Gå til hovedindhold
dansk

Gælder charteret for min sag?

Hvis du mener, at dine grundlæggende rettigheder krænkes, vil dette afsnit hjælpe dig med at finde ud af, om EU's charter kan beskytte dig.

Indledning

Denne checkliste kan hjælpe dig med at afgøre, om en bestemt sag er omfattet af EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Chartret finder kun anvendelse på retsakter, der vedtages af:

  • EU-organer, eller
  • EU-landenes nationale organer, når de gennemfører EU-retten.

Tjeklisten kan hjælpe dig med at afgøre, om retsakter, der vedtages af nationale organer, gennemfører EU-retten.

Behov for flere oplysninger?

Ansvarsfraskrivelse

Checklisten er kun vejledende, den har ikke karakter af juridisk rådgivning for private, og Kommissionen fralægger sig ethvert ansvar i den forbindelse.

Hvis du som borger søger rådgivning om at anlægge en retssag, bør du søge professionel juridisk rådgivning vedrørende din særlige situation.

Vejledningen omhandler udelukkende spørgsmålet om, hvorvidt chartret teoretisk set kan anvendes i en konkret sag. Hvis svaret på dette spørgsmål er positivt, indebærer det ikke uden videre, at chartret er blevet tilsidesat.

Tjekliste

Charterclick steps
Hvem klager over krænkelsen af en grundlæggende rettighed?
Du kan finde oplysninger om, hvem der beskyttes af chartret i afsnit 1 i del II i vejledningen.
Vedrører sagen en grundlæggende rettighed for EU-borgere?
Se listen med chartrets bestemmelser

Consider the following list of the Charter’s provisions

Sagen vedrører muligvis en grundlæggende rettighed, som chartret ikke giver til EU-borgere (navnlig retten til asyl i henhold til chartrets artikel 18). Alternativt kan den vedrøre en rettighed, som ikke er en grundlæggende rettighed i henhold til chartret.
Inden du konkluderer, at ingen af EU's grundlæggende rettigheder er relevante for sagen, skal du huske på, at chartret ikke er den eneste kilde til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i EU. I mangel af en egentlig borgerrettighedslov i EU har EU-Domstolen siden 70'erne beskyttet de grundlæggende rettigheder ved at hæve dem til generelle principper i EU-retten. Lissabontraktaten bekræfter disse principper som kilder til beskyttelse af EU's grundlæggende rettigheder. Læs nærmere i afsnit 2.3 i del I af vejledningen.
Hvis det er sandsynligt, at sagen vedrører en grundlæggende rettighed som følge af de generelle principper i EU-retten, skal du gå til det næste spørgsmål på tjeklisten. EU's generelle principper er ligesom chartret bindende for EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer samt for medlemslandene, når de gennemfører EU-retten.
Hvis hverken rettighederne i chartret eller de generelle principper i EU-retten er relevante for sagen, er det derimod ikke sandsynlig, at sagen vedrører en krænkelse af EU's grundlæggende rettigheder (eller af en grundlæggende rettighed i det hele taget).

Vedrører sagen en grundlæggende rettighed, som EU-lovgivningen giver ikke-EU-borgere? Se listen med chartrets bestemmelser. Vedrører sagen en af følgende grundlæggende rettigheder?

Consider the following list of the Charter’s provisions. Does the case involve one of the following fundamental rights listed?

Sagen vedrører muligvis en grundlæggende rettighed, som chartret ikke giver til ikke-EU-borgere (navnlig retten til at stemme og stille op som kandidat ved valg til Europa-Parlamentet og kommunalvalg jf. chartrets artikel 39-40 samt retten til diplomatisk og konsulær beskyttelse jf. artikel 46). Alternativt kan den vedrøre en rettighed, som ikke er en grundlæggende rettighed i henhold til chartret.
Inden du konkluderer, at ingen af EU's grundlæggende rettigheder er relevante for sagen, skal du huske på, at chartret ikke er den eneste kilde til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i EU. I mangel af en egentlig borgerrettighedslov i EU har EU-Domstolen siden 70'erne beskyttet de grundlæggende rettigheder ved at betragte dem som generelle principper i EU-retten. Lissabontraktaten bekræfter disse principper som kilder til beskyttelse af EU's grundlæggende rettigheder. Læs nærmere i afsnit 2.3 i del I af vejledningen.
Hvis det er sandsynligt, at sagen vedrører en grundlæggende rettighed som følge af de generelle principper i EU-retten, skal du gå til det næste spørgsmål i tjeklisten. EU's generelle principper er ligesom chartret bindende for EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer samt for medlemslandene, når de gennemfører EU-retten.
Hvis hverken rettighederne i chartret eller de generelle principper i EU-retten er relevante for den pågældende sag, er det derimod ikke sandsynlig, at sagen vedrører en krænkelse af EU's grundlæggende rettigheder (eller af en grundlæggende rettighed i det hele taget).

Vedrører sagen en grundlæggende rettighed, som også gælder for juridiske personer? (se listen med chartrets bestemmelser) Vedrører sagen en af de anførte rettigheder?
For information on the protection offered by the Charter to legal persons, see Section 1.1 Part IIof the Tutorial.

Sagen vedrører en grundlæggende rettighed, som også gælder for juridiske personer ifølge formuleringen i chartret eller på baggrund af EU-Domstolens fortolkning.
Bemærk, at den pågældende grundlæggende rettighed kan være begrænset til at gælde for en mindre kategori af juridiske personer. For eksempel gælder artikel 42, 43 og 44 kun for juridiske personer med vedtægtsmæssigt hjemsted i et EU-land. I nogle tilfælde peger Domstolens retspraksis også på dette: se sag C-279/09 DEB om juridiske personers adgang til retshjælp.
Hvis den pågældende grundlæggende rettighed i chartret svarer til en grundlæggende rettighed i EMRK kan det ifølge chartrets artikel 52, stk. 3, være nyttigt at konsultere Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis via HUDOC-databasen.
I DEB-sagen så EU-Domstolen eksempelvis på Menneskerettighedsdomstolens retspraksis, da den skulle afgøre, om enhver juridisk person har ret til at anmode om retshjælp. Læs mere om betydningen af EMRK og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis for fortolkningen af chartret i afsnit 5.1 i del III i vejledningen.

(se listen med chartrets bestemmelser) Vedrører sagen en af de anførte rettigheder?

Sagen vedrører en grundlæggende rettighed, som i sagens natur er begrænset til fysiske personer. Der er derfor ikke tale om en krænkelse af en grundlæggende rettighed for juridiske personer i henhold til EU-retten.

(se listen med chartrets bestemmelser) Vedrører sagen en af de anførte rettigheder?

Sagen vedrører en grundlæggende rettighed, som er fastsat i chartret, men det er uklart, om juridiske personer ifølge EU-retten også er omfattet af denne rettighed. Du kan gå videre til næste spørgsmål, men hvis du konstaterer, at sagen falder inden for EU-rettens anvendelsesområde, skal du være opmærksom på, at dette ikke i sig selv er ensbetydende med, at den pågældende person kan påberåbe sig denne grundlæggende rettighed. Gå til næste spørgsmål.

Sagen vedrører ikke en grundlæggende rettighed, som er fastsat i chartret.
Men inden du konkluderer, at ingen af EU's grundlæggende rettigheder er relevante for sagen, skal du huske på, at chartret ikke er den eneste kilde til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i EU. I mangel af en egentlig borgerrettighedslov i EU har EU-Domstolen siden 1970'erne beskyttet de grundlæggende rettigheder ved at hæve dem til generelle principper i EU-retten. Lissabontraktaten bekræfter disse principper som kilder til beskyttelse af EU's grundlæggende rettigheder. Læs nærmere i afsnit 2.3 i del I af vejledningen.
Hvis det er sandsynligt, at sagen vedrører en grundlæggende rettighed som anerkendes som et generelt princip i EU-retten, skal du gå til det næste spørgsmål i tjeklisten. EU-rettens generelle principper er ligesom chartret bindende for EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer samt for medlemslandene, når de gennemfører EU-retten.
Hvis hverken rettighederne i chartret eller de generelle principper i EU-retten er relevante for sagen, er det derimod ikke sandsynlig, at sagen vedrører en krænkelse af EU's grundlæggende rettigheder.

Hvem er årsag til den påståede overtrædelse?
Inden du svarer, opfordres du til at se det relevante afsnit i vejledningen som angivet herunder:
Den påståede overtrædelse fandt sted som følge af:

For at udføre deres opgaver vedtager EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer retsakter (se TEUF's artikel 288 og afsnit 2 i del II i vejledningen).
De kan være juridisk bindende eller ikke-juridisk bindende.
Ifølge TEUF's artikel 288 omfatter typiske juridisk bindende EU-retsakter forordninger, direktiver og afgørelser. Internationale aftaler mellem EU og tredjelande eller andre internationale organisationer har også juridisk bindende virkninger.
Ifølge samme artikel omfatter typiske ikke-juridisk bindende retsakter henstillinger og udtalelser.
Der kan dog også vedtages retsakter med andre betegnelser. Ifølge fast retspraksis vurderes deres virkning fra sag til sag med henblik på at fastslå, om de på baggrund af de konkrete omstændigheder kan sidestilles (også formelt) med juridisk bindende retsakter.
Generelt set har retsaktens art ikke nogen betydning for EU-institutionernes, -organernes, -kontorernes og -agenturernes pligt til at overholde chartret, som omfatter enhver af disses aktiviteter. Alligevel er der forskel på, hvilke muligheder der er for at reagere på en overtrædelse, der udspringer af en EU-foranstaltning, alt efter retsaktens art og virkning.

På bagrund af den forklaring, der findes i afsnit 2.1 i del II i vejledningen, består den påståede krænkelse af en grundlæggende rettighed af:
Trådte retsakten i kraft før eller efter den 1. december 2009?

Chartret finder anvendelse. Gå til næste spørgsmål for at finde ud af, hvilke midler til retsbeskyttelse der er til rådighed.

EU's charter blev juridisk bindende på denne dato, som er den dato, hvor Lissabontraktaten trådte i kraft.

Hvornår fandt den påståede overtrædelse af EU-chartret sted?

Chartret var ikke juridisk bindende, da overtrædelsen fandt sted. På det tidspunkt var de grundlæggende rettigheder dog beskyttet som et generelt princip i EU-retten. Det kan være nyttigt at undersøge, om EU-Domstolen har givet den pågældende grundlæggende rettighed en sådan status (læs mere i afsnit 2.3 i del I i vejledningen). Hvis det er tilfældet, kan du gå videre til næste spørgsmål. I modsat fald er der sandsynligvis ikke tale om en krænkelse af en grundlæggende rettighed.

Chartret finder anvendelse. Gå til næste spørgsmål for at finde ud af, hvilke midler til retsbeskyttelse der er til rådighed.

Den adfærd, som påstås at være i strid med chartret, fandt sted:

Chartret var ikke juridisk bindende, da overtrædelsen fandt sted. På det tidspunkt var de grundlæggende rettigheder dog beskyttet som et generelt princip i EU-retten. Det kan være nyttigt at undersøge, om EU-Domstolen har givet den pågældende grundlæggende rettighed en sådan status (læs mere i afsnit 2.3 i del I i vejledningen). Hvis det er tilfældet, kan du gå videre til næste spørgsmål. I modsat fald er der sandsynligvis ikke tale om en krænkelse af en grundlæggende rettighed.

Chartret finder anvendelse. Gå til næste spørgsmål for at finde ud af, hvilke midler til retsbeskyttelse der er til rådighed.

Hvornår fandt den påståede overtrædelse af chartret sted?
The EU Charter has been legally binding since 1st December 2009, the date when the Lisbon Treaty entered into force. The alleged violation occurred:
Den påståede overtrædelse fandt nærmere bestemt sted:

Chartret var ikke juridisk bindende på tidspunktet for omstændighederne. De grundlæggende rettigheder var dog beskyttet som et generelt princip i EU-retten. Det kan være nyttigt at undersøge, om EU-Domstolen har givet den eller de pågældende grundlæggende rettigheder en sådan status (læs mere om de generelle principper i EU-retten i afsnit 2.3 i del I i vejledningen).
Hvis det ikke er tilfældet, er der sandsynligvis ikke tale om en krænkelse af grundlæggende rettigheder.
Hvis det er tilfældet, kan du gå videre til næste spørgsmål for at finde ud af, om sagen falder inden for EU-rettens anvendelsesområde: EU-rettens generelle principper gælder ligesom chartret kun for nationale love, som gennemfører EU-retten.

Er sagen omfattet af EU-retten?
According to Article 51(1), the Charter states that the provisions thereof are binding on the Member States “only when they are implementing EU law”. The national provision at issue:

Det ikke tilstrækkeligt at påstå, at sagen vedrører krænkelse af en grundlæggende rettighed i chartret for at påberåbe sig beskyttelse i henhold til chartret.
Det er også nødvendigt at fastslå, om en regel i EU's primærret eller afledte ret, ud over den eller de bestemmelser i chartret der påstås overtrådt, finder anvendelse i sagen (med andre ord, at sagens omstændigheder falder inden for denne regels materielle, personlige og tidsmæssige anvendelsesområde). Anvendelsen af reglen udløser også anvendelsen af chartret.
I afsnit 2 i del III i vejledningen finder du en oversigt over de mest almindelige situationer, som falder inden for EU-rettens anvendelsesområde, baseret på Domstolens eksisterende retspraksis.
De følgende spørgsmål skal hjælpe med at fastslå, om den aktuelle sag falder inden for EU-rettens anvendelsesområde.
Selvom sagen ikke falder inden for EU-rettens anvendelsesområde, kan de grundlæggende rettigheder, som påstås krænket, stadig være beskyttet. Beskyttelsen skal dog søges gennem nationale kilder eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol frem for chartret.

Vedrører sagen en rettighed, som enkeltpersoner har i henhold til EU's lovgivning?

Ifølge EU-Domstolens faste retspraksis gælder det, at det "når der ikke findes EU-retlige bestemmelser på området, tilkommer hver enkelt medlemsstat i sin interne retsorden at udpege de kompetente domstole og fastsætte de processuelle regler for sagsanlæg til sikring af beskyttelsen af de rettigheder, som EU-rettens direkte virkning medfører for borgerne" (se for eksempel sag C-276/01 Steffensen, § 60). Chartret (særligt artikel 47 om effektiv retsbeskyttelse) gælder for nationale procedureregler, som, uanset om de er vedtaget med dette specifikke formål, regulerer udøvelsen af enkeltpersoners EU-rettigheder ved de nationale domstole. 
Se eksemplet i punkt 3 i afsnit 2 i del III i vejledningen.
Du skal derfor angive, om den pågældende sag vedrører en anden rettighed – ud over den grundlæggende rettighed, der påstås krænket – som tillægges enkeltpersoner gennem en juridisk bindende EU-retsakt eller gennem en bestemmelse i EU's primære ret (dvs. en bestemmelse i EU-traktaterne som f.eks. bestemmelsen om fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital, arbejdstagere og EU-borgere).

Vedrører sagen overtrædelsen af EU-retlig forpligtelse?

Stadig oftere kræver foranstaltninger i EU-retten, at medlemslandene indfører effektive, proportionale og afskrækkende sanktioner i tilfælde af, at bestemte forpligtelser, der følger af disse retsakter eller deres gennemførelseslovgivning, ikke overholdes.
Medlemslandene kan opfylde dette krav ved at vedtage særlige sanktioner, som opfylder kravene til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder som fastlagt i chartret. Medlemslandene kan dog også beslutte at basere sig på sanktioner, som allerede er fastsat for (tilsvarende) nationale overtrædelser. I så fald kan chartret kun påberåbes, når disse sanktioner anvendes i forbindelse med tilsidesættelsen af en forpligtelse i henhold til EU-retten. Se eksemplet i punkt 4 i afsnit 2 i del III i vejledningen.
Du skal derfor kontrollere, om den pågældende sag vedrører tilsidesættelsen af en forpligtelse i henhold til en juridisk bindende EU-retsakt eller en bestemmelse i EU's traktater.

See the explanation of this situation in Section 2 Part III of the Tutorial, no. 7.
Findes der en juridisk bindende EU-foranstaltning, som er relevant for sagen?
Mr X is a third country national who has legally resided in the Member State Y since 2005. In 2016, his application for a housing benefit was rejected, on the ground that the funds for third-country nationals were exhausted. The national law concerning the housing benefit at issue foresees different criteria as regards the granting of the benefit, depending on the personal status of the applicant; in particular, the criteria applied to third-country nationals are less favorable than those applied to EU citizens. Whilst no EU measure concerning specifically the granting of housing benefits, Article 11(1) of on the status of third-country nationals who are long-term residents stipulates: “‘Long-term residents shall enjoy equal treatment with nationals as regards: (d) social security, social assistance and social protection as defined by national law”. If Mr X enjoys the status of long-term resident under Directive 2003/109/EC, this Directive is relevant to the case and may trigger the application of the Charter. This example draws on Case C-571/10 Kamberaj
Hvad er forholdet mellem EU-bestemmelsen og den pågældende nationale bestemmelse?
See the explanation of this situation in Section 2 Part III of the Tutorial, no. 1.
See the explanation of this situation in Section 2 Part III of the Tutorial, no. 2.
See the explanation of this situation in Section 2 Part III of the Tutorial, no. 8.
Den pågældende nationale bestemmelse definerer et bestemt begreb eller en bestemt kategori i den pågældende EU-foranstaltning, hvor EU-lovgivningen overlader definitionen til medlemslandene.
Find forklaring på dette i afsnit 2 i del III i vejledningen, punkt 6.

RESULTAT
Chartret finder anvendelse.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der i nærværende sag er tale om en overtrædelse af chartret. Særligt skal det nævnes, at de fleste grundlæggende rettigheder i chartret ikke er absolutte. Det vil sige, at rettigheden er omfattet af begrænsninger i overensstemmelse med kravene i chartret. I afsnit 4 til 6 i del III i vejledningen finder du nærmere information, som kan hjælpe med at forstå, om chartret er blevet overtrådt.
Det er dog kun EU-Domstolen, som kan fastslå, at en EU-retsakt eller en bestemmelse deri er i strid med chartret. Domstolen kan undersøge dette efter et annullationssøgsmål eller efter en anmodning om en præjudiciel afgørelse om gyldighed. Du kan finde mere information om disse former for domstolskontrol i afsnit 4 i del I i vejledningen.
Hvis du mener, at en EU-retsakt eller en bestemmelse deri er i strid med chartret, skal du kontrollere datoen for offentliggørelse eller meddelelse af den pågældende retsakt. Hvis denne dato ikke er tilgængelig, skal du finde datoen for, hvornår den person, som påstår, at en grundlæggende rettighed er blevet krænket, blev opmærksom på dette.
Hvis der er gået over to måneder fra datoen for overtrædelsen, er fristen for at anlægge annullationssøgsmål vedrørende retsakten udløbet. Retsaktens gyldighed kan anfægtes gennem en anmodning om en præjudiciel afgørelse til Domstolen.
Du kan læse mere om de forskellige muligheder for retslig og ikke-retslig beskyttelse i forbindelse med påståede overtrædelser af chartret i afsnit 4 og 5 i del I i vejledningen.
Hvis der er gået under to måneder fra datoen for overtrædelsen, er fristen for at anlægge annullationssøgsmål (TEUF's artikel 263) vedrørende retsakten ikke udløbet.
Kontroller, om de andre betingelser (særligt de gældende regler) er opfyldt. Læs mere i afsnit 4 i del I.
Er de ikke det, kan retsaktens gyldigged anfægtes gennem en anmodning om en præjudiciel afgørelse til Domstolen. Læs mere i afsnit 4 i del I.

RESULTAT
Den påståede overtrædelse fandt sted på et tidspunkt, hvor EU-retten ikke var gældende i det pågældende medlemsland. Derfor finder hverken chartret eller de grundlæggende rettigheder, som generelt beskyttes af EU-retten, anvendelse. Undersøg om overtrædelsen kan prøves ved de nationale domstole eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

RESULTAT
Chartret finder sandsynligvis anvendelse på sagen.
Vær opmærksom på, at denne tjekliste bruges til at vurdere, om chartret finder anvendelse i et bestemt tilfælde. Det faktum, at chartret finder anvendelse betyder dog ikke nødvendigvis, at en overtrædelse af chartret har fundet sted. Du kan finde informationer, der kan hjælpe med at vurdere, om en overtrædelse har fundet sted, i afsnit 4 til 6 i del III i vejledningen.
De nationale domstole har kompetence til at yde beskyttelse, hvis chartret er blevet overtrådt som følge af en national bestemmelse. Du kan læse mere om, hvilke former for beskyttelse en national domstol kan yde i afsnit 7 i det III i vejledningen.

RESULTAT
Chartret finder sandsynligvis ikke anvendelse på sagen.
Vær opmærksom på, at denne tjekliste kun er til orientering. Den indeholder ingen bindende rådgivning. Domstolens retspraksis vedrørende chartrets anvendelsesområde kan desuden ændres.

RESULTAT
Ifølge TEUF's artikel 288 må EU-institutionerne vedtage følgende juridisk bindende retsakter: forordninger, direktiver og afgørelser.
En yderligere kategori af juridisk bindende retsakter er rammeafgørelser. Før Lissabontraktaten trådte i kraft (den 1. december 2009), blev sådanne retsakter anvendt til lovgivning inden for retligt samarbejde og politisamarbejde i straffesager.
Med Lissabontraktaten blev denne kategori afskaffet, men visse rammeafgørelser er stadig i kraft. For eksempel Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne og Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen.
Rammeafgørelser ligner direktiver, på den måde at de pålægger medlemslandene at nå et bestemt resultat uden at angive, hvordan de skal nå det, men bestemmelserne deri kan ikke have direkte retsvirkning (de kan ikke påberåbes for at tilsidesætte modstridende nationale bestemmelser).

RESULTAT
"Relevant for sagen" betyder en EU-foranstaltning, som vedrører sagens emneområde. Alle sagens omstændigheder skal tages i betragtning: se dette eksempel, før du vælger dit svar.
Hr. X er statsborger i et land uden for EU og har haft lovligt ophold i medlemsland Y siden 2005. I 2016 blev hans ansøgning om boligstøtte afvist med henvisning til, at midlerne til ikke-EU-borgere var opbrugt. Den nationale lovgivning om den pågældende boligstøtte indeholder forskellige kriterier for tildeling af støtten afhængig af ansøgerens personlige status. Særligt er kriterierne for ikke-EU-borgere mindre gunstige end kriterierne for EU-borgere.
Der findes ingen EU-foranstaltninger, som specifikt vedrører tildeling af boligstøtte, men artikel 11, stk. 1, i direktiv 2003/109/EF om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding fastslår at: "En fastboende udlænding har samme rettigheder som medlemsstatens statsborgere med hensyn til: d) social sikring og centrale ydelser, der tildeles som social bistand i henhold til national lovgivning".
Hvis hr. X har status som fastboende udlænding i henhold til direktiv 2003/109/EF, er dette direktiv relevant for sagen og kan betyde, at chartret finder anvendelse.

RESULTAT
Hvis du ikke ved, om der findes juridisk bindende EU-regler, som gælder i dit tilfælde, kan du søge i EUR-Lex, den officielle database over EU-lovgivning.
Det anbefales at søge efter EU-lovgivning ved vælge et "emneområde" under filtret "Emne". Denne mulighed viser en liste over emner, der er omfattet af EU-lovgivningen. Følg denne sti for at foretage en søgning:
EUR-Lex → EU-ret og relaterede dokumenter → EU-lovgivning → Søgning i lovgivningen.
Derefter scroller du ned til filtret "Emne" og vælger "Emneområde". Du finder de forskellige emner under +-knappen. Når du har valgt emnet/emnerne, klikker du på "Søgning".
Husk kun at vælge juridisk bindende EU-retsakter (forordninger, direktiver og afgørelser), og kontroller altid, om den valgte retsakt er i kraft (en grøn eller rød lampe vises under den valgte retsakt, som angiver, om dokumentet stadig er i kraft på tidspunktet for søgningen. Du kan se, hvornår retsakten trådte i kraft sidst i dokumentet). Hvis det drejer sig om direktiv, skal du også kontrollere, om fristen for gennemførelse i den nationale lovgivning er udløbet (du finder denne frist sidst i direktivet).

RESULTAT
1. Vælg i første omgang den berørte grundlæggende rettighed i chartret.
Overvej hvilke EU-foranstaltninger, den valgte bestemmelse er særligt relevant for: er nogen af dem relevante for sagen?
Overvej den relevante retspraksis: findes der en sag vedrørende en lignende situation?
2. Derefter udvider du din søgning til Curia, EU-Domstolens officielle database. Følg denne sti: Curia – Søgning – i søgeformularen vælger du derefter:
- under "Retsforhandlingernes forløb": Afsluttede sager
- under "Retsinstans": Domstolen
- under "Henvisninger til retspraksis eller lovgivning"/"Kategori": Traktat – derefter EU's charter om grundlæggende rettigheder og til sidst den artikel, du leder efter.
Overvej den relevante retspraksis: findes der en sag vedrørende en lignende situation?
3. Til sidst udvider du din søgning til EUR-Lex, den officielle database over EU-lovgivning, ved at følge denne sti: EUR-Lex – EU-ret og relaterede dokumenter – EU-lovgivning – Søgning i lovgivningen – Emne – Emneområde.

RESULTAT
Sagen skal behandles på nationalt plan.

Anmeld en teknisk fejl eller et problem med indholdet eller giv din feedback om denne side