen

Portalen bruges til at indsende dokumenter, modtage dokumenter og få adgang til sagsakterne i retssager. Desuden giver portalen adgang til kalender, frister og påmindelser i forbindelse med retssager. Det er muligt at indsende dokumenter til politiet og anklagemyndigheden og få adgang til en straffesag via portalen. Brugere af portalen kan indlede fuldbyrdelsesprocedurer og få adgang til strafferegistre.

• hvilke metoder anvendes til identifikation af brugerne

ID-kort, mobil-ID, smart-ID og, for indsatte, ansigtsgenkendelse (kræver elektronisk identifikation).

• hvad er de særlige krav til brugen af portalen, hvis der er nogen

Advokater og statslige og lokale embedsmænd må kun bruge e-File-portalen til at kommunikere med retten. Hvis portalbrugeren ikke har accepteret de dokumenter, som retten har sendt til vedkommende inden for 20 dage, begrænses portalbrugerens ret til at bruge portalen.

2. National lovgivning om videokonferencer på det civil- og handelsretlige område

Artikel 17, stk. 1, litra b) – national lovgivning om videokonferencer på det civil- og handelsretlige område.

Oplysningerne i dette afsnit bør give tilstrækkelige oplysninger til de personer, der skal deltage i videokonferencer, om den nationale lovgivning og de nationale procedurer, der vil gøre det muligt for dem at deltage i fjernretsmødet. Informationen skal omfatte følgende:

• oplysninger om gældende national ret og procedure, herunder gældende proceduremæssige rettigheder og garantier, for gennemførelse af en afhøring via videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi

Deltagelse i et retsmøde i civile sager er reguleret i § 350 i den civile retsplejelov.

Paragraf 350. Retsmøde med fjerndeltagelse

1) Retten kan afholde et retsmøde med fjerndeltagelse, således at en part i sagen eller dennes repræsentant eller rådgiver kan befinde sig et andet sted en mødestedet på tidspunktet for retsmødet og udføre proceduremæssige handlinger i realtid fra dette sted.

2) Et vidne eller en sagkyndig kan også afhøres efter den metode, der er angivet i stk. 1 i denne paragraf, og den part i sagen, der ikke er til stede, kan stille spørgsmål til dem.

3) I et retsmøde, der afholdes med fjerndeltagelse, skal retten for enhver part i sagen til at fremsætte bemærkninger, begæringer og anmodninger og til at afgive en udtalelse om andre parters bemærkninger, begæringer og anmodninger sikres på en teknisk sikker måde, og det samme gælder alle andre betingelser under retsmødet, når de transmitteres i realtid, i både billede og lyd, fra parten, der befinder sig på et andet sted end mødestedet, til retten og omvendt. Med de primære parters og vidnets samtykke og i sager, hvor der kun kræves vidnets samtykke, kan vidnet også afhøres telefonisk efter reglerne for retsmøder med fjerndeltagelse.

• oplysninger om, hvorvidt artikel 5 i digitaliseringsforordningen kun tillader videokonferencer for domstole, eller om denne mulighed også findes for andre myndigheder. Hvis andre myndigheder også har et retsgrundlag for at afholde videokonferencer, bedes du angive, hvilke myndigheder og for hvilke procedurer.

På grundlag af ovennævnte lov kan videoafhøringer først og fremmest gennemføres af domstolene.

• oplysninger om, hvorvidt den nationale lovgivning giver retten eller den kompetente myndighed mulighed for at beramme et retsmøde af egen drift

Det er op til retten at afgøre, om det er muligt og nødvendigt at afholde et videoretsmøde. Retten afgør bl.a., om det er muligt for sagens parter at deltage i videoretsmødet.

• oplysninger om den videokonferenceteknologi, der er tilgængelig i din medlemsstat, eller den mest almindelige videokonferenceplatform/-løsning, der anvendes

Skype (almindelig), Cisco (som er løsningen "på stedet" og den mest sikre) og Microsoft Teams anvendes, hvoraf den mest almindelige er Cisco, som er kompatibel med det udstyr og de informationssystemer, der i dag anvendes i retten.

• oplysninger om de proceduremæssige krav til en part om at afgive udtalelse om brugen af videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi til retsmødet

Reglerne om retsmøder i retsplejeloven finder anvendelse.

• oplysninger om, hvorvidt din nationale lovgivning indeholder bestemmelser om optagelse af en undersøgelse, og i givet fald oplysninger om opbevaring og videregivelse af optagelsen

Domstolene bruger SALME-softwaren (tale-til-tekst-teknologi). I Estland optages alle retsmøder. Det er op til retten at vælge, om den vil transskribere optagelsen eller føre både tekst og dele af lydoptagelsen til protokols. SALME er en software, der er udviklet til domstole med henblik på at optage retsmøder og transskribere optagelser. For at kunne anvende den af SALME udarbejdede optegnelse og transskription har sagens parter ikke brug for nogen særskilt software.

• oplysninger om, hvordan fortroligheden af kommunikationen mellem en advokat og en klient sikres før og under videokonferencer

Der er ingen særlige regler for at sikre fortroligheden af kommunikationen mellem en advokat og en klient via video. Advokater ringer enten til klienten eller bruger andre kommunikationskanaler.

• oplysninger om de praktiske foranstaltninger for gennemførelse og afholdelse af retsmødet, herunder oplysninger om, hvorvidt der anvendes tale-til-tekst-teknologi

Deltagerne i et videoretsmøde får tilsendt de nødvendige oplysninger sammen med indkaldelsen til retsmødet. Der bruges tale-til-tekst-teknologi til at optage høringer. Teksten vises ikke til deltagerne i realtid, men bruges til protokollen for retsmødet.

• oplysninger om adgang til videokonferencer for parterne og deres repræsentanter, herunder personer med handicap

Alle nødvendige oplysninger gives i indkaldelsen til retsmødet. Retten vil bl.a. overveje, om det er muligt for personer at deltage i retsmødet via video (f.eks. hørehæmmede personer og personer uden adgang til elektroniske midler). Estland giver mulighed for at deltage i en videoafhøring i den retsbygning eller statslige bygning, der ligger tættest på personens bopæl.

• metoder til identifikation og autentifikation af parterne

Domstolene anvender i dag ikke en særskilt elektronisk identifikationsløsning. Retten kan anmode en part i sagen om at vise sit ID-kort på skærmen. Forsvareren kan bekræfte, at den pågældende er den rette person. Retten kan anmode om, at oplysningerne i dokumentet sendes, og/eller at parten i sagen sender en elektronisk underskrevet bekræftelse osv.

• hvordan kan parterne stille spørgsmål og på anden måde deltage meningsfuldt

Dette afhænger af situationen og den tekniske løsning, som personen bruger til at deltage. De fleste videokonferenceløsninger tilbyder håndsoprækningsfunktionalitet eller mulighed for at deltage i samtaler. Retten leder sagen og giver om nødvendigt mulighed for at stille spørgsmål osv.

• hvordan kan parterne gøre brug af deres ret til tolkning

De almindelige regler for tolkning finder anvendelse. Tolken kan deltage via video.

§ 32-36 i den civile retsplejelov:

Paragraf 32. Domstolens arbejdssprog

1) Retssager og kontorarbejde ved retten foregår på estisk.

2) Referatet af retsmødet og enhver anden proceduremæssig foranstaltning føres på estisk. Retten kan, hvis dette er nødvendigt for en nøjagtig gengivelse af vidneudsagn eller erklæringer afgivet under retsmødet på et fremmedsprog, ud over oversættelsen til estisk, optage dem i protokollen på det sprog, de blev afgivet på.
[RT I 2008, 59, 330 – ikrafttræden 1.1.2009]

Paragraf 33. Fremmedsprogede dokumenter i retssager

1) Hvis en stævning, begæring, anmodning, appel eller indsigelse, som en part i sagen har indgivet til retten, ikke er på estisk, kræver retten, at den person, der indgav dokumentet, fremlægger en estisk oversættelse heraf inden den frist, der er fastsat af retten. Hvis et dokumentbevis, der er blevet fremlagt for retten af en part i sagen, ikke er på estisk, kræver retten, at den person, der har fremlagt dokumentet, fremlægger en estisk oversættelse heraf inden for den frist, der er fastsat af retten, medmindre en oversættelse af dokumentet er urimelig i betragtning af dets indhold eller omfang, og de øvrige parter i sagen ikke gør indsigelse mod at acceptere beviset på et andet sprog end estisk.

2) Retten kan kræve, at oversættelsen bekræftes af en autoriseret oversætter eller en notar, eller advare oversætteren om det ansvar, der knytter sig til en bevidst falsk oversættelse.

3) Hvis oversættelsen ikke indgives inden for den fastsatte frist, kan retten se bort fra stævningen, begæringen, anmodningen, ansøgningen, appellen, indsigelsen eller dokumentbeviset.

4) Retten sørger udelukkende for oversættelse af en retslig disposition til et fremmedsprog for en part i sagen, hvis parten anmoder herom, og forudsat at parten ikke har en repræsentant i sagen og har fået tildelt økonomisk støtte til afholdelse af oversættelsesomkostninger. Retten sørger for oversættelse af den retslige disposition for en person, der er angivet i denne lovs § 34, stk. 4 for Republikken Estlands regning, uanset om personen har en repræsentant eller har modtaget finansiel støtte.
[RT I 2008, 59, 330 – ikrafttræden 1.1.2009]

Paragraf 34. Tolkens eller oversætterens deltagelse i retsforhandlingerne

1) Hvis en part i sagen ikke har kendskab til estisk og ikke har en repræsentant i sagen, sørger retten, hvis det er muligt, for bistand fra en tolk eller oversætter i sagen på begæring af parten eller af egen drift. Det er ikke nødvendigt at anmode om en sådan bistand, hvis partsrepræsentationerne er forståelige for retten og for de øvrige parter i sagen.
[RT I 2008, 59, 330 – ikrafttræden 1.1.2009]

2) Hvis det ikke er muligt for retten straks at anmode om bistand fra en tolk eller oversætter, afsiger retten en kendelse, hvorved den pålægger den part i sagen, der har brug for tolken eller oversætteren, inden for den frist, der er fastsat af retten, at sikre sig bistand fra en tolk eller oversætter eller en repræsentant, der har kendskab til estisk. Manglende overholdelse af rettens krav er ikke til hinder for, at retten kan afgøre sagen. Hvis den person, der ikke efterkommer kravet, er sagsøgeren, kan retten afvise kravet.

3) Inden tolken eller oversætteren begynder at tolke eller oversætte i sagen, advares de om det ansvar, der er forbundet med falsk tolkning eller oversættelse, og tolken eller oversætteren underskriver den relevante bekræftelse. Det er ikke nødvendigt at advare, hvis tolken eller oversætteren er blevet edsvoren til at udføre en sådan tolkning eller oversættelse i overensstemmelse med reglerne i loven om edsvorne oversættere.

4) Der skal sikres bistand fra en tolk eller oversætter i sager om anbringelse af en person i en sikret institution og i sager om oprettelse af et værgemål for en person.
[RT I 2008, 59, 330 – ikrafttræden 1.1.2009]

5) Der er ikke tilknyttet nogen tolk eller oversætter i sagen til en kontraktlig repræsentant eller rådgiver for en part i sagen.
[RT I 2008, 59, 330 – ikrafttræden 1.1.2009]

Paragraf 35. Anmodning om bistand fra en tolk eller oversætter til en døv, stum eller døvstum part i sagen

Hvis en part i sagen er en døv, stum eller døvstum person, underrettes vedkommende skriftligt om sagens forløb, eller der inddrages en tolk eller oversætter i sagen.

Paragraf 36. Ed og underskrevet erklæring fra en person, der ikke behersker estisk

1) En person, der ikke behersker estisk, aflægger ed eller underskriver en erklæring om, at vedkommende er blevet advaret om sit ansvar, på et sprog, som vedkommende behersker.

2) Erklæringen underskrives på den estisk-sprogede tekst af eden eller advarslen, som oversættes direkte til personen, før vedkommende skriver under.

• hvordan sikres muligheden for at undersøge eller fremlægge fysiske beviser under videokonferencer

Parterne i sagen kan fremlægge fysiske beviser ved hjælp af alle elektroniske kommunikationskanaler, og det er muligt at dele dem med deltagerne under retsmødet ved at dele de nødvendige dokumenter på skærmen (afhængigt af mulighederne for den specifikke tekniske løsning, der anvendes).

3. National lovgivning om videokonferencer i straffesager

Artikel 17, stk. 1, litra b) – national lovgivning om videokonferencer i straffesager.

Fjernafhøring i straffesager er reguleret i strafferetsplejelovens § 69.

Paragraf 69. Fjernafhøring

1) Retsinstansen kan foretage en fjernafhøring af en person, hvis det er kompliceret eller urimeligt byrdefuldt at foretage en afhøring ved fysisk tilstedeværelse af den pågældende, eller hvis fjernafhøringen er nødvendig for at beskytte den pågældendes interesser.
[RT I, 6.5.2020, 1 – ikrafttræden den 7.5.2020]

2) I nærværende lov forstås ved fjernafhøring en afhøring, der:
1) gør brug af en teknisk løsning, som medfører, at den afhørte persons forklaring eller vidneudsagn ses og høres direkte via livestreaming, og at der kan stilles spørgsmål til personen
2) foretages telefonisk, hvorved den afhørte persons forklaring eller vidneudsagn høres direkte, og der kan stilles spørgsmål til den pågældende.
[RT I, 6.5.2020, 1 – ikrafttræden den 7.5.2020]

3) [Ophævet – RT I, 6.5.2020, 1 – ikrafttræden den 7.5.2020]

4) Der noteres i rapporten om fjernafhøringen en bemærkning om, at vidnet advares mod at nægte at afgive forklaring eller vidneudsagn uden et lovmæssigt grundlag og mod at afgive en bevidst falsk erklæring eller afgive bevidst falsk vidneudsagn.
[RT I 2004, 46, 329 – ikrafttræden 1.7.2004]

5) Hvis afhøringen af en person, der befinder sig i en fremmed stat, kræver bistand fra en judiciel myndighed i den fremmede stat, følges bestemmelserne i § 489⁴¹ i nærværende lov, hvis afhøringen finder sted i henhold til en samarbejdsordning mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, mens bestemmelserne i § 468 i nærværende lov følges i andre situationer.
[RT I, 11.3.2023, 2 – ikrafttræden 1.5.2023]

6) Ministeren med ansvar for politikområdet kan fastsætte mere specifikke krav til afholdelse af fjernafhøring.

• oplysninger om de proceduremæssige krav, på grundlag af hvilke der gives samtykke til brug af videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi til retsmødet

Fjernafhøring af vidner er underlagt de generelle krav, der er fastsat for afhøring af vidner, og der kræves ikke særskilt samtykke til fjernafhøring af et vidne.

I retssager er fjernafhøring pr. telefon kun tilladt med vidnets samtykke.

Strafferetsplejeloven, § 287. Afhøring af vidner

4) Et vidne, som har fået tildelt et pseudonym, afhøres telefonisk efter reglerne i denne lovs § 67, stk. 5, og § 69, stk. 2, nr. 2. Parterne i sagen stiller deres spørgsmål til et sådant vidne gennem dommeren.

5) Retten kan på begæring af en part eller af egen drift tillade en fjernafhøring i overensstemmelse med reglerne i denne lovs § 69 eller anvende en skillevæg, der forhindrer, at vidnet ses af den tiltalte. Bortset fra den situation, der er omhandlet i stk. 4 i denne afdeling, er telefonisk fjernafhøring kun tilladt med den tiltaltes samtykke.

• oplysninger om, hvordan adgangen til den nødvendige videokonferenceinfrastruktur sikres for den mistænkte eller tiltalte eller dømte person eller den berørte person som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EU) 2018/1805, herunder med hensyn til personer med handicap

Alle nødvendige oplysninger gives i indkaldelsen til retsmødet. Retten vil bl.a. overveje, om det er muligt for personer at deltage i retsmødet via video (f.eks. hørehæmmede og personer uden adgang til elektroniske midler). Estland giver mulighed for at deltage i den retsbygning eller statslige bygning, der ligger tættest på personens bopæl.

• oplysninger om, hvordan fortroligheden af kommunikationen mellem en advokat og en klient sikres før og under en afhøring, der foretages via videokonference

Der er ingen særlige regler for at sikre fortroligheden af kommunikationen mellem en advokat og en klient via video. I praksis ringer advokater enten til klienten eller benytter andre kommunikationskanaler i retssager.

• oplysninger om, hvordan indehavere af forældreansvar eller andre egnede voksne informeres om afhøring af et barn via videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi – hvordan tages der hensyn til barnets tarv?

Fjernafhøring af et barn er underlagt de generelle krav om hensyntagen til barnets tarv. Den person, der udfører den proceduremæssige handling, den involverede børnebeskyttelsesmedarbejder, socialrådgiver, lærer eller psykolog vurderer bl.a. hensigtsmæssigheden af fjernafhøring til afhøring af barnet.

Paragraf 70. Særlige regler for afhøring af mindreårige vidner

1) Myndigheden kan kræve, at der er en fagperson med ansvar for beskyttelse af børn, en socialrådgiver, en lærer eller en psykolog til stede, når den afhører et mindreårigt vidne.
[RT I, 11.7.2013, 1 – ikrafttræden den 1.9.2013]

2) Hvis den myndighed, der behandler sagen, ikke har modtaget passende uddannelse, er det obligatorisk at anmode om bistand fra en fagperson med ansvar for beskyttelse af børn, en socialrådgiver, en lærer eller en psykolog til at afhøringen af den mindreårige, hvis:
[RT I, 11.7.2013, 1 – ikrafttræden den 1.9.2013]

1. vidnet er under ti år, og gentagen afhøring kan have en skadelig indvirkning på den mindreåriges mentale trivsel
2. vidnet er under 14 år, og afhøringen vedrører vold i hjemmet eller seksuelt misbrug
3. vidnet har en tale- eller sensorisk funktionsnedsættelse eller et intellektuelt handicap eller har psykiske lidelser.
   a) oplysninger om, hvorvidt din nationale lovgivning indeholder bestemmelser om optagelse af en afhøring, og i bekræftende fald oplysninger om opbevaring og videregivelse af optagelsen oplysninger om, hvorvidt der anvendes tale-til-tekst-teknologi

Der er ingen forpligtelse til at optage afhøringer under efterforskningen forud for retssagen. Personen, der udfører den proceduremæssige handling, afgør, om det er nødvendigt og berettiget. Hvis afhøringen optages, opbevares optagelsen sammen med materialet i straffesagen.

Domstolene bruger SALME-softwaren (tale-til-tekst-teknologi).

Paragraf 148. Bilag til rapporten om en efterforskningsmæssig eller anden proceduremæssig handling

1) Hvis det er nødvendigt, kan sådanne oplysninger, ud over bevisrelaterede oplysninger i rapporten om en efterforskningsmæssig eller anden proceduremæssig handling, optages i form af et fotografi, en optagelse, en lyd- eller videooptagelse, en tegning eller på enhver anden illustrativ måde.

2) Et fotografi, tegning eller andet illustrativt materiale indgår i straffesagens aktmappe sammen med rapporten, mens optagelser og lyd- eller videooptagelser opbevares sammen med materialet i straffesagen.

Der foretages lydoptagelser af retsmøder, og retten kan også beslutte at optage et retsmøde eller dele heraf på video. Der er fastsat undtagelser fra optagelsesforpligtelserne i strafferetsplejelovens § 156, stk. 4.

Paragraf 156. Lyd- og videooptagelse af et retsmøde

1) Der foretages lydoptagelser af retsmøder Retten kan også optage et retsmøde eller dele heraf på video.
[RT I, 31.5.2018, 2 – ikrafttræden 1.1.2019]

2) Hvis et retsmøde eller en handling, der udføres af retten, er lyd- eller videooptaget, kan retten anvende optagelsen til at supplere og præcisere protokollen af den pågældende sag ved retten.

3) Der må ikke foretages rettelser i en lyd- eller videooptagelse.

4) Der kan træffes afgørelse om ikke at optage et retsmøde, hvis:

1. det før eller under retsmødet kommer frem, at det er teknisk umuligt at optage, og hvis retten er overbevist om, at det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med parternes interesser i retssagen at afholde retsmødet uden optagelse
2. retsmødet afholdes uden for rettens lokaler
3. retsmødet afholdes med henblik på rettens afsigelse af sin afgørelse i en sag
4. det er et retsmøde i den øverste domstol.

[RT I, 31.5.2018, 2 – ikrafttræden 1.1.2019]

5) Høringer optages som lyd- eller videooptagelser i digital form.
[RT I, 23.2.2011, 1 – ikrafttræden 1.9.2011]

• oplysninger om de tilgængelige retsmidler i henhold til din nationale lovgivning, som en mistænkt, tiltalt eller dømt person eller en berørt person kan søge i tilfælde af en overtrædelse af de krav eller garantier, der er fastsat i artikel 6 i digitaliseringsforordningen

En part i en retssag kan fremsætte en anmodning om at udøve de rettigheder, der er fastsat i artikel 6, under retssagen, men hvis retten ikke indrømmer denne, kan der ikke indgives nogen klage herom under retssagen. Den kan appelleres på grundlag af strafferetsplejelovens § 318.

• oplysninger om den videokonferenceteknologi, der er tilgængelig i din medlemsstat, eller den mest almindelige videokonferenceplatform/-løsning, der anvendes

Der anvendes Skype (almindelig), Cisco (som er løsningen "på stedet" og den mest sikre) og Microsoft Teams.

• oplysninger om de praktiske ordninger for tilrettelæggelse og gennemførelse af retsmødet. Hvilken myndighed skal kontaktes? Er der særlige krav (f.eks. nødvendige oplysninger, der skal gives) for at kontakte den pågældende myndighed?

Hvis retsmødet finder sted i forbindelse med en retssag, gennemføres den på grundlag af den europæiske efterforskningskendelse (organiseret af anklagemyndigheden og retten).

• anvendes der tale-til-tekst-teknologi i forbindelse med retsmødet

Domstolene bruger SALME-softwaren (tale-til-tekst-teknologi). I Estland optages alle retsmøder. Det er op til retten at vælge, om den vil transskribere optagelsen eller føre både tekst og dele af lydoptagelsen til protokols.

• hvordan identificeres og autentificeres den mistænkte, tiltalte eller dømte person eller den berørte person

Domstolene anvender i dag ikke en særskilt elektronisk identifikationsløsning. Retten kan anmode en part i sagen om at vise sit ID-kort på skærmen. Forsvareren kan bekræfte, at den pågældende er den rette person. Retten kan anmode om, at oplysningerne i dokumentet sendes, og/eller at parten i sagen sender en elektronisk underskrevet bekræftelse osv.

• hvordan kan den mistænkte, tiltalte eller dømte person eller den berørte person stille spørgsmål og i øvrigt deltage på en meningsfuld møde

Dette afhænger af situationen og den tekniske løsning, hvorigennem personen deltager. De fleste videokonferenceløsninger tilbyder håndsoprækningsfunktionalitet eller mulighed for at deltage i samtaler. Hvis retten leder sagen, giver retten mulighed for at stille spørgsmål osv.

• hvordan har den mistænkte, tiltalte eller dømte person eller den berørte person ret til tolkning

De almindelige regler for tolkning finder anvendelse.

Paragraf 10. Straffesagens sprog

1) Sproget i straffesager er estisk. Med samtykke fra den myndighed, der behandler sagen, sagens parter og de primære parter i retssagen kan straffesagen også føres på et andet sprog, forudsat at myndigheden og de berørte parter behersker dette sprog.

2) Mistænkte, tiltalte, ofre, civile sagsøgte og tredjeparter, der ikke behersker estisk, får bistand af en tolk eller oversætter. I tvivlstilfælde efterprøver den myndighed, der behandler sagen, det kendskab til estisk, som den pågældende har. Hvis det ikke er muligt at fastslå en persons kendskab til estisk, eller hvis et sådant kendskab viser sig at være utilstrækkeligt, får personen bistand af en tolk eller oversætter.
[RT I, 6.1.2016, 5 – ikrafttræden 16.1.2016]

8) Der stilles straks tolkning til rådighed for den mistænkte eller tiltalte, mens skriftlige oversættelser af dokumenter stilles til rådighed for dem inden for en rimelig frist, således at dette ikke har en negativ indvirkning på udøvelsen af deres ret til forsvar.
[RT I, 4.10.2013, 3 – ikrafttræden den 27.10.2013]

9) En person kan anfægte et afslag på at levere en oversættelse eller levering af en delvis oversættelse i henhold til denne sektion i overensstemmelse med bestemmelserne i sektion 228 eller 229 eller i henhold til kapitel 15 i denne lov.
[RT I, 6.1.2016, 5 – ikrafttræden 16.1.2016]

• hvordan forhindres uautoriseret adgang til følsomme data eller datastrømme til ukendte enheder.

Dokumenter vedrørende sagen kan tilgås af de personer, der er parter i sagen. Dokumenter kan tilgås via den offentlige e-File-portal ved hjælp af sikre autentificeringsløsninger (ID-kort, mobil-ID og smart-ID). Der sendes en unik indkaldelse og et unikt link til parterne med henblik på retsmødet. I de fleste tilfælde er retsmøder åbne for offentligheden. Det er derfor ikke nødvendigt at indføre yderligere sikkerhedsforanstaltninger. Den anvendte software gør det muligt at overvåge, at kun de indkaldte personer deltager. Hvis sagen er fortrolig, eller det er vigtigt at sikre, at en person deltager alene via video, kan retten foreskrive, at den anden part kun må deltage via video i retsbygningen (tættest på personen).

4. Retsafgifter i civil- og handelsretlige sager

Artikel 17, stk. 1, litra c) – Retsafgifter i civil- og handelsretlige sager.

• de procedurer, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1896/2006, (EF) nr. 861/2007, (EU) nr. 655/2014 og (EF) nr. 805/2004
• procedurer om anerkendelse, en afgørelse om eksigibilitet eller afslag på anerkendelse fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012, (EU) nr. 1215/2012 og (EU) nr. 606/2013 samt Rådets forordning (EF) nr. 4/2009, (EU) 2016/1103, (EU) 2016/1104 og (EU) 2019/1111

Ved indgivelse af en anmodning om et europæisk betalingspåkrav til en estisk domstol skal der betales et statsafgift på samme beløb som ved indgivelse af en national anmodning. Ved indgivelse af en anmodning om et europæisk betalingspåkrav til en estisk domstol er statsafgiften på samme beløb som ved indgivelse af en national anmodning, dvs. 3 % af det samlede krav (det pengebeløb, som kravet udgør, dvs. af summen af hovedstol og sikkerhedsstillelse), men ikke under 65 EUR.

Når en fremskyndet betalingspåkravsprocedure omdannes til en almindelig retssag (en procedure for hvert enkelt krav), betales der en yderligere statslig afgift for rettens krav, i det omfang det ikke dækkes af den statsafgift, der betales ved indgivelsen af anmodningen om en fremskyndet betalingspåkravsprocedure. I sager om individuelle krav afhænger størrelsen af statsafgiften af kravets størrelse. F.eks. er den statsafgift, der skal betales i sager for hvert enkelt krav vedrørende et krav på op til 350 EUR, 100 EUR, 140 EUR for et krav på 351-500 EUR, 175 EUR for et krav på 501-750 EUR osv.

Ved indgivelse af en anmodning om en europæisk småkravsprocedure til en estisk ret er statsafgiften det samme beløb som ved indgivelse af en national anmodning. Størrelsen af statsafgiften afhænger af størrelsen af kravet. Den statsafgift, der skal betales for et krav på 500 EUR, er f.eks. 140 EUR, for et krav på 1 000 EUR er det 245 EUR, for et krav på 1 500 EUR er det 280 EUR, og for et krav på 2 000 EUR er det 315 EUR.

Sager om anerkendelse, en afgørelse om eksigibilitet eller afslag på anerkendelse er fritaget for statsafgiften.

• procedurer vedrørende udstedelse, berigtigelse og tilbagekaldelse af uddrag som omhandlet i forordning (EF) nr. 4/2009, det europæiske arvebevis og attesterne fastsat i forordning (EU) nr. 650/2012, attesterne fastsat i forordning (EU) nr. 1215/2012, attesterne fastsat i forordning (EU) nr. 606/2013, attesterne fastsat i forordning (EU) 2016/1103, attesterne fastsat i forordning (EU) 2016/1104 og attesterne fastsat i forordning (EU) 2019/1111

I disse procedurer skal der ikke betales nogen statslig afgift, når sagen anlægges ved retten.

• en udenlandsk kreditors anmeldelse af en fordring i forbindelse med insolvensbehandlingen i henhold til artikel 53 i forordning (EU) 2015/848

I disse procedurer skal der ikke betales nogen statslig afgift, når sagen anlægges ved retten.

• kommunikation mellem fysiske eller juridiske personer eller deres repræsentanter og de centrale myndigheder i henhold til forordning (EF) nr. 4/2009 og (EU) 2019/1111 eller de kompetente myndigheder i henhold til kapitel IV i direktiv 2003/8/EF.

I disse procedurer skal der ikke betales nogen statslig afgift, når sagen anlægges ved retten.

5. Elektroniske betalingsmetoder

Artikel 17, stk. 1, litra d) – elektroniske betalingsmetoder.

Dette afsnit omhandler oplysninger om de elektroniske betalingsmidler, der er tilgængelige i dit medlemsland, såsom kreditkort, debetkort, elektronisk tegnebog og bankoverførsler. Oplysningerne bør også omfatte de foranstaltninger, som dit medlemsland har truffet for at gøre disse elektroniske betalingsmidler tilgængelige. Hvis en bankoverførsel er et af betalingsmidlerne i dit medlemsland, og der er en fælles bankkonto for alle myndigheder, til hvilken betalingen skal foretages, skal oplysningerne om denne bankkonto også angives. Oplysningerne bør også omfatte nærmere oplysninger om den mulige begrænsning af elektroniske betalingsmetoder til kun at omfatte visse procedurer (og angive, hvilke procedurer der eventuelt er tale om), og om muligheden for at anvende elektroniske betalingsmetoder til andre formål såsom betaling af bøder pålagt af retten eller udgifter til sagkyndige eller vidner.

Statsafgiften kan kun betales ved bankoverførsel. Kreditkort accepteres ikke. For alle betalinger, der skal foretages til domstolene, er modtageren finansministeriet. Betalingsordren skal angive finansministeriet som modtager af det beløb, der skal overføres til de statslige myndigheder og fonde, der er oprettet af staten, samt bankkontonummeret. Hver myndighed har sit eget referencenummer, på grundlag af hvilket statskassen overfører det modtagne beløb til den relevante myndigheds konto i e-statskassen.

Statsafgifterne for de transaktioner, der udføres i retssager, indskud af aktiekapital, sikkerhedsstillelse og kaution, indbetales på finansministeriets konti:

• SEB Bank – kontonummer EE571010220229377229 (SWIFT: EEUHEE2X)
• Swedbank – kontonummer EE062200221059223099 (SWIFT: HABAEE2X)
• Luminor Bank – kontonummer EE221700017003510302 (SWIFT: RIKOEE22)
• LHV Pank – kontonummer EE567700771003819792 (BIC/SWIFT: LHVBEE22)

Som hovedregel skal statsafgifter betales ved hjælp af det unikke referencenummer, der er indhentet fra retten. Hvis du ikke har fået tildelt et unikt referencenummer i retsafgørelsen eller i det proceduremæssige system for betaling af et specifikt krav om statsafgifter, anvendes referencenummeret ikke, og det nøjagtige navn på den handling, for hvilken statsafgiften betales, skal angives på betalingsdokumentet, når du betaler statsafgiften. Referencenummeret anvendes heller ikke, når statsafgiften betales, inden der anmodes om gennemførelse af en handling.

Når du indsender et dokument via e-File, er det også muligt at betale de dermed forbundne retsomkostninger straks via et banklink, vedlægge en betalingsordre for de allerede betalte omkostninger eller få det unikke referencenummer, der kræves for at foretage betalingen, og foretage betalingen uden for e-File. Betalinger foretaget i den offentlige e-File via et banklink er direkte knyttet til det unikke referencenummer. Alle krav vedrørende retsomkostninger, der er angivet i den offentlige e-File, vises også på personens statskonto for gebyrer og sikkerhedsstillelse i e-told/skat-miljøet.

6. Meddelelse om tidlig anvendelse af det decentrale IT-system

Artikel 17, stk. 2 – Meddelelse om tidlig anvendelse af videokonferencer i civil-, handels- og strafferetlige sager.

Estland er i stand til at anvende artikel 5 og 6 i digitaliseringsforordningen inden den 1. maj 2025.

7. Meddelelse om tidlig brug af videokonferencer på det civil- og handelsretlige område

Artikel 17, stk. 2 – Meddelelse om tidlig anvendelse af det decentrale IT-system

På nuværende tidspunkt kan det decentrale IT-system ikke anvendes før den anvendelsesdato, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 26, stk. 3.

8. Meddelelse om tidlig brug af videokonferencer i straffesager

Myndigheder, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra e)

I skrivelsen anmodes der om præcisering af de myndigheder, der har kompetence i henhold til de retsakter, der er opført i bilag I og II til forordning (EU) 2023/2844, hvis disse ikke allerede er meddelt Kommissionen i overensstemmelse med disse retsakter.

Myndighederne underrettes, hvis det nødvendige indledende arbejde (hvis de tekniske løsninger er klar i det omfang, det er nødvendigt) tillader det. Listen over myndighederne vil blive eftersendt.