Tilpasning af tinglige rettigheder

Arvinger i et EU-land kan drage fordel af arverettigheder i et andet EU-land, når disse rettigheder er nøje tilpasset rettighederne i deres bopælsland.


For at gøre det muligt for arvinger eller legatarer i et andet EU-land at drage fordel af de rettigheder, der opstår eller overdrages ved arv, fastlægges det i forordningen om arv, at en ukendt tinglig rettighed (rettighed i fast ejendom eller løsøre) kan tilpasses til den tinglige rettighed, der ligger tættest herpå i henhold til lovgivningen i det andet EU-land. Der bør tages hensyn til de mål og interesser, som den specifikke tinglige rettighed forfølger, og de dertil knyttede virkninger ved tilpasningen af rettigheden.

I den forbindelse har Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område offentliggjort en række faktablade om den nationale lovgivning, som forklarer:

  • de tinglige rettigheder, der kan opstå som følge af en arv
  • om sådanne rettigheder registreres i et register over rettigheder i fast ejendom eller løsøre
  • virkningerne af registreringen
  • særlige regler og procedurer for tilpasning af en tinglig rettighed.

Ønsker du at læse et informationsblad om national lovgivning og procedurer vedrørende tilpasning af tinglige rettigheder i et EU-land, skal du klikke på flaget for det ønskede land på denne side.


Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.

Sidste opdatering: 08/10/2020

Tilpasning af tinglige rettigheder - Belgien


1 Hvilke tinglige rettigheder kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

De tinglige rettigheder, der kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til belgisk lovgivning, er ejendomsretten og dens underopdelinger:

- brugsret (civillovens artikel 745a)

- anvendelse og beboelse (civillovens artikel 625)

- servitutter (civillovens artikel 637)

- areal og langtidsleje.

2 Registreres disse tinglige rettigheder i et register over retten til fast ejendom eller løsøre, og hvis ja, er denne registrering så obligatorisk? I hvilket register registreres de, og hvilke krav og -procedurer findes der i den forbindelse?

Når en person som følge af en overdragelse efter et dødsfald bliver indehaver af en ejendomsret eller en af de under ejendomsretten hørende rettigheder, sker overdragelsen erga omnes. Når en sådan rettighed overdrages efter et dødsfald (arv eller testamente), er det med andre ord ikke obligatorisk at foretage en registering i et register over retten til fast ejendom. I Artikel 1 i loven om pant, hvori det fastsættes, i hvilke tilfælde overdragelsen af en tingslig rettighed skal registreres i et register over retten til fast ejendom for at kunne gøres gældende over for tredjemand, er denne situation ikke omhandlet.

3 Hvilke virkninger har registreringen af tinglige rettigheder?

Ikke relevant.

4 Findes der særlige regler og procedurer for tilpasningen af en tinglig rettighed, som en person er berettiget til i henhold til de arveretlige regler, der finder anvendelse på bobehandlingen, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor retten gøres gældende, ikke indeholder bestemmelser om en sådan tinglig rettighed?

På nuværende tidspunkt er der ikke indført specifikke regler eller procedurer med henblik på tilpasning af en tinglig rettighed.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 31/05/2019

Tilpasning af tinglige rettigheder - Tjekkiet


1 Hvilke tinglige rettigheder kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

Følgende tinglige rettigheder kan erhverves som følge af en arv:

  • ejendomsretten (registrering heraf forhindrer ikke andre tinglige rettigheder)
  • byggeretten (registrering heraf – i forbindelse med fast ejendom – forhindrer ikke andre tinglige rettigheder)
  • tinglige servitutter (registrering heraf – i forbindelse med fast ejendom – forhindrer ikke andre tinglige rettigheder)
  • pantsætning: 1) Når et jordstykke pantsættes, kræves der samtykke fra fordringshaveren i forbindelse med byggeretten, og 2) overførsel af ejerskabet over et pantsat fly kræver samtykke fra fordringshaveren
  • retentionsretten
  • sikkerhed under forudsætning af tilbagelevering [registrering heraf – i forbindelse med aktiver registreret i et offentligt register (f.eks. i forbindelse med fast ejendom, andele i et anpartsselskab, varemærker) – forhindrer ikke andre tinglige rettigheder]
  • forkøbsretten (registrering af en aftalemæssig forkøbsret – i forbindelse med fast ejendom – forhindrer ikke andre tinglige rettigheder).

2 Registreres disse tinglige rettigheder i et register over retten til fast ejendom eller løsøre, og hvis ja, er denne registrering så obligatorisk? I hvilket register registreres de, og hvilke krav og -procedurer findes der i den forbindelse?

Ejendomsret:

Byggeret: I forbindelse med fast ejendom skal denne altid registreres i matrikelregistret. Det er obligatorisk at foretage en sådan registrering. Se registreringskravene og fremgangsmåden under ejendomsretten til fast ejendom.

Tinglige servitutter: I forbindelse med fast ejendom skal disse altid registreres i matrikelregistret. Det er obligatorisk at foretage en sådan registrering. Se registreringskravene og fremgangsmåden under ejendomsretten til fast ejendom.

Pantsætning:

  • I forbindelse med ejendomme skal denne registreres i matrikelregistret. Det er obligatorisk at foretage en sådan registrering. Se registreringskravene og fremgangsmåden under ejendomsretten til fast ejendom.
  • I forbindelse med andele i anpartsselskaber registreres denne i handelsregistret. Det er obligatorisk at foretage en sådan registrering. Se registreringskravene og fremgangsmåden under ejendomsretten til andele i anpartsselskaber.
  • I forbindelse med dematerialiserede værdipapirer registreres denne af centraldepotet for værdipapirer. Det er obligatorisk at foretage en sådan registrering. Se registreringskravene og fremgangsmåden under ejendomsretten til dematerialiserede værdipapirer.
  • I forbindelse med varemærker, design og patenter registreres denne af kontoret for industriel ejendomsret. Det er obligatorisk at foretage en sådan registrering. Se registreringskravene og fremgangsmåden under ejendomsretten til brugsmodeller, design osv.
  • I forbindelse med fast ejendom, der ikke er registreret i matrikelregistret, de samlede aktiver, goodwill og andre materielle aktiver (såfremt der er oprettet en aftale i form af et dokument oprettet for notar) registreres denne i pantregistret. Det er obligatorisk at foretage en sådan registrering. Registreringskravene og fremgangsmåden er beskrevet på følgende adresse: Link åbner i nyt vinduehttps://www.nkcr.cz/sluzby/overovani-a-vypisy-z-rejstriku/vyhledavani-v-rejstricich-a-kontaktni-misto-czech-point.

Retentionsret: Denne registreres ikke i nogen registre.

Sikkerhed under forudsætning af tilbagelevering:

  • I forbindelse med ejendomme skal denne registreres i matrikelregistret. Det er obligatorisk at foretage en sådan registrering. Se registreringskravene og fremgangsmåden under ejendomsretten til fast ejendom.
  • I forbindelse med andele i anpartsselskaber registreres denne i handelsregistret. Det er obligatorisk at foretage en sådan registrering. Se registreringskravene og fremgangsmåden under ejendomsretten til andele i anpartsselskaber.
  • I forbindelse med varemærker, design og patenter registreres denne af kontoret for industriel ejendomsret. Det er obligatorisk at foretage en sådan registrering. Se registreringskravene og fremgangsmåden under ejendomsretten til brugsmodeller, design osv.

Forkøbsret:

  • Den aftalemæssige forkøbsret til ejendomme registreres i matrikelregistret. Det er obligatorisk at foretage en sådan registrering. Se registreringskravene og fremgangsmåden under ejendomsretten til fast ejendom.
  • Den aftalemæssige forkøbsret til andele i anpartsselskaber registreres i handelsregistret. Det er obligatorisk at foretage en sådan registrering. Se registreringskravene og fremgangsmåden under ejendomsretten til andele i anpartsselskaber.

Den aftalemæssige forkøbsret til varemærker, design og patenter registreres af kontoret for industriel ejendomsret. Det er obligatorisk at foretage en sådan registrering. Se registreringskravene og fremgangsmåden under ejendomsretten til brugsmodeller, design osv.

3 Hvilke virkninger har registreringen af tinglige rettigheder?

Registreringer af tinglige rettigheder som følge af den oprindelige ejers død (dvs. overførsel af tinglige rettigheder) har altid deklarativ virkning. Arven erhverves på arveladers dødstidspunkt. Denne erhvervelse skal dog bekræftes af en domstol. Den arveretlige bekendtgørelse angiver de retlige forhold, der gør sig gældende efter arveladers død. Dette princip er ikke udtrykkeligt medtaget i lovgivningen vedrørende de enkelte offentlige registre.

4 Findes der særlige regler og procedurer for tilpasningen af en tinglig rettighed, som en person er berettiget til i henhold til de arveretlige regler, der finder anvendelse på bobehandlingen, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor retten gøres gældende, ikke indeholder bestemmelser om en sådan tinglig rettighed?

Der findes ikke særlige bestemmelser vedrørende tilpasningen af udenlandske tinglige rettigheder, som er ukendte i det nationale retssystem.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 25/01/2021

Tilpasning af tinglige rettigheder - Tyskland


1 Hvilke tinglige rettigheder kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

I henhold til tysk ret overgår ved arveladers død dennes formue i sin helhed, dvs. alle rettigheder og pligter, til arvingerne. Efterlader en arvelader flere arvinger, så overgår arven i henhold til § 2032 i Bürgerliches Gesetzbuch (BGB) til arvingernes fælleseje. Der oprettes ikke nye tinglige rettigheder som følge af arven. Navnlig har fordelingsordninger eller testamenter fra arvelader kun obligationsretlig virkning.

Siden arveretforordningen blev indført, har de praktiske erfaringer dog vist, at navnlig rådighedsbegrænsningerne på grundlag af en for- og efterarvefølge, som er fastsat efter tysk ret (§§ 2100 til 2146 i BGB) kan skabe problemer. I forbindelse med for- og efterarvefølgen indsætter arvelader adskillige arvinger på en sådan måde, at en person (efterarving) først bliver arving på grundlag af efterarvefald, efter at en anden person (forarving) var arving først. Allerede ved arveladers død bliver efterarvingen dog arveberettiget. Arveberettigelsen er en juridisk sikret stilling, som opstår i tilfælde af erhvervelseshandlinger i flere trin, hvis den første erhverver ikke længere ensidigt kan forhindre senere Link åbner i nyt vindueoverdragelse af ejendomsretten til en anden erhverver. Arveberettigelsen er ikke udtrykkeligt fastsat i BGB. Den kan derfor på grund af den efterfølgende opgørelse over de tinglige rettigheder ("numerus clausus" i tingsretten) ikke karakteriseres som en sådan rettighed. Den udgør dog en subjektiv rettighed med tinglig virkning.

For- og efterarvefølgen medfører for forarvingen talrige begrænsninger og forpligtelser, navnlig begrænsninger af vedkommendes råderet: dispositioner vedrørende grunde bliver i tilfælde af efterarvefald ugyldige i det omfang de påvirker efterarvingens rettigheder (§ 2113 stk. 1 BGB). Det samme gælder for dispositioner uden vederlag (§ 2113 stk. 2 BGB). Arvelader kan dog friholde forarvingen for enkelte af disse dødsdispositioner. Begrænsningerne i råderetten som følge af efterarvefølge skal indskrives i den tyske tingbog.

2 Registreres disse tinglige rettigheder i et register over retten til fast ejendom eller løsøre, og hvis ja, er denne registrering så obligatorisk? I hvilket register registreres de, og hvilke krav og -procedurer findes der i den forbindelse?

Efter tysk ret overgår alle arveladers rettigheder ved dennes død automatisk til arvingerne eller arvefællesskabet, uden at det af denne årsag er nødvendigt at registrere dette — dette gælder også for registreringspligtige rettigheder. Hvis registreringspligtige rettigheder påvirkes, bliver det omhandlede register (tingbog, handelsregister) som konsekvens af arvesagen urigtigt og skal derfor berigtiges. Dette gøres ved, at arvefølgen dokumenteres gennem offentlige eller offentligt bekræftede dokumenter eller et europæisk arvebevis. Berigtigelsen i form af registrering af arvingerne eller arvefællesskabet i tingbogen er en forudsætning for bestemte efterfølgende retshandler (f.eks. pantsætning af det arvede grundstykke).

Også rådighedsbegrænsninger, som er forbundet med for- og efterarvefølgen, og efterarvingernes arveberettigelse opstår umiddelbart efter dødsfaldet. For- og efterarvefølgen registreres dog i tingbogen for at forhindre tredjemands byrdefri erhvervelse i god tro.

Hvis enkelte arvinger på grundlag af loven eller dødsdispositioner har et (obligationsretligt) krav på bestemte aktiver, så skal ejendomsretten til disse genstande overføres til dem gennem en passende aftale med arvingerne og eventuel tingsret registreres i tingbogen på grundlag af offentlige eller offentligt bekræftede dokumenter.

3 Hvilke virkninger har registreringen af tinglige rettigheder?

Registreringen af tinglige rettigheder, som på grund af arvefølgen er overgået til arvingerne eller arvefællesskabet, har rent deklaratorisk karakter. Den danner dog grundlaget for tredjemands gode tro og er nødvendig for bestemte efterfølgende retshandler.

4 Findes der særlige regler og procedurer for tilpasningen af en tinglig rettighed, som en person er berettiget til i henhold til de arveretlige regler, der finder anvendelse på bobehandlingen, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor retten gøres gældende, ikke indeholder bestemmelser om en sådan tinglig rettighed?

Tinglige rettigheder, som er ukendte i tysk ret, tilpasses grundlæggende ipso jure til et sammenligneligt tysk retsbegreb. Da der i forbindelse med en eventuel registreringsproces altid skal foreligge et sikkert grundlag for registreringen, kan en suppletiv overdragelsesakt fra arvingerne blive nødvendig, som det kræves i henhold til tysk ret ved obligationsretlige krav. Registreringsprocesserne påvirkes i henhold til artikel 1, stk. 2, litra l), i arveretforordningen ikke af samme forordning.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 04/09/2020

Tilpasning af tinglige rettigheder - Estland


1 Hvilke tinglige rettigheder kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

Generelt anvendes i estisk ret princippet om generel overdragelse, hvorefter afdødes ejendom (boet), herunder afdødes rettigheder og forpligtelser, overdrages til en anden person (arvingen). Er der mere end én arving, ejes boet af dem i fællesskab i henhold til arvelovens artikel 147. Der opstår ingen nye rettigheder ved arv. De instrukser, der gives i et testamente (testamentsarv og instrukser om, hvordan boet skal deles), er kun omfattet af obligationsretten.

I visse tilfælde kan den afdødes efterlevende ægtefælle anmode om en servitut for en ejendom, der var ægtefællernes fælles bopæl (artikel 16, stk. 3, i arveloven), for så vidt som denne ret er en fordring i overensstemmelse med obligationsretten og ikke en tinglig rettighed.

Arvingens ejendomsrettigheder i forbindelse med boet kan være begrænsede i de tilfælde, hvor den pågældende er en midlertidig arving, for hvem der er udpeget en efterfølgende arving (arvelovens artikel 48). I sådanne tilfælde indføres en registrering i tingbogen, hvoraf det fremgår, at arvingen er en midlertidig arving (artikel 491 i loven om tingbogen).

2 Registreres disse tinglige rettigheder i et register over retten til fast ejendom eller løsøre, og hvis ja, er denne registrering så obligatorisk? I hvilket register registreres de, og hvilke krav og -procedurer findes der i den forbindelse?

Fast ejendom og dertil forbundne rettigheder registreres i tingbogen. Alle ejendomsrettigheder overdrages til arvingen gennem tingbogen. Såfremt tingbogen som følge af overdragelsen af en tinglig rettighed ikke længere er korrekt, retter tinglysningskontoret den pågældende registrering på grundlag af den registreringsansøgning, der indgives af den nye indehaver af den tinglige rettighed. Et dokument, der bekræfter overdragelsen af den tinglige rettighed (arvebeviset) skal vedlægges som bilag til registreringsansøgningen (jf. artikel 651, stk. 1, i Link åbner i nyt vindueloven om tingbogen ("kinnistusraamatuseadus, KRS")). Med henblik på at fastlægge, om arveladeren var eneejer af den tinglige rettighed, eller om den tinglige rettighed er en fælles ejendom, skal et ejercertifikat i visse tilfælde vedlægges som bilag til registreringsansøgningen, tillige med arvebeviset. Registreringsansøgninger skal være notarielt bekræftet eller underskrevet digitalt (jf. loven om tingbogen, artikel 34, stk. 21).

Tinglysningskontoret kan pålægge indehaveren af den tinglige rettighed eller bobestyreren at skulle indgive en registreringsansøgning sammen med ethvert dokument, der er nødvendigt med henblik på en rettelse af og registrering i tingbogen, eller idømme dem en bødestraf (jf. loven om tingbogen, artikel 651, stk. 5).

Enhver anden ejendom, der er genstand for registrering, overføres også til arvingen uanset indførslen i registret. Som hovedregel skal arvinger forelægge de nødvendige oplysninger og dokumenter vedrørende en arv, der indeholder aktiver eller rettigheder, for det relevante register. I tilfælde af en arv, der indeholder aktier eller medlemskab af kapitalselskab eller en byggesammenslutning, er det dog påkrævet, at en notar efter den notarielle bekræftelse af arvebeviset sender en meddelelse om den pågældende arv indeholdende aktier eller medlemskab til handelsregistret.

3 Hvilke virkninger har registreringen af tinglige rettigheder?

Enhver tinglig rettighed overgår ved lov til en arving, uanset om den pågældende rettighed er registreret. Ved et arvefald ophører en registrering som hovedregel med at være gyldig, og arvingen er generelt forpligtet til at få rettet den pågældende registrering.

4 Findes der særlige regler og procedurer for tilpasningen af en tinglig rettighed, som en person er berettiget til i henhold til de arveretlige regler, der finder anvendelse på bobehandlingen, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor retten gøres gældende, ikke indeholder bestemmelser om en sådan tinglig rettighed?

I henhold til artikel 6291 i Link åbner i nyt vindueden civile retsplejelov ("tsiviilkohtumenetluse seadustik, TsMS") kan en retsinstans indlede en procedure for tilpasningen af en tinglig rettighed i udlandet på grundlag af et andragende fra en person, der er berettiget dertil. Retsinstansen afhører om nødvendigt andrageren. Retsinstansen anfører i sin afgørelse om tilpasningen af den tinglige rettighed, hvorvidt der i estisk lovgivning er foreskrevet en tinglig rettighed, der svarer til den tinglige rettighed i udlandet, som skal tilpasses. Hvis der er foreskrevet en tilsvarende tinglig rettighed, anføres dette i afgørelsen. Såfremt andrageren med henblik på håndhævelsen af afgørelsen om tilpasning af en tinglig rettighed skal kontakte en udenretslig registrator eller en anden person eller institution, anføres dette i afgørelsen. Andrageren kan anke afgørelsen.

Ifølge artikel 475, stk. 1, punkt 101, i den civile retsplejelov henhører tilpasningen af tinglige rettigheder under den frivillige retspleje, jf. artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 19/04/2021

Tilpasning af tinglige rettigheder - Grækenland


1 Hvilke tinglige rettigheder kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

I henhold til græsk lov er de tinglige rettigheder, der kan arves, ejendomsrettigheder, tinglige servitutter, pantsætninger, pantsætninger uden besiddelse, realkreditlån og ejendomsretten til miner.

2 Registreres disse tinglige rettigheder i et register over retten til fast ejendom eller løsøre, og hvis ja, er denne registrering så obligatorisk? I hvilket register registreres de, og hvilke krav og -procedurer findes der i den forbindelse?

Blandt nævnte tinglige rettigheder skal følgende registreres: ejendomsretten til fast ejendom, realkreditlån, ejendomsretten til miner og pantsætninger uden besiddelse. Ejendomsretten til fast ejendom, realkreditlån og ejendomsretten til miner skal registreres på tinglysningskontoret i den region, hvor ejendommen befinder sig, hvorimod pantsætninger uden besiddelse skal registreres i pantsætningsregistret i pantsætters bopælsområde eller vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis pantsætter ikke er hjemmehørende eller har vedtægtsmæssigt hjemsted på Grækenlands område, i pantsætningsregistret i Athen.

For at registrere en sådan rettighed skal man indgive en ansøgning på tinglysningskontoret og betale de ved lov fastsatte gebyrer (se lov nr. 2664/1998). Ansøgningen skal vedlægges det skøde, der skal registreres, en kopi af den topografiske afbildning, som er udarbejdet og vedlagt det pågældende skøde, en oversigt over skødet, samt et bekræftet uddrag af det matrikulære diagram for den ejendom, som skødet vedrører.

For at registrere en pantsætning i et pantsætningsregister skal der indgives en ansøgning sammen med den relevante formular.

3 Hvilke virkninger har registreringen af tinglige rettigheder?

I henhold til loven fastsættes de nævnte tinglige rettigheder ved registreringen deraf (jf. artikel 12 i lov nr. 2664/1998), i den forstand at enhver manglende registrering betyder, at ejendomsretten til den pågældende faste ejendom ikke overdrages, eller at stiftelsen, overdragelsen eller afskaffelsen af den tinglige rettighed ikke finder sted. Det samme er tilfældet med hensyn til registrering af pantsætninger uden besiddelse.

4 Findes der særlige regler og procedurer for tilpasningen af en tinglig rettighed, som en person er berettiget til i henhold til de arveretlige regler, der finder anvendelse på bobehandlingen, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor retten gøres gældende, ikke indeholder bestemmelser om en sådan tinglig rettighed?

I Grækenland er der ikke gennemført retsregler eller procedurer med henblik på at tilpasse en tinglig rettighed, der er ukendt i den græske lovgivning, til den rettighed, der ligger tættest herpå ifølge lovgivningen i Grækenland.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 06/06/2019

Tilpasning af tinglige rettigheder - Spanien


1 Hvilke tinglige rettigheder kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

Tinglige rettigheder overgår dispositiones mortis causa, når ejer er arvelader, og rettighederne ikke forsvinder ved død, som f.eks. ejendom, servitutter (samt den ejendom, hvortil der knytter sig servitutter) og sikkerhedsrettigheder (boliglån samt lån mod sikkerhed). Brugsretten forsvinder derimod ved brugshaverens død (artikel 513, stk. 1, i den spanske civillovbog).

Arveskifte kan give anledning til nye tinglige rettigheder enten ved arveladers vilje (brugsret, brugs- eller beboelsesret, stiftelse af servitut) eller ved lov (den brugsret som loven giver ægtefællen ved testamentarisk arv og legal arv).

2 Registreres disse tinglige rettigheder i et register over retten til fast ejendom eller løsøre, og hvis ja, er denne registrering så obligatorisk? I hvilket register registreres de, og hvilke krav og -procedurer findes der i den forbindelse?

Registreringen er ikke obligatorisk, dvs. at registrering ikke er et lovkrav for at erhverve retten (undtagen for realkreditlån). Imidlertid medfører den beskyttelse, som det giver at være indskrevet i ejendomsregistret, at rettighedshaveren i praksis vil søge at få sin ret registreret.

Testamente, arvepagt, erklæring af legale arvinger og det europæiske arvebevis udgør dokumentation for arveret (jf. artikel 14 i den spanske lov om realkreditlån – Ley hipotecaria). Som hovedregel giver det forhold, at et sådant dokument udpeger en person til arving eller legatar, imidlertid ikke mulighed for straks at lade disse rettigheder registrere på ny, hvis de tidligere var registreret i arveladers navn. Tildelingen af retten til en bestemt genstand ved deling af boet skal foregå med de andre arvingers samtykke (og for en notar for at tildelingen kan registreres) eller, hvis der ikke opnås enighed, ved en retssag.

Før bodelingen har fundet sted, kan en arving kun anmode om at få registreret en bemærkning i registret, hvoraf det fremgår, at de har ret til en specifik registreret genstand i boet, så tredjeparter er opmærksomme på denne rettighed.

Loven giver legataren til en bestemt genstand ejendomsretten hertil fra tidspunktet for indehaverens død (artikel 882 i den spanske civillovbog), men legataren har ikke selv mulighed for at overtage genstanden (artikel 885 i den spanske civillovbog), medmindre den afdøde har givet tilladelse til det. Loven giver legataren ret til at kræve genstanden udleveret af arvingerne, og det er selve notarialakten, der kan registreres. Hvis arvingen nægter at udlevere genstanden, vil legataren skulle gøre sit krav gældende ved domstolene.

Der findes undtagelser til kravet om bodeling efter døden, f.eks. når arvelader foretager bodelingen i en retshandling i levende live eller i en sidste vilje, samt når der kun er én enkelt arving.

For at få en genstand registreret skal man først have indgivet den relevante erklæring til skattemyndighederne med henblik på indbetaling af afgifterne ved overdragelsen.

3 Hvilke virkninger har registreringen af tinglige rettigheder?

Registreringen medfører, at arvingen anses for at være den retmæssige ejer, kan disponere over den arvede genstand og nyder samme beskyttelse som arvelader over for andre eventuelle arvinger, som ikke har fået deres rettighed registreret.

4 Findes der særlige regler og procedurer for tilpasningen af en tinglig rettighed, som en person er berettiget til i henhold til de arveretlige regler, der finder anvendelse på bobehandlingen, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor retten gøres gældende, ikke indeholder bestemmelser om en sådan tinglig rettighed?

Af artikel 61 i lov 29/2015 om internationalt retligt samarbejde fremgår det, at:

"1. Hvis en afgørelse eller et udenlandsk offentligt dokument fastsætter foranstaltninger eller medfører rettigheder, der ikke anerkendes i spansk ret, vil registrator så vidt muligt tilpasse disse til en foranstaltning eller en rettighed, der findes eller anerkendes i spansk ret, og som har samme virkning eller lignende mål og interesser, så længe denne ikke går videre end foranstaltningen i den oprindelige retsstat. Inden registreringen af rettigheden meddeler registrator indehaveren af rettigheden eller foranstaltningen, hvad tilpasningen går ud på.

2. Eventuelle interesserede parter kan få tilpasningen prøvet direkte ved en domstol."


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 22/02/2021

Tilpasning af tinglige rettigheder - Kroatien


1 Hvilke tinglige rettigheder kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

I henhold til artikel 1, stk. 1, i loven om ejerskab og andre tinglige rettigheder ("Kroatiens statstidende" nr. 91/96, 68/98, 137/99, 22/00, 73/00, 114/01, 79/06, 141/06, 146/08, 38/09, 153/09, 143/12 og 152/14 – i det efterfølgende benævnt "loven") kan enhver fysisk og juridisk person råde over en ejendomsret og andre tinglige rettigheder: rettigheder til servitutter, rettigheder til sikkerhed i fysiske genstande, byggerettigheder og prioritetsrettigheder i forbindelse med alt, der kan være genstand for sådanne rettigheder.

I henhold til artikel 128, stk. 2 og 3, i loven kan enhver arving anmode om at få registreret sin ejendomsret til immaterielle aktiver i matrikelregistrene samt anmode om, at de tinglige rettigheder til det pågældende aktiv, som tidligere var tredjeparts ejendom, ikke ophæves i forbindelse med en erhvervelse af en ejendomsret som følge af en arv. Dette gælder dog ikke for de aktiver, der er undtaget ved lov, eller de aktiver, som grundet deres art ikke længere eksisterer.

Artikel 199, stk. 2, og artikel 201 i loven omhandler følgende personlige servitutter: brugsretten, retten til anvendelse og retten til beboelse. I henhold til artiklen finder de personlige servitutter udelukkende anvendelse i den periode, der er fastlagt for dem, og de ophæves senest i forbindelse med indehaverens død, medmindre andet er bestemt i loven.

I henhold til artikel 285, stk. 1, i loven er byggeretten overdragelig og overførbar ved arv på samme måde som de andre immaterielle aktiver, medmindre andet er bestemt.

I henhold til artikel 299, stk. 1, i loven kan en prioritetsret ikke adskilles fra det aktiv, det er forbundet med. Det betyder, at en person, der erhverver det pågældende aktiv på et hvilket som helst retligt grundlag, erhverver aktivet tilknyttet prioritetsretten, medmindre andet er bestemt i loven.

I lyset af ovenstående kan tinglige rettigheder overføres ved arv. Dette gælder dog ikke personlige servitutter, som senest ophæves i forbindelse med indehaverens død, medmindre andet er bestemt i loven.

2 Registreres disse tinglige rettigheder i et register over retten til fast ejendom eller løsøre, og hvis ja, er denne registrering så obligatorisk? I hvilket register registreres de, og hvilke krav og -procedurer findes der i den forbindelse?

I henhold til artikel 2, stk. 3 og 4, i loven defineres "immaterielle aktiver" som jordstykker, herunder alt det, der er vedvarende tilknyttet jorden – enten over eller under jordniveau – medmindre andet er bestemt i loven, og "materielle aktiver" defineres som de aktiver, der kan flyttes fra ét sted til et andet, uden at aktivets særlige kendetegn forandres. De aktiver, der anses som flytbare, sidestilles rent juridisk med immaterielle aktiver, når de fungerer som tilbehør til et immaterielt aktivt, eller hvis de er sidestillet med et immaterielt aktiv i henhold til loven.

I henhold til artikel 119, stk. 1, i loven erhverves ejendomsretten til immaterielle aktiver i henhold til loven gennem den erhvervende parts registrering af ejendomsretten i matrikelregistret på baggrund af et ønske som behørigt udtrykt af den tidligere ejer om at overføre ejendomsretten til den erhvervende part, medmindre andet er bestemt i loven. I henhold til artikel 122, stk. 1, i loven angiver matrikelregistret på autentisk og udtømmende vis det immaterielle aktivs reelle og retlige status, således at enhver person, der handler i god tro i forhold til matrikelregistrets indhold, og som ikke er klar over ufuldstændigheden af de indeholdte registreringer, eller at registreringerne afviger fra den reelle situation, i forbindelse med erhvervelsen nyder godt af en beskyttelse af sine rettigheder i henhold til lovbestemmelserne.

I henhold til artikel 277, stk. 1, ophæves enhver pantsætning, der ikke er registreret i matrikelregistret, når det immaterielle aktiv erhverves af en person, der ikke var bekendt med eller ikke havde sat sig ind i, at denne rettighed fandtes. I henhold til artikel 278, stk. 1, i loven ophæves en pantsætning, der blev oprettet til fordel for en specifik person, i forbindelse med personens død eller ved ophøret af dennes status som juridisk person, hvis der er tale om en juridisk person, medmindre andet er bestemt i loven.

Bestemmelserne i matrikelregisterloven ("Kroatiens statstidende" nr. 91/96, 68/98, 137/99, 114/01, 100/04, 107/07, 152/08, 126/10, 55/13 og 60/13) omhandler fremgangsmåden for registreringer i matrikelregistret af tinglige rettigheder til immaterielle aktiver. Matrikelregistret består af et hovedregister (her registreres alle en matrikelkommunes arealer i matrikelhæfter) og et kompendium. Anmodningen om registrering eller forhåndsregistrering af en tinglig rettighed i matrikelregistret indgives til den kompetente lokale matrikeldomstol af den person, der søger om at erhverve, ændre eller ophæve denne ejendomsret til jord. En anmodning om registrering, der sidestilles med en annotation, indgives af den person, der har en retlig interesse i at få annotationen registreret, og som er berettiget hertil i henhold til en særlig bestemmelse. Aktivet samt ændringer hertil og de tinglige rettigheder og andre rettigheder, der er fastlagt og håndhævet af matrikeldomstolen, registreres i matrikelregistrets hæfte, som består af et dokument, der beskriver aktivet (beskrivelsesblad vedrørende aktivet, blad A), et dokument, der beskriver ejendomsretten (blad vedrørende ejendomsretten, blad B), og et dokument, der beskriver prioritetsrettighederne (blad vedrørende prioritetsrettighederne, blad C).

Ordningen om registrering og mærkning af køretøjer ("Kroatiens statstidende" nr. 151/08, 89/10, 104/10, 83/13, 52/15 og 45/16) omhandler fremgangsmåden for registreringer af tinglige rettigheder til køretøjer. Køretøjsregistret føres af indenrigsministeriet, som på baggrund af særlige bestemmelser og på anmodning fra de bemyndigede organer (domstole, økonomiske agenturer, notarer) registrerer specifikke annotationer vedrørende køretøjerne i ovenstående register og på registreringsattesten. Sker der ændringer i ejerskabet over køretøjet, skal den nye ejer registrere køretøjet i sit navn eller afmelde det inden for 15 dage fra køretøjets erhvervelse. De pågældende anmodninger indgives til politipræfekturet på køretøjsejerens bopæl eller hjemsted eller til politistationen eller det tekniske kontrolsted, såfremt dette kontrolsted er godkendt og opfylder de fastlagte betingelser.

Søfartsloven ("Kroatiens statstidende" nr. 181/04, 76/07, 146/08, 61/11, 56/13 og 26/15) omhandler fremgangsmåden for registreringer af tinglige rettigheder til fartøjer. Ejendomsretten og andre tinglige rettigheder til et skib, en yacht eller en båd erhverves, overdrages, begrænses eller ophæves gennem en registrering i registret eller en fortegnelse som ført af de kompetente havnemyndigheder, der er underlagt det kompetente søfartsministerium. På anmodning fra ejeren, rederiet eller selskabet foretages skibsregistreringerne i registret på baggrund af en afgørelse truffet af den kompetente havnemyndighed. Registret består af et hovedregister og et kompendium. Hovedregistret består af et hæfte indeholdende et blad A (oplysninger til identifikation af fartøjet og de vigtigste tekniske kendetegn), et blad B (firmanavn eller benævnelse og hjemsted for den juridiske person eller navn og bopæl på den fysiske person, der ejer fartøjet, og de personlige begrænsninger, der påhviler ejeren i forhold til frit at råde over fartøjet) og et blad C (tinglige rettigheder tilknyttet fartøjet eller en del heraf og de erhvervede rettigheder forbundet med førnævnte rettigheder).

Ordningen vedrørende indholdet og det kroatiske register over civile fly ("Kroatiens statstidende" nr. 137/12) omhandler fremgangsmåden for registreringer af tinglige rettigheder til fly og føres af det kroatiske agentur for civil luftfart. Det kroatiske register over civile fly føres både i bogform og i en elektronisk udgave. Registret i bogform består af flere bind med et specifikt nummer. Hvert bind består af flere registreringshæfter. Alle fly registreres i et specifikt registreringshæfte, som består af et registreringsblad (med forskellige oplysninger om flyet), et blad vedrørende ejendomsretten (med oplysninger om ejeren, medejere eller samejere) og et blad vedrørende prioritetsrettighederne (med angivelse af de prioritetsrettigheder, der er tilknyttet flyet, eller medejernes andel, for- eller tilbagekøbsret, begrænsninger i forhold til frit at råde over flyet, med angivelse af de organer, der er berørt af registreringen, registreringsdatoen, beløbet – hvis dette er af relevans for registreringen – samt eventuelle bemærkninger til registreringen). Det elektroniske register føres ved at registrere oplysningerne i registreringshæftets elektroniske filer. Indholdet svarer til det fysiske registreringshæftes indhold. Registreringsanmodningerne indgives af flyets ejer eller operatøren og ledsages af en notarbekræftet skriftlig fuldmagt fra ejeren. Registreringerne er genstand for en afgørelse truffet af det kroatiske agentur for civil luftfart.

3 Hvilke virkninger har registreringen af tinglige rettigheder?

I henhold til loven er et offentligt dokument et dokument, der er udstedt af en kompetent domstol eller en offentlig myndighed – inden for rammerne af dennes beføjelser – i den fastlagte form. Dokumentet dokumenterer det, der bekræftes eller bestemmes i dokumentet. Det betyder, at en person, der handler i god tro i forhold til de offentlige dokumenters indhold, og som ikke er klar over ufuldstændigheden eller afvigelsen fra den reelle situation, nyder godt af en beskyttelse i henhold til lovbestemmelserne i forbindelse med erhvervelsen af de fastlagte rettigheder. Derudover vil ingen kunne påberåbe sig et manglende kendskab til indholdet i matrikelregistret, indenrigsministeriets køretøjsregister, registret eller fortegnelsen som ført af havnemyndigheden under det kompetente søfartsministerium eller det kroatiske register for civil luftfart.

4 Findes der særlige regler og procedurer for tilpasningen af en tinglig rettighed, som en person er berettiget til i henhold til de arveretlige regler, der finder anvendelse på bobehandlingen, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor retten gøres gældende, ikke indeholder bestemmelser om en sådan tinglig rettighed?

I henhold til loven finder bestemmelserne om den udenretlige ordning anvendelse på alle anliggender forbundet med tilpasningen af tinglige rettigheder tilhørende en specifik person på baggrund af arveloven, når denne tinglige rettighed ikke er omfattet af den kroatiske lovgivning.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 06/06/2019

Tilpasning af tinglige rettigheder - Luxembourg


1 Hvilke tinglige rettigheder kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

I henhold til luxembourgsk ret findes der ingen specifikke tinglige arverettigheder, som kan "opstå" som følge af en arv. Derimod findes der tinglige rettigheder, der er forbundet med en arv, eller som med andre ord kan overføres som følge af dødsfaldet.

Det drejer sig om følgende tinglige rettigheder: ejerskab i henhold til 544ff. i civillovbogen og servitutterne eller brugsrettighederne i henhold til artikel 637ff. i førnævnte lov.

Ejerskab som defineret i civillovbogens artikel 544 er retten til at anvende ejendom og træffe dispositioner derover, forudsat at denne anvendelse ikke er forbudt ved lov eller ved bestemmelser eller medfører en forstyrrelse, der går ud over de almindelige naboskabsproblematikker og således ødelægger den eksisterende balance mellem ligeværdige rettigheder. I henhold til civillovbogens artikel 546 giver ejerskabet over en ejendom – hvad enten der er tale om fast ejendom eller løsøre – ret til alt, der frembringes af denne, og alt, der har en naturlig eller kunstig forbindelse hertil (erhvervelsesret). I henhold til artikel 711 i civillovbogen kan ejerskabet over ejendom opnås og overføres ved arv.

Servitutter defineres i henhold til civillovbogens artikel 637 som en byrde på arven for brugen og udnyttelsen af en arv, der har en anden ejer. I henhold til civillovbogens artikel 639 kan servitutten udledes af stedets naturlige situation (jf. artikel 640ff. i civillovbogen), af lovbestemte forpligtelser (jf. artikel 649 i civillovbogen) eller af aftaler mellem ejerne (jf. artikel 686ff. i civillovbogen).

I forhold til den sidste kategori af servitutter kan ejerne i princippet tinglyse de servitutter, de finder hensigtsmæssige, på deres ejendomme eller til fordel for deres ejendomme, når blot de pågældende rettigheder ikke bliver pålagt en person eller til fordel for en person, men udelukkende til eller for en matrikel, og forudsat at disse rettigheder på ingen måde krænker den offentlige orden (artikel 686, stk. 1, i civillovbogen). I henhold til disse regler kan der tinglyses servitutter forbundet med brugen af bygninger eller matrikler (artikel 687, stk. 1). Derudover kan disse videreføres (fortsat anvendelse uden menneskelig indgriben, f.eks. vandrør, kloaker, udsigt osv.) eller ophæves (gennemføres med menneskelig indgriben, f.eks. ret til passage, udtag osv., jf. artikel 688, stk. 1, i civillovbogen).

Det skal endvidere bemærkes, at der kan forekomme synlige servitutter – som meddelt af eksterne strukturer – eller ikke synlige servitutter, for hvilke der ikke findes nogen ydre tegn på deres eksistens (artikel 691, stk. 1, i civillovbogen). Videreførte og synlige servitutter erhverves enten ved skøde eller gennem et ejerskab på over 30 år (artikel 690 i civillovbogen). De videreførte ikke synlige servitutter og de ophævede servitutter – uanset om de er synlige eller ej – erhverves udelukkende ved skøde (artikel 691, stk. 1, i civillovbogen). Servitutten udløber, når de rettigheder og begrænsninger, der gælder for en matrikel, tilfalder samme person (artikel 705 i civillovbogen).

Af hensyn til fuldstændigheden gøres der endvidere opmærksom på følgende tinglige rettigheder i forhold til, hvilke specifikke regler der finder anvendelse, i tilfælde af at en person, der rådede over denne servitut, dør.

I henhold til civillovbogens artikel 617 ophæves brugsretten navnlig, når den person, der har brugsretten, dør af naturlige årsager, og hvis den person, der har brugsretten, er den samme som ejeren. Sidstnævnte er eksempelvis tilfældet, når den person, der har brugsretten, som følge af dødsfaldet får overdraget ejerskabet over den ejendom, som han/hun har brugsretten til. Brugsretten er i henhold til artikel 578ff. i civillovbogen defineret som retten til at anvende den ejendom, som en anden person ejer, på samme måde som selve ejeren, men idet den person, der har brugsretten, er ansvarlig for at bevare ejendommens substans. Brugsretten kan fastlægges ved lov eller efter en persons ønske. Der kan enten være tale om en simpel brugsret, en brugsret, der gælder for en bestemt periode, under visse betingelser og for alle typer fast ejendom og løsøre.

Endelig ophæves de tinglige rettigheder og anvendelses- og beboelsesretten i henhold til artikel 625ff. i civillovbogen på samme måde som brugsretten.

2 Registreres disse tinglige rettigheder i et register over retten til fast ejendom eller løsøre, og hvis ja, er denne registrering så obligatorisk? I hvilket register registreres de, og hvilke krav og -procedurer findes der i den forbindelse?

I Storhertugdømmet findes der et sådant "ejendomsregister", dvs. pantekontorer (bureaux de la conservation des hypothèques), hvor alle dokumenter inter vivos – vederlagsfrie eller mod vederlag – der overfører tinglige rettigheder til fast ejendom, dog ikke prioritetsrettigheder eller pant, i henhold til bestemmelserne i artikel 1 i loven som ændret om registrering af tinglige rettigheder til fast ejendom af 25. september 1905 registreres. Denne registrering af dokumenterne er obligatorisk, således at rettighederne gøres bindende for tredjeparter, jf. artikel 11 i førnævnte lov. I henhold til luxembourgsk retspraksis omfatter begrebet "tinglige rettigheder til fast ejendom" som anført i lovens artikel 1 også tinglige servitutter (byretten i Diekirch (Tribunal d’arrondissement), 17. februar 1937).

Det skal endvidere bemærkes, at det udelukkende er muligt at få registreret retsafgørelser, officielt bekræftede dokumenter og administrative dokumenter.

I tilfælde af arv overdrages de tinglige rettigheder, der er omtalt i punkt 1, som kan indgå i et dødsbo, i overensstemmelse med bestemmelserne i civillovbogen.

Mere specifikt overdrages alle den afdødes ejendele i henhold til artikel 724, stk. 1 og 2, i civillovbogen til hans/hendes legale arvinger som følge af arvefaldet. Arvingerne kan fra dødstidspunktet udøve afdødes rettigheder og søgsmålsrettigheder.

I det tilfælde, der er omtalt i civillovbogens artikel 1004, er universalarvingen – dvs. den person, som testator ved en testamentarisk disposition overdrager alle sine ejendele, som denne efterlader ved sin død, til (jf. artikel 1003 i civillovbogen) – forpligtet til at bede de arvinger, som i henhold til loven har ret til en del af dødsboet, til at udlevere de ejendele, der er omfattet af testamentet. I henhold til civillovbogens artikel 1005 kan universalarvingen anvende de ejendele, der er omfattet af testamentet, fra dødstidspunktet, såfremt anmodningen om udlevering er blevet indgivet inden for et år fra dette tidspunkt. I modsat fald kan arvingen først anvende ejendelene fra anmodningen som indgivet for retten eller fra det tidspunkt, hvor der er givet frivilligt samtykke til udleveringen. Hvis der ved testators død ingen arvinger findes, som i henhold til loven har ret til en del af arven, får universalarvingen automatisk retten til ejendelene ved testators død, uden at der gælder et krav om at indgive en udleveringsanmodning (artikel 1006 i civillovbogen). Endelig skal universalarvingen i det tilfælde, der er omtalt i civillovbogens artikel 1006, såfremt testamentet er holografisk eller forseglet, have overdraget ejerskabet gennem en afgørelse truffet af byretten i første instans (tribunal de première instance) i den retskreds, hvor arvefaldet sker.

Hvis arven omfatter en eller flere faste ejendomme, gælder der et krav om ejerskifte som følge af død. Dette ejerskifte finder sted på grundlag af arveerklæringen, som arvingerne fremlægger for registrerings- og ejendomsmyndigheden (administration de l’enregistrement et des domaines). Herefter sender myndigheden en kopi af erklæringen til matrikel- og landskabsmyndigheden (administration du cadastre et de la topographie) (jf. nederst i artikel 10 i loven som ændret af 25. juli 2002 om omstrukturering af matrikel- og landskabsmyndigheden).

3 Hvilke virkninger har registreringen af tinglige rettigheder?

Se svaret på det foregående spørgsmål.

4 Findes der særlige regler og procedurer for tilpasningen af en tinglig rettighed, som en person er berettiget til i henhold til de arveretlige regler, der finder anvendelse på bobehandlingen, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor retten gøres gældende, ikke indeholder bestemmelser om en sådan tinglig rettighed?

Ja. Der findes bestemmelser i loven af 14. juni 2015 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis og til ændring af a) loven som ændret af 25. september 1905 om registrering af tinglige rettigheder til fast ejendom og b) den nye civillovbog.

Lovens artikel 1 lyder som følger: "I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis er de notarer, der er udnævnt ved storhertugelig anordning, kompetente i forhold til at gennemføre tilpasningen af de tinglige rettigheder til fast ejendom som anført i forordningens artikel 31. Den tilpasning, der er omtalt i stk. 1, skal senest være gennemført på det tidspunkt, hvor den ejendom, der er genstand for den tinglige rettighed som anført i artikel 31 i Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis, overdrages inter vivos enten vederlagsfrit eller mod vederlag."

Derudover ændres artikel 1, stk. 2, i loven som ændret af 25. september 1905 om registrering af tinglige rettigheder til fast ejendom som følge af loven, idet dokumenter oprettet for notar, som tilpasser tinglige rettigheder til fast ejendom i udlandet, tilføjes til de dokumenter, der overdrager tinglige rettigheder til fast ejendom, der er anført i loven, og som skal registreres på pantekontoret i den retskreds, hvor ejendommen ligger.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 03/11/2020

Tilpasning af tinglige rettigheder - Ungarn


1 Hvilke tinglige rettigheder kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

1) Ejendomsret

Arvingen erhverver ipso iure ejendomsretten som følge af en arv ved indehaverens død. Arven vedrører alle afdødes rettigheder, aktiver, fordringer og forpligtelser, der var gældende på dødstidspunktet, og som ikke ophæves ved dennes død. I henhold til ungarsk lovgivning anvendes begreberne "arv" og "formue" synonymt i bestemmelserne i civillovbogen vedrørende arverelaterede rettigheder. Formuegoderne udgør udelukkende aktiver, rettigheder og fordringer (artikel 8:1 i civillovbogen). Formuen består alle de førnævnte goder. I tilfælde af testamentariske dispositioner (legatum vindicationis) erhverver arvingen (direkte fra testator) ejendomsretten til det testamenterede formuegode.

2) Brugsret

I henhold til ungarsk lovgivning erhverver slægtninge i nedstigende linje og overlevende ægtefæller – såfremt afdøde efterlader sig sådanne – en livsvarig brugsret til visse arvegoder, nemlig:

  • den bolig, den pågældende boede i sammen med afdøde, og
  • det inventar og det udstyr, der indgår i boligindretningen (artikel 7:58, stk. 1, litra a) i civillovbogen).

De almindelige retsregler for brugsret finder anvendelse på overlevende ægtefællers brugsret som beskrevet ovenfor (kapitel XXX i civillovbogen). Brugsretten er omfattet af de begrænsede tinglige rettigheder. Indehaveren af brugsretten kan råde over et aktiv, der tilhører en anden person, anvende og udnytte det samt modtage indtægter forbundet hermed. Denne ret bevares uagtet eventuelle ændringer i ejerens identitet (artikel 5:147, stk. 1 og 2, i civillovbogen).

Testator har endvidere mulighed for at oprette en brugsret til et formuegode gennem en testamentarisk disposition.

2 Registreres disse tinglige rettigheder i et register over retten til fast ejendom eller løsøre, og hvis ja, er denne registrering så obligatorisk? I hvilket register registreres de, og hvilke krav og -procedurer findes der i den forbindelse?

De pågældende rettigheder registreres i matrikelregistret (eller andre offentlige registre). Det er obligatorisk at foretage en sådan registrering.

Såfremt en arv resulterer i en ejendomsret eller en brugsret, kontakter den notar, der varetager bodelingen i Ungarn, de nationale myndigheder med ansvar for matrikelregistret eller i givet fald et andet register over formuerelaterede rettigheder for at få rettighederne registreret. I disse tilfælde fremlægger notaren afgørelsen om overtagelse af ejendomsretten for den pågældende myndighed, så snart denne afgørelse er blevet retsgyldig (artikel 91, stk. 2, i lov nr. XXXVIII fra 2010). Registreringen tager udgangspunkt i denne afgørelse om overtagelse af ejendomsretten.

Rettighedsindehaveren (arvingen) skal dog selv anmode om registrering, hvis bodelingen fandt sted i en anden medlemsstat. I dette tilfælde skal registreringsanmodningen indgives direkte til den ungarske myndighed med ansvar for det pågældende register (f.eks. matrikelkontoret).

De vigtigste autentiske registre til fortegnelse af ejendomsrettigheder inden for visse kategorier af aktiver er de følgende:

- matrikelregister

føres af: matrikelkontoret

registrets genstand: fast ejendom

lovgivning: az ingatlan-nyilvántartásról szóló 1997. évi CXLI törvény [lov nr. CXLI fra 1997 om matrikelregistret] (jf. artikel16 i loven)

- ungarsk flyregister

føres af: Nemzeti Közlekedési Hatóság Légügyi Hivatal [national transportmyndighed, luftfartsdirektorat]

registrets genstand: civile fly

lovgivning:

a légiközlekedésről szóló 1995. évi XCVII. törvény [lov nr. XCVII fra 1995 om luftfart], artikel 12

141/1995. (XI. 30.) Korm. rendelet a légi közlekedésről szóló 1995. évi XCVII. törvény végrehajtásáról [regeringsdekret nr. 141 af 30. november 1995 om gennemførelse af lov nr. XCVII fra 1995 om luftfart], artikel 5

- register over flydende materiel

føres af: Nemzeti Fejlesztési Minisztérium [nationalt udviklingsministerium] og Budapest Főváros Kormányhivatala [centralforvaltning for Budapest] som søfartsmyndighed

registrets genstand: flydende materiel (flydende udstyr, konstruktioner og anordninger til anvendelse inden for vandtransport, arbejder på vandet og andre aktiviteter forbundet hermed).

lovgivning:

a víziközlekedésről szóló 2000. évi XLII. törvény [lov nr. XLII fra 2000 om vandtransport], navnlig artikel 11, stk. 3

az úszólétesítmények lajstromozásáról szóló 198/2000. (XI. 29.) Korm. rendelet [regeringsdekret nr. 198 af 29. november 2000 om registrering af flydende materiel]

- køretøjsregister

føres af: Belügyminisztérium (BM Nyilvántartások Vezetéséért Felelős Helyettes Államtitkársága) [indenrigsministerium, sekretariatet for registerførelse] som organ med ansvar for køretøjsregistret

registrets genstand: vejkøretøjer

lovgivning:

közúti közlekedési nyilvántartásról szóló 1999. évi LXXXIV. törvény [lov nr. LXXXIV fra 1999 om køretøjsregistret], navnlig artikel 9

- selskabsregister:

føres af: den kompetente regionale handelsret

registrets genstand: selskaber (selskaber defineres som enhver juridisk enhed, der er blevet etableret gennem en registrering i selskabsregistret med henblik på at udøve kommerciel erhvervsmæssig virksomhed, herunder navnlig handelsselskaber, kooperativer, ungarske filialer af udenlandske virksomheder, europæiske økonomiske interessegrupper, europæiske andelsselskaber, enkeltmandsvirksomheder osv.)

lovgivning: a cégnyilvánosságról, a bírósági cégeljárásról és a végelszámolásról szóló 2006. évi V. törvény [lov nr. V fra 2006 om meddelelser vedrørende selskaber, selskabsregistrering og frivillig likvidation], navnlig artikel 24 og 25.

3 Hvilke virkninger har registreringen af tinglige rettigheder?

1) Registrering af en ejendomsret

I henhold til ungarsk lovgivning erhverves ejendomsretten til fast ejendom generelt udelukkende gennem en registrering i matrikelregistret. Det betyder, at registreringen i matrikelregistret (i henhold til registreringsprincippet) almindeligvis er retsstiftende (registreringen afstedkommer rettigheder).

Loven indeholder dog visse undtagelser: Der gælder eksempelvis en undtagelse på arveområdet. Ungarsk lovgivning følger arveprincippet ipso iure. Det betyder, at arvingen erhverver arven retmæssigt ved arvefaldet, uden at arven skal accepteres, eller der skal træffes andre foranstaltninger (artikel 7:87 i civillovbogen). I tilfælde af arv erhverver arvingen således ejendomsretten i forbindelse med arvefaldet, dvs. afdødes død. Derfor har registreringen af ejendomsretten som følge af en arv i matrikelregistret udelukkende en deklarativ virkning. Det samme gør sig gældende for erhvervelsen af en ejendomsret gennem testamentariske dispositioner (legatum per vindicationem).

I henhold til arveprincippet ipso iure har registreringer i offentlige registre af andre kategorier af formuerettigheder ligeledes deklarativ virkning, når ændringen i ejerskabet sker som følge af en arv.

2) Registrering af en brugsret

Overlevende ægtefællers brugsret er lovbestemt. Såleledes har registreringer af sådanne brugsrettigheder i matrikelregistret (samt registreringer af ejendomsrettigheder som følge af en arv) en deklarativ virkning. Rettigheden opnås således ikke som følge af selve registreringen.

I henhold til artikel 5:146, stk. 2, i civillovbogen kan den lovmæssige brugsret – når denne ikke er registreret i matrikelregistret – udelukkende gøres gældende over for en person, der har erhvervet aktivet i ond tro eller vederlagsfrit. For at sikre brugsretten til fast ejendom i henhold til civillovbogen i dette tilfælde skal denne registreres i matrikelregistret – også selv om denne ret er lovbestemt (og ikke beror på registrering).

4 Findes der særlige regler og procedurer for tilpasningen af en tinglig rettighed, som en person er berettiget til i henhold til de arveretlige regler, der finder anvendelse på bobehandlingen, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor retten gøres gældende, ikke indeholder bestemmelser om en sådan tinglig rettighed?

Ja.

Når en rettighedsindehaver som følge af en arv (arvingen) ønsker at gøre en tinglig rettighed som følge af en arv gældende i Ungarn, og denne ret ikke kan registreres i henhold til den ungarske lovgivning vedrørende matrikelregistret (eller et andet register), træffes de foranstaltninger, der er anført i ordningens artikel 31 (tilpasning af udenlandske tinglige rettigheder), inden for rammerne af en specifik procedure. Denne tilpasningsprocedure er omhandlet i lov nr. LXXI fra 2015.

En tilpasningsprocedure er en ikkeretslig procedure. Anvendelsen af ordningens artikel 31 kræver særlig ekspertise, hvorfor Budai Központi Kerületi Bíróság (den centrale distriktsret i Buda) i Budapest er den eneste domstol med kompetence i første instans inden for sådanne sager i hele landet. Retten træffer afgørelser om, hvilke andre rettigheder der er anerkendt i henhold til ungarsk lovgivning og svarer mest muligt til den udenlandske rettighed, hvad indholdet og formålet angår, der vil kunne registreres i stedet for den pågældende udenlandske rettighed. Rettens afgørelse er bindende for den anmodende part.

Den pågældende part i arvesagen (arvingen) står ikke selv for at indlede en tilpasningsprocedure som anmodende part. Myndigheden med ansvar for det pågældende offentlige register (f.eks. matrikelregistret), dvs. den myndighed, der behandler registreringen (hovedproceduren), varetager denne opgave som anmodende part.

I forbindelse med denne procedure undersøger retten de udenlandske bestemmelser, der finder anvendelse på den pågældende udenlandske rettighed. Retten indsamler de udenlandske bestemmelser vedrørende rettigheden, men har også mulighed for at anmode den pågældende part i arvesagen om at fremlægge oplysninger og dokumenter, som vedkommende måtte være i besiddelse af vedrørende sagen.

Retten træffer udelukkende afgørelser på baggrund af dokumenter og indhenter ikke andet vidnesbyrd (f.eks. fra vidner).

Både den anmodende part (dvs. den registerførende myndighed) og den pågældende part i arvesagen kan klage over afgørelser truffet af Budai Központi Kerületi Bíróság. Klagen skal indgives til den domstol, der har truffet afgørelsen, og skal fremlægges for den kompetente törvényszék (regional domstol). Klagesagerne henhører under Fővárosi Törvényszéks kompetenceområde (retten i Budapest).

Sagsomkostningerne afholdes af den pågældende part i arvesagen i forbindelse med hovedproceduren (dvs. sagen for den registerførende myndighed).


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 11/06/2019

Tilpasning af tinglige rettigheder - Nederlandene


1 Hvilke tinglige rettigheder kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

Artikel 4:182 i civillovbogen (Burgerlijk Wetboek) finder anvendelse på disse sager i Nederlandene.

Følgende gælder i henhold til artikel 182 i civillovbogen:

  • Når testator dør, overføres vedkommendes overførbare rettigheder, aktiver og ejendele automatisk til dennes arvinger. Ovenstående sætning finder ikke anvendelse, hvis bodelingen sker i henhold til artikel 13. I dette tilfælde overføres testators aktiver og ejendele automatisk til vedkommendes ægtefælle.
  • Arvingerne bliver automatisk debitorer i forbindelse med testators gæld, som ikke ophæves ved dennes død. Er der tale om delelige goder, bliver hver af arvingerne ansvarlig for en del, der står i forhold til den pågældendes arv, medmindre de er genstand for et fælles og solidarisk ansvar.

I Nederlandene gælder indsættelsesprincippet. Det betyder, at arvingerne automatisk træder i testators sted. Ejerskabet over arvemassens aktiver og gæld overdrages ved arvingernes generelle overtagelse, idet arvingerne har accepteret arven.

I tilfælde af en retlig opdeling overtager den overlevende ægtefælle/registrerede partner alle aktiver og al gæld, og slægtninge i nedstigende linje modtager udelukkende fordringer. Slægtninge i nedstigende linje kan ikke holdes til ansvar for gæld fra arvemassen. Ved anvendelse af den retlige opdeling er det kun overlevende ægtefæller/registrerede partnere, der kan holdes til ansvar for gæld.

I henhold til indsættelsesprincippet kan arven i sig selv ikke afstedkomme tinglige rettigheder eller ejendomsrettigheder. Arven udgør ikke et særskilt aktiv i Nederlandene. Der gælder ingen forbud, hvad angår afhændelse af aktiver fra arvemassen, og der kan ikke foretages udlæg i arvemassens aktiver. Det er dog muligt at foretage udlæg i arvemassens aktiver arvingerne imellem.

2 Registreres disse tinglige rettigheder i et register over retten til fast ejendom eller løsøre, og hvis ja, er denne registrering så obligatorisk? I hvilket register registreres de, og hvilke krav og -procedurer findes der i den forbindelse?

Selve arven udgør ikke et separat aktiv, hvorfor arven ikke er underlagt registreringspligt.

Arveattesten eller den europæiske arveattest kan dog registreres i matrikelregistret, jf. artikel 27 og 27a i matrikelregisterloven (Kadasterwet). Ved hjælp af registreringen erklærer arvingerne, at ejeren er død, og at de har fået overdraget aktiverne ved generel overtagelse. Registreringen er dog ikke retsstiftende. Selv uden registrering vil aktiverne automatisk blive overdraget. Hvis arvingerne efterfølgende deler aktiverne fra arvemassen op, gælder der et meddelelseskrav. Dette udgør en overdragelse på et særligt grundlag. Opdelingen er reguleret i henhold til artikel 3:186 i civillovbogen.

Følgende gælder i henhold til artikel 186 i civillovbogen:

  • En overførsel af de aktiver, der er tildelt den enkelte medejer, kræver samme form for meddelelse som foreskrevet for overdragelsen.
  • Den andel, som en medejer erhverver, ejes på samme grundlag som det grundlag, der gjorde sig gældende for de samlede ejere forud for opdelingen.

Meddelelse af fast ejendom med begrænsede rettigheder skal i henhold til artikel 3:89 i civillovbogen ske ved et dokument oprettet for notar og registreres i de offentlige registre.

Følgende gælder i henhold til artikel 89 i civillovbogen:

  • Meddelelse af overførsler af fast ejendom sker ved et dokument oprettet for notar af parterne til dette formål efterfulgt af en registrering i de pågældende offentlige registre. Både erhververen og overdrageren kan få dokumentet registreret.
  • Meddelelsesdokumentet skal angive overdragelsesgrundlaget helt præcist. Supplerende bestemmelser, der ikke vedrører overdragelsen, kan udelades fra dokumentet.
  • Hvis en bemyndiget person handler på vegne af en af parterne i forbindelse med meddelelsesdokumentet, skal den bemyndigedes mandat tydeligt fremgå af dokumentet.
  • Bestemmelserne i nærværende artikel gælder mutatis mutandis for den nødvendige meddelelse i forbindelse med overdragelsen af andre registrerede aktiver.

3 Hvilke virkninger har registreringen af tinglige rettigheder?

Se svaret ovenfor.

4 Findes der særlige regler og procedurer for tilpasningen af en tinglig rettighed, som en person er berettiget til i henhold til de arveretlige regler, der finder anvendelse på bobehandlingen, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor retten gøres gældende, ikke indeholder bestemmelser om en sådan tinglig rettighed?

Nej, der findes ingen særlige bestemmelser i civillovbogen eller matrikelregisterloven (Kadasterwet).


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 16/11/2020

Tilpasning af tinglige rettigheder - Østrig

Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.


1 Hvilke tinglige rettigheder kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

I henhold til østrigsk ret viderefører dødsboet som juridisk person ved dødsfaldet afdødes retsstilling (§ 546 i Allgemeines bürgerliches Gesetzbuch (herefter "ABGB")). Ved arvefaldet indtræder arvingen i dødsboets retsstilling; det samme gælder for beslutninger om at lade boet tilfalde forbundsregeringen (§ 547 i ABGB). Ingen har ret til selvrådigt at overtage dødsboet. Erhvervelsen af en arv sker som regel efter gennemførelse af et skifte ved overdragelse af dødsboet, dvs. udlevering til arvingernes juridiske ejendom (§ 797 i ABGB).

2 Registreres disse tinglige rettigheder i et register over retten til fast ejendom eller løsøre, og hvis ja, er denne registrering så obligatorisk? I hvilket register registreres de, og hvilke krav og -procedurer findes der i den forbindelse?

Erhvervelse, overdragelse, begrænsning og ophævelse af tinglige rettigheder (ejendom, servitut, realbyrde, panteret, byggeret) samt tilbagekøbsret, forkøbsret og leje- og forpagtningsrettigheder skal i henhold til østrigsk ret indføres i distriktsdomstolenes tingbog for at få retsvirkning.

Som en undtagelse fra denne tinglysningsgrundregel erhverver en arving allerede tinglige rettigheder til fast ejendom, når overdragelsen får retsvirkning, og ikke først når vedkommendes ejendomsret indføres i tingbogen. Indførelsen i tingbogen har derfor i højere grad deklaratorisk karakter. Bestemmelserne i §§ 21 og 94 i Allgemeinen Grundbuchsgesetz (GBG) forhindrer dog i tingbogstransaktioner enhver hensyntagen til de faktiske ejendomsforhold, medmindre disse ikke kommer til udtryk i tingbogen. En borgerlig tinglysning over for de (endnu ikke indførte) arvinger er derfor — med få undtagelser — ulovlig, også selv om de allerede er ejere af ejendommen i henhold til materiel ret. Hvad angår tinglysninger skal der konsekvent ikke tages hensyn til det faktum, at der er gennemført en overdragelse, før arvingernes ejendomsret er indført i tingbogen.

Indføringen af arvingers rettigheder behandles i Østrig som en såkaldt berigtigelse af tingbogen i henhold til § 136 i GBG. I denne forbindelse handler det om at rette tingbogen, så den svarer til den faktiske retsstilling. En sådan berigtigelse anvendes i tilfælde, hvor der efterfølgende er gennemført en retsændring, som endnu ikke er indført i tingbogen, og den ønskede tinglysning således kun har deklaratorisk betydning. I forbindelse med § 136 i GBG udgør "bevis for urigtighed" et tilstrækkeligt grundlag for tinglysningen; dette erstatter den normalt krævede dokumentation. Dette bevis fremlægges, hvis urigtigheden enten er åbenlys eller dokumenteres på grundlag af offentlig dokumentation (som f.eks. en retlig arvefaldsattest eller et europæisk arvebevis). En urigtighed anses f.eks. som åbenlys, hvis den af den anmodende part hævdede gentagne uregistrerede overdragelse og den dermed forbundne generelle overdragelse til den retlige forgængers formue umiddelbart fremgår af loven.

Tinglysninger foretages på anmodning fra parter; der er kun foreskrevet en ex officio-indføring i enkelte undtagelsestilfælde, som ikke finder anvendelse i denne sammenhæng.

3 Hvilke virkninger har registreringen af tinglige rettigheder?

I henhold til østrigsk ret sker arvingens generelle overtagelse uden tinglysning, når udleveringen får retskraft. Tinglysningen har derfor i sådanne tilfælde udelukkende deklaratorisk karakter.

4 Findes der særlige regler og procedurer for tilpasningen af en tinglig rettighed, som en person er berettiget til i henhold til de arveretlige regler, der finder anvendelse på bobehandlingen, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor retten gøres gældende, ikke indeholder bestemmelser om en sådan tinglig rettighed?

I henhold til østrigsk ret vedrørende ejendomsret må den med ejendomsretten uadskilleligt forbundne mindsteandel ikke deles, så længe ejendomsretten består, undtagen i tilfælde af et ejerpartnerskab (Eigentümerpartnerschaft). Et ejendomspartnerskab er et retsfællesskab mellem to fysiske personer, som i fællesskab ejer et ejendomsobjekt.

Hvis flere personer har erhvervet ejendomsret over mindsteandelen gennem arv uden at oprette et ejendomspartnerskab — f.eks. hvis dødsboet er blevet behandlet i udlandet og resultatet i denne forbindelse er, at flere personer er arveberettigede — så kan deres ejendom ikke indføres i tingbogen. Hvis der indgives anmodning om tinglysning af ejendomsretten, så skal tinglysningsretten oplyse de anmodende parter om, at den tinglysning, de anmoder om, ikke er mulig, og tilkende dem en passende frist til i stedet at anmode om erhvervelse af mindsteandelen gennem en enkeltperson eller et ejendomspartnerskab. Hvis denne frist udløber uden at være blevet udnyttet, så skal tinglysningsretten gennemføre en offentlig auktion. (§ 12 stk. 3, i loven om ejerlejligheder, 2002)


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 15/07/2020

Tilpasning af tinglige rettigheder - Polen


1 Hvilke tinglige rettigheder kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

Tinglige rettigheder som følge af en arv omfatter rettigheder i fast ejendom og løsøre, den livsvarige brugsret, begrænsede tinglige rettigheder, herunder servitutter, der pålægges i offentlig interesse (inklusive ejendomsretten over den herskende ejendom), pant i fast ejendom og håndpantsætning (inklusive sikrede fordringer), retten til kooperativ ejendom
i en andelsboligforening, rettigheder og forpligtelser som følge af naboskab, vindikationssøgsmål og actio negatoria, indløsningskrav i henhold til artikel 231 i civillovbogen (dvs. krav om tilbagekøb af grund over for en person, der har opført en bygning eller anden konstruktion på en andens grund).

Brugsrettigheder og personlige servitutter kan ikke overdrages ved arv.

2 Registreres disse tinglige rettigheder i et register over retten til fast ejendom eller løsøre, og hvis ja, er denne registrering så obligatorisk? I hvilket register registreres de, og hvilke krav og -procedurer findes der i den forbindelse?

De tinglige rettigheder registreres generelt i matrikelregistrene, som føres af de kompetente distriktsdomstole, dvs. domstolene med ansvar for matrikelregistrene (sądy wieczystoksięgowe). Det er dog ikke altid obligatorisk med en registrering, og en registrering er ikke altid retsstiftende. Eksempelvis kan retten til kooperativ ejendom erhverves som følge af en arv i forbindelse med en andelsboligforening, for hvilken der ikke er oprettet et matrikelregister.

Ejendomsretten til løsøre som følge af en arv, og som der er oprettet et matrikelregister for, skal registreres i matrikelregistret på grundlag af et dokument, der fastlægger ejerens arv (testator) som registreret i matrikelregistret. Registreringen af en arvebetinget ejendomsret er ikke retsstiftende.

Der gælder et krav om registrering i matrikelregistret for at kunne stifte en panteret i fast ejendom. Denne registrering er "retsstiftende". Det betyder, at retten stiftes på registreringstidspunktet i matrikelregistret.

En registrering i et matrikelregister, hvor der allerede er blevet registreret en begrænset tinglig rettighed, er retsstiftende og udgør en betingelse for gyldigheden af rettighedsoverdragelsen.

De ovennævnte rettigheder registreres i et matrikelregister på anmodning fra ejeren af løsøret (vejret, hævd) eller ex officio, eksempelvis i tilfælde af en administrativ afgørelse.

Anmodninger om registrering indgives skriftligt til den matrikelregisterførende domstol ved hjælp af blanketten Link åbner i nyt vindueKW-WPIS, som ligger på justitsministeriets websted og kan rekvireres hos distriktsdomstolenes matrikelregistertjeneste (sądy rejonowe).

For at registrere en begrænset tinglig rettighed til løsøre kan ejeren nøjes med at erklære, at den pågældende ret er blevet oprettet.

Medmindre andet er bestemt, opkræves der et gebyr på 200 PLN for hver anmodning om registrering i matrikelregistret af en ejendomsret, livsvarig brugsret eller en begrænset tinglig rettighed. I tilfælde af registrering af delt ejerskab opkræves der et gebyr svarende til den pågældende andel, dog mindst 100 PLN.

I tilfælde af anmodninger om registrering i matrikelregistret af en ejendomsret, en livsvarig brugsret eller en ret til kooperativ ejendom som følge af en arv, et testamente eller en deling af fast ejendom mellem arvinger eller ophør af sameje – uanset andelene – opkræves der et gebyr på 150 PLN. Gebyret betales ved anmodningens indgivelse. I modsat fald vil anmodningen blive afvist uden betalingsanmodning.

3 Hvilke virkninger har registreringen af tinglige rettigheder?

Begrænsede tinglige rettigheder, der er registreret i matrikelregistret, er underlagt matriklens retskraft. Ikkeregistrerede rettigheder udløber i tilfælde af en erhvervelse under betingelser, der er beskyttet af matriklens retskraft. Derudover vil en begrænset tinglig rettighed til løsøre, der er registreret i matrikelregistret, have forrang for en sådan rettighed, der ikke er registreret i registret.

4 Findes der særlige regler og procedurer for tilpasningen af en tinglig rettighed, som en person er berettiget til i henhold til de arveretlige regler, der finder anvendelse på bobehandlingen, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor retten gøres gældende, ikke indeholder bestemmelser om en sådan tinglig rettighed?

Der findes ingen særlig procedure.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 12/08/2019

Tilpasning af tinglige rettigheder - Portugal

Den originale sprogudgave af denne side portugisisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: engelsk er allerede oversat.


1 Hvilke tinglige rettigheder kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

INDLEDENDE BEMÆRKNING

For det første skal det bemærkes, at tinglige rettigheder både omfatter brugsretten og retten til sikkerhed.

For det andet forsvarer en del af doktrinen – foruden de tinglige rettigheder til materielle genstande – også de eksisterende tinglige rettigheder til immaterielle genstande.

Endelig indeholder den portugisiske lovgivning et princip om numerus clausus eller fuldstændigheden af de tinglige rettigheder (artikel 1306 i civillovbogen).

RETTIGHEDER, DER KAN VÆRE GENSTAND FOR EN ARV

De rettigheder, der ikke udløber ved indehaverens død, men fortsat er gældende herefter, kan være genstand for en arv.

Artikel 2025 i den portugisiske civillovbog fastsætter betingelserne for, hvilke rettigheder der kan være genstand for en arv:

"1 – Retlige forbindelser, som ophæves ved den pågældende indehavers død – enten på baggrund af deres art eller i henhold til loven – kan ikke være genstand for en arv.

2 – Rettigheder, der kan gives afkald på, kan ligeledes ophæves ved indehaverens død, såfremt vedkommende har ønsket dette."

Eksempelvis udgør brugsretten samt de tinglige rettigheder til anvendelse og beboelse tinglige rettigheder, som i henhold til loven (artikel 1476, stk. 1, litra a), og artikel 1485 i civillovbogen) ophæves ved indehaverens død.

Den aktuelle udgave af civillovbogen findes Link åbner i nyt vinduepå følgende adresse (på portugisisk).

Med undtagelse af brugsretten, de tinglige rettigheder til anvendelse og beboelse, de tinglige rettigheder som følge af en af de situationer, der er anført i civillovbogens artikel 2025, eller andre tilfælde, der udtrykkeligt fremgår af andre lovbestemmelser, kan de øvrige rettigheder generelt være genstand for en arv.

Der gælder begrænsninger, hvad angår visse rettigheder, herunder tinglige rettigheder til anmeldte våben, som kun kan være genstand for en arv under visse betingelser som omtalt i artikel 37 i den gældende ordning for våben og ammunition, som har følgende ordlyd:

"1 – Erhvervelse som følge af en arv mortis causa af et anmeldt våben er tilladt, hvis der foreligger en tilladelse fra den nationale direktør for det offentlige sikkerhedspoliti (Policia de Segurança Pública, PSP).

2 – Af hensyn til ovenstående stykke skal forekomsten af våben anmeldes til PSP inden for 90 dage efter den tidligere ejers død eller fundet af våben af den person, der er i besiddelse heraf.

3 – Den nationale PSP-direktør kan tillade, at våbnet registreres i bobestyrerens navn, indtil den afdøde persons bo er blevet delt. I dette tilfælde gælder der et krav om at få våbnet opbevaret hos PSP.

4 – Såfremt bobestyreren eller en anden arving opfylder de retlige forpligtelser til våbenbesiddelse, kan vedkommende anmode om at få våbnet registreret i sit navn, hvorefter våbnet forbliver i vedkommendes besiddelse.

5 – På anmodning fra bobestyreren kan våbnet overdrages til en person, der opfylder betingelserne for dets besiddelse. Den erhvervende person vælges af den interesserede part. Våbnet kan på anmodning fra PSP også sælges på auktion. I dette tilfælde overføres udbudsprisen fratrukket gebyrer til arvemassen.

6 – Efter bodelingen overdrages våbnet til den pågældende arving, såfremt vedkommende opfylder de retlige betingelser for dets besiddelse.

7 – Er der gået 10 år, uden at der er gjort krav på aktivet, vil det overgå til statens ejendom."

Den gældende ordning for våben og ammunition som godkendt ved lov nr. 5/2006 af 23. februar 2006 findes Link åbner i nyt vinduepå følgende adresse (på portugisisk).

BRUGSRET

Loven omhandler følgende brugsrettigheder (artikel 1302 til 1575 i civillovbogen og den gældende ordning for lejlighedsvis beboelse):

  • ejendomsret
  • sameje
  • ejerskab til lejlighed
  • brugsret
  • tinglige rettigheder til anvendelse og beboelse
  • tinglige rettigheder til lejlighedsvis beboelse
  • byggerettigheder
  • servitutter, der pålægges i offentlig interesse.

Den gældende ordning for lejlighedsvis beboelse er blevet godkendt ved lov nr. 275/93 af 5. august 1993, som findes på Link åbner i nyt vinduefølgende adresse (på portugisisk).

RET TIL SIKKERHED

Civillovbogen omhandler følgende rettigheder til sikkerhed:

  • overdragelse af løn – artikel 656
  • tilbageholdelsesret – artikel 666
  • pant i fast ejendom – artikel 686
  • fortrinsrettigheder til fast ejendom – artikel 743 og 744
  • retentionsret – artikel 754 og 755.

TINGLIGE RETTIGHEDER TIL MATERIELLE GENSTANDE

I henhold til artikel 1302 i civillovbogen er det udelukkende de materielle løsøregenstande og fast ejendom (herunder vand), der er underlagt ejendomsretten i henhold til denne lov.

TINGLIGE RETTIGHEDER TIL IMMATERIELLE GENSTANDE

Artikel 1303 i civillovbogen omhandler den intellektuelle ejendomsret, som er underlagt loven om industriel ejendomsret. I henhold til en del af doktrinen omfatter den intellektuelle ejendomsret ophavsrettigheder og forbundne rettigheder samt den industrielle ejendomsret. I portugisisk lovgivning benyttes der to begreber, nemlig: intellektuel ejendomsret (i civillovbogen) og industriel ejendomsret (i loven om industriel ejendomsret).

I henhold til artikel 1 i loven om industriel ejendomsret finder den industrielle og kommercielle ejendomsret anvendelse på selve industrien og erhvervslivet, fiskeriet, landbruget, skovbruget, opdræts- og udvindingsindustrien samt alle naturlige eller forarbejdede varer samt tjenesteydelser.

Doktrinen er dog uklar, i forhold til hvorvidt den nationale lovgivning accepterer ejendomsretten og andre tinglige rettigheder til immaterielle genstande, f.eks. ejerskab over en kommerciel indretning eller intellektuel ejendom. Dette spørgsmål er genstand for domstolenes fortolkning.

Loven om industriel ejendomsret regulerer rettighederne til patenter, brugsmodeller, halvlederprodukter, design og mønstre, varemærker, præmier, logoer, oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser samt ændring og overdragelse heraf.

Rettigheder som følge af patenter og brugsmodeller samt topografiske registreringer af halvlederprodukter, design, mønstre og varemærker samt andre særskilte tegn kan pantsættes – artikel 6 i loven om industriel ejendomsret.

Den aktuelle udgave af loven om industriel ejendomsret findes Link åbner i nyt vinduepå følgende adresse (på portugisisk).

I tilfælde af handelsselskaber er arven af rettigheder til andele eller aktier som følge af en af partnernes død og kravene hertil reguleret i loven om handelsselskaber, nemlig:

  • artikel 184, som omhandler arv som følge af en partner i et interessentskabs død
  • artikel 198, 225 og 252, som omhandler arv som følge af en partner i et anpartsselskabs død
  • artikel 469 og 475, som omhandler arv som følge af en partner i et kommanditselskabs død.

Den aktuelle udgave af loven om handelsselskaber findes: Link åbner i nyt vinduepå følgende adresse (på portugisisk).

2 Registreres disse tinglige rettigheder i et register over retten til fast ejendom eller løsøre, og hvis ja, er denne registrering så obligatorisk? I hvilket register registreres de, og hvilke krav og -procedurer findes der i den forbindelse?

Ja, rettighederne registreres generelt i et register som beskrevet nedenfor.

MATRIKELKONTORER

Matrikelkontorerne behandler dispositioner vedrørende bygningers retlige status, herunder følgende tinglige rettigheder (artikel 1 og 2 i matrikelregisterloven):

  • retlige dispositioner, der giver anledning til fastlæggelse, anerkendelse, erhvervelse eller ændring af ejendomsrettigheder, brugsretigheder, rettigheder til anvendelse og beboelse, byggerettigheder eller rettigheder til servitutter
  • retlige dispositioner, der giver anledning til fastlæggelse eller ændring af ejerskab til lejlighed og retten til lejlighedsvis beboelse
  • ændring af det tinglyste areal som følge af udstykning, etablering af medejerskab og genudstykning, samt tilknyttede ændringer
  • løfte om afhændelse eller pantsætning, præferenceaftaler og testamentariske dispositioner, såfremt disse har fået retsvirkning, samt tildeling af kontraktlig status, der følger af disse dispositioner
  • overdragelse af aktiver til kreditorer
  • pantsætning, overdragelse eller ændring heraf, overførelse af den pågældende registrerings prioritetsstilling og overdragelse af løn
  • overdragelse af lån sikret ved pantsætning eller overdragelse af løn, såfremt dette er nødvendigt for at overdrage sikkerheden
  • leasing for en periode på mere end seks år og overdragelse heraf eller fremleje, dog ikke landbrugsleasing
  • underpant sikret ved pantsætning eller overdragelse af løn samt andre handlinger eller foranstaltninger, der påvirker disse aktiver
  • andre begrænsninger af ejendomsretten, der kræver registrering i henhold til loven
  • retlige dispositioner, der påvirker ophøret af registrerede rettigheder, forpligtelser eller passiver.

Ovennævnte dispositioner skal registreres i matrikelregistret, med undtagelse af de dispositioner, der er anført i artikel 8-A i matrikelregisterloven.

I henhold til artikel 687 i civillovbogen skal pant i fast ejendom registreres for at opnå retsvirkning over for tredjepart.

Betingelserne for registrering i matrikelregistret er omhandlet i følgende lovbestemmelser i matrikelregisterloven:

  • Registreringspligten, fristerne og legitimationen af rettigheder til fast ejendom er omhandlet i artikel 8-B, 8-C, 8-D og 9.
  • Forhåndsregistrering, registreringsfortsættelse – navnlig princippet om adkomstrække og undtagelser fra forhåndsregistrering i købsregistret på grundlag af deling og/eller arv – er omhandlet i artikel 34 til 35.
  • Muligheden for at anmode om registrering og repræsentation er omhandlet i artikel 36 til 39.
  • Indgivelsesformen og -måden for registreringsanmodninger – navnlig muligheden for elektronisk registrering – er omhandlet i artikel 41 til 42-A.
  • Artikel 43 til 46 beskriver de dokumenter, der skal indgives.

Matrikelregisterloven findes på Link åbner i nyt vinduefølgende adresse (på portugisisk).

Se Link åbner i nyt vinduehttp://www.irn.mj.pt/sections/empresas for mere detaljerede oplysninger om anmodninger i forbindelse med matrikel-, handels- og køretøjsregistret, navnlig vedrørende indgivelsen af anmodninger, de gældende betingelser og tilgængelige onlinetjenester.

HANDELSREGISTERKONTORER

Følgende registreres på handelsregisterkontorerne: dispositioner vedrørende offentliggørelse af individuelle erhvervsdrivendes, handelsselskabers, civilretlige handelsselskabers og privatretlige anpartsselskabers retlige status. Handelsregisterkontorerne står endvidere for at registrere visse dispositioner vedrørende kooperativers, offentlige selskabers, økonomiske interessegruppers og europæiske økonomiske interessegruppers retlige status.

De dispositioner, der fremgår af artikel 15 i handelsregisterloven, er genstand for en obligatorisk registrering på kontorerne, nemlig:

"Artikel 15 (dispositioner, der er underlagt registreringspligt)

1 – Registrering af de dispositioner, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a) til c) og litra e) til z), samt stk. 2, artikel 4 og 5, litra a), e) og f), artikel 6, 7 og 8 samt artikel 10, litra c) og d), er obligatorisk.

2 – Med forbehold af bestemmelserne i nedenstående stykker skal der anmodes om registrering af de dispositioner, der er omhandlet i ovenstående stykke, inden for to måneder fra angivelsesdatoen.

3 – Der skal anmodes om registrering af de dispositioner, der er omhandlet i artikel 5, litra a), e) og f), inden for to måneder fra offentliggørelsesdatoen for det dekret, i henhold til hvilket de blev oprettet.

4 – Anmodninger om registrering af selskabers eller privatretlige anpartsselskabers regnskaber skal indgives senest på femtendedagen i den syvende måned efter regnskabsårets afslutning.

5 – Der gælder ligeledes et krav om registrering i forbindelse med retsbevarende handlinger, beslutninger, procedurer og påbud i henhold til artikel 9.

6 – Det er ikke obligatorisk at registrere retsbevarende procedurer, såfremt registreringen af det ønskede retsbevarende påbud er genstand for en tidligere anmodning, og registreringen heraf er ikke obligatorisk, såfremt der allerede er indgivet en anmodning om registrering af hovedhandlingen.

7 – Der skal anmodes om registrering af de retsbevarende handlinger og procedurer til ophævelse af selskabsbeslutninger inden for to måneder fra fremlæggelsesdatoen.

8 – Der skal anmodes om registrering af endelige afgørelser vedrørende de handlinger og procedurer, der er omhandlet i ovenstående stykke, inden for to måneder fra den definitive afgørelse."

Betingelserne for registrering i handelsregistret er omhandlet i artikel 28 til 53 i handelsregisterloven.

I henhold til artikel 32, stk. 1 og 2, i handelsregisterloven:

  • er det kun muligt at registrere dispositioner som fastlagt i dokumenter, der giver disse retsgyldighed.
  • Dokumenter på fremmedsprog accepteres udelukkende i oversat form, medmindre dokumenterne henviser til dispositioner, der er underlagt registrering ved afskrivning, når disse er affattet på engelsk, spansk eller fransk, og den kompetente embedsmand taler det pågældende sprog flydende.

I forbindelse med de skattemæssige forpligtelser er det i henhold til artikel 51, stk. 1, i handelsregisterloven ikke muligt at få dispositioner, der er genstand for skatteforpligtelser, definitivt registreret, når der ikke er sket betaling eller givet sikkerhed herfor til skattemyndighederne.

Handelsregisterloven findes på Link åbner i nyt vinduefølgende adresse (på portugisisk).

VÆRDIPAPIRREGISTER

Følgende betegnes eksempelvis i henhold til loven som værdipapirer:

  • aktier
  • obligationer
  • finansielle aktiver
  • andele i institutter for kollektiv investering
  • rettigheder forbundet med værdipapirer som omtalt ovenfor, forudsat at rettighederne gælder for den samlede udstedelse eller serie eller er fastholdt i udstedelsesdokumentet
  • warrants
  • andre dokumenter, der repræsenterer homogene retlige forhold, forudsat at disse kan overdrages på markedet.

Værdipapirerne er noteret på navn (artikel 52 i værdipapirloven).

Erhvervelse af værdipapirer samt fastlæggelse, ændring eller ophævelse af brugsretten, underpant eller andre retlige forhold vedrørende værdipapirer er genstand for registrering (generelt hos det udstedende organ eller et forvaltningsorgan) og kan være genstand for en arv.

Registreringen af værdipapirer, registreringsorganerne, registreringsbetingelserne, virkningerne af registreringen på fastlæggelsen, overdragelsen og udøvelsen af rettigheder samt arven af disse rettigheder varierer alt efter den pågældende værdipapirkategori som anført ovenfor.

Dette spørgsmål er reguleret i værdipapirloven som godkendt ved lovdekret nr. 486/99 af 13. november1999. Den aktuelle udgave findes på Link åbner i nyt vinduefølgende adresse (på portugisisk).

KØRETØJSREGISTER

Dispositioner vedrørende motorkøretøjers og deres påhængsvognes retlige status registreres i køretøjsregistret.

I forbindelse med registreringen anses køretøjer som motorkøretøjer og påhængsvogne hertil, når disse i henhold til færdselsloven er underlagt registreringspligt.

Artikel 117 i færdselsloven benævner de køretøjer og påhængsvogne, der er underlagt registreringspligt. Færdselsloven som godkendt ved lovdekret nr. 114/94 af 3. maj 1994 findes i sin aktuelle udgave på Link åbner i nyt vinduefølgende adresse (på portugisisk).

I henhold til artikel 5 i køretøjsregisterloven finder følgende anvendelse på den obligatoriske køretøjsregistrering:

"Artikel 5

1 – Følgende registreres:
a) ejendomsretten og brugsretten
b) ejendomsforbehold som fastsat i salgsaftaler vedrørende motorkøretøjer
c) pantsætning, ændring og overdragelse heraf samt overførelse af den pågældende registrerings prioritetsstilling
d) finansiel leasing og overførelse af rettigheder forbundet hermed
e) leje i en periode på mere end et år, når den pågældende aftale medfører en forventning om overdragelse af ejerskabet
f) anvendelse af køretøjet til lejeformål uden chauffør
g) overdragelse af de registrerede rettigheder eller fordringer og tilbageholdelsesretten, udlæg og tilbageholdelse af fordringer
h) beslaglæggelse af løsøre, udlæg, fortegnelse, konfiskation, retligt udlæg eller andre retlige eller administrative foranstaltninger eller dispositioner, der har indflydelse på retten til frit at råde over køretøjet
i) forpligtelser forbundet med uoverdrageligheden eller ubrugbarheden i henhold til skattelovgivningen
j) ophævelse eller ændring af tidligere registrerede rettigheder eller forpligtelser, ændring af navnet eller benævnelsen og ændring af ejernes, brugshavernes eller lejernes sædvanlige bopæl eller hjemsted
l) alle andre retlige dispositioner, der i henhold til loven er underlagt registreringspligt.
2 – Der gælder en registreringspligt for de dispositioner, der er anført i litra a), b), d), e), f) og i), og ændringer af navne eller benævnelser samt ejernes, brugshavernes eller lejernes sædvanlige bopæl eller hjemsted.
3 – Registreringer af ejerskab ophæves i tilfælde af en arv, når arvingen/-erne agter at sælge køretøjet."

Motorkøretøjer kan i henhold til artikel 8 i køretøjsregisterloven ikke håndpantsættes.

Artikel 11 i køretøjsregisterloven omhandler betingelserne for køretøjsregistreringer:

"Artikel 11

1 – Dispositioner som indskrevet i registreringsattesten eller vedrørende ophævelse eller ændring af registrerede dispositioner kræver forelæggelse af den udstedte registreringsattest.
2 – Bestemmelserne i førnævnte stykke finder ikke anvendelse:
a) i tilfælde af at registreringsattesten er tabt eller ødelagt
b) i tilfælde af anmodninger om onlineregistreringer af køretøjer.
3 – Indgives anmodninger om registrering af en interesseret part, der ikke er indehaver af registreringsattesten, skal den registerførende uafhængigt af registreringen underrette indehaveren af attesten i overensstemmelse med ovenstående artikels stk. 2.
4 – Sker dette ikke, eller attesten ikke sendes til registreringskontoret inden for den fastlagte frist, skal den kontoransvarlige anmode om at få udleveret dokumentet af en forvaltnings- eller politimyndighed."

Køretøjers registrering er reguleret ved lov nr. 54/75 af 12. februar 1975, som findes Link åbner i nyt vinduepå følgende adresse.

NATIONALT FLYREGISTER

Fly og selvstændigt udstyr (motor, rotor, propel osv.) registreres i det nationale flyregister.

Til indgivelse af anmodninger om registrering benyttes blanketten ledsaget af nedenstående dokumenter:

  1. købs- og salgsaftalen eller anden salgsdokumentation ("Bill of Sale")
  2. attest om tilbagetrækning af en registrering i flyregistret i det land, hvor det tidligere var registreret, eller attest om manglende registrering
  3. fortoldningsattest i tilfælde af et fly importeret fra et tredjeland
  4. to fotografier af flyet, heraf ét forfra og ét i profil, med de påmalede nationalitets- og registreringsmærkninger, i formatet 9x12 uden kanter og trykt i naturlige farver.

Dokumenter, der er udstedt i udlandet, skal være påført underskriften fra de interesserede parter, som er bekræftet ved notar og legaliseret med apostillepåtegning, i henhold til bestemmelserne i artikel 3 og 4 i Haagerkonventionen af 5. oktober 1961, der ophæver kravet om legalisering af udenlandske offentlige dokumenter, som ratificeret ved lovdekret nr. 48450 af 24. juni 1968, eller som er behørigt bekræftet ved notar og legalisering ved en portugisisk diplomat eller konsulær medarbejder i det pågældende land.

Dokumenter, der er udstedt i Portugal af en juridisk person, skal være påført underskrifterne fra de lovmæssigt anerkendte juridiske repræsentanter og ordlyden "behørigt bemyndiget til udøvelsen af deres beføjelser".

Se den Link åbner i nyt vinduenationale civile luftfartsmyndighed for yderligere oplysninger.

FARTØJSREGISTER

Fartøjsregistret er underlagt den generelle fartøjsførerforskrift – Link åbner i nyt vinduelovdekret nr. 265/72 af 31. juli 1972 – som findes i sin aktuelle udgave Link åbner i nyt vinduepå følgende adresse.

Derudover finder lovdekret nr. 96/89 af 28. marts 1989 om oprettelse af Madeiras Internationale Skibsregister og bekendtgørelse nr. 715/89 af 23. august 1989, der regulerer visse aspekter heraf, anvendelse.

I henhold til denne retlige ramme gælder følgende:

  • Nationale fartøjer – med undtagelse af fartøjer tilhørende søværnet – er underlagt registreringspligt for at kunne udøve den aktivitet, de er klassificeret til.
  • Erhvervsfartøjer skal endvidere registreres i handelsregistret i henhold til den gældende lovgivning.
  • Nationale fartøjer registreres på de maritime kontorer. Dette gælder dog ikke for lystfartøjer, som registreres hos de organer, der er anført i den gældende lovgivning.
  • Er der tale om nyerhvervelser eller nye konstruktioner, står det maritime kontor, der er anført i den pågældende tilladelse, for registreringen.
  • I tilfælde af erstatningserhvervelser eller -konstruktioner står det maritime kontor, som varetog registreringen af de enheder, der erstattes, for registreringen.
  • Et fartøj, der er bygget eller købt i en havn på en del af det nationale territorium, kan sælges eller registreres i en anden havn inden for samme eller en anden del af territoriet, forudsat at den pågældende tilladelse foreligger.
  • Lette fartøjer, der befinder sig om bord – herunder redningsbåde, små hjælpefartøjer til fiskeri og små lystfartøjer uden motor og sejl såsom gummibåde, scullere, oppustelige både og pedalbåde, til anvendelse op til 300 m fra lavlandslinjen, er fritaget for registrering, men er underlagt jurisdiktionen for den maritime myndighed med ansvar for udstedelse af driftstilladelser.

Artikel 77 i den generelle fartøjsførerforskrift omhandler betingelserne for fartøjsregistreringer:

Følgende gælder navnlig i forbindelse med fartøjsregistreringer i tilfælde af en arv som følge af et dødsfald:

  • I tilfælde af en arv tager registreringsændringer udgangspunkt i en bekræftelse i form af en arveattest eller en fordelingsbekræftelse og den pågældende godkendelsesafgørelse ledsaget af et dokument som udstedt af det ansvarlige kontor, som bekræfter betalingen af eller sikkerhed for den pågældende arveafgift, eller at en sådan ikke er skyldig (artikel 82, stk. 2, i den generelle fartøjsførerforskrift).
  • Udenlandske fartøjer, der erhverves som følge af en arv eller inden for rammerne af en retssag som ført for de portugisiske domstole, registreres på det maritime kontor som fastlagt af en højerestående myndighed (artikel 75, stk. 3, i den generelle fartøjsførerforskrift).

Våbenregister

Våben og ammunition er underlagt et krav om anmeldelse og registrering hos PSP.

Den retlige ramme for våben og ammunition som anført ovenfor finder anvendelse. Her er betingelserne for anmeldelse og registrering også angivet.

En arv som følge af et dødsfald er underlagt betingelserne i artikel 37 i den retlige ramme for våben og ammunition som anført ovenfor.

Registrering af intellektuel ejendomsret hos det nationale institut for industriel ejendomsret

Anmodninger om udstedelse af patenter, brugsmodeller, halvlederprodukter og registreringer af design eller mønstre, varemærker, præmier, logoer, oprindelsesbetegnelse og geografiske betegnelser indgives til det nationale institut for industriel ejendomsret.

Betingelserne for og virkningerne af anmodninger om indrømmelse eller registrering er reguleret i loven om industriel ejendomsret for hver af ovenstående kategorier, med forbehold af EU-lovgivningen og de gældende internationale konventioner.

Se det nationale institut for industriel ejendomsrets websted for praktiske oplysninger om indgivelse og udarbejdelse af indrømmelses- eller registreringsanmodninger på: Link åbner i nyt vinduehttps://justica.gov.pt/registos/propriedade-industrial.

3 Hvilke virkninger har registreringen af tinglige rettigheder?

Registreringen af tinglige rettigheder til fast ejendom er generelt ikke retsstiftende. I forbindelse med de andre kategorier af aktiver kan denne regel dog være forbundet med undtagelser, som er fastsat i særlige retlige bestemmelser.

MATRIKELREGISTRETS VIRKNINGER

De virkninger, der er forbundet med registreringen af tinglige rettigheder til fast ejendom, er omhandlet i matrikelregisterlovens artikel 4 til 7, nemlig:

"Artikel 4 (virkning parterne imellem)

1 – De dispositioner, der er underlagt registreringspligt, kan gøres gældende mellem parterne eller deres arvinger. Dette gælder også de dispositioner, der ikke er registreret.

2 – Ovenstående bestemmelser finder ikke anvendelse på de dispositioner, der omfatter en pantsætning, idet virkningen mellem parterne afhænger af en reel registrering."

"Artikel 23 (retsvirkning over for tredjepart)

1 – De dispositioner, der er underlagt registreringspligt, har først retsvirkning over for tredjepart fra registreringsdatoen.

2 – Bestemmelserne i ovenstående stykke finder ikke anvendelse på:

a) erhvervelser baseret på hævd af rettigheder som omtalt i artikel 2, stk. 1, litra a)

b) synlige servitutter

c) dispositioner vedrørende uspecificerede aktiver, når disse ikke er blevet behørigt specificeret eller fastlagt.

3 – En manglende registrering kan ikke gøres gældende over for interesserede parter af personer, der er forpligtede til at tilskynde til en sådan registrering, eller disses arvinger.

4 – Tredjeparter udgør i forbindelse med registreringer de parter, der har erhvervet indbyrdes inkompatible rettigheder fra en fælles ophavsmand.

5 – Den maksimale periode på seks år for ikkeregistreret leasing kan ikke gøres gældende over for tredjeparter."

"Artikel 6 (registreringens prioritet)

1 – I forbindelse med de samme aktiver har den ret, der er blevet registreret først, forrang for efterfølgende registrerede rettigheder. Her gælder den kronologiske rækkefølge af registreringsdatoerne og – tilfælde af samme dato – den kronologiske rækkefølge af de pågældende indgivelser.

2 – [Ophævet].

3 – En registrering, der konverteres til en definitiv registrering, har fortsat den prioritet, der gjaldt for den midlertidige registrering.

4 – I tilfælde af afvisning beholder en registrering som foretaget efter en behørig klage, den prioritet, der gjaldt for indgivelsen af det afviste dokument."

"Artikel 7 (registreringsrelaterede antagelser)

En definitiv registrering udgør en antagelse om, at der eksisterer en rettighed for den registrerede indehaver – under de betingelser, der er fastsat i registret.

HANDELSREGISTRETS VIRKNINGER

Bestemmelserne i artikel 11 til 14 i handelsregisterloven omhandler handelsregistrets virkninger, herunder:

"Artikel 11 (registreringsrelaterede antagelser)

Definitive registreringer ved afskrivning udgør en antagelse om, at der eksisterer et retligt forhold under de fastsatte betingelser."

"Artikel 12 (registreringens prioritet)

I forbindelse med de samme andele eller aktier har den disposition, der er registreret først, forrang for efterfølgende dispositioner. Her gælder rækkefølgen af anmodningerne."

"Artikel 13 (virkning parterne imellem)

1 – De dispositioner, der er underlagt registreringspligt, kan gøres gældende mellem parterne eller deres arvinger. Dette gælder også de dispositioner, der ikke er registreret.

2 – Bestemmelserne i ovenstående stykke finder ikke anvendelse på selskabers stiftelsesdokumenter og ændringer heraf. Her finder bestemmelserne i loven om handelsselskaber og den gældende lovgivning for europæiske aktieselskaber anvendelse.

"Artikel 14 – (retsvirkning over for tredjepart)

1 – De dispositioner, der er underlagt registreringspligt, har først retsvirkning over for tredjepart efter registreringsdatoen.

2 – I henhold til artikel 70, stk. 2, har dispositioner, der er underlagt registrerings- og offentliggørelsespligt, først retsvirkning over for tredjeparter fra offentliggørelsesdatoen.

3 – En manglende registrering kan ikke gøres gældende over for interesserede parter af deres juridiske repræsentanter, der er forpligtede til at tilskynde til en sådan registrering, eller disses arvinger.

4 – Bestemmelserne i denne artikel har ingen indvirkning på bestemmelserne i loven om handelsselskaber og den gældende lovgivning om europæiske aktieselskaber."

VÆRDIPAPIRREGISTRETS VIRKNINGER

Virkningerne af værdipapirregistret er omhandlet i ovenstående værdipapirlov og varierer alt efter den pågældende værdipapirkategori. Registreringen kan have en retsstiftende virkning i forbindelse med visse værdipapirkategorier (artikel 73 i ovenstående værdipapirlov).

VIRKNINGER AF REGISTRERINGEN AF DE ØVRIGE OVENNÆVNTE KATEGORIER AF AKTIVER

Virkningerne af registreringen af våben, fly, fartøjer, motorkøretøjer, intellektuel/industriel ejendomsret er omhandlet i den særlige lovgivning, der er anført tidligere for hver af de pågældende varekategorier.

4 Findes der særlige regler og procedurer for tilpasningen af en tinglig rettighed, som en person er berettiget til i henhold til de arveretlige regler, der finder anvendelse på bobehandlingen, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor retten gøres gældende, ikke indeholder bestemmelser om en sådan tinglig rettighed?

De retlige bestemmelser, der finder anvendelse på tilpasningen af tinglige rettigheder som følge af en arv, er generelt indeholdt i artikel 15 i civillovbogen (eksempelvis ved domstolenes tilpasning i forbindelse med en retssag) og artikel 43-A i matrikelregisterloven (eksempelvis ved den registerførendes tilpasning i registreringsattesten).

Artikel 15 i civillovbogen (kompetencer):

"Den kompetence, der er tildelt en lov, dækker udelukkende de bestemmelser, som på baggrund af deres indhold eller retlige funktion indgår i det doktrinsystem, som lovkonflikten henviser til."

Artikel 43-A i matrikelregisterloven (vurdering af den relevante fremmede lov)

"Skal en registreringsanmodnings gyldighed vurderes på baggrund af en fremmed lov, skal den interesserede part dokumentere indholdet ved hjælp af et hensigtsmæssigt dokument."

Ud over disse retlige bestemmelser indeholder doktrinen fortolkningsrelaterede bestemmelser. I henhold til disse doktrinbestemmelser omfatter det brede tilpasningskoncept mindst to forskellige situationer.

Den strenge fortolkning af tilpasning, som forekommer i tilfælde af et teknisk problem som følge af anvendelsen af to forskellige love på arveområdet. Eksempel: Når et adoptivbarn, hvis adoptivforældre og biologiske forældre dør, og loven i landet X finder anvendelse på en arv som følge af adoptivforældrenes død, og loven i landet Y finder anvendelse på en arv som følge af de biologiske forældres død, kan dette medføre et resultat, der ikke er tilsigtet med nogen af de pågældende retlige systemer (f.eks. at adoptivbarnet ikke arver efter hverken adoptivforældrene eller de biologiske forældre). Retten skal i dette tilfælde foretage en tilpasning for at løse problemet.

Der kan forekomme en anden situation, som ikke er omfattet af den strenge fortolkning af tilpasning, men snarere udgør en substitution/omskrivning, når en doktrin, der er indskrevet i en anden lov, erstattes af en doktrin, der er kendt inden for den nationale lovgivning.

Substitution/omskrivning passer bedre på tilpasninger af tinglige rettigheder i henhold til artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis. Dette gælder eksempelvis for substitutionen af "leasehold"-doktrinen (som indskrevet i en anden stats lov, men som ikke findes inden for det portugisiske retssystem) med byggeretten (som indskrevet i den portugisiske lovgivning).

Både retten – i tilfælde af en retssag – og den registerførende – i tilfælde af en civilretlig registrering – kan foretage en sådan substitution/omskrivning. Der kan indgives en klage til retten over den registerførendes afgørelse (artikel 140 til 146 i matrikelregisterloven).

ERKLÆRING OM ANSVARSFRASKRIVELSE:

Dokumentets oplysninger er ikke udtømmende eller bindende for kontaktstedet, domstolene eller andre organer eller myndigheder. Oplysningerne opdateres jævnligt, men indeholder muligvis ikke alle lovmæssige ændringer. Der henvises således altid til de til enhver tid gældende retsakter.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 14/10/2019

Tilpasning af tinglige rettigheder - Rumænien

Den originale sprogudgave af denne side rumænsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: engelsk er allerede oversat.


1 Hvilke tinglige rettigheder kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

Ud over ejendomsretten og en andel i ejendomsretten kan følgende tinglige rettigheder erhverves som følge af en arv:

1. brugsretten

2. retten til anvendelse

3. retten til beboelse

4. byggeretten

5. servitutter.

I henhold til rumænsk lovgivning kan legale arvinger inden for rammerne af en legal arv ikke vælge mellem den andel i arven, som de er berettiget til, og en brugsret hertil. En fysisk persons brugsret og ret til anvendelse og beboelse er for det meste livsvarig og ophæves ved indehaverens død, hvorfor de ikke kan erhverves ved legal arv, men på baggrund af en mortis causa-bestemmelse. Ophavsmanden kan pålægge visse begrænsninger i forhold til udøvelsen af disse rettigheder og andre tinglige rettigheder.

Hvis afdøde endvidere var indehaver en tinglig rettighed til sikkerhed (materiel eller immateriel pant, underpant osv.), overdrages denne rettighed som følge af en arv sammen med den sikrede fordring.

Der opstår en særlig situation, hvis en overlevende ægtefælle ikke er indehaver af en tinglig rettighed til at anvende en bolig. Efter arvefaldet opnår vedkommende en juridisk beskyttet ret til beboelse af den bolig, vedkommende boede i sammen med afdøde, såfremt boligen indgår i arvemassen. Andre efterkommere kan dog under visse betingelser enten anmode om en begrænsning af retten til beboelse eller om en ændring af beboelsens anvendelse. Retten til beboelse som erhvervet under disse betingelser må ikke udnyttes med økonomisk vinding for øje af den overlevende ægtefælle, når vedkommende ikke er berettiget hertil, f.eks. udlejning af boligen. Retten til beboelse ophæves ved skifte, dog senest et år efter arvefaldet. Retten ophæves tilmed før udløbet af den etårige periode, såfremt den overlevende ægtefælle gifter sig igen.

2 Registreres disse tinglige rettigheder i et register over retten til fast ejendom eller løsøre, og hvis ja, er denne registrering så obligatorisk? I hvilket register registreres de, og hvilke krav og -procedurer findes der i den forbindelse?

Overdragelsen som følge af en arv gælder generelt fra arvefaldet ved rettighedsindehaverens død og kræver ikke registrering i et register.

I henhold til civillovbogen kan meddelelse heraf ske i tingbogen, Arhiva Electronică de Garanții Reale Mobiliare (det elektroniske arkiv for materiel pantsætning), handelsregistret eller ved andre lovbestemte meddelelsesformer. P.t. er registreringer i registrene generelt ikke retsstiftende, men sikrer meddelelsen og retsvirkningen af de registrerede rettigheder.

Registreringer i tingbogen af tinglige rettigheder til fast ejendom er først retsstiftende, når matrikelarbejderne for hver administrativ/territorial enhed er afsluttet, og der på anmodning eller ex officio er blevet oprettet tingbøger for de pågældende ejendomme. Selv i dette tilfælde erhverves de tinglige rettigheder dog uden en registrering i tingbogen, når de er resultatet af en arv i henhold til bestemmelserne i civillovbogen. Det er dog nødvendigt med en registrering i tingbogen, før efterkommerne kan råde over aktivet inter vivos i forhold til: salg, donation, pant osv.

Der foretages registreringer i andre registre for tinglige rettigheder til aktiver (f.eks. registrering i Arhiva Electronică de Garanții Reale Mobiliare efter overdragelse af den sikrede fordring som følge af en arv) af meddelelseshensyn, hvis den overdragede ret også var genstand for en registrering.

Registreringer i registrene tager udgangspunkt i det dokument, der fastlægger status som arving (arveattest, retsafgørelse).

3 Hvilke virkninger har registreringen af tinglige rettigheder?

Registreringerne i registrene har meddelelsesformål og sikrer retsvirkningen over for tredjepart. Se svaret ovenfor i forhold til virkningen af en registrering af immaterielle tinglige rettigheder i tingbogen som følge af en arv.

4 Findes der særlige regler og procedurer for tilpasningen af en tinglig rettighed, som en person er berettiget til i henhold til de arveretlige regler, der finder anvendelse på bobehandlingen, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor retten gøres gældende, ikke indeholder bestemmelser om en sådan tinglig rettighed?

I henhold til lovbestemmelserne (lov nr. 206/2016) er anmodninger om tilpasning af tinglige rettigheder i overensstemmelse med artikel 31 i denne ordning underlagt domstolenes kompetence.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 31/05/2019

Tilpasning af tinglige rettigheder - Slovenien


1 Hvilke tinglige rettigheder kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

Tinglige rettigheder, der kan opstå som følge af en arv, omfatter ejendomsrettigheder til løsøre og fast ejendom, en håndværker eller selvstændigt erhvervsdrivendes arbejdsredskaber og andre tinglige rettigheder (panteret, servitutter, der pålægges i offentlig interesse, rettigheder og forpligtelser i handels- og ikkehandelsforbindelser, ophavsret (økonomiske og ikkeøkonomiske elementer), rettigheder tilhørende patentansøgere eller -indehavere, en ophavsmand til tekniske forbedringers ret til godtgørelse, mønster- og designrettigheder).

Ejendomsrettigheder, som er knyttet til en bestemt person, f.eks. personlige servitutter, ret til livrente og ret til underhold, kan ikke overdrages ved arv.

2 Registreres disse tinglige rettigheder i et register over retten til fast ejendom eller løsøre, og hvis ja, er denne registrering så obligatorisk? I hvilket register registreres de, og hvilke krav og -procedurer findes der i den forbindelse?

Retten afslutter arvesagen med en arveafgørelse. Der er tale om en realitetsafgørelse med deklaratorisk virkning. Det betyder, at der ved afgørelsen udpeges arvinger, legatarer og andre, der har opnået en arverettighed, en ret til et legat eller en hvilken som helst anden arverettighed ved arveladers død. Det betyder endvidere, at arveafgørelsen ikke pålægger nogen forpligtelser eller afgifter, men at det er op til de personer, hvis rettigheder er blevet fastslået i den endelige afgørelse om arven/legatet, at gøre disse rettigheder gældende.

Der findes andre regler for overdragelse (eller overlevering) af ting, som opbevares af retten. Retten bestemmer, at tingene skal overdrages umiddelbart efter, at arveafgørelsen er blevet endelig, og at de skal opføres i matrikelregistret. De arveberettigede skal dog først dokumentere, at de har opfyldt eller stillet sikkerhed for de forpligtelser, som testator pålagde dem til fordel for personer, som ikke selv kan varetage deres egne sager og interesser, eller et almennyttigt formål (artikel 216 i arveloven).

Registrering i matrikelregistret:

Der findes ligeledes en særlig regel for registrering af tinglige rettigheder til fast ejendom. Disse tinglige rettigheder opføres i matrikelregistret. Så snart arveafgørelsen er blevet endelig, fastslår retten af egen drift, at de nødvendige registreringer vedrørende fast ejendom i matrikelregistret skal finde sted (f.eks. registrering af arvingens ejendomsrettighed og af rettigheder, som den faste ejendom måtte være behæftet med, eller som begrænser ejendomsretten til den faste ejendom (f.eks. legatarens brugsret eller aflysning af et pant i form af et legat).

Registrering i handelsregistret:

Andele i handelsselskaber og selvstændigt erhvervsdrivendes aktiver opføres i handelsregistret. Registreringer vedrørende udskiftning af selskabsdeltagere i selskabsregistret har udelukkende deklaratorisk virkning, da status af selskabsdeltager ikke opnås alene ved registrering i selskabsregistret. Ved arv af en selskabsandel skal den konsoliderede udgave af den ændrede vedtægtsbestemmelse forelægges, herunder de behørigt ændrede bestemmelser vedrørende selskabsdeltagere og deres respektive selskabsandele, ledsaget af en notaroprettet bekræftelse af, at de ændrede vedtægtsbestemmelser er i overensstemmelse med den endelige arveafgørelse. En selvstændigt erhvervsdrivende registreres i handelsregistret på baggrund af den erhvervsdrivendes fuldstændige erklæring. Hvis erklæringen er ufuldstændig, anmoder registerføreren den erhvervsdrivende om at komme med supplerende oplysninger inden for en frist på otte dage. Sker dette ikke, træffer registerføreren en afgørelse om afvisning af erklæringen. Denne afgørelse kan påklages over for registerføreren inden for en frist på otte dage efter afgørelsens forkyndelse.

Registrering i andre registre:

  • registret over bankkonti (registrering af bankkonti)
  • registret over dematerialiserede værdipapirer, som føres af værdipapircentralen (Centralna klirinško depotna družba d.d., KDD)
  • E-RISK-registret (våben, køretøjer)
  • skibsregistret
  • luftfartøjsregistret
  • databasen over ophavsmænd og værker, registret over rettigheder og godtgørelse som følge af reproduktion af værker, registret over ophavsretligt beskyttede værker, registret over audiovisuelle værker
  • registret over pensionsydelser.

3 Hvilke virkninger har registreringen af tinglige rettigheder?

Registrering i matrikelregistret:

Registrering af tinglige rettigheder til fast ejendom i matrikelregistret er omfattet af loven om matrikelregistret (Sloveniens lovtidende nr. Link åbner i nyt vindue58/03, Link åbner i nyt vindue37/08 – ZST-1, Link åbner i nyt vindue45/08, Link åbner i nyt vindue28/09, Link åbner i nyt vindue25/11 og Link åbner i nyt vindue14/15 – ZUUJFO).

Registrering af en tinglig rettighed til fast ejendom i matrikelregistret i overensstemmelse med arveafgørelsen har deklaratorisk virkning, eftersom arvingen har erhvervet ejendomsrettigheden ved arveladers død.

Opførelsen i matrikelregistret har offentliggørende virkning. Det indebærer, at hvis en rettighed er opført i matrikelregistret, kan ingen påstå, at de ikke var vidende derom.

Princippet om tillid til matrikelregistret finder ligeledes anvendelse. En person, som står opført i matrikelregistret, forventes at være den berettigede (ejeren).

Registrering i handelsregistret:

Proceduren for registrering af enheder i handelsregistret er omfattet af loven om handelsregistret (Sloveniens lovtidende nr. Link åbner i nyt vindue49/06, Link åbner i nyt vindue33/07 – ZSReg-B og Link åbner i nyt vindue19/15). Opførelsen i handelsregistret har udelukkende deklaratorisk virkning, eftersom arvingen ikke får status af selskabsdeltager alene ved opførelsen i selskabsregistret. Arven efter arvelader, herunder dennes selskabsandel, overdrages uden videre til arvingerne ved arveladers død.

Registrering i andre registre:

I registret over bankkonti:

Registret over bankkonti er en unik elektronisk database over bankkonti og deres indehavere, både handelsenheder og fysiske personer. Når en person får en bankkonto, opføres de data, der er forbundet med kontoen, i registret.

I registret over dematerialiserede værdipapirer:

En person bliver indehaver af et dematerialiseret værdipapir, når værdipapiret registreres på personens konto i det centrale register over dematerialiserede værdipapirer.

I E-RISK-registret, i skibsregistret eller i luftfartøjsregistret:

Motorkøretøjsregistret indeholder alle de oplysninger om et bestemt køretøj, der skal fremgå af bilens registreringsattest, dens indregistrering, den udstedte registreringsattest, køretøjets ejer eller den person, i hvis navn bilen er indregistreret, teknisk kontrol, obligatoriske forsikringer og andre oplysninger. Opførelsen i motorkøretøjsregistret har ikke offentliggørende virkning, da der ikke er tale om et offentligt register. Det samme gælder registrene over civile våben (de administrative myndigheder fører et register over udstedte våbentilladelser, mens indenrigsministeriet fører et centralt register over udstedte våbentilladelser samt et register over tilladelser udstedt til våbenhandlere og skydebanebestyrere). Derimod har opførelse i skibs- og luftfartsregistrene offentliggørende virkning.

I registret over ophavsretligt beskyttede værker:

Registreringen betyder, at indtil andet er bevist, anses rettighederne til de registrerede værker for at være reelle og tilhøre den person, der i registret er anført som værkernes indehaver. Registret er offentligt.

I registret over forsikrede personer og begunstigede til en pensions- og invaliditetsforsikring:

Registret over forsikrede personer omfatter registret over begunstigede til den obligatoriske pensions- og invaliditetsforsikring, registret over udbetalinger af ydelser, registret over personer, som skal betale til den obligatoriske pensions- og invaliditetsforsikring, og listen over sagkyndige erklæringer. Ifølge den lov, der regulerer registret over forsikrede personer, er registret ikke offentligt, og opførelsen i registret har ikke offentliggørende virkning.

4 Findes der særlige regler og procedurer for tilpasningen af en tinglig rettighed, som en person er berettiget til i henhold til de arveretlige regler, der finder anvendelse på bobehandlingen, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor retten gøres gældende, ikke indeholder bestemmelser om en sådan tinglig rettighed?

Der findes ingen særlige regler eller procedurer for tilpasning af en tinglig rettighed i national ret.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 07/01/2020

Tilpasning af tinglige rettigheder - Slovakiet


1 Hvilke tinglige rettigheder kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

A – Ejendomsret (artikel 123 til 151 i civillovbogen):

1/ eneeje

2/ sameje (ægtefællers delte og udelte ejendomsret)

B – Ret til tredjeparts aktiver (artikel 151a til 151v i civillovbogen):

1/ pantsætning (fastlæggelse af fordringer, underpant)

2/ servitutter

3/ retentionsret

Ejendomsretten overdrages som følge af en arv fra arveladeren til arvingen (eller arvingerne) på arveladers dødstidspunkt. Overførslen af ejendomsretten til fast ejendom er til hver en tid forbundet med en pligt til registrering i matrikelregistret.

Pantsætning har til formål at sikre fordringer og tilknyttede byrder, idet fordringshaveren berettiges til at få indfriet sin fordring forbundet med en rettighed, hvis fordringen ikke er blevet indfriet fuldt ud inden for fristen.

Pantsætningen fastlægges i henhold til en skriftlig aftale, en aftale godkendt af arvingerne vedrørende bodelingen, en retsafgørelse eller administrativ afgørelse eller i henhold til loven og gælder generelt fra registreringstidspunktet i registret.

Servitutter pålægger ejeren af en fast ejendom begrænsninger til fordel for en anden person, idet ejeren forpligtes til at tolerere noget, gøre noget eller afstå fra at gøre noget. De rettigheder, der er forbundet med servitutter, er enten tilknyttet ejerskabet over en specifik fast ejendom (eksempelvis vejretten på et område) eller en specifik person (livsvarig ret til beboelse).

Servitutter forbundet med ejerskabet over en fast ejendom (tinglige rettigheder) overdrages til den erhvervende part sammen med ejendomsretten. Servitutter forbundet med en person (personlige servitutter) ophæves, når den person, som disse servitutter blev oprettet til fordel for, dør.

Retentionsretten giver en person, som skal overdrage et materielt aktiv til en anden person, ret til at beholde aktivet for at kunne sikre den økonomiske fordring over for den pågældende. Det er dog ulovligt at beholde aktivet, hvis dette blev erhvervet på et arbitrært eller svigagtigt grundlag. I henhold til retentionsretten har fordringshaveren inden for rammerne af gennemførelsen af en retsafgørelse ret til en prioriteret fyldestgørelse i retentionsaktivet før andre fordringshavere, herunder fordringshavere med pant.

2 Registreres disse tinglige rettigheder i et register over retten til fast ejendom eller løsøre, og hvis ja, er denne registrering så obligatorisk? I hvilket register registreres de, og hvilke krav og -procedurer findes der i den forbindelse?

A – Ejendomsretten til beboelses- eller erhvervsejendomme skal altid registreres i matrikelregistret. Disse registreringer er generelt bindende. I tilfælde af aftaler om overførsel af immaterielle rettigheder gælder ejendomsretten fra registreringstidspunktet i registret. Registreringen er således retsstiftende. I tilfælde af dødsfald har registreringen en anden virkning, idet denne registrering er en forudsætning for overførslen af ejendomsretten til arvingen med tilbagevirkende kraft til dødstidspunktet inden for rammerne af arvesagen. Lov nr. Link åbner i nyt vindue162/1995 Rec. om matrikelregistret finder anvendelse på disse sager, og der gælder registreringspligt i forbindelse med overførsel af ejendomsretten som følge af en arv. Anmodninger om registrering i matrikelregistret indgives af en notar bemyndiget af domstolen til varetagelse af bodelingen eller enhver anden bemyndiget person (arving). Anmodningen indgives til det kompetente lokale matrikelkontor.

Ejendomsretten til visse materielle aktiver skal registreres i de pågældende registre, nemlig: - handelsregistret (lov nr. 530/2003 Rec. om handelsregistret), som føres af distriktsdomstolene under de regionale domstole

- køretøjsregistret, som føres af det enkelte politidistrikts transportinspektion

- tjenesten for industriel ejendomsret beliggende i Banská Bystrica, som registrerer patenter, varemærker, design, mønstre og andre elementer underlagt den industrielle ejendomsret for hele Slovakiet

- centraldepotet for værdipapirer med ansvar for overførsel af dematerialiserede værdipapirer for hele Slovakiet

- fartøjsregistret, hvori transport- og konstruktionsministeriet registrerer lystfartøjer for hele Slovakiet.

B – Ret til tredjeparts aktiver

Registrene indeholder også fortegnelser over retten til tredjeparts aktiver, som begrænser den måde, hvorpå ejeren kan råde over sine aktiver. Pantsætning i forbindelse med beboelses- eller erhvervsejendomme gælder fra det generelle registreringstidspunkt i matrikelregistret.

1/ Pantsætning i forbindelse med materielle aktiver gælder fra det øjeblik, hvor de registreres i det centrale notarregister for pant [artikel 73d til 73i i lov nr. 323/1992 Rec. om notarer og notarvirksomhed (notarkodekset) og notarkammerets interne bestemmelser], som føres af notarkammeret. Såfremt der findes et særligt register for det pågældende aktiv, skal registreringen foretages i dette register (jf. punkt A ovenfor). Registreringen i pantregistret af en pantsætning, ændringer heraf eller påbegyndelse af påberåbelse af rettigheden samt sletning heraf i registret foretages af en notar på anmodning fra en bemyndiget person i henhold til den specifikke lovgivning. Personer, der indgiver en registreringsanmodning, skal dokumentere deres identitet over for notaren. Hvis anmodningen indgives af en anden person end den bemyndigede, skal denne dokumentere at være godkendt hertil. Personer, der indgiver en anmodning om registrering af en pantsætning, skal fremlægge alle lovbestemte oplysninger for notaren. Disse oplysninger registreres efterfølgende i pantregistret. Såfremt pantet blev oprettet i henhold til en aftale som godkendt af arvingerne vedrørende bodelingen eller i henhold til en retsafgørelse eller administrativ afgørelse, skal den person, der indgiver anmodningen om registrering af denne rettighed, ligeledes fremlægge den afgørelse, der bekræfter rettigheden, for notaren.

2/ Tinglige servitutter gælder fra registreringstidspunktet i matrikelregistret.

3/ Retentionsretten, som udelukkende finder anvendelse på materielle aktiver, skal ikke registreres.

3 Hvilke virkninger har registreringen af tinglige rettigheder?

I tilfælde af arveladers dødsfald overdrages ejendomsretten til arvingen på arveladers dødstidspunkt. Registreringen i registrene har udelukkende deklarativ virkning.

4 Findes der særlige regler og procedurer for tilpasningen af en tinglig rettighed, som en person er berettiget til i henhold til de arveretlige regler, der finder anvendelse på bobehandlingen, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor retten gøres gældende, ikke indeholder bestemmelser om en sådan tinglig rettighed?

Den 1. december 2015 trådte en ny bestemmelse – artikel 67a i lov nr. 97/1963 Rec. om international privatret og retspleje – i kraft. I henhold til denne kan en tinglig rettighed, foranstaltning eller et påbud i henhold til en udenlandsk afgørelse tilpasses. Hvis gennemførligheden af en udenlandsk arveretlig afgørelse vedrørende en tinglig rettighed vurderes til at være konstateret, kan den ukendte tinglige rettighed i henhold til loven tilpasses inden for rammerne af den pågældende sag.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 16/02/2021

Tilpasning af tinglige rettigheder - Sverige


1 Hvilke tinglige rettigheder kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

I princippet overtager enhver person, der modtager formue gennem arv, formuen med fulde ejendomsrettigheder. Hvis afdøde var gift, tilfalder formuen den overlevende ægtefælle med fri disponeringsret. Dette betyder, at ægtefællen i løbet af sin levetid kan gøre som vedkommende ønsker med formuen — endda opbruge den helt — men ikke må testamentere den væk. Ej heller må ægtefællen i væsentlig grad reducere sin formue gennem gaver eller anden sammenlignelig handling uden at tage hensyn til den først afdødes arvinger.

Endvidere kan afdøde bestemme i et testamente, at nogen skal have brugsret over formuen. Med mindre andet følger af testamentet, forvalter brugsretindehaveren formuen og har ret til ethvert afkast af den men har også pligt til at bære alle nødvendige omkostninger i forbindelse med formuen. Brugsretindehaveren skal også tage hensyn til ejerens rettigheder og interesser og må ikke overføre brugsretten. Ejeren af formuen må ikke overføre eller på anden måde afhænde formuen uden brugsretindehaverens samtykke.

2 Registreres disse tinglige rettigheder i et register over retten til fast ejendom eller løsøre, og hvis ja, er denne registrering så obligatorisk? I hvilket register registreres de, og hvilke krav og -procedurer findes der i den forbindelse?

Enhver, som har erhvervet fast ejendom med ejendomsrettigheder, skal ansøge om registrering af erhvervelsen (tinglysning) i ejendomsregistret, som forvaltes af Kort og Matrikelstyrelsen i Sverige (Lantmäteriet) Ansøgningen skal generelt indgives inden for tre måneder efter erhvervelsen. Enhver person, der ansøger om tinglysning, skal indgive beviset for ejendomsrettens erhvervelse og øvrige dokumenter, der er nødvendige for at dokumentere erhvervelsen. I tilfælde af et køb betyder dette, at bl.a. købsdokumentet skal indgives. Hvis ejendommen er erhvervet gennem arv, er det i visse tilfælde (hvis der kun er én arving til dødsboet) i princippet tilstrækkeligt at indgive boopgørelsen i original sammen med en bekræftet kopi. I andre tilfælde skal også opgørelsen over arvegodset indgives i original med en bekræftet kopi. Det kan også være nødvendigt at indgive andre dokumenter, f.eks. hovedværgens samtykke, hvis en af arvingerne til dødsboet er umyndig. I nogle tilfælde kan der søges om tinglysning ved at indgive et testamente, som har fået retskraft, i stedet for en opgørelse over arvegodset.

Brugsret, som er givet på grundlag af et skriftligt dokument, skal registreres i tingbogen. Ansøgninger om tinglysning skal rettes til National Land Survey of Sweden, og der skal indgives en kopi af det dokument, som fordringen er baseret på.

Tinglige rettigheder over løsøre registreres ikke.

3 Hvilke virkninger har registreringen af tinglige rettigheder?

Den person, som senest har søgt om tinglysning, betragtes som ejer af ejendommen.

Hvis der er tinglyst brugsret, gælder denne generelt en ny ejer af ejendommen.

4 Findes der særlige regler og procedurer for tilpasningen af en tinglig rettighed, som en person er berettiget til i henhold til de arveretlige regler, der finder anvendelse på bobehandlingen, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor retten gøres gældende, ikke indeholder bestemmelser om en sådan tinglig rettighed?

nr.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 03/06/2019