1 Er det nødvendigt at gå til en domstol, eller er der en anden mulighed?
I nogle tilfælde kan det være nyttigt at anvende alternative tvistbilæggelsesmetoder såsom forbrugermægling, mægling eller voldgift. Voldgift er imidlertid ikke tilladt for alle tvistens genstande. F.eks. er ikke-formueretlige rettigheder i henhold til familieretten ikke adskilt. Yderligere oplysninger om mægling findes her. "Mægling"
2 Er der en frist for, hvornår sagen skal anlægges?
Der findes ingen generel processuel klagefrist. Der kan dog fastsættes en klagefrist i tilfælde, der er fastsat ved lov – f.eks. i forbindelse med visse foreløbige forholdsregler. Uafhængigt heraf er de rettigheder, der påberåbes i en klageprocedure, underlagt forældelse. Hvis et søgsmål er forældet, og sagsøgte påberåber det under sagen, vil klagen blive afvist. Forældelsesfristerne reguleres ikke efter procesretten, men efter den materielle ret. De er forskellige fra sag til sag. For at afklare spørgsmålet om forældelse i en bestemt sag kan det være nyttigt at kontakte en juridisk rådgiver, f.eks. en advokat.
3 Er det en domstol i denne medlemsstat, som jeg skal gå til?
Se "Hvilket lands domstol er ansvarlig?".
4 Hvilken domstol i denne medlemsstat skal jeg i givet fald gå til i betragtning af, hvor jeg bor, hvor modparten bor, eller andre forhold, der kan have betydning for, hvor sagen skal anlægges?
Se "Hvilket lands domstol er ansvarlig? - Tyskland".
5 Hvilken type domstol skal jeg gå til i denne medlemsstat i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?
Se "Hvilket lands domstol er ansvarlig? - Tyskland".
6 Kan jeg selv gå til en domstol, eller skal jeg gå via en mellemmand, f.eks. en advokat?
Hvorvidt en sagsøger selv kan indgive klage eller skal repræsenteres af en advokat, afhænger af, hvilken ret der har kompetence til at behandle klagen. I nogle sager kan forpligtelsen til at lade sig repræsentere ved en advokat også følge af sagens genstand.
For de regionale domstole og regionale landsretter, skal parterne være repræsenteret af en advokat (§ 78, stk. 1, i den civile retsplejelov). Det er også obligatorisk at lade sig repræsentere af en advokat ved Bundesgerichtshof (forbundsdomstol). Det er imidlertid kun advokater, der specifikt er medlemmer af advokatsamfundet, der må udøve deres erhverv dér. I de fleste familiesager (f.eks. skilsmissesager, sager om underholdspligt, sager vedrørende formueforhold), hvor byretten (Amtsgericht) har kompetence, er det ligeledes obligatorisk at lade sig repræsentere ved en advokat.
I alle andre sager ved Amtsgericht (byret) kan en part i princippet selv indgive begæringen og føre sagen uden at være repræsenteret af en advokat.
Den retslige betalingspåbudsprocedure (§ 688 i den civile retsplejelov), som har til formål at lette fuldbyrdelsen i forbindelse med pengekrav, henhører under Amtsgerichts (byret) kompetence i civilretlige tvister. I delstaterne findes der regelmæssigt centralretter for betalingspåbud. Sagsøger kan også indgive en begæring om et betalingspåbud uden at være repræsenteret af en advokat.
En retslig betalingspåbudsprocedure er også mulig i forbindelse med sager ved arbejdsretterne. Uanset den civile retspleje skal begæringen indgives direkte til den territorialt kompetente arbejdsret. I sager i første instans ved arbejdsretterne kan parten desuden i princippet selv indgive klagen og føre sagen uden at være repræsenteret af en advokat.
7 Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til for at anlægge en sag? Skal jeg henvende mig direkte til domstolen, til det lokale dommerkontor eller til en anden myndighed?
I princippet skal et søgsmål anlægges skriftligt ved den kompetente ret. Dette kan ske ved postforsendelse eller ved aflevering i rettens postkasse. Det er også muligt at indsende dem elektronisk. For så vidt angår elektronisk kommunikation er der indført visse kommunikationsmidler, som er nærmere beskrevet i "digitaliseringsforordningen".
Hvis sagen imidlertid henhører under Amtsgerichts (byretten) kompetence, kan den også optages mundtligt i Amtsgerichts (byretten) dommerkontors protokol. Dette er ikke kun muligt ved den territorialt kompetente byret, men også ved dommerkontoret ved en anden byret i Tyskland. Dommerkontoret videresender omgående rapporten til den kompetente ret.
Det samme gælder i sager ved arbejdsretten. Det anlagte søgsmål ved en arbejdsret kan også optages mundtligt i dommerkontorets protokol.
8 På hvilket sprog skal jeg indgive stævning? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det gøres skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail?
Retssproget er i princippet tysk. Stævningen skal derfor udfærdiges på tysk. Der gælder en undtagelse i de distrikter, hvor sorberne stammer fra. Sorbere kan også anlægge sag på sorbisk. En anden undtagelse gælder for visse særligt oprettede dommerkollegier, der kan etableres ved en regional domstol, en regional landsret eller ved forbundsdomstolen, og som behandler specifikke erhvervsretlige tvister. Klagen kan indgives på engelsk ved disse retter.
I princippet skal en stævning indgives skriftligt. I sager ved byretten eller arbejdsretten kan begæringen også optages mundtligt i dommerkontorets protokol (jf. præmis 7). Desuden kan klagen også indgives elektronisk. Advokater skal indgive klagen elektronisk.
En simpel e-mail opfylder ikke de retlige krav til elektronisk indgivelse af en klage og kan derfor ikke antages til realitetsbehandling. I stedet findes der forskellige sikre fremsendelsesmidler til elektronisk kommunikation med retterne, som gør det muligt at sende juridisk bindende dokumenter til domstolene.
Blandt disse sikre fremsendelsesmidler er borgernes og organisationernes elektroniske postkasse (eBO) samt meddelelses- og afsendelsestjenesten til en brugerkonto som omhandlet i § 2, stk. 5, i lov om forbedring af onlineadgangen til administrative tjenester (Onlinezugangsgesetz, OZG), navnlig den juridiske postkasse (Mein justizpostfach, MJP).
Min juridiske postkasse er en gratis og ensartet tjeneste på nationalt plan for fysiske personer. Den oprettes via forbundsstatens brugerkonto (BundID) med en aktiveret onlineidentifikationsfunktion og kan anvendes direkte i webbrowseren uden yderligere software.
Den elektroniske postkasse for borgere og organisationer er også et kommunikationsmiddel for borgere, juridiske personer og organisationer. Den kræver en specifik software og sikker identifikation.
Behørig indgivelse kan også ske pr. telefax. I så fald skal partens underskrift være klart synlig på telefaxen. Det skal klart fremgå, hvem der har underskrevet stævningen.
Advokater kan anvende den særlige postkasse som et sikkert fremsendelsesmiddel.
9 Findes der særlige blanketter, som skal bruges, når man vil anlægge sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives?
Den retslige betalingspåbudsprocedure – navnlig anmodningen om udstedelse af et betalingspåbud eller en beslutning om fuldbyrdelse – er underlagt officielle formularer (§ 703, stk. 2, i den civile retsplejelov, sammenholdt med § 1, stk. 1, i forordningen om indførelse af formularer til betalingspåkravsproceduren, eller § 46 i Arbeitsgerichtsgesetz, sammenholdt med § 1 i forordningen om indførelse af formularer til betalingspåkravsproceduren ved arbejdsretterne). Disse formularer skal anvendes. Hvis disse ikke anvendes, kan anmodningen afvises som uantagelig.
Der kræves ingen formular for at indgive en klage. Stævningen skal dog opfylde visse formelle krav og indeholde visse elementer:
- Stævningen skal indeholde en nøjagtig angivelse af parterne og deres retlige repræsentanter samt deres forkyndelsesadresser. Desuden bør den ret, ved hvilken klagen er indgivet, udpeges.
- Det skal klart og utvetydigt angives, hvad der er klagens genstand, og hvad retten skal give sagsøgeren medhold i (klagens påstande).
- Desuden skal den påberåbte rettighed og de faktiske omstændigheder, der ligger til grund herfor, angives på en fuldstændig, sammenhængende og forståelig måde.
- Stævningen skal underskrives af sagsøger selv. Hvis sagsøgeren repræsenteres af en advokat, skal stævningen underskrives af denne advokat eller af en repræsentant (jf. præmis 8).
10 Skal der betales retsafgifter? Hvornår skal de i givet fald betales? Skal advokaten betales med det samme ved stævningens indgivelse?
Ved de domstole, der behandler civil- og handelssager, opkræves retsafgifter. De består af forskellige afgifter og gebyrer. Når der indgives en stævning, fakturerer retten et forskud på retsafgifterne svarende til de ved lov fastsatte afgifter. Stævningen forkyndes normalt først for modparten, når sagsøger har betalt dette forskud.
Det samme gælder i sager om betalingspåkrav.
I sager ved arbejdsretten er der ikke pligt til forudbetaling.
Føres sagen af en advokat, skal denne også have et vederlag. Normalt betales advokatsalæret først, når sagen er afsluttet, eller når retten har truffet afgørelse om sagsomkostningerne, men advokaten kan forlange at få et forskud svarende til det forventede salær, allerede før sagen anlægges.
Sagsomkostningerne, retsgebyrerne og advokatens salær, herunder de udlagte udgifter, skal i princippet afholdes af den part, som af domstolen ved sagens afslutning idømmes pligt til at betale. Det er normalt den part, der taber retssagen. I sager, hvor omkostningerne tilkendes i overensstemmelse med loven om proceduren i familieretlige sager og i sager omfattet af den frivillige retspleje, træffer retten i princippet afgørelse efter ret og billighed om fordelingen af sagens omkostninger mellem parterne.
Se "Retshjælp – Tyskland".
11 Kan jeg få retshjælp?
Enhver person, der på grund af sin personlige og økonomiske situation ikke selv er i stand til at betale omkostningerne ved en retssag, kan ansøge om retshjælp ved den kompetente ret (§ 114 i den civile retsplejelov). Retten undersøger, om det er sandsynligt, at klagen/anmodningen vil blive taget til følge og ikke er chikanøs, og om der er et økonomisk behov. Hvis retten bevilger retshjælp, behøver sagsøgeren ikke at afholde nogen omkostninger i forbindelse med forkyndelsen af klagen.
Anmodningen skal ledsages af en erklæring om personlige og økonomiske forhold. Til dette formål bør der anvendes en officiel formular ("erklæring om personlige og økonomiske forhold i forbindelse med retshjælp") ledsaget af dokumentation (f.eks. bevis for indkomst, kontoudtog).
Hvis der bevilges retshjælp, dækker statskassen sagsomkostningerne og om nødvendigt sin egen advokats salær. Afhængigt af sin økonomiske formåen kan retten også bevilge retshjælp, der er betinget af forpligtelsen til at betale månedlige afdrag. Hvis anmodningen imidlertid afvises, skal modpartens omkostninger i princippet afholdes af denne part (§ 123 i den civile retsplejelov).
12 Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, hvorvidt min sag er korrekt anlagt?
Hvis stævningen er indgivet til retten fuldstændigt og i behørig form, og det behørigt krævede forskud er blevet betalt, sørger retten for forkyndelse af stævningen for sagsøgte. Klagen anses for indgivet, så snart den er forkyndt for sagsøgte.
Hvis stævningen er ufuldstændig eller ukorrekt, vil retten generelt give sagsøger mulighed for at berigtige den. I mangel af den nødvendige udbedring kan klagen afvises.
13 Modtager jeg udførlige oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om, hvornår jeg skal møde i retten)?
Efter klagens forkyndelse underretter retten parterne om sagens videre forløb og træffer foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse. Den kan enten fastsætte en første dato for retsmødet på et tidligt tidspunkt eller først iværksætte en skriftlig procedure.
Under den skriftlige procedure har sagsøgte en frist til at meddele, om han agter at varetage sine interesser i sagen. Der kan i så fald fastsættes yderligere frister for indgivelse af bemærkninger eller supplerende dokumenter.
Retten kan som forberedelse til et retsmøde pålægge parterne at præcisere visse aspekter nærmere eller at fremlægge dokumenter. Parterne kan også pålægges at give personligt fremmøde. Parterne underrettes om alle påbud og frister.