Find en ekspert

I. Lister og registre over sagkyndige

I Østrig er personer, der står til rådighed som sagkyndige i forbindelse med en retssag eller en efterforskning ved anklagemyndigheden, opført på den liste over sagkyndige, der føres af retspræsidenten for den regionale ret i første instans i den pågældende retskreds. Listen er opdelt efter fagområde.

Listen over sagkyndige er offentligt tilgængelig her.

Sagkyndige skal ansøge om og bestå en prøve for at blive opført på listen over sagkyndige.

II. Sagkyndiges kvalifikationer

Ansøgere, der ønsker at blive beskikkede sagkyndige, skal dokumentere erhvervserfaring inden for deres fagområde. Desuden skal den sagkyndige have indgående kendskab til de vigtigste principper i den østrigske retsplejelovgivning, vide, hvordan man udfærdiger en sagkyndig erklæring, og godtgøre henholdsvis ti eller fem års erhvervserfaring i løbet af den periode, der går umiddelbart forud for registreringen (hvis der er tale om en universitetsuddannelse eller en videregående erhvervsuddannelse), inden for sit fagområde. Desuden skal den pågældende have fuld rets- og handleevne og være troværdig. For at være troværdige skal sagkyndige være hævet over enhver kritik i deres generelle adfærd, således at deres upartiskhed og kvaliteten af deres arbejde ikke kan drages i tvivl.

Ansøgningen om optagelse i registret over "autoriserede og certificerede" sagkyndige (EEEI's betegnelse er "anerkendte sagkyndige") skal indgives til retspræsidenten for den regionale ret i første instans i den retskreds, hvor ansøgeren har sin sædvanlige bopæl eller sit arbejdssted.

I forbindelse med registreringsproceduren pålægger den retspræsident, der er ansvarlig for registreringen, et underudvalg at udarbejde en sagkyndig erklæring om, hvorvidt betingelserne for registrering er opfyldt.

Sagkyndige skal aflægge ed, inden de registreres.

Hvis sagkyndige opfylder alle ovennævnte betingelser, udnævnes de for en periode på fem år af retspræsidenten med ansvar for registreringen. Sagkyndige skal ansøge om forlængelse hvert femte år. Opfylder de sagkyndige fortsat alle kravene på dette tidspunkt, vil optagelsen på listen over sagkyndige blive forlænget (oftest vil der ikke skulle bestås en ny prøve).

Sagkyndige kan slettes fra listen over sagkyndige, hvis de ønsker det, hvis de ikke længere opfylder kravene, eller hvis den kompetente retspræsident beslutter det. Afgørelsen om at slette eller ikke at forlænge en sagkyndigs registrering skal indeholde oplysninger om årsagerne til afvisningen og kan anfægtes.

En etisk adfærdskodeks offentliggøres af den østrigske sammenslutning af autoriserede og certificerede sagkyndige.

III. Vederlag til sagkyndige

III.1 Generelle oplysninger

Den østrigske lov om ret til vederlag (Gebührenanspruchgesetz) finder anvendelse på honorarer til sagkyndige. Denne lov indeholder generelle regler, der gælder for sagkyndige. Den omfatter desuden et særligt system for godtgørelse af læger, antropologer, tandlæger, dyrlæger, sagkyndige inden for kemisk analyse og motorsagkyndige.

III.2 Honorar

Honoraret afhænger normalt af erklæringens kompleksitet. Der er bl.a. indført et særligt vederlagssystem i straffesager og familieretlige sager for visse sagkyndige (se III.1 ovenfor).

III.3 Betaling

Den sagkyndige skal fakturere sit honorar til retten senest fire uger efter, at den pågældende har afgivet sin erklæring. Generelt betales honorarer ved bankoverførsel.

III.3.1 Civile sager

I civile sager bestemmer retten normalt, inden den sagkyndige indleder arbejdet med erklæringen, at begge parter skal betale et forskud ("Kostenvorschuss") til retten. Forskudsbeløbet afhænger af sagens kompleksitet og omfanget af den sagkyndiges erklæring. Vederlaget beregnes normalt på grundlag af det antal timer, som den sagkyndige har brugt på sagen, ganget med en timesats. Udgifter og moms er også en del af den sagkyndiges vederlag. Retten afgør, i overensstemmelse med sin erfaring, hvilket beløb parterne skal deponere. Hvis det deponerede beløb ikke er tilstrækkeligt, kan der pålægges yderligere forskud.

III.3.2 Straffesager

I straffesager betaler staten den sagkyndiges vederlag. Omkostningerne godtgøres af den dømte i tilfælde af domfældelse.

III.3.3 Familieretssager

I familieretssager betaler staten som regel den sagkyndiges vederlag.

III.4 Retshjælp

Generelt ydes der retshjælp til personer, der helt eller delvist er ude af stand til at betale sagsomkostningerne, herunder omkostninger til sagkyndige, som følge af deres økonomiske situation. Retshjælpsmodtagerne skal tilbagebetale hele eller en del af vederlaget, hvis deres økonomiske situation bliver væsentligt bedre inden for tre år efter sagens afslutning. Bemærk, at den tabende part altid skal dække den vindende parts omkostninger.

III.5 Godtgørelse af honorarer til sagkyndige

Retten træffer afgørelse om sagsomkostningerne forbundet med den sagkyndige ved en selvstændig afgørelse om honorarer eller i forbindelse med sin retsafgørelse. Afgørelsen om tildeling af omkostningerne er således eksigibel.

IV. Sagkyndiges ansvar

Sagkyndige holdes ansvarlige i henhold til den almindelige aftale‑ og erstatningsret. De er forpligtede til at dække deres eventuelle ansvar via en erhvervsansvarsforsikring.

V. Supplerende oplysninger om proceduren for sagkyndige

Webstedet for den østrigske sammenslutning af autoriserede og certificerede sagkyndige giver detaljerede oplysninger om omkostningerne (eksempler på vederlag) og om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at kunne blive opført på listen over sagkyndige. Webstedet er meget informativt og let tilgængeligt for offentligheden.

V.1 Retsgrundlag

De vigtigste lovbestemmelser, der gælder for retssagkyndige i Østrig, er:

• artikel 351-367 i den østrigske civile retsplejelov (Zivilprozessordnung, ZPO)
• artikel 31 i loven om ubestridte krav (Außerstreitgesetz)
• artikel 52-53a i den østrigske lov om forvaltningsprocedurer (Allgemeines Verwaltungsverfahrensgesetz 1991)
• artikel 104, 112, 112a, 125-128 i den østrigske strafferetsplejelov (Strafprozessordnung 1975).

V.2. Udnævnelse af sagkyndige

Sagkyndige kan udnævnes af retten, men ikke af de involverede parter. Sagkyndige i forvaltningsretlige sager udnævnes på samme måde som i civile sager. Under den strafferetlige efterforskning kan den sagkyndige udpeges af anklageren.

V.2.a. Rettens udnævnelse

Den civile domstol har beføjelse til at udnævne en sagkyndig enten af egen drift eller på en parts udtrykkelige anmodning, hvis de relevante forhold kun kan fastslås med hjælp fra en sagkyndig. Det står retten frit for at udnævne enhver person, som den anser for egnet til at optræde som sagkyndig. Den sagkyndige skal indberette enhver interessekonflikt til retten. Beskikkede sagkyndige har adgang til de relevante retslige dokumenter.

V.2.b. Sagkyndige udpeget af parterne

I Østrig vælges en privat sagkyndig af en part. Den sagkyndiges rapport skal gøres gældende og forelægges af parterne, da den ellers vil blive afvist. Hvis disse krav er opfyldt, undersøger og vurderer retten frit den sagkyndiges erklæring. Rapporten betragtes som en del af bevismaterialet, men retten kan ikke annullere en beskikket sagkyndigs rapport. Den er snarere knyttet til retsgrundlaget for sagsøgerens argumenter.

Retten kan afgøre, om den vil basere præmisserne i sin dom på den partsudnævnte sagkyndiges erklæring.

V.3 Procedure

V.3.a. Sagkyndig rapport

Den sagkyndige rapport kan fremlægges skriftligt eller mundtligt. Den sagkyndige skal ikke anvende en bestemt struktur, når han eller hun udarbejder sin rapport.

Hvis retten finder, at rapporten er ufuldstændig, eller hvis den sagkyndige har udvist forsømmelighed, kan retten af egen drift eller på parternes anmodning træffe afgørelse om, at der skal udarbejdes en ny eller supplerende rapport. Retten kan også bestemme, at den sagkyndige skal betale retsafgifterne på grund af den sagkyndiges forsømmelighed.

Den sagkyndiges rapport kan forsøges anfægtet eller modvirket i parternes erklæringer eller en anden sagkyndigs erklæring.

I civile sager inddrages parterne i høj grad i den sagkyndiges arbejde. De skal samarbejde og besvare alle anmodninger om dokumenter fra den sagkyndige. De kan stille spørgsmål direkte til den sagkyndige under de kontradiktoriske forhandlinger og kræve, at den sagkyndige udtaler sig om deres bemærkninger.

V.3.b. Retsmøde

Hvorvidt og i hvilket omfang det i tilfælde af en skriftlig rapport er nødvendigt, at den sagkyndige deltager i et retsmøde, afgøres (i givet fald på parternes anmodning) af retten.

De oplysninger, der er fremlagt her, blev indsamlet under "Find an Expert"-projektet fra kontaktpersoner i de enkelte lande udvalgt af European Expertise & Experts Institute EEEI.