I Letland fungerer webstedet https://latvija.gov.lv generelt som et onlineværktøj, der giver adgang til forskellige tjenester fra de lettiske myndigheder, både statslige og kommunale. I det væsentlige fungerer det som et digitalt værktøj, hvorigennem det er muligt at udfylde specifikke formularer elektronisk og kommunikere med de respektive myndigheder på en lang række områder – sociale tjenester (f.eks. handicaptjenester, sociale tilbagebetalinger, socialsikring osv.), familie (f.eks. adoption, fødsel, ægteskab, dødsfald osv.), iværksætteri, økonomi og skat, bolig og miljø, kultur, sport, turisme, forskellige rettigheder, uddannelse, konsulære tjenester, sundhed, transport og andet. De fleste tjenester er tilgængelige for fysiske personer. Visse tjenester er dog også tilgængelige for juridiske personer. Formålet med portalen er at sikre hurtig og bekvem adgang til tjenester tilvejebragt af lettiske statslige institutioner og kommuner. På portalen er det muligt enten at finde vejledning om krav (formularer, dokumenter, betalinger, vilkår osv.) og administrative procedurer for at modtage offentlige og kommunale tjenester eller at påbegynde en tjeneste elektronisk, såfremt den tilbydes online. Portalen administreres af det statslige regionaludviklingsagentur.
Ud over https://latvija.gov.lv-portalen råder visse statslige institutioner over deres egne onlinetjenesteværktøjer (f.eks. inden for online-auktioner). Det lettiske virksomhedsregister stiller eksempelvis oplysninger om virksomheder til rådighed. I tillæg til https://latvija.gov.lv-portalen administreres onlinetjenesterne på det retlige område generelt af domstolsforvaltningen (Tiesu administracija) – en direkte forvaltningsinstitution under justitsministeriet, som tilrettelægger og varetager det administrative arbejde ved distriktsdomstole (byretter) og regionale domstole.
Formål og anvendelsesområde: Webstedet https://latvija.gov.lv bruges til elektronisk at anmode om statslig retshjælp. Anmodningen kan indgives elektronisk via https://latvija.gov.lv til Letlands retshjælpsforvaltning.
Kompetent myndighed: Letlands retshjælpsforvaltning
Adgangsbetingelser:
- Betingelser for berettigelse: Letlands retshjælpsforvaltning yder retshjælp, forudsat at en række betingelser er opfyldt – f.eks. social status, force majeure-situation osv.
- Identifikations- og autentifikationskrav: På portalen https://www.latvija.lv/lv/Epakalpojumi/EP119/Apraksts, hvor der tilbydes digitale tjenester, er autentifikation mulig med flere autentifikationsværktøjer: eID, eParaksts, eParaksts mobil, netbank. Desuden kan der kun indsendes dokumenter, der er underskrevet med digital signatur.
- Følgende dokumenter skal indsendes: en onlineansøgning via webstedet https://latvija.gov.lv, en kopi af et dokument, der bekræfter retten til at søge retshjælp, kopier af dokumenter vedrørende tvistens art, sagens forløb osv.
Elektroniske dokumenters retsvirkninger: Ikke relevant.
Mulighed for fuldt ud at gennemføre proceduren online: udelukkende selve anmodningsproceduren.
Omkostninger: Selve onlinetjenesten er gratis.
Link:
https://latvija.lv/PPK/dzives-situacija/apakssituacija/p659/ProcesaApraksts
Formål og anvendelsesområde: Det er muligt at fremsætte erstatningskrav online ved at indlede en civil sag online (se det relevante afsnit nedenfor). Ud over at indsende kravet, herunder bilag, via e-mail til den pågældende domstol, der har kompetence i sagen, findes der en særskilt onlinetjeneste, hvor sådanne krav, herunder forbrugerkrav, kan fremsættes online – https://www.elieta.lv.
Kompetent myndighed: den pågældende domstol, der har kompetence i sagen, eller https://www.elieta.lv
Adgangsbetingelser:
- Betingelser for berettigelse: Ingen.
- Identifikations- og autentifikationskrav: Kravet, herunder bilag hertil, skal underskrives digitalt, hvis det sendes til retten ad elektronisk vej. Der logges ind på portalen https://www.elieta.lv ved hjælp af elektronisk identifikation.
- Følgende dokumenter skal indsendes: Anmodning til retten (kravet) og bilag hertil.
Elektroniske dokumenters retsvirkninger: Ikke relevant.
Mulighed for fuldt ud at gennemføre proceduren online: ja, via e-mail eller på https://www.elieta.lv.
Omkostninger: Onlinetjenesten (fremsendelse af kravet til rettens e-mailadresse eller indgivelse heraf via https://www.elieta.lv) er gratis. Der kan blive opkrævet statslige gebyrer for indgivelsen af selve kravet.
Link:
Der findes ikke et specifikt link. Den pågældende domstols e-mailadresse anvendes til elektronisk indgivelse af et krav. Se også https://www.elieta.lv for den nyligt indførte onlineplatform. Se også her.
Formål og anvendelsesområde: Det er muligt at anlægge en civil sag ad elektronisk vej, dvs. ved at sende kravet via e-mail, herunder bilagene hertil, til den pågældende domstol, der har kompetence i sagen. Kravet og bilagene skal underskrives digitalt. Ud over fremsendelsen af kravet til den pågældende domstol findes der en særskilt onlinetjeneste, hvor civile krav kan indgives online – https://www.elieta.lv. Denne digitale tjeneste blev indført i slutningen af 2021 for at muliggøre elektronisk kommunikation med domstole og andre institutioner (bl.a. også for at gøre det muligt at indlede civile sager via denne platform).
Kompetent myndighed: Den pågældende domstol, der har kompetence i sagen, eller https://www.elieta.lv.
Adgangsbetingelser:
- Betingelser for berettigelse: Ingen.
- Identifikations- og autentifikationskrav: Kravet, herunder bilag hertil, skal underskrives digitalt, hvis det sendes til retten ad elektronisk vej. Der logges ind på portalen https://www.elieta.lv ved hjælp af elektronisk identifikation.
- Følgende dokumenter skal indsendes: Anmodning til retten (kravet) og bilag hertil.
Elektroniske dokumenters retsvirkninger: Ikke relevant.
Mulighed for fuldt ud at gennemføre proceduren online: ja, via e-mail eller på https://www.elieta.lv.
Omkostninger: Onlinetjenesten (fremsendelse af kravet til rettens e-mailadresse) er gratis. Der kan blive opkrævet statslige gebyrer for indgivelsen af selve kravet.
Link:
Der findes ikke et specifikt link. Den pågældende domstols e-mailadresse anvendes til elektronisk indgivelse af et krav. Se også https://www.elieta.lv for den nyligt indførte onlineplatform. Se også her.
Formål og anvendelsesområde: Retslige dokumenter sendes til en advokat, en notar, en foged eller en central eller lokal myndighed via elektronisk post. Retten fremsender retslige dokumenter udarbejdet af retten og andre elektronisk udarbejdede dokumenter til en advokat via et særligt onlinesystem, der administreres af domstolsforvaltningen (Tiesu administracija), som er en direkte forvaltningsinstitution under justitsministeren, og som tilrettelægger og varetager det administrative arbejde ved distriktsdomstole (byretter) og regionale domstole. Sådanne dokumenter fremsendes til en notar, en foged eller en central eller lokal myndighed via elektronisk post, medmindre de har meddelt retten, at de er registreret i onlinesystemet.
For så vidt angår forkyndelse af dokumenter for parterne, fremsendes retslige dokumenter kun via elektronisk post, hvis en part i sagen har meddelt retten, at vedkommende er indforstået med at anvende elektronisk post til korrespondance med retten. Dokumenterne sendes til den e-mailadresse, som parten har angivet. Hvis der ifølge retten forekommer tekniske hindringer for leveringen af retslige dokumenter via elektronisk post, vil dokumenterne blive leveret ved hjælp af en af de andre tilgængelige metoder. Ud over forkyndelse af dokumenter via e-mail findes der en særskilt onlinetjeneste, der giver onlineadgang til retslige dokumenter – https://www.elieta.lv. Denne digitale tjeneste blev indført i slutningen af 2021 for at muliggøre elektronisk kommunikation med domstole og andre institutioner (bl.a. også for at gøre det muligt at indlede civile sager via denne platform).
Kompetent myndighed: Domstolsforvaltningen (Tiesu administracija) / den kompetente domstol / justitsministeriet.
Adgangsbetingelser:
- Betingelser for berettigelse: Parterne skal give deres samtykke til elektronisk fremsendelse.
- Identifikations- og autentifikationskrav: En part i sagen skal meddele retten, at vedkommende er indforstået med at anvende elektronisk post til korrespondance med retten. Dette vil normalt ske, når sagen indledes. Advokater skal registrere sig i det specifikke onlinesystem for at modtage retslige dokumenter online. Der logges ind på portalen https://www.elieta.lv ved hjælp af elektronisk identifikation.
- Følgende dokumenter skal indsendes: Parterne skal give et simpelt samtykke til at modtage retslige dokumenter elektronisk. Dette kan ske skriftligt (herunder elektronisk) sammen med indgivelsen af dokumenter til retten.
Elektroniske dokumenters retsvirkninger: Når samtykket er modtaget og godkendt, giver det retsmyndighederne mulighed for at fremsende meddelelser, kvitteringer og indkaldelser elektronisk.
Mulighed for fuldt ud at gennemføre proceduren online: En part kan indgive sit samtykke online via e-mail til den pågældende institution ved at sende en digitalt underskrevet anmodning/et digitalt underskrevet retsligt dokument, f.eks. et svar på kravet, der bl.a. angiver en parts samtykke til elektronisk fremsendelse af dokumenter. Der findes ingen særskilt onlineprocedure for denne tjeneste. Når samtykket er modtaget og godkendt, sendes alle meddelelser, kvitteringer og indkaldelser knyttet til brugernes sager til parten elektronisk.
Omkostninger: Tjenesten er gratis.
Link:
Elektronisk forkyndelse af retslige dokumenter foretages direkte af retten til den respektive parts (dennes repræsentants) e-mailadresse eller via portalen https://www.elieta.lv. P.t. er der fortsat adgang til retslige dokumenter, der sendes til en advokat, i et onlinesystem på https://manas.tiesas.lv/eTiesasMvc/lv/Account/Login, men det forventes, at denne platform vil blive erstattet med et tilsvarende værktøj på platformen http://www.elieta.lv.
Yderligere oplysninger om elektronisk fremsendelse af retslige dokumenter i Letland findes i EJN's faktablad om officiel fremsendelse af retslige dokumenter.
I Letland er det muligt at deltage i tvangsauktioner via webstedet for online-auktion, der administreres af domstolsforvaltningen (Tiesu administracija) – en direkte forvaltningsinstitution under justitsministeren, som tilrettelægger og varetager det administrative arbejde ved distriktsdomstole (byretter) og regionale domstole.
Formål og anvendelsesområde: Webstedet for online-auktion har været i drift siden den 1. juli 2015. Det bruges til at annoncere auktioner, registrere auktionsdeltagere, samle oplysninger om registrerede auktionsdeltagere og godkende registrerede auktionsdeltagere til at deltage i den annoncerede auktion, og det fungerer som teknologisk værktøjskasse til afgivelse og registrering af bud.
Kompetent myndighed: Domstolsforvaltningen (Tiesu administracija) og fogeder (https://www.lzti.lv/).
Adgangsbetingelser:
- Betingelser for berettigelse:
Alle auktioner er tilgængelige for alle. Det er dog kun registrerede brugere, der kan deltage i online-auktioner.
- Identifikations- og autentifikationskrav:
Personer, der ønsker at deltage i online-auktioner, skal registrere sig på webstedet https://izsoles.ta.gov.lv/. Autentifikation er mulig via https://latvija.gov.lv (eID, digital signatur på netbank) eller ved hjælp af et brugernavn og en adgangskode. En registreret bruger kan anmode en foged om tilladelse til at deltage i en auktion (i eget navn eller på vegne af en anden fysisk eller juridisk person).
- Følgende dokumenter skal indsendes:
Fysiske personer, der registrerer sig på https://izsoles.ta.gov.lv/, skal foretage autentifikationen på en af de mulige måder. Selv om registrering er en obligatorisk forudsætning for at deltage i auktionen, indebærer dette ikke en obligatorisk forpligtelse til at deltage i auktionen. Hvis en person repræsenterer en juridisk enhed, er det ud over at foretage autentifikation ved hjælp af en af de mulige metoder nødvendigt at indgive en fuldmagt til en foged.
Elektroniske dokumenters retsvirkninger: Efter auktionen genererer systemet et auktionsdokument, som fremsendes til den foged, der forestod auktionen. Auktionsdokumentet er gyldigt uden underskrift. Fogeden sender auktionsdokumentet til budgiveren via meddelelsessystemet på webstedet for online-auktion. Yderligere foranstaltninger reguleres af den lettiske civile retsplejelov.
Mulighed for fuldt ud at gennemføre proceduren online: Ja.
Omkostninger: Tjenesten er gratis. Når en person tilmelder sig en auktion, skal der betales et depositum for deltagelsen.
Link:
Link til tjenesten tilgængelig på https://izsoles.ta.gov.lv/.
Der findes flere oplysninger her:
https://likumi.lv/ta/id/274951-elektronisko-izsolu-vietnes-noteikumi
Der findes ikke et centralt eller statsligt organ i Letland, der er ansvarligt for reguleringen af mæglererhvervet. Mæglingstjenester tilvejebringes af mæglere på mange områder, herunder det civil-, social- og handelsretlige område. Der gælder ingen begrænsninger for tilvejebringelsen af onlinemæglingstjenester. Disse kan dog ikke betragtes som offentlige onlinetjenester.
Yderligere oplysninger om mæglingstjenester i Letland findes i afsnittet om mægling i EU-landene på e-justiceportalen og på disse websteder:
Stiftelse af virksomheder, registrering af ændringer, insolvensbehandling, ophør
Formål og anvendelsesområde: Virksomhedsregistret giver adgang til forskellige digitale tjenester, der anvendes til registrering af en specifik anmodning. Anmodninger foretages på portalen https://www.latvija.lv/. Stiftelse af virksomheder er én af de specifikke digitale tjenester. Andre tjenester er f.eks. registrering af en retlig omstændighed, registrering af ændringer i registret, insolvensbehandling, likvidation eller ophør af en retlig omstændighed osv. Det er i øjeblikket kun fysiske personer, der kan autentificeres til den digitale tjeneste på portalen https://www.latvija.lv. Hvis personen autentificeres som en juridisk enhed, vil den digitale tjeneste ikke være tilgængelig.
Kompetent myndighed: Virksomhedsregistret/det statslige regionaludviklingsagentur, der fører tilsyn med driften af https://www.latvija.lv-portalen.
Adgangsbetingelser:
- Betingelser for berettigelse: Alle fysiske og juridiske personer, der ønsker at registrere en virksomhed. Hvis personen autentificeres som en juridisk enhed, vil den digitale tjeneste ikke være tilgængelig.
- Identifikations- og autentifikationskrav: På portalen https://www.latvija.lv/lv/Epakalpojumi/EP119/Apraksts, hvor der tilbydes digitale tjenester, er autentifikation mulig med flere autentifikationsværktøjer: eID, eParaksts, eParaksts mobil, netbank. Desuden kan der kun indsendes dokumenter, der er underskrevet med digital signatur.
- Følgende dokumenter skal indsendes: Det afhænger af den ønskede digitale tjeneste.
Elektroniske dokumenters retsvirkninger: Ikke relevant.
Mulighed for fuldt ud at gennemføre proceduren online: Ja.
Omkostninger: Selve tjenesten, dvs. brugen af https://www.latvija.lv-portalen, er gratis, men for hver specifik tjeneste (stiftelse af en virksomhed, registrering af ændringer osv.) skal der betales et specifikt statsligt gebyr.
Link: https://latvija.lv/lv/Epakalpojumi/EP119/Apraksts
Yderligere oplysninger om registreringsproceduren i de registre, der føres af virksomhedsregistret, findes her.
Adgang til oplysninger om virksomheder
Formål og anvendelsesområde: Formålet med denne tjeneste er at indhente oplysninger om virksomheder, aktuelle og historiske data om bestyrelsesmedlemmer, aktionærer, økonomiske oplysninger, skattemæssige oplysninger, oplysninger om behæftelser osv. Virksomhedsregistret har et offentligt tilgængeligt register her. Nogle private virksomheder tilbyder dog også lignende tjenester.
Kompetent myndighed: Det lettiske virksomhedsregister.
Adgangsbetingelser:
- Betingelser for berettigelse: Ingen. Offentligt tilgængeligt for alle.
- Identifikations- og autentifikationskrav: Ingen (for at modtage grundlæggende oplysninger) eller for registrerede brugere (for at modtage mere detaljerede oplysninger).
- Følgende dokumenter skal indsendes: Ikke relevant.
Elektroniske dokumenters retsvirkninger: Ikke relevant.
Mulighed for fuldt ud at gennemføre proceduren online: Ikke relevant.
Omkostninger: gratis
Formål og anvendelsesområde: Formålet med denne tjeneste er at levere oversættelsestjenester til private parter og statslige organer. Privatpersoner kan frit benytte maskinoversættelsestjenester på https://hugo.lv/en, som administreres af kulturinformationscentret, mens oversættelsestjenesterne til statslige organer varetages af det statslige sprogcenter – https://vvc.gov.lv/index.php?route=common/home.
Kompetent myndighed: Kulturinformationscentret og det statslige sprogcenter.
Adgangsbetingelser:
- Betingelser for berettigelse: Ingen. Offentligt tilgængeligt for alle (https://hugo.lv/en). De officielle oversættelsestjenester tilvejebragt af det statslige sprogcenter står til rådighed for statslige organer.
- Identifikations- og autentifikationskrav: Ingen
- Følgende dokumenter skal indsendes: Ikke relevant.
Elektroniske dokumenters retsvirkninger: Ikke relevant.
Mulighed for fuldt ud at gennemføre proceduren online: Ikke relevant.
Omkostninger: Ikke relevant.
Links: