Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring
Formål
Hvis din virksomheds produkter er mindre belastende for klimaet eller miljøet end andre produkter, eller hvis din virksomhed i øvrigt gør en indsats for klimaet eller miljøet, er det naturligvis vigtige budskaber at markedsføre.
Men markedsføringen skal overholde markedsføringsloven – og den særlovgivning, der eventuelt gælder på jeres brancheområde.
Denne kvikguide er en forkortet version af Forbrugerombudsmandens vejledning om brug af
miljømæssige og etiske påstande mv. og beskriver, hvad I skal være opmærksomme på, når I
markedsfører jeres produkter med, at de belaster klimaet eller miljøet mindre end andre produkter på markedet1
. I kan læse mere i vejledningen, som vi henviser til i kvikguiden.
Markedsføringen må ikke være vildledende og faktiske oplysninger
skal kunne dokumenteres
Hvis I bruger klima- eller miljøudsagn i markedsføringen, skal de være korrekte og klart
formulerede, så forbrugerne umiddelbart forstår dem. I må heller ikke udelade væsentlige
oplysninger.
Det følger af forbuddene mod vildledning i markedsføringslovens §§ 5 og 6. Overtrædelse
af bestemmelserne kan straffes med bøde.
I skal også kunne dokumentere udsagnene. Det følger af markedsføringslovens § 13, at
virksomheder skal kunne dokumentere rigtigheden af oplysninger om faktiske forhold.
» Udsagnene skal normalt kunne underbygges af udtalelser eller undersøgelser fra uafhængige eksperter.
» Er undersøgelsen lavet af producenten af produktet eller af virksomheden, der sælger
det, skal undersøgelsen som udgangspunkt kunne bekræftes af uafhængige eksperter.
» Hvis der er betydelig uenighed blandt eksperter, skal I oplyse om dette i markedsføringen eller undlade at bruge udsagnene.
I kvikguiden og vejledningen skelner vi mellem generelle og konkrete udsagn i markedsføringen. Alle klima- og miljøudsagn er dog oplysninger om faktiske forhold om virksomheden,
produktionen og/eller produkterne. I skal derfor kunne dokumentere, at udsagnene er rigtige.
Det følger af markedsføringslovens § 13, at virksomheder skal kunne dokumentere rigtigheden af oplysninger om faktiske forhold.
Generelle udsagn er positive udsagn om jeres virksomhed eller produkter som for eksempel
”grøn”, ”klimavenlig”, ”miljøvenlig”, ”bæredygtig” mv. Hvis I bruger sådanne udsagn i markedsføringen uden samtidig at oplyse, hvorfor virksomheden eller produkterne for eksempel er
klima- eller miljøvenlige, skal I kunne dokumentere det generelle udsagn ud fra en livscyklusanalyse af jeres produkter. Se mere i afsnittet om brug af generelle udsagn som klimavenlig,
miljørigtig, grøn mv. på side 4 og afsnittet om brug af udsagn om bæredygtighed på side 10.
Det er naturligvis nemmere at dokumentere konkrete udsagn om en nærmere bestemt
klima- eller miljøfordel ved et produkt. Konkrete udsagn er derfor nemmere at bruge i sin
__________________
1
Kvikguiden tager udgangspunkt i gældende ret pr. 21. december 2021.
KVIKGUIDE TIL VIRKSOMHEDER OM MILJØMARKEDSFØRING
SIDE 4
markedsføring. Neutral og konkret information om et produkt eller en virksomhed, der er
givet på en objektiv måde, uden at miljømæssige eller etiske hensyn er fremhævet, vil normalt
ikke blive anset for egnet til at vildlede forbrugerne. Se mere i afsnittet om brug af konkrete
udsagn på side 8.
Hvis I bruger generelle miljøudsagn i markedsføringen, anbefaler Forbrugerombudsmanden,
at I underbygger udsagnet med oplysninger om den eller de konkrete fordele for klimaet eller
miljøet ved virksomhedens produkter, som forklarer det generelle udsagn. I skal kunne dokumentere rigtigheden af de fordele for klimaet eller miljøet, som I beskriver, og fordelen må
ikke kun have en marginal betydning for klimaet/miljøet.
Det kan I læse mere om nedenfor.
I kan se vores vejledning om virksomheders brug af miljømæssige og etiske påstande mv. her.
Brug af generelle udsagn som klimavenlig, miljørigtig, grøn mv.
Generelle klima- eller miljøudsagn uden en forklaring
Generelle miljøudsagn kan for eksempel være ”miljøvenlig”, ”miljørigtig”, ”grøn”, ”klimavenlig”
eller ”klimarejse”.
Denne type udsagn er oplysninger om faktiske forhold, og rigtigheden af udsagnene skal derfor kunne dokumenteres ifølge markedsføringslovens § 13. Fritstående, generelle udsagn vil
blive opfattet af forbrugerne som udtryk for, at produktet ikke har en negativ indvirkning på
miljøet/klimaet. Da al produktion påvirker miljøet/klimaet, er det derfor som udgangspunkt
vildledende at bruge denne type udsagn i markedsføringen. Bruger I denne type udsagn, stiller
det strenge krav til dokumentationen for, at markedsføringen overholder markedsføringsloven.
Krav
» Produktet skal miljømæssigt høre til blandt de absolut bedste tilsvarende produkter. Er alle
produkterne på markedet for eksempel lige gode, må I ikke markedsføre jeres produkt med
generelle miljøudsagn. I skal derfor som hovedregel kunne dokumentere, at jeres produkt
generelt belaster klimaet eller miljøet væsentligt mindre end tilsvarende produkter.
» Dokumentationen skal normalt være baseret på en livscyklusanalyse af produktet og kunne
underbygges af udtalelser eller undersøgelser fra uafhængige eksperter.
» I en livscyklusanalyse kortlægger man (miljø)forholdene og vurderer de væsentlige
(miljø)påvirkninger i hele produktets livscyklus fra anskaffelse af råmaterialer og fremstilling, brug og bortskaffelse af produktet samt transporter inden for og imellem disse faser.
KVIKGUIDE TIL VIRKSOMHEDER OM MILJØMARKEDSFØRING
SIDE 5
Praksis Et benzinselskab markedsførte et benzinprodukt i en tv-reklame, hvor
der blev vist en bil, som var dækket af græs. Bilen blev tanket op med
benzinproduktet, hvorefter den kørte væk med et spor af blomster efter
sig fulgt af sloganet: ”5% mindre CO2. Samme pris – bedre for miljøet”.
Forbrugerombudsmanden udtalte, at virkemidler som blomster, græs,
grønne farver og lignende utvivlsomt vil give forbrugeren opfattelsen af,
at der er tale om et produkt, der ikke er skadeligt for miljøet. Derfor må
sådanne virkemidler ikke anvendes i markedsføringen, hvis en miljøgevinst ikke kan dokumenteres på et sikkert og korrekt grundlag. Virksomheden kunne ikke ud fra en livscyklusanalyse dokumentere en sådan miljøgevinst, og markedsføringen var derfor vildledende.2
Mærkningsordninger
» Hvis et produkt er mærket med en officiel mærkningsordning, som for eksempel ”Svanemærket” eller ”EU-Blomsten”, må produktet normalt kaldes ”mindre miljøbelastende”,
”mere miljørigtigt”, ”mere skånsomt for miljøet”, ”bedre for miljøet” eller lignende, uden at
der er lavet en livscyklusanalyse mv. Det må produktet også, hvis samtlige kriterier for opnåelsen af et af mærkerne er opfyldt for produktet, og I kan dokumentere det ved en anerkendt uafhængig sagkyndig.
» Se mere om mærkningsordninger i kapitel 10 i vejledningen om brug af miljømæssige og
etiske påstande mv.
Særligt om ”økologisk” (kosmetik og tekstiler)
» I kan anvende betegnelsen ”økologisk” for tekstilprodukter, når mindst 95 pct. af samtlige
fibre i produktet (inklusive syntetiske fibre) stammer fra certificeret vegetabilsk og/eller
animalsk økologisk produktion3
. De øvrige anvendte stoffer må ikke væsentligt reducere
eller udligne fordelene ved den økologiske dyrkning (bl.a. uden pesticider).
» I kan anvende betegnelsen ”økologisk” for et kosmetikprodukt, hvis mindst 95 pct. af samtlige produktets råstoffer/ingredienser (dvs. der bortses fra tilsat vand) stammer fra certifi-
__________________
2
Sag 08/02992 3
Det fremgår af vejledningen om brug af miljømæssige og etiske påstande m.v., at det er Forbrugerombudsmandens opfattelse,
at der ved fastlæggelsen af omfanget af den økologiske andel kan hentes inspiration i artikel 23, stk. 4, litra a), ii) i forordning
(EF) nr. 834/2007 (”mindst 95 vægtprocent af de ingredienser, der er af landbrugsoprindelse, er økologiske”) og særligt i nationale bestemmelser om økologiske jordbrugsprodukter, der skal anvendes til nonfood.
KVIKGUIDE TIL VIRKSOMHEDER OM MILJØMARKEDSFØRING
SIDE 6
ceret vegetabilsk og/eller animalsk økologisk produktion. De ikke-økologiske stoffer/ingredienser må ikke med deres egen sammensætning eller indvirkning på forarbejdningsprocessen unødigt reducere eller udligne fordelene ved den økologiske dyrkning.
» Hvis produktet ikke generelt kan betegnes og markedsføres som økologisk, kan I lovligt oplyse indholdet af certificerede økologiske stoffer i procent.
Praksis En supermarkedskæde markedsførte OEKO-TEX-certificeret børnetøj
med betegnelsen ”økologisk velvære”. Tøjet var dog ikke økologisk, og
markedsføringen var derfor vildledende.4
Læs mere i pkt. 7.1 i vejledningen om brug af miljømæssige og etiske påstande mv. her.
Klima- eller miljøudsagn med en forklaring
» Hvis I anvender generelle klima- eller miljøudsagn med oplysning om en konkret klima- eller miljøfordel ved et produkt, som forklarer den generelle del af udsagnet, behøver I ikke
at kunne dokumentere rigtigheden af jeres markedsføring ved en livscyklusanalyse.
» I skal sikre, at den generelle del af udsagnet læses sammen med forklaringen.
Eksempel Generelt udsagn: ”Rejs miljøvenligt”
Forklaring: ”Tag bussen frem for bilen, og du hjælper med at reducere
CO2-udslippet, da en bus med minimum X passagerer udleder mindre
CO2 end det tilsvarende antal biler med en person i hver bil.”
Praksis En lys-producent markedsførte sine lys, som var produceret af vegetabilske råstoffer, med udsagnene ”Renere afbrænding – mindre sod” og
”Bedre for dig og indeklimaet”. Lys-producenten havde fået lavet en test
af sodudledningen fra lysene målt i forhold til andre lys, som lys-producenten fremlagde som dokumentation for udsagnene. Testen var dog
ikke tilstrækkelig dokumentation, da der var testet for få af konkurrenternes lys, da testen burde være lavet flere gange, og da testen ikke viste
en markant forskel i sodudledningen i forhold til de andre lys. Markedsføringen var derfor vildledende.5
Krav
» I skal kunne dokumentere rigtigheden af den klima- eller miljøfordel, som begrunder (forklarer) det generelle miljøudsagn. Se evt. nedenfor om brug af konkrete udsagn.
» Udsagnene skal normalt kunne underbygges af udtalelser eller undersøgelser fra uafhængige eksperter.
» Brugen af et generelt miljøudsagn sender et stærkt signal til forbrugerne om, at jeres produkt har væsentlige positive klima-/miljømæssige egenskaber, og at det er bedre klima-
/miljømæssigt end jeres konkurrenters. Selvom I kan dokumentere rigtigheden af klimaeller miljøfordelen, stiller Forbrugerombudsmanden derfor fire yderligere krav:
__________________
4
Sag 16/05359 5
Sag 18/04490
KVIKGUIDE TIL VIRKSOMHEDER OM MILJØMARKEDSFØRING
SIDE 7
1. Klima- eller miljøfordelen ved produktet må ikke kun have en marginal betydning for
klimaet/miljøet, som for eksempel hvis en emballageændring kun medfører fjernelse af
en marginal mængde giftstoffer eller klimaemissioner. En mindre forbedring vil dog
kunne oplyses i markedsføringen som konkret information uden brug af generelle klima-
/miljøudsagn. Se mere under afsnittet ”Brug af konkrete udsagn”.
2. Klima- eller miljøfordelen ved produktet må ikke være fremkommet ved aktiviteter, der i
sig selv skader klimaet/miljøet. Se eksemplet nedenfor om trykimprægneret træ.
3. Klima- eller miljøfordelen ved produktet må ikke væsentligt reduceres af klima-/miljøbelastende aspekter ved produktet. Det betyder for eksempel, at det i reglen ikke vil
være lovligt at bruge betegnelser som ”miljøvenlig” om produkter, der hører under særligt forurenende sektorer.
4. Klima- eller miljøfordelen ved produktet må ikke være sædvanlig for tilsvarende produkter. Hvordan dette punkt kan opfyldes, er nærmere beskrevet under pkt. 7.2 i vejledningen om brug af miljømæssige og etiske påstande mv. Det vil eksempelvis kunne være
vildledende, hvis et produkt omtales som ”miljøvenligt”, når de konkurrerende produkter på markedet har samme miljømæssige fordel.
KVIKGUIDE TIL VIRKSOMHEDER OM MILJØMARKEDSFØRING
SIDE 8
Eksempel på
krav 2
”Trykimprægneret træ er miljøvenligt, fordi det ikke behøver at blive
malet eller lakeret – det rådner nemlig ikke.”
Forklaringen på, hvorfor det ikke rådner, er dog, at træet er tilsat giftstoffer, som spredes i naturen med tiden og giver anledning til krav
om deponering på losseplads, når træet er udtjent. Selvom trykimprægneret træ kan siges at have en miljømæssig fordel ved, at det ikke
behøver at blive malet eller lakeret, kan det ikke betegnes som miljøvenligt, fordi fordelen bliver delvist udlignet af måden, hvorpå den er
fremkommet.
Læs mere i pkt. 7.2 i vejledningen om brug af miljømæssige og etiske påstande mv. her.
Brug af konkrete udsagn
Hvis I ikke anvender generelle udsagn om klimaet eller miljøet i jeres markedsføring, men
konkrete udsagn om en nærmere bestemt klima- eller miljøfordel ved et produkt, vil markedsføringen være betydeligt lettere at dokumentere. Konkrete udsagn giver også forbrugerne
mere præcis information om produktets klima- eller miljømæssige fortrin.
» I skal kunne dokumentere, at jeres udsagn er korrekt, og I må ikke udelade væsentlig information fra markedsføringen.
Praksis Et par vanter til børn blev markedsført med udsagnet ”PFOA-free finish”. Vanterne indeholdt dog små mængder PFOA og indeholdt også
andre fluorstoffer, bl.a. et fluorstof som nedbrydes til PFOA. Markedsføringen var derfor vildledende.6
Praksis Et flyselskab, der fløj indenrigs med propelfly, markedsførte sig med,
at en nylig undersøgelse fra Energistyrelsen viste, at propelflys CO2-
udslip var langt under halvdelen af et almindeligt jetflys. Endvidere
skrev flyselskabet, at deres propelfly miljømæssigt var fuldt ud konkurrencedygtige med andre former for transport og tilføjede ”Du
kommer ikke langt i din bil på otte kg brændstof, men i vores propelfly kan du komme helt fra København til Aalborg.” Flyselskabet oplyste dog ikke, at undersøgelsen fra Energistyrelsen også viste, at transport med IC3-tog udledte væsentlig mindre CO2 end propelfly. Flyselskabet havde derfor udeladt væsentlig information, og markedsføringen var vildledende. Der blev også lagt vægt på, at farvevalg og baggrundsillustration (bl.a. farverige blomster, en regnbue og en grøn
baggrund) signalerede, at flyvningen ikke påvirkede miljøet.7
Eksempel Produktet som sådan må ikke markedsføres som genanvendeligt, hvis
kun dele af råvarerne, der indgår i produktet, kan genanvendes.
__________________
6
Sag 15/12246 7
Sag 09/05694
KVIKGUIDE TIL VIRKSOMHEDER OM MILJØMARKEDSFØRING
SIDE 9
» Hvis det følger af lovgivningen, at jeres virksomhed eller jeres produkt skal opfylde klimaeller miljømæssige krav, må I ikke fremhæve det som et særligt aspekt ved produktet, at I
opfylder disse krav.
Praksis Et taxaselskab markedsførte sig med udsagnet ”Denne taxi er en energiklasse C eller bedre!”. Det var dog et lovkrav, at nyregistrerede taxaer mindst skulle være i energiklasse C, og på tidspunktet for markedsføringen var mindst 70 pct. af de taxaer, der allerede kørte på vejene, i energiklasse C eller bedre. Markedsføringen var derfor vildledende.8
HUSK
» I skal løbende opdatere jeres miljøudsagn, hvis der kommer ny lovgivning, ny teknologisk
viden eller nye eller bedre produkter på markedet mv., der gør, at jeres udsagn ikke længere er retvisende.
» Der kan være særlige regler på bestemte områder, eksempelvis kemikalieområdet og fødevareområdet, som også skal overholdes.
Særligt om brug af udsagn om reduceret udledning af drivhusgasser
Eksempler på markedsføringsudsagn om reduceret udledning af drivhusgasser kan være “klimaneutral”, ”netto-nul-udledning” eller ”30 % CO2-reduktion”.
» Hvis I markedsfører jer med, at I tilstræber at reducere jeres udledning af CO2, skal I have
en plan for reduktionen af jeres udledning af drivhusgasser ved reducerende tiltag i produktionen eller i virksomheden, som skal være verificeret af en uafhængig instans, og I skal
have et klimaregnskab for udledningen i dag og det forventede udslip i fremtiden.
» Hvis I markedsfører jer med udsagn om, at jeres virksomhed eller anvendelsen af produkter udleder mindre CO2 end tidligere – for eksempel ”Vi har reduceret vores CO2-udledning
med 30 %” – skal I kunne dokumentere reduktionen i udledningen. Reduktionen må ikke
ligge langt tilbage i tiden, medmindre I præciserer tidspunktet for reduktionen i markedsføringen.
» Hvis I markedsfører jer med udsagn, der indikerer, at I slet ikke udleder drivhusgasser, som
for eksempel ”CO2-neutral”, skal beregningen af den samlede udledning af drivhusgasser fra
produktet, aktiviteten eller virksomheden, der markedsføres, vise, at udledningen af drivhusgasser er nul.
9
» Hvis I benytter jer af klimakompensationsordninger, skal disse kunne verificeres ved hjælp
af en uafhængig instans. I skal oplyse om det i markedsføringen, og klimakompensationsordningen skal beskrives på en klar og tydelig måde, således at forbrugeren ikke er i tvivl
om, hvad ordningen indebærer.
__________________
8
Sag 12/03215 9
I beregningerne skal indgå de seks drivhusgasser, der omfattes af Kyoto-protokollen, og beregningerne skal foretages efter
videnskabeligt anerkendte beregningsmetoder.
KVIKGUIDE TIL VIRKSOMHEDER OM MILJØMARKEDSFØRING
SIDE 10
Praksis En elbil blev bl.a. markedsført med udsagnet ”et CO2 neutralt alternativ til benzinbilen”. Bilproducenten havde ikke foretaget en beregning
af det samlede udslip af klimagasser fra bilen i hele dens levetid (livscyklus), hvor det samlede udslip skulle være nul. Det var og ville ikke
være muligt at dokumentere, at det samlede udslip var nul. Udsagnet
var derfor vildledende.10
Praksis I markedsføringen af en sodavandsflaske, der var delvist lavet af plantemateriale, blev det oplyst, at indledende undersøgelser viste, at flasken reducerede CO2-aftrykket for emballagen ganske betydeligt. Sodavandsproducenten havde dog ikke lavet en beregning af flaskens
CO2-aftryk. Derfor var udsagnet vildledende. To vurderinger af CO2-aftrykket, der var foretaget af to professorer, kunne ikke gøre det ud for
en sådan beregning11.
Læs mere i pkt. 7.3 i vejledningen om brug af miljømæssige og etiske påstande mv. her.
Særligt om brug af udsagn om bæredygtighed
En bæredygtig udvikling betegner en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare.12
Med dette udgangspunkt skal dokumentationen for påstande om bæredygtighed baseres på en
livscyklusanalyse, der viser, at virksomheden ikke forringer de kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov.
Der skal også tages hensyn til sundhedsmæssige, sociale og etiske forhold.
Det er derfor meget vanskeligt at kalde et produkt mv. bæredygtigt uden at vildlede.
En virksomhed vil derimod godt kunne markedsføre sig med, at virksomheden tilstræber bæredygtighed eller lignende udsagn.
» Det forudsætter dog, at I har en konkret plan for, hvordan I vil opnå at blive bæredygtige,
som skal være verificeret af en uafhængig instans. Planen skal medføre, at produktet mv.
løbende forbedres/udvikles, således at belastningen gradvist nedbringes, hvilket skal være
målbart. En effektuering af planen skal være sat i gang eller umiddelbart forestående.
En virksomhed kan også markedsføre sig med, at den laver bæredygtige tiltag.
» Det forudsætter, at I oplyser, hvilke tiltag I konkret har lavet. Tiltagene skal fremme bæredygtighed. Det kan for eksempel være tiltag, der fremmer biodiversitet, eller materialevalg,
som tærer mindre på Jordens ressourcer.
__________________
10 Sag 12/00351 11 Sag 12/00396 12 Jf. Brundtland-kommissionens rapport om miljø og udvikling fra 1987.
KVIKGUIDE TIL VIRKSOMHEDER OM MILJØMARKEDSFØRING
SIDE 11
Helhedsindtrykket kan også være vildledende
Det er ikke kun de ord, I bruger i markedsføringen, som indgår i vurderingen af, om jeres markedsføring er korrekt.
Brug af billeder, tegninger, farver mv. kan give indtryk af, at produktet ikke skader miljøet.
Praksis I ovennævnte sag om en sodavandsflaske, der delvist var fremstillet af
plantemateriale, blev sodavanden markedsført med udsagnet ”100 %
genanvendelig flaske”. Udsagnet var objektivt korrekt, men fordi udsagnet var suppleret af et billede af flasken, hvor der kom planter,
gårde, vindmøller, dyr mv. ud, gav markedsføringen forbrugerne indtrykket af, at det var en særlig miljøfordel, at flasken var 100 pct. genanvendelig. Da alle flasker – også dem der ikke var delvist baseret på
plantemateriale – var 100 pct. genanvendelig, var udsagnet vildledende.
Virksomhedens miljøprofil (branding)
» Hvis I ønsker at brande jeres virksomhed ved brug af klima- eller miljøudsagn, for eksempel ved brug af slagord, mottoer, visioner, udsagn som en del af et virksomhedsnavn eller
produktnavn, billeder, symboler, farver mv., skal disse udsagn også kunne dokumenteres
for ikke at være vildledende.
Eksempel Hvis en virksomhed kalder sig ”Den grønne rengøringspatrulje”, skal
den overholde kravene til generelle miljøudsagn uden en forklaring i
markedsføringen, se ovenfor. Det vil sige, at virksomheden skal have
udarbejdet en livscyklusanalyse, der kortlægger alle miljømæssige
aspekter ved virksomheden.
» Brug kun udsagn om målsætninger og visioner, hvis I har konkrete handlingsplaner for at
nå målsætningen, og handlingsplanerne er sat i gang eller umiddelbart forestående og målbare.
Krav
» I skal overholde ovenstående krav (alt efter typen af jeres udsagn)
» Vær opmærksom på, hvordan I markedsfører jeres virksomhed ud fra et samlet miljømæssigt perspektiv. Det vil kunne være vildledende, hvis fremhævelsen af et tiltag giver virksomheden en bedre miljømæssig/klimamæssig profil, end der er grundlag for.
KVIKGUIDE TIL VIRKSOMHEDER OM MILJØMARKEDSFØRING
SIDE 12
Praksis I ovennævnte sag om en sodavandsflaske, der var delvist fremstillet af
plantemateriale, anvendtes udsagnet ”Fremtidens flaske er lavet af
100 % fornybare ressourcer. Vores nye flaske – med plantebaseret
materiale og genbrugsplast – er et første skridt på vejen.” Det var dog
højst 15 pct. af flaskens samlede materiale, som var plantebaseret, og
det fremgik på sodavandsproducentens hjemmeside, at det ikke var
muligt at fremstille den type flaske udelukkende af plantemateriale.
Sodavandsproducenten kunne heller ikke fremlægge dokumentation
for, at det var et realiserbart mål i den nærmeste fremtid. Udsagnet
var derfor vildledende. Flaskens navn ”PlantBottle” var også problematisk, når plantematerialet højst udgjorde 15 pct. af flaskens samlede materiale.
Praksis Et taxaselskab markedsførte sig med et udsagn om, at selskabet var
”med helt fremme når det drejer sig om søge nye løsninger til nedbringelse af CO2 udslippet”. Selskabet henviste bl.a. til en fire år gammel miljøstrategi, hvis målsætninger ikke var opfyldt. Selskabet henviste også til, at de havde udarbejdet et grønt regnskab, og at selskabets
taxachauffører blev uddannet i ”miljørigtig” køreadfærd. For så vidt
angik det grønne regnskab, viste dette blot selskabets påvirkning af
miljøet, men ikke at selskabet gjorde noget godt for miljøet. For så vidt
angik uddannelsen af chaufførerne i køreadfærd havde andre taxaselskaber også (for længst) sendt deres chauffører på et sådant kursus.
Samlet set var der ikke tilstrækkeligt grundlag for, at selskabet kunne
markedsføre sig med det pågældende udsagn.13
Læs mere i kapitel 9 i vejledningen om brug af miljømæssige og etiske påstande mv. her.
Klager til Forbrugerombudsmanden
Hvis forbrugere, virksomheder eller andre ønsker at klage over vildledende markedsføring
med miljø- eller klimaudsagn, kan klagen indgives via Forbrugerombudsmandens hjemmeside. Se her.
