Insolvens og konkursbehandling

Letland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvem kan være genstand for insolvensbehandling?

Insolvensloven om insolvensbehandling i Letland finder anvendelse på juridiske og fysiske personer, der kan være genstand for insolvensbehandling som omhandlet i denne lov.

Insolvensloven fastsætter tre former for insolvensbehandling: procedurer om retsbeskyttelse (rekonstruktionsprocedurer), insolvensbehandling af en juridisk person og insolvensbehandling af en fysisk person.

Bemærk, at insolvensloven ikke finder anvendelse på insolvensbehandling af kreditinstitutter, der er omfattet af loven om kreditinstitutter.

Procedure om retsbeskyttelse (herunder udenretslige procedurer om retsbeskyttelse (pre-pack-procedurer)) er en gældsomlægningsprocedure, som kun kan anvendes på juridiske personer. Det skal bemærkes, at anvendelsesområdet for en procedure om retsbeskyttelse ikke omfatter specifikke finans- og kapitalmarkedsaktører såsom forsikrings-, forsikringsmægler- og investeringsmæglerselskaber, private pensionsfonde osv.

Insolvensbehandling af en juridisk person er en procedure for likvidation af en skyldner (en juridisk person) og finder anvendelse på juridiske personer, interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder. Interessentskaber har ikke status som juridiske personer, men de kan erhverve rettigheder og påtage sig forpligtelser. En fysisk person med status som enkeltmandsvirksomhed kan indgå handelstransaktioner (under navnet på enkeltmandsvirksomheden) og andre økonomiske transaktioner som fysisk person. I øjeblikket kommer en person med status som enkeltmandsvirksomhed først under insolvensbehandling som juridisk person, hvorefter personen kan indgive en begæring om insolvensbehandling som fysisk person for så vidt angår eventuel resterende gæld. Løsningen for enkeltmandsvirksomheder gælder også for landbrugs- og fiskerivirksomheder.

Insolvensbehandling af en fysisk person finder anvendelse på fysiske personer, herunder erhvervsdrivende og forbrugere, og har til formål at hjælpe med at fritage skyldnere for deres gæld og genoprette deres solvens. Enhver fysisk person, der har været skatteyder i Letland i de seneste seks måneder, kan gøres til genstand for insolvensbehandling af en fysisk person.

2 Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at en insolvensbehandling kan påbegyndes?

Procedure om retsbeskyttelse

I henhold til insolvensloven kan skyldner kun indgive en begæring om en procedure om retsbeskyttelse, når der er opstået eller forventes at opstå økonomiske vanskeligheder. Insolvensloven definerer ikke specifikke indikatorer, hvis tilstedeværelse giver skyldneren ret til at anmode om en procedure for retsbeskyttelse. Når der opstår økonomiske vanskeligheder, skal skyldneren vurdere, om omfanget af de økonomiske vanskeligheder gør det muligt at nå frem til en udenretslig aftale med kreditorerne, eller om han skal ansøge om en procedure om retsbeskyttelse for at omstrukturere sin gæld under domstolsbeskyttelse.

I forbindelse med en ansøgning om en procedure om retsbeskyttelse betales der et gebyr på 145 EUR til staten.

Insolvensbehandling af en juridisk person

I de tilfælde, der er fastsat i insolvensloven, kan både skyldneren og skyldnerens kreditorer (herunder skyldnerens ansatte) indgive begæring om indledning af insolvensbehandling af en juridisk person. En begæring om insolvensbehandling af en juridisk person kan ligeledes indgives af den person, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2015/848.

Insolvensloven fastsætter de tilfælde, hvor skyldneren er forpligtet til straks at indgive en begæring om insolvensbehandling af en juridisk person. Hvis der ikke indgives begæring om insolvensbehandling, pålægges skyldneren et administrativt ansvar. Skyldneren er forpligtet til at indgive en begæring om insolvensbehandling af en juridisk person, hvis:

  • skyldner har undladt at betale en gæld, hvis forfaldsdato er udløbet for mere end to måneder siden, og ikke har indgået en aftale om forlængelse af gælden med kreditorerne, eller der ikke er indledt nogen procedure om retsbeskyttelse (det er vigtigt at understrege, at indledningen af en procedure om retsbeskyttelse ikke er en forudsætning for at indgive en begæring om insolvensbehandling af en juridisk person. Bestemmelsen fritager kun skyldneren for det administrative ansvar, hvis vedkommende har forsøgt at løse sine økonomiske vanskeligheder, da de opstod, men er blevet insolvent)
  • skyldner ifølge den første økonomiske rapport, der er genstand for likvidationsproceduren, ikke har tilstrækkelige aktiver til at dække alle berettigede krav fra kreditorerne, eller dette forhold opdages under likvidationsproceduren
  • skyldner ikke længere er i stand til at efterkomme planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse.

En kreditor har ret til at indgive en begæring om insolvensbehandling, hvis:

  • en retsafgørelse om inddrivelse af gæld fra skyldneren ikke kunne fuldbyrdes ved hjælp af fuldbyrdelsesforanstaltninger
  • skyldner (et selskab med begrænset ansvar eller et aktieselskab) ikke har indfriet en hovedstol på 4 268 EUR, og kreditor har meddelt dem, at han har til hensigt at indgive en begæring om insolvensbehandling af en juridisk person
  • skyldner (en anden juridisk person end et selskab med begrænset ansvar eller et aktieselskab) ikke har indfriet en hovedstol på 2 134 EUR, og kreditor har meddelt ham, at han har til hensigt at indgive en begæring om insolvensbehandling af en juridisk person
  • skyldner har undladt at betale arbejdstageren fuld løn eller erstatning for skader i forbindelse med en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom eller hvis vedkommende ikke har indbetalt de obligatoriske bidrag til den sociale sikringsordning inden for to måneder efter den fastsatte betalingsdato (medmindre betalingsdagen er fastsat i ansættelseskontrakten, anses betalingsdagen for at være den første arbejdsdag i den følgende måned). I så fald er størrelsen af den udestående betaling ikke relevant.

Retten erklærer, at der er indledt insolvensbehandling af en juridisk person, hvis den på dagen for behandlingen af begæringen konstaterer, at den indikator, der henvises til i begæringen, er til stede.

Det er vigtigt at bemærke, at både skyldner og kreditor, når de indgiver en begæring om insolvensbehandling, skal betale et gebyr til staten, dvs. et administrativt gebyr for en domstols behandling af begæringen. Gebyret beløber sig til 70 EUR for skyldner og 355 EUR for kreditor. På samme måde skal både skyldneren og kreditor, inden der indgives begæring om insolvensbehandling af en juridisk person, betale et depositum på to månedlige mindstelønninger i Letland.

Insolvensbehandling af en fysisk person

En skyldner, der er en fysisk person, kan være genstand for insolvensbehandling af en fysisk person, hvis en af følgende indikatorer for en fysisk persons insolvens er til stede:

  1. Personen er ude af stand til at betale sin forfaldne gæld, og gælden overstiger 5 000 EUR.
  2. På grund af påviselige omstændigheder vil personen ikke være i stand til at betale gæld, der forfalder inden for et år, og den samlede gæld overstiger 10 000 EUR.
  3. Personen er ude af stand til at betale gæld, hvoraf mindst én af gældsposterne er baseret på uindfriede accessoriske gældsposter eller solidarisk hæftelse mellem skyldneren og dennes ægtefælle eller slægtning eller slægtning op til andet led, hvis den samlede gæld overstiger 5 000 EUR.

En begæring om insolvensbehandling af en fysisk person kan kun indgives af skyldnere. Kreditorer har ikke ret til at indgive den.

En fysisk person, der indgiver begæring om insolvensbehandling, skal også betale et gebyr til staten på 70 EUR og et depositum på to månedlige mindstelønninger.

3 Hvilke aktiver indgår i boet? Hvordan behandles de aktiver, som skyldneren erhverver, eller som tilfalder denne, efter at insolvensbehandlingen er påbegyndt?

Procedure om retsbeskyttelse

Konkursboet, der er underlagt en procedure om retsbeskyttelse, omfatter alle skyldnerens aktiver, og skyldneren bevarer alle rettigheder til at disponere over det. I henhold til insolvensloven omfatter en af de metoder, der anvendes i forbindelse med en procedure om retsbeskyttelse, afhændelse af løsøregenstande eller fast ejendom eller deres behæftelse med tinglige rettigheder med henblik på at opnå en forlængelse af fristen for fyldestgørelse af kreditorerne eller fyldestgørelse af kreditorerne. Gennemførligheden af og proceduren om gennemførelse af den relevante metode skal fremgå af planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse.

Insolvensbehandling af en juridisk person

Når insolvensbehandlingen af en juridisk person er bekendtgjort, mister skyldneren retten til at afhænde sine aktiver samt aktiver ejet af tredjeparter, der kontrolleres eller besiddes af skyldneren, og disse rettigheder overføres til bobestyreren.

I henhold til loven om insolvens består insolvensboet af følgende:

  1. skyldnerens faste ejendom og løsøre, herunder penge
  2. penge opnået ved afhændelse af skyldnerens aktiver
  3. aktiver, der er inddrevet under insolvensbehandlingen (f.eks. midler, der er inddrevet på grundlag af fordringer på tredjemand, samt midler modtaget fra medlemmer af den juridiske persons ledelsesorganer på grundlag af deres ansvar for skader, der er lidt)
  4. indtægter fra skyldnerens formue, der er modtaget under insolvensbehandlingen af en juridisk person
  5. andre aktiver, som en juridisk person lovligt har erhvervet under en insolvensbehandling.

Under insolvensbehandlingen af en juridisk person sælges alle skyldnerens aktiver, og provenuet anvendes til at dække udgifterne i forbindelse med en insolvensbehandlingen af en juridisk person og til at afvikle kreditorernes fordringer. Bobestyreren for insolvensbehandlingen (bobestyrer) er ansvarlig for at sælge skyldnerens aktiver i overensstemmelse med planen for salg af aktiver. Bobestyreren skal sikre, at skyldnerens aktiver sælges til den højest mulige pris for så vidt muligt at opfylde kreditorernes krav.

Insolvensbehandling af en fysisk person

Når insolvensbehandlingen af en fysisk person er bekendtgjort, mister skyldneren retten til at afhænde sine aktiver samt aktiver, der ejes af tredjeparter, der kontrolleres eller besiddes af dem (med undtagelse af aktiver, der er fritaget for tvangsfuldbyrdelse), og disse rettigheder overføres til bobestyreren. Under insolvensbehandlingen af en fysisk person sælges alle skyldnerens aktiver, og provenuet anvendes til at dække direkte udgifter i forbindelse med insolvensbehandlingen af en fysisk person og til at afvikle kreditorernes fordringer.

4 Hvilke beføjelser har henholdsvis skyldneren og bobestyreren?

Procedure om retsbeskyttelse

Skyldneren. Efter meddelelsen om iværksættelse af en procedure om retsbeskyttelse bevarer skyldneren kontrollen over sin virksomhed og forvalter sine egne aktiver og aktiver, der kontrolleres eller besiddes af dem, i overensstemmelse med planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse, som er aftalt med kreditorerne, og som retten har godkendt. Samtidig gælder der en række forpligtelser og begrænsninger for skyldneren for at sikre lovligheden af proceduren om retsbeskyttelse og at den tilsynsførende for proceduren om retsbeskyttelse (den tilsynsførende) og kreditorerne kan kontrollere gennemførelsen af planen for foranstaltninger.

Skyldnerens hovedforpligtelse er at overholde planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse. Skyldneren har endvidere følgende forpligtelser:

  1. at dække udgifterne i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse
  2. mindst en gang om måneden at forelægge skriftlige rapporter om gennemførelsen af planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse for tilsynsmyndigheden
  3. efter anmodning fra den tilsynsførende straks og skriftligt at forelægge alle oplysninger om gennemførelsen af planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse og sørge for, at den tilsynsførende får mulighed for personligt at kontrollere skyldnerens økonomiske aktiviteter og dokumenter
  4. straks at underrette tilsynsmyndigheden om forhold, der kan forhindre skyldner i at gennemføre planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse m.v.

Med hensyn til begrænsninger bemærkes det, at skyldner under proceduren om retsbeskyttelse forbydes at foretage følgende dispositioner:

  1. at indgå transaktioner eller udføre aktiviteter, der kan forværre vedkommendes finansielle situation eller skade kreditorernes interesser
  2. at udstede lån (kreditter), medmindre udstedelsen af lån (kreditter) udgør skyldners hovedaktivitet, og dette afspejles i planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse
  3. at udstede garantier, gaver eller donationer, udbetale bonusser eller andre former for yderligere materiel aflønning til medlemmer af skyldners bestyrelse eller rådgivende organ.

Den tilsynsførende. Når skyldneren har udarbejdet en plan for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse, udtaler den tilsynsførende for proceduren om retsbeskyttelse sig om planen og vurderer, om den er i overensstemmelse med loven. Dette skal omfatte en vurdering af, om planen kan opfylde det lovfæstede mål om en procedure om retsbeskyttelse. Udtalelsen fra den tilsynsførende for den retlige beskyttelsesprocedure forelægges retten sammen med planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse. Når gennemførelsen af proceduren om retsbeskyttelse er blevet bekendtgjort, bliver den tilsynsførende for proceduren om retsbeskyttelse ansvarlig for at føre tilsyn med gennemførelsen af planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse, give oplysninger til kreditorerne og føre tilsyn med, at skyldneren overholder de begrænsninger, der er fastsat i insolvensloven.

Under proceduren om retsbeskyttelse skal tilsynsmyndigheden forvalte papirarbejdet i forbindelse med procedurerne i det elektroniske insolvensregnskabssystem (systemet).

Insolvensbehandling af en juridisk person

Skyldneren. Når insolvensbehandlingen er bekendtgjort, mister skyldneren alle ledelsesmæssige rettigheder, der er fastsat i regulativer, vedtægter eller aftaler, og disse rettigheder overdrages til bobestyreren. Bobestyreren udpeger en repræsentant for skyldneren, som skal deltage i insolvensbehandlingen. Som hovedregel udpeges et (eller flere) medlemmer af skyldners udøvende organ som skyldners repræsentant. Umiddelbart efter den dag, hvor insolvensbehandlingen af en juridisk person bekendtgøres, skal skyldnerens repræsentant overføre alle skyldnerens aktiver samt dokumenter vedrørende organisationen, personalet og regnskabet til bobestyreren ved hjælp af en erklæring om overførsel og accept. Skyldners repræsentant skal udarbejde en liste over skyldnerens aktiver og dokumenter, der skal overføres, og på tidspunktet for overførslen skal dokumenterne systematiseres i overensstemmelse med reglerne om opbevaring af dokumentation. Under insolvensbehandlingen skal skyldnerens repræsentant give bobestyreren de oplysninger, han anmoder om, og deltage i møderne med kreditorerne.

Bobestyreren. Bobestyreren overdrages alle de rettigheder, forpligtelser og ansvarsområder, der påhviler ledelsesorganerne, og som er fastsat i regulativer, vedtægter eller aftaler.

Bobestyreren kan bl.a. træffe afgørelse om hel eller delvis fortsættelse af skyldnerens forretningsaktiviteter, hvis en sådan fortsættelse er økonomisk begrundet, ligesom bobestyreren er ansvarlig for betaling af løbende skatter og kan afvikle skyldnerens datterselskaber.

Bobestyreren udfører også aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af insolvensbehandlingen: sammenfatter, gennemgår og træffer afgørelser vedrørende kreditorernes fordringer, afdækker skyldnerens aktiver og foretager foranstaltninger med henblik på inddrivelse af skyldnerens aktiver (herunder anmeldelse af fordringer mod medlemmer af ledelsesorganerne i en juridisk person og selskabsdeltagere (aktionærer) i et kapitalselskab med henblik på erstatning for skader forårsaget af dem), sælger skyldnerens aktiver og indfrier kreditors fordringer i overensstemmelse med insolvensloven, vurderer transaktioner, der er indgået forud for insolvensbehandlingen og foretager andre aktiviteter, der er nødvendige i forbindelse med insolvensbehandlingen, f.eks. indgivelse af skyldnerens dokumenter til det statslige arkiv.

Under insolvensbehandlingen af en juridisk person er bobestyreren ansvarlig for at registrere alle aktiviteter i systemet.

Når insolvensbehandlingen af en juridisk person er afsluttet, udfører bobestyreren alle lovbestemte aktiviteter med henblik på at slette skyldner fra det offentlige register, hvor vedkommende blev registreret — eksempelvis sletning af en skyldner (en kommerciel operatør) fra handelsregistret.

Insolvensbehandling af en fysisk person

Skyldneren. Når insolvensbehandlingen af en fysisk person er bekendtgjort, mister skyldneren retten til at afhænde sine aktiver samt aktiver, der ejes af tredjeparter, der kontrolleres eller besiddes af vedkommende (med undtagelse af aktiver, der er fritaget for tvangsfuldbyrdelse), og disse rettigheder overføres til bobestyreren. Efter meddelelsen om insolvensbehandling af en fysisk person forbydes skyldneren at udføre aktiviteter, der kan påføre kreditorerne skadeserstatning. Skyldneren skal give bobestyreren alle de oplysninger, der er nødvendige for insolvensbehandlingen.

Alle skyldnerens aktiver sælges under konkursbehandlingen, og provenuet fra salget anvendes til at fyldestgøre kreditorernes fordringer i overensstemmelse med insolvensloven.

Under proceduren for indfrielse af gæld skal skyldneren opnå indtægter i det omfang, han eller hun er i stand til det, og overføre en del af sin almindelige indkomst til dækning af kreditorernes fordringer i overensstemmelse med planen for indfrielse af gæld.

Bobestyreren.

Hvis skyldneren har penge eller aktiver, der forventes at blive solgt under konkursbehandlingen, åbner bobestyrer en konto i et kreditinstitut i dennes navn med henblik på den pågældende insolvensbehandling. I lighed med insolvensbehandlingen af en juridisk person er bobestyreren ansvarlig for at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på insolvensbehandlingen, og vedkommende skal således: sammenfatte, gennemgå og træffe afgørelser vedrørende kreditorernes fordringer, identificere skyldnerens aktiver og tage skridt med hensyn til inddrivelse af skyldnerens aktiver (herunder anmeldelse af fordringer med henblik på at erklære transaktioner indgået af skyldner ugyldige, hvis det konstateres, at skyldneren har handlet i ond tro), sælge skyldnerens ejendom og fyldestgøre kreditors fordringer i henhold til insolvensloven.

5 På hvilke betingelser kan der ske modregning?

Procedure om retsbeskyttelse

Modregning er tilladt i en procedure om retsbeskyttelse, hvis skyldners krav mod kreditor er opstået mindst tre måneder før rettens afgørelse om at indlede en procedure om retsbeskyttelse.

Insolvensbehandling af en juridisk person

Modregning er tilladt i forbindelse med insolvensbehandling af en juridisk person, hvis skyldners og kreditors gensidige fordringer er opstået mindst seks måneder forud for meddelelsen om insolvensbehandlingen af en juridisk person.

Insolvensbehandling af en fysisk person

Der findes ingen særlige regler om modregning i forbindelse med en fysisk persons insolvensbehandling, og i henhold til insolvensloven finder bestemmelser om en juridisk persons insolvensbehandling således anvendelse i dette tilfælde, dvs. modregning er tilladt, hvis skyldners og kreditors gensidige fordringer er opstået mindst seks måneder før meddelelsen om insolvensbehandlingen af en fysisk person.

6 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen for de kontraktforhold, som skyldneren er part i?

Procedure om retsbeskyttelse

Eftersom skyldneren bevarer kontrollen over sin virksomhed, dvs. forvalter sine egne aktiver og aktiver, som vedkommende besidder eller kontrollerer, efter at der er indledt en procedure om retsbeskyttelse, kan personen fortsætte de kontrakter, der er indgået, inden proceduren om retsbeskyttelse blev indledt. En udtalelse om nytten af at videreføre kontrakterne afgives af kreditorerne, når de reviderer planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse, af den tilsynsførende for proceduren om retsbeskyttelse, når han udarbejder sin rapport, og af retten, når den godkender planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse. Udgifter i forbindelse med sådanne kontrakter skal godkendes i planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse.

Insolvensbehandling af en juridisk person

Hvis en kontrakt, som skyldneren har indgået, ikke er blevet gennemført eller kun delvist er blevet gennemført på dagen for meddelelsen om insolvensbehandling af en juridisk person, kan bobestyreren anmode den anden kontraherende part om at gennemføre kontrakten eller ensidigt trække sig ud af kontrakten. Bobestyreren kan gennemføre en kontrakt, hvis skyldners aktiver ikke reduceres som følge heraf.

Hvis bobestyreren ensidigt trækker sig ud af en kontrakt, kan den anden kontraherende part anmelde sin fordring som kreditor.

Den fortsatte gennemførelse af kontrakter, der ikke er blevet opsagt i de tilfælde, der er fastsat i loven, og gennemførelsen af kontrakter med tredjemand, der er underskrevet af bobestyrer på vegne af skyldneren under insolvensbehandlingen af en juridisk person, finansieres af skyldnerens midler.

Hvis skyldner er et forsikringsselskab, vurderer bobestyreren under hensyntagen til forsikringstagernes interesser nødvendigheden af at overdrage, opsige eller videreføre de eksisterende forsikringsaftaler og tager alle nødvendige retlige skridt til at overføre, opsige eller videreføre de eksisterende forsikringsaftaler.

Skyldnerens overdragelse til en befuldmægtiget (også en procesfuldmægtig eller en handelsagent) med hensyn til skyldnerens aktiver, der er genstand for kreditorernes krav, bliver ugyldig fra den dato, hvor insolvensbehandlingen af en juridisk person bekendtgøres.

Efter meddelelsen om skyldnerens insolvensbehandling kan bobestyreren opsige ansættelseskontrakter med ansatte hos skyldneren.

Insolvensbehandling af en fysisk person

Insolvensloven indeholder ingen specifikke bestemmelser om revision eller ophævelse af aftaler, der er indgået af skyldneren, og i henhold til insolvensloven finder bestemmelser om insolvensbehandling af en juridisk person således anvendelse i dette tilfælde, dvs. at bobestyrer har ret til at gennemgå de kontrakter, som skyldneren har indgået, inden insolvensbehandlingen af en fysisk person bekendtgøres, og trække sig ud af dem. Denne praksis er også forankret i retspraksis. Efter meddelelsen om insolvensbehandling bliver bobestyrer ansvarlig for håndteringen af personens aktiver med henblik på at løse problemer med opfyldelsen af forpligtelser og afregne kreditorernes fordringer. Det betyder også, at den insolvente skyldner mister retten til at optræde som part ved retten i sager vedrørende fast ejendom, og denne ret overtages af bobestyrer som skyldners retlige repræsentant.

7 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen for individualforfølgende kreditorer (bortset fra verserende retssager)?

Uanset insolvensproceduren fastsætter insolvensloven princippet om forbud mod vilkårlighed, dvs. at kreditors og skyldners individuelle aktiviteter ikke må skade kreditormassens interesser.

Procedure om retsbeskyttelse

En bemyndiget foged suspenderer fuldbyrdelsesprocedurerne, hvis der indledes en procedure om retsbeskyttelse angående skyldner, eller der træffes afgørelse om at indlede en procedure om retsbeskyttelse i tilfælde af en udenretslig procedure om retsbeskyttelse. Hvis der på tidspunktet for indledningen af en procedure om retsbeskyttelse allerede er inddrevet midler som følge af fuldbyrdelsesaktiviteter, tilbageholder den bemyndigede foged fuldbyrdelsesomkostningerne og opfylder inkassatorens krav. Fuldbyrdelsesprocedurer er suspenderet under hele proceduren om retsbeskyttelse, indtil denne er afsluttet, medmindre pantsatte aktiver ikke er nødvendige for gennemførelsen af proceduren om retsbeskyttelse og derfor ikke er omfattet af planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse, eller retten tillader en sikret kreditor at sælge de pantsatte aktiver.

Insolvensbehandling af en juridisk person

Hvis der indledes fuldbyrdelsesprocedurer forud for meddelelsen om insolvensbehandling af en juridisk person, skal de afsluttes i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i den civile retsplejelov. Den bemyndigede foged afslutter det igangværende salg af aktiver, hvis det allerede er blevet bekendtgjort, eller hvis aktiverne er blevet overført til et handelsselskab med henblik på salg. Bobestyreren kan anmode om, at anmeldte auktioner annulleres, således at aktiverne kan sælges som en del af en samling. Den bemyndigede foged tilbageholder fuldbyrdelsesomkostningerne fra det modtagne beløb og overfører det resterende beløb til bobestyrer med henblik på afregning af kreditorernes fordringer i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i insolvensloven, under hensyntagen til den sikrede kreditors interesser. Den bemyndigede foged underretter indehaveren af aktiverne om forpligtelsen til at overføre de aktiver, hvis salg ikke er påbegyndt, til bobestyreren.

Insolvensbehandling af en fysisk person

Når der er givet meddelelse om insolvensbehandling af en fysisk person, er det forbudt kreditor at udøve enhver individuel aktivitet, der kan forvolde skade på de andre kreditorer. Kreditors eller tredjemands ejendomsrettigheder, der opstår som følge af sådanne aktiviteter, anses for ugyldige.

Den bemyndigede foged suspenderer fuldbyrdelsesprocedurerne, hvis der er givet meddelelse om insolvensbehandling af en fysisk person angående skyldneren. Den bemyndigede foged kan kun afslutte det igangværende salg af aktiver, hvis det allerede er bekendtgjort, eller ejendommen er blevet overdraget til et handelsselskab med henblik på salg, medmindre det i planen for salg af en fysisk persons ejendom er fastsat, at salget af en bolig udskydes i henhold til insolvenslovens artikel 148. Den bemyndigede foged tilbageholder fuldbyrdelsesomkostningerne fra det modtagne beløb og overfører det resterende beløb til bobestyrer med henblik på afregning af kreditorernes fordringer i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i insolvensloven, under hensyntagen til den sikrede kreditors interesser.

Samtidig foretages der ikke suspendering af fuldbyrdelsesprocedurerne for fordringer, hvis afvikling ikke er forbundet med inddrivelsen af skyldnerens aktiver eller penge.

Hvis insolvensbehandlingen af en fysisk person afsluttes, uden at gælden ophæves, genoptages fuldbyrdelsesprocedurerne for det resterende beløb.

8 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen på retssager, der verserer på tidspunktet for insolvensbehandlingens påbegyndelse?

Procedure om retsbeskyttelse

I henhold til insolvensloven berører indledningen af en procedure om retsbeskyttelse ikke en retssag, hvor skyldneren er en af parterne.

Det skal bemærkes, at i modsætning til insolvensbehandlingen omfatter en procedure om retsbeskyttelse ikke procedurer for anerkendelse af fordringer. Det er imidlertid anerkendt i retspraksis, at skyldner ved ensidigt at træffe afgørelse om, hvorvidt en fordring er berettiget, uberettiget kan udelukke kreditor fra listen over personer, hvis godkendelse er påkrævet for planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse. Samtidig giver et krav om inddrivelse af gæld, som kreditor har indbragt for retten, ikke retligt grundlag for at se bort fra kreditors interesser i en procedure om retsbeskyttelse. Det anerkendes således også i retspraksis, at hvis skyldners gældsforpligtelser afspejles i skyldners regnskaber, og den tilsynsførende for proceduren om retsbeskyttelse ikke umiddelbart har fastslået, at kravet er åbenbart, skal kravet medtages i planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse som et krav fra kreditorerne, selv om skyldner og kreditor er involveret i en retssag.

Det skal også bemærkes, at hvis retten finder, at planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse indeholder gældsforpligtelser, der er genstand for en tvist om rettighederne, og størrelsen af gælden i væsentlig grad påvirker processen for godkendelse af planen for foranstaltninger, skal retten ikke foretage sig yderligere i forbindelse med anmodningen om en procedure om retsbeskyttelse.

Insolvensbehandling af en juridisk person

En retsafgørelse, hvorved der træffes afgørelse om insolvensbehandling af en juridisk person, tjener som begrundelse for at udsætte en ejendomsrelateret retssag mod skyldneren. Efter meddelelsen om insolvensbehandling af en juridisk person kan kreditorerne anmelde deres fordringer til bobestyrer i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i insolvensloven.

På samme måde tjener rettens afgørelse om indledning af insolvensbehandling af en juridisk person som begrundelse for at tilbagekalde sikkerheden for fordringer i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i insolvensloven.

Insolvensbehandling af en fysisk person

En retsafgørelse om indledning af insolvensbehandling af en fysisk person tjener som begrundelse for at suspendere retssagen mod skyldneren og ophæve sikkerheden for fordringer i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i civilretsplejeloven. Efter meddelelsen om insolvensbehandling af en fysisk person kan kreditorerne anmelde deres fordringer til bobestyrer i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i insolvensloven.

9 I hvilket omgang deltager kreditorerne i insolvensbehandlingen?

Med henblik på at nå målet med insolvensbehandlingen er det vigtigt, at kreditorerne er aktivt involveret heri. Insolvensloven sikrer princippet om ligebehandling af kreditorerne: Kreditorerne skal have lige muligheder for at deltage i insolvensbehandlingen og få deres fordringer fyldestgjort i overensstemmelse med de forpligtelser, der er indgået mellem dem og skyldneren forud for indledningen af insolvensbehandlingen.

Procedure om retsbeskyttelse

Skyldneren sender planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse til alle kreditorerne, opfordrer dem til at give deres samtykke til planen og fastsætter en frist for godkendelsen. Kreditor har ret til at indgive skriftlige indsigelser mod planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse til skyldner senest fem dage efter modtagelsen af planen. Hvis skyldneren finder, at indsigelserne er berettigede, ændrer han planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse i overensstemmelse hermed. Fristen for gennemførelse af proceduren om retsbeskyttelse kan forlænges med forbehold af samtykke fra et flertal af kreditorerne. Kreditorerne har ret til at anmode om og modtage oplysninger fra tilsynsføreren om forløbet af proceduren om retsbeskyttelse og gennemførelsen af planen samt til at indgive klager. Kreditor kan ligeledes anmode retten om at afslutte proceduren om retsbeskyttelse, hvis skyldner ikke overholder den plan, som retten har godkendt.

Insolvensbehandling af en juridisk person

En kreditor kan også indlede insolvensbehandling af en juridisk person ved at indgive en begæring herom til retten. Kreditorerne har ligeledes ret til at anmelde kreditorfordringer i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i insolvensloven. Bobestyreren kontrollerer, om kreditorfordringerne er berettigede og opfylder lovkravene, og vedkommende træffer afgørelse om at anerkende, afvise eller delvist godkende fordringen. Kreditor kan indbringe bobestyrerens afgørelse for en domstol senest en måned efter modtagelsen af afgørelsen eller indgive en anmodning til en domstol om tvisten vedrørende de rettigheder, der skal behandles, senest en måned efter modtagelsen af kurators afgørelse. Kreditor har ret til at se registret over kreditorernes fordringer. Fra den ottende dag efter udløbet af fristen for indgivelse af kreditorfordringer har hver kreditor ret til at se de fordringer, som alle kreditorer har indgivet, samt dokumentationen herfor. Bobestyreren giver kreditorerne oplysninger i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i insolvensloven. Hvis kreditorerne har indvendinger mod de pågældende oplysninger, skal bobestyreren have kendskab til dem. Hvis der ikke tages hensyn til indsigelserne, skal bobestyrer give kreditor et begrundet svar. Hvis kreditorerne er uenige i bobestyrerens meddelte afgørelse, har de ret til at anfægte bobestyrerens handlinger, indgive begæring til retten med krav om skadeserstatning forårsaget af bobestyreren eller foreslå indkaldelse til et kreditormøde. Kreditorerne træffer på mødet afgørelse om bobestyrerens vederlag, foreslår at bobestyreren afskediges, godkender udgifter under insolvensbehandling som berettiget, godkender metoden til salg af skyldnerens ejendom eller en forlængelse af salgsfristen samt træffer afgørelser om yderligere foranstaltninger vedrørende den ejendom, der er udelukket fra ejendomssalgsordningen. Kreditorer, der repræsenterer mindst 25 % af det anerkendte hovedkrav i gruppen af sikrede eller usikrede kreditorer, kan ligeledes anmode om, at en ekstern autoriseret revisor eller et autoriseret revisionsfirma foretager en revision af bobestyrers arbejde i forbindelse med den pågældende insolvensbehandling.

Insolvensbehandling af en fysisk person

Kreditorerne har ret til at anmelde fordringer i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i insolvensloven. Enhver kreditor kan indkalde til kreditormøde. Senest to måneder efter den dato, hvor meddelelsen om insolvensbehandling af skyldneren blev indført i insolvensregistret, kan kreditorerne indgive en anmodning til bobestyrer om afslutning af insolvensbehandlingen af en fysisk person, hvis kreditorerne har adgang til de oplysninger, der er omhandlet i insolvensloven, oplysninger om begrænsninger i anvendelsen af insolvensbehandling eller procedurer for indfrielse af gæld. Kreditorerne har også ret til at fremsætte deres indsigelser og forslag med hensyn til den plan for indfrielse af gæld, som skyldneren har udarbejdet.

10 På hvilken måde kan bobestyreren benytte eller afhænde boets aktiver?

Procedure om retsbeskyttelse

Skyldneren bevarer kontrollen over sin virksomhed og afhænder selv sin ejendom.

Insolvensbehandling af en juridisk person

Når der er indledt insolvensbehandling af en juridisk person, mister bestyrelsen sine beføjelser, og skyldnerens aktiver og midler på den juridiske persons bankkonti forvaltes og afhændes af den udpegede bobestyrer. Bobestyreren erhverver rettighederne til både at fordele skyldnerens aktiver og inddrive aktiver, der er placeret under forvaltning, herunder i planen for salg af aktiverne, hvor det er relevant. På samme måde træffer bobestyreren efter meddelelsen om insolvensbehandling af en juridisk person afgørelse om hel eller delvis indstilling eller fortsættelse af skyldnerens forretningsaktiviteter.

Senest to måneder efter meddelelsen om insolvensbehandling af en juridisk person skal bobestyreren udarbejde en plan for salg af skyldnerens aktiver eller en rapport, der bekræfter, at der ikke er aktiver. Aktiverne kan sælges både på en auktion og til en frit fastsat pris, der fastsættes af kreditorerne efter på forslag fra bobestyreren. Skyldnerens aktiver sælges til den højest mulige pris for at opfylde kreditorernes krav. Provenuet fra salget af aktiver anvendes til at dække kreditorernes fordringer.

Hvis skyldnerens aktiver ikke kan sælges, eller salgsomkostningerne overstiger det forventede provenu, udelukker bobestyreren dem fra planen for salg af aktiver og underretter straks alle kreditorer og opfordrer dem til at beholde aktiverne til den oprindelige pris.

Ved udarbejdelsen af planen for salg af aktiver skal bobestyreren overveje muligheden for at sælge skyldners selskab eller en uafhængig del heraf. Kreditorernes fortjeneste ved salg af selskabet eller dets uafhængige del skal være større, end hvis skyldnerens aktiver blev solgt separat.

Insolvensbehandling af en fysisk person

Bobestyreren for insolvensbehandlingen er ansvarlig for at sælge skyldnerens aktiver i overensstemmelse med planen for salg af aktiver. Bobestyreren påbegynder salget af aktiver tidligst to måneder efter, at insolvensbehandlingen af en fysisk person er blevet bekendtgjort.

Skyldneren har ret til at beholde den indkomst, der er nødvendig for at dække en fysisk persons indirekte omkostninger i forbindelse med insolvensbehandlingen, samt aktiver, der er absolut nødvendige for at opretholde en indkomst. Den civile retsplejelov indeholder også bestemmelser om aktiver, hvis inddrivelse ikke må fuldbyrdes.

I henhold til insolvensloven kan skyldneren beholde en bolig, der er pantsat til en sikret kreditor på grundlag af en aftale med den pågældende sikrede kreditor.

11 Hvilke fordringer kan anmeldes i skyldnerens bo, og hvordan behandles fordringer, som opstår, efter at insolvensbehandlingen blev påbegyndt?

Procedure om retsbeskyttelse

Efter meddelelsen om en procedure om retsbeskyttelse må de sikrede kreditorer ikke udøve deres rettigheder vedrørende skyldners pantsatte ejendom, der er omfattet af planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse, før proceduren er afsluttet.

Den sikrede kreditor kan anmode om, at skyldners pantsatte ejendom sælges, hvis begrænsningen, der forhindrer den sikrede kreditor i at sælge skyldners pantsatte ejendom, i væsentlig grad skader den pågældende kreditors interesser (herunder tilfælde, hvor der er risiko for, at den pantsatte ejendom bliver ødelagt, eller hvor værdien er faldet betydeligt). Afgørelsen om at tillade salg af pantsatte ejendomme træffes af den ret, hvor den pågældende procedure om retsbeskyttelse blev indledt.

Insolvensbehandling af en juridisk person

Den sikrede kreditor kan anmode om, at skyldnerens ejendom, der anvendes som sikkerhed (pantsatte aktiver), sælges to måneder efter datoen for meddelelsen om insolvensbehandlingen af en juridisk person.

Aktiver, der ejes af tredjemand, og som kontrolleres eller besiddes af skyldneren, indgår ikke i skyldnerens aktiver, som kan være genstand for kreditorernes krav. Bobestyreren opbevarer aktiver, der ejes af tredjemand, indtil de overdrages til denne. Tredjemand skal dække udgifterne til opbevaring af vedkommendes aktiver, hvis denne ikke overtager aktiverne efter invitation hertil fra bobestyreren. Hvis aktiver, der ejes af tredjemand, er blevet afhændet under insolvensbehandlingen, skal værdien af disse aktiver godtgøres tredjemand af den part, der har foranlediget salget af aktiverne. Hvis provenuet fra salget af skyldnerens pantsatte ejendom ikke dækker de sikrede kreditorers fordringer, opnår de pågældende kreditorer usikrede kreditorers rettigheder med hensyn til den resterende del af fordringen ved en afgørelse truffet af bobestyreren.

Skyldners gældsforpligtelser, der forfalder efter datoen for meddelelse af insolvensbehandling af en juridisk person, anses for at være forfaldne på den dato, hvor insolvensbehandlingen af en juridisk person blev bekendtgjort. Fordringer, der normalt opstår, efter at en juridisk persons insolvensbehandling er bekendtgjort, anses for at være omkostninger i forbindelse med insolvensbehandlingen.

Insolvensbehandling af en fysisk person

Skyldners forpligtelser, der forfalder efter datoen for meddelelse af insolvensbehandling af en fysisk person, anses for at være forfaldne på den dato, hvor insolvensbehandlingen blev bekendtgjort. Fordringer, der opstår, efter at der er indledt insolvensbehandling af en fysisk person, anses for at være omkostninger ved insolvensbehandlingen.

12 Hvilke regler gælder for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer?

Procedure om retsbeskyttelse

Skyldneren er ansvarlig for at angive alle fordringer i planen for foranstaltninger i forbindelse med den retlige beskyttelsesprocedure, med forbehold af kreditorernes godkendelse. Planen for foranstaltninger i forbindelse med den retlige beskyttelsesprocedure skal omfatte alle kreditorer. Skyldneren kan ikke vælge at medtage bestemte kreditorer i planen, men udelade andre.

Insolvensbehandling af en juridisk person

Kreditorernes krav mod skyldneren skal indgives til bobestyreren senest en måned efter den dato, hvor insolvensbehandlingen af skyldneren blev registreret i insolvensregistret. Hvis kreditor har overskredet fristen for anmeldelse af fordringer, der er fastsat i denne artikels stk. 1, kan kreditor anmelde sin fordring mod skyldneren senest seks måneder efter den dato, hvor meddelelsen om insolvensbehandlingen af skyldneren blev indført i insolvensregistret, dog senest på den dato, hvor planen for fyldestgørelse af kreditorerne blev udarbejdet i overensstemmelse med de i denne lov fastsatte procedurer. Efter denne frist udløber forældelsesfristen, og kreditor mister sin status som kreditor sammen med retten til at anmelde fordringer mod skyldner.

Bobestyreren kontrollerer, om kreditorernes krav er berettigede og opfylder lovkravene. Hvis kreditors krav ikke opfylder lovkravene, anmoder bobestyrer straks kreditor om at afhjælpe de konstaterede uregelmæssigheder senest 10 dage efter fremsendelsen af bobestyrerens anmodning. Hvis kreditor afhjælper uregelmæssighederne inden for fristen, anses kreditors krav for at være indgivet inden for den fastsatte frist. Hvis kreditor ikke afhjælper uregelmæssighederne inden for fristen, vedtager bobestyreren en afgørelse om afslag på kreditors krav eller om delvis anerkendelse heraf senest 10 dage efter den frist, der er fastsat for afhjælpning af uregelmæssighederne.

Efter en kontrol af kreditorernes fordringer træffer kurator en begrundet afgørelse om at anerkende, afslå eller delvist anerkende kreditors krav. En fordring, der er genstand for en tvist mellem skyldner og kreditor, afvises helt eller delvist af bobestyreren. Bobestyreren kan kun afslå eller delvist anerkende en kreditors krav, der er fastslået ved en retsafgørelse, hvis der foreligger bevis for, at skyldneren har indfriet sin gæld helt eller delvist efter retsafgørelsens ikrafttræden.

Insolvensbehandling af en fysisk person

Kreditorernes krav mod skyldneren skal fremsættes, kontrolleres og godkendes i overensstemmelse med proceduren for insolvensbehandling af en juridisk person. Hvis kreditor har overskredet fristen for anmeldelse af fordringer, kan kreditor anmelde sit krav mod skyldneren senest seks måneder efter den dato, hvor meddelelsen om insolvensbehandlingen af skyldneren blev indført i insolvensregistret, dog senest på den dato, hvor den endelige liste over udgifter under konkursbehandling er udarbejdet i overensstemmelse med de i denne lov fastsatte procedurer.

Hvis kreditor ikke indgiver sin fordring inden for ovennævnte frist, udløber forældelsesfristen, og kreditor mister sin status som kreditor sammen med retten til at anmelde fordringer mod skyldneren både under insolvensbehandlingen af en fysisk person og senere, når skyldneren frigøres fra sine gældsforpligtelser. Forældelsesfristen finder ikke anvendelse på underholdsbidrag, krav, der hidrører fra forbudte aktiviteter, og krav, der følger af sanktioner, der er pålagt i forbindelse med administrative overtrædelsesprocedurer og sanktioner i henhold til straffeloven, samt erstatning for den forvoldte skade.

13 Hvilke regler gælder for udlodning? I hvilken rækkefølge fyldestgøres kreditorernes krav?

Procedure om retsbeskyttelse

Planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse kan omfatte fordele for personer, der afsætter midler til planens gennemførelse, i forhold til de afsatte midler.

Planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse må kun indeholde bestemmelser om forholdsmæssig afvikling eller nedbringelse af hovedstolen, tvangsbøden eller renterne inden for en gruppe af kreditorer og for hver type kreditorkrav (hovedstol, bod eller renter). Planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse kan kun fastsætte væsentligt mere ugunstige vilkår for en kreditor i forhold til andre kreditorer med den pågældende kreditors samtykke.

Proceduren om retsbeskyttelse finder ikke anvendelse på arbejdstagere, medmindre de har givet deres udtrykkelige samtykke.

Insolvensbehandling af en juridisk person

Provenuet fra en insolvensbehandling af en juridisk person fordeles primært på grundlag af fordringstypen (f.eks. sikret eller usikret fordring). I særlige tilfælde kan der tages hensyn til kreditors status (f.eks. skattemyndighed).

Provenuet fra salget af skyldnerens aktiver, der anvendes som sikkerhed, anvendes til at fyldestgøre den sikrede kreditors krav. Auktionsomkostninger, herunder omkostningerne til værdiansættelse af de pantsatte aktiver og bobestyrerens honorar, modregnes først og fremmest i provenuet fra salget af de pantsatte aktiver, idet det resterende beløb anvendes til at afvikle den sikrede kreditors fordring. Hvis der er midler tilbage, efter at ovennævnte omkostninger er dækket, og fordringen er blevet fyldestgjort, indgår de i skyldnerens aktiver og anvendes til at fyldestgøre andre kreditorers fordringer.

Skyldnerens resterende midler anvendes primært til fuldt ud at dække omkostningerne i forbindelse med insolvensbehandlingen af en juridisk person.

Når omkostningerne er dækket, afregnes kravene for insolvensbehandlingens kontroltjeneste, hvis lønmodtagernes garantifond er blevet anvendt til at fyldestgøre skyldners ansattes krav. Derefter afregnes arbejdstagernes og skattemyndighedernes krav.

Når ovennævnte kreditorers tilgodehavender er blevet indfriet fuldt ud, fordeles skyldners resterende midler til afregning af hovedstolen af de øvrige usikrede kreditorers fordringer (eksklusive renter). Den usikrede del af de sikrede kreditorers fordringer og den uindfriede del af de sikrede kreditorers fordringer afregnes også i denne runde.

Hvis debitors midler ikke er tilstrækkelige til at dække det fulde beløb af kreditorernes fordringer som omhandlet i denne artikels stk. 5, skal de pågældende fordringer dækkes i forhold til det beløb, som hver enkelt kreditor skyldes.

Skyldners resterende midler efter afregning af hovedstolen af de usikrede kreditorers fordringer anvendes til at afvikle de usikrede kreditorers underliggende fordringer (i forhold til det beløb, som hver kreditor skyldes).

De af skyldnerens midler, der er tilbage efter afviklingen af alle ovennævnte krav, fordeles mellem parthavere (aktionærer) eller medlemmer af skyldner i forhold til størrelsen af deres individuelle investering, skyldneren (fysisk person), dennes arving (ved arv) eller personer, der har krav på en forenings eller en fonds aktiver i overensstemmelse med lovgivningen eller den pågældende forenings eller fonds vedtægter.

Insolvensbehandling af en fysisk person

Under konkursbehandlingen har skyldneren ret til at beholde den indkomst, der er nødvendig for at dække en fysisk persons indirekte omkostninger ved insolvensbehandling, og aktiver, der er absolut nødvendige for at opretholde en indkomst.

Underholdsbidrag, herunder bidrag til underholdsgarantifonden, og omkostninger i forbindelse med en insolvensbehandlingen af en fysisk person dækkes først og fremmest af den bidragspligtiges midler.

Provenuet fra salget af skyldnerens aktiver, der anvendes som sikkerhed, anvendes til at dække den sikrede kreditors krav.

De usikrede kreditorers fordringer samles i en enkelt gruppe uden prioritet. De resterende midler anvendes til at afvikle de usikrede kreditorers fordringer i forhold til den enkelte kreditors hovedstol. De af skyldners midler, der er tilbage efter indfrielsen af hovedstolen af de usikrede kreditorers fordringer, anvendes til at afvikle de usikrede kreditorers underliggende fordringer (i forhold til det beløb, som hver kreditor skyldes).

Under proceduren for indfrielse af gæld kan skyldneren beholde op til to tredjedele af sin indkomst til dækning af sine omkostninger og til at beholde aktiver, der er af afgørende betydning for opretholdelsen af en indkomst.

Under hensyntagen til bestemmelserne i planen for indfrielse af gæld skal skyldner derfor overføre en tredjedel af sin indkomst (men mindst en tredjedel af bruttomånedslønnen i Letland) til dækning af kreditorernes fordringer. Ved udarbejdelsen af en plan for indfrielse af gæld skal skyldner medtage hovedstolen af alle kreditorers fordringer og sørge for, at de indfries i forhold til den enkelte kreditors krav.

14 Under hvilke omstændigheder kan insolvensbehandlingen afsluttes, og hvilke retsvirkninger har en sådan afslutning (navnlig i forbindelse med en tvangsakkord?)

Procedure om retsbeskyttelse

Retten afslutter proceduren om retsbeskyttelse, hvis:

  1. flertallet af de kreditorer, der er defineret i insolvensloven, har ikke støttet planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse i overensstemmelse med proceduren og den tidsramme, der er fastsat i insolvensloven.
  2. planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse er ikke i overensstemmelse med insolvenslovens bestemmelser.

Retten afslutter proceduren om retsbeskyttelse og indleder insolvensbehandling af en juridisk person, hvis:

  1. proceduren om retsbeskyttelse angående skyldneren er blevet indledt for anden gang i løbet af et år, men gennemførelsen af proceduren om retsbeskyttelse er ikke blevet bekendtgjort
  2. skyldner efter modtagelse af en kreditors anmodning ikke gennemfører planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse i mere end 30 dage og ikke har forelagt retten nogen ændringer af planen
  3. efter modtagelse af en anmodning indgivet af en repræsentant for det flertal af kreditorerne, der er defineret i insolvensloven, hvis skyldneren ikke har foretaget de handlinger, der er fastsat i insolvensloven, eller har givet urigtige oplysninger, hvis skyldneren ikke gennemfører planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse i mere end 30 dage og ikke har forelagt retten nogen ændringer af planen, eller skyldneren ikke overholder de aktivitetsbegrænsninger, der er fastsat i insolvensloven.

Hvis planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse er blevet gennemført, indgiver skyldner en anmodning om afslutning af proceduren om retsbeskyttelse til retten. Hvis skyldneren derimod ikke er i stand til at indfri den gæld, der er defineret i planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse, skal skyldneren indgive en begæring om insolvensbehandling til retten sammen med en anmodning om, at proceduren om retsbeskyttelse afsluttes.

Afslutning af proceduren om retsbeskyttelse efter gennemførelsen af planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse tjener som begrundelse for at ophæve de aktivitetsbegrænsninger, der er pålagt skyldneren under en procedure om retsbeskyttelse, og bringe anvendelsen af den metode, der anvendes i proceduren, til ophør.

Hvis planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse ikke er blevet godkendt af flertallet af kreditorerne i overensstemmelse med den procedure og den tidsramme, der er fastsat i insolvensloven, og proceduren om retsbeskyttelse afsluttes, ophæves de begrænsninger, der er forbundet med meddelelsen om proceduren om retsbeskyttelse, og størrelsen af bøden, renterne og omkostningerne ved forsinket betaling for uindfriede gældsforpligtelser beregnes fuldt ud.

Insolvensbehandling af en juridisk person

Insolvensbehandlingen afsluttes ved en retsafgørelse, når bobestyrer har gennemført planen for salg af skyldnerens aktiver og planen for fyldestgørelse af kreditorerne. På samme måde afslutter retten insolvensbehandlingen, hvis bobestyrer i sin rapport om manglende aktiver har foreslået, at insolvensbehandlingen afsluttes, og kreditorerne har godkendt forslaget. I så fald slettes skyldner (en juridisk person) af det relevante offentlige register.

Insolvensbehandlingen afsluttes ved en retsafgørelse, hvis planen for foranstaltninger i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse er godkendt, og retten har besluttet at ændre insolvensbehandlingen af en juridisk person til en procedure om retsbeskyttelse. I så fald fortsætter skyldneren sin virksomhed med sin tidligere status.

Insolvensbehandling af en fysisk person

Insolvensbehandling af en fysisk person kan afsluttes, uden at der indledes en procedure for indfrielse af gæld. Retten afslutter konkursbehandlingen sammen med insolvensbehandlingen af en fysisk person, hvis der er konstateret begrænsninger med hensyn til anvendelsen af insolvensbehandling af en fysisk person i relation til skyldneren. I så fald skal bobestyrer indgive en begæring om afslutning af konkursbehandlingen senest tre måneder efter meddelelsen om insolvensbehandlingen af en fysisk person. På samme måde kan retten afslutte konkursbehandlingen sammen med insolvensbehandlingen af en fysisk person, hvis kreditorerne ikke har fremsat krav. I så fald skal skyldneren indgive en begæring om afslutning af konkursbehandlingen senest en måned efter udløbet af fristen for indgivelse af kreditorernes fordringer.

Hvis insolvensbehandlingen af en fysisk person afsluttes sammen med afslutningen af konkursbehandlingen, ophører bobestyrerens beføjelser og begrænsninger, der forhindrer skyldneren i at disponere over sin ejendom, kreditorerne generhverver deres ret til at kræve indfrielse af skyldnerens gældsforpligtelser, i det omfang de ikke er blevet indfriet ved insolvensbehandlingen af en fysisk person, og proceduren med hensyn til tvangsfuldbyrdelse af den gæld, der er opgjort, men endnu ikke er inddrevet, og proceduren til fyldestgørelse af skyldners gældsforpligtelser ved retten genoptages.

Hvis skyldneren har gennemført de skridt, der er fastsat i planen for indfrielse af en fysisk persons gældsforpligtelser, ophæves de af skyldners forpligtelser som defineret i planen, som resterer efter gennemførelsen af planen, og fuldbyrdelsesproceduren for inddrivelse af de annullerede gældsforpligtelser afsluttes.

Procedurer til indfrielse af gældsforpligtelser finder ikke anvendelse eller afsluttes i følgende tilfælde:

  • hvis skyldneren i løbet af de tre år, der går forud for meddelelsen om insolvensbehandling af en fysisk person eller under insolvensbehandlingen, har indgået transaktioner, der har medført skyldners insolvens eller skade for kreditorer, og vedkommende vidste eller burde have vidst, at sådanne transaktioner kunne medføre insolvens eller skade for kreditorerne
  • hvis debitor bevidst har afgivet urigtige oplysninger om sin økonomiske situation og ikke har oplyst sin reelle indkomst
  • hvis skyldneren ikke opfylder sine gældsforpligtelser i forbindelse med konkursbehandling eller gældssanering, hvilket i væsentlig grad hindrer insolvensbehandlingens fremdrift.

Hvis proceduren for gældssanering afsluttes, uden at skyldneren frigøres for sine forpligtelser, genoptages og beregnes kreditorernes fordringer fuldt ud, og tidligere suspenderede retssager og fuldbyrdelse af retsafgørelser genoptages også.

15 Hvilke rettigheder har kreditorerne efter insolvensbehandlingens afslutning?

Procedure om retsbeskyttelse

Almindelige bestemmelser om skyldnerens transaktioner og kreditors rettigheder finder anvendelse efter afslutningen af proceduren om retsbeskyttelse.

Insolvensbehandling af en juridisk person

Bobestyrer indgiver en anmodning til virksomhedsregistret om sletning af skyldner fra det relevante register senest fem dage efter modtagelsen af retsafgørelsen om at afslutte sagen. Efter sletningen fra registret afvikles skyldneren, og kreditorerne mister deres ret til at anmelde fordringer mod skyldneren, fordi skyldneren ophører med at eksistere.

Det skal tilføjes, at en kreditor kan anmelde en fordring mod skyldnerens bestyrelsesmedlemmer inden for et år efter insolvensbehandlingens afslutning, hvis bobestyreren for insolvensbehandlingen ikke har modtaget skyldnerens regnskabsdokumenter, eller hvis de var i en tilstand, der ikke gjorde det muligt at få en klar idé om skyldnerens transaktioner og økonomiske situation i de tre år, der gik forud for indledningen af insolvensbehandlingen. Inden insolvensbehandlingen afsluttes, kan en sådan fordring indgives af bobestyreren for insolvensbehandlingen på vegne af skyldneren, mens kreditor har ret til at indtræde i insolvensbehandlingen som tredjepart.

Insolvensbehandling af en fysisk person

Hvis insolvensbehandlingen afsluttes, før proceduren for gældssanering er afsluttet, ophører bobestyrerens rettigheder og begrænsninger, der forhindrer skyldneren i at disponere over sin ejendom som fastsat i insolvensloven, også, kreditorerne genvinder deres ret til at kræve indfrielse af skyldnerens gældsforpligtelser, for så vidt som de ikke er blevet afviklet under en insolvensbehandling af en fysisk person, og tvangsfuldbyrdelsesprocedurer for gæld, der er blevet opgjort, men endnu ikke er inddrevet, genoptages, og proceduren for indfrielse af skyldners gældsforpligtelser i retten genoptages.

Hvis skyldneren har gennemført de skridt, der er fastsat i planen for indfrielse af en fysisk persons gældsforpligtelser, ophæves de af skyldners forpligtelser som defineret i planen, som resterer efter gennemførelsen af planen, og fuldbyrdelsesproceduren for inddrivelse af de annullerede gældsforpligtelser afsluttes.

Skyldner frigøres ikke fra de resterende forpligtelser, der er fastsat i planen for afvikling af en fysisk persons forpligtelser, hvis denne ikke har truffet de foranstaltninger, der er fastsat i planen.

Følgende fordringer ophører ikke i forbindelse med en procedure til indfrielse af gældsforpligtelser, selv om en plan for indfrielse af gældsforpligtelser er blevet gennemført:

  • krav om underholdsbidrag
  • erstatningskrav som følge af forbudte aktiviteter
  • en sikret fordring, hvis skyldneren har beholdt den bolig, der anvendes som sikkerhed i forbindelse med den pågældende fordring, medmindre andet er fastsat i en aftale mellem skyldner og den sikrede kreditor. Fuldbyrdelsesproceduren med henblik på indfrielse af ovennævnte gældsforpligtelser genoptages for så vidt angår det uindfriede gældsbeløb.
  • fordringer som følge af sanktioner, der er pålagt i forbindelse med administrative overtrædelsesprocedurer og sanktioner i henhold til straffeloven, samt skadeserstatning.

16 Hvem bærer omkostningerne og afholder udgifterne i forbindelse med insolvensbehandlingen?

Procedure om retsbeskyttelse

Omkostningerne i forbindelse med proceduren om retsbeskyttelse omfatter vederlag til den tilsynsførende for proceduren om retsbeskyttelse og udgifter i forbindelse med sikring af, at proceduren om retsbeskyttelse bliver gennemført på lovlig og effektiv vis. Omkostningerne i forbindelse proceduren om retsbeskyttelse dækkes af skyldners midler.

Insolvensbehandling af en juridisk person

Omkostningerne ved insolvensbehandling af en juridisk person (både bobestyrers vederlag og udgifter i forbindelse med insolvensbehandlingen) dækkes af skyldnerens midler.

Hvis omkostningerne i forbindelse med insolvensbehandling af en juridisk persons ikke kan dækkes af skyldners midler, kan kreditorernes eller en anden fysisk eller juridisk persons midler anvendes til at dække omkostningerne, hvis der er indgået en sådan aftale i overensstemmelse med loven.

I tilfælde, hvor omkostningerne i forbindelse med insolvensbehandlingen af en juridisk person ikke kan dækkes af ovennævnte kilder, og bobestyreren udarbejder en rapport, der bekræfter, at skyldners aktiver ikke er til stede, under planlægningen af afslutningen af insolvensbehandlingen af en juridisk person, dækkes omkostningerne i forbindelse med insolvensbehandlingen af en juridisk person ved deponeringen af insolvensbehandlingen af en juridisk person, som overføres til bobestyrer for at dække omkostningerne i forbindelse med insolvensbehandlingen af en juridisk person og vederlaget.

Hvis en anmodning om insolvensbehandling af en juridisk person er indgivet af en ansat hos skyldneren, som er fritaget for kravet om hel eller delvis betaling af et depositum, dækkes omkostningerne i forbindelse med insolvensbehandling af en juridisk person af arbejdstagergarantifonden.

Insolvensbehandling af en fysisk person

Der skelnes mellem direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med insolvensbehandling af en fysisk person.

De direkte omkostninger ved en fysisk persons insolvensbehandling omfatter de omkostninger, der er forbundet med at sikre insolvensbehandlingen:

  • udgifter til annoncering, auktioner, åbning, drift og lukning af en betalingskonto
  • udgifter til brevkorrespondancetjenester
  • omkostningerne i forbindelse med værdiansættelsen af en fysisk persons aktiver
  • udgifter til notar
  • omkostninger i forbindelse med opbevaring af en fysisk persons aktiver, hvis de blev overført til bobestyreren, kontrol af transaktioner og forsikring af aktiver og transaktioner.

Disse udgifter dækkes af provenuet fra salget af den fysiske persons aktiver, men hvis der ikke findes aktiver, eller hvis de er utilstrækkelige til at dække de direkte omkostninger, kan bobestyreren anmode skyldner om at dække omkostningerne. Det skal dog bemærkes, at skyldner har ret til at beholde to tredjedele af sin indkomst og højst må bedes om at overføre en tredjedel til dækning af de direkte omkostninger.

De indirekte omkostninger ved insolvensbehandling af en fysisk person såsom løbende skatte- eller afgiftsbetalinger, løbende underholdsbidrag, husleje, el og vand, dækkes af den fysiske persons indkomst (to tredjedele af den indkomst, som skyldneren har ret til at beholde).

17 Hvilke regler gælder for omstødelse af dispositioner til skade for de kreditorer, der har anmeldt krav i boet?

Procedure om retsbeskyttelse

Den tilsynsførende har ikke ret til at anfægte transaktioner, der er foretaget forud for indledningen af proceduren om retsbeskyttelse. Efter indledningen af en procedure om retsbeskyttelse er skyldnerens handlerum begrænset: Skyldner må ikke indgå transaktioner eller udøve aktiviteter, der kan forværre hans økonomiske situation eller skade kreditorernes interesser.

Insolvensbehandling af en juridisk person

Bobestyreren skal vurdere skyldnerens transaktioner og anmelde et krav til retten med påstand om, at den pågældende transaktion erklæres ugyldig, uanset hvilken type transaktion der er tale om, hvis transaktionen blev foretaget:

  1. efter den dato, hvor insolvensbehandlingen af en juridisk person blev bekendtgjort, eller fire måneder før den dato, hvor insolvensbehandlingen af en juridisk person blev bekendtgjort, og medførte tab for skyldneren, uanset om den person, til hvem eller til hvis fordel transaktionen blev foretaget, var bekendt med erstatningen til kreditorerne
  2. tre år forud for den dato, hvor insolvensbehandlingen af en juridisk person blev bekendtgjort, og medførte tab for skyldneren, og den person, til hvem eller til hvis fordel transaktionen blev foretaget, var bekendt med eller burde have haft kendskab til erstatningen til kreditorerne.

Hvis en transaktion, der forvoldte tab for skyldner, blev foretaget til eller til fordel for parter med en interesse i skyldneren, anses de for at have haft kendskab til det forvoldte tab, medmindre de kan bevise andet.

En sikret kreditor kan anmode om, at en transaktion, der er foretaget af bobestyrer, erklæres ugyldig, hvis den pågældende transaktion vedrører aktiver, der er stillet som sikkerhed for fordringen, og den sikrede kreditors interesser undergraves.

Bobestyrer skal vurdere og anmelde et krav i retten med krav om tilbagelevering af aktiver eller dele heraf, som skyldneren har givet i gave, hvis transaktionen er foretaget inden for de seneste tre år forud for datoen for meddelelsen af insolvensbehandlingen eller efter denne dato, hvis uligheden i parternes gældsforpligtelser viser, at der faktisk er givet en gave. En donation kan kun appelleres og kræves tilbage, hvis den var ulovlig eller ikke blev anvendt i overensstemmelse med det tilsigtede formål.

De pengebeløb, som skyldneren har betalt til dækning af gæld i de seks måneder, der går forud for meddelelsen om insolvensbehandlingen af en juridisk person, og efter datoen for meddelelsen (bortset fra de beløb, som bobestyrer har betalt i forbindelse med insolvensbehandlingen af en juridisk person), tilbagebetales, hvis en af følgende faktorer er blevet identificeret:

  1. betalingen blev foretaget, inden gældsforpligtelsen forfaldt, hvis andre forpligtelser, hvor betalingerne var forfaldet, ikke blev opfyldt, og parternes rettigheder og forpligtelser som omhandlet i stk. 3 kan fornyes
  2. gælden blev betalt til personer med interesse i skyldneren, mens andre gældsforpligtelser, som forfaldt inden forfaldsdatoen for gældsforpligtelserne over for de interesserede, ikke blev indfriet. Denne bestemmelse finder også anvendelse på fordringer, der inddrives af retsembedsmænd med tilbageholdelse af fuldbyrdelsesomkostninger.

En kreditor skal tilbagebetale det beløb, som skyldneren har betalt i de tre måneder, der går forud for datoen for meddelelsen af insolvensbehandlingen af en juridisk person, for at undgå at bekendtgøre behandlingen af skyldnerens insolvens på grundlag af en anmodning indgivet af den kreditor, der modtager beløbet.

Hvis de beløb, der er betalt til dækning af gælden, tilbagebetales i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1 og 2 i denne artikel, fornyes parternes forpligtelser (herunder styrkelse af forpligtelser) og de respektive rettigheder, der var gældende før afviklingen af gælden.

Endvidere er bobestyrer forpligtet til at anmelde et krav ved retten med påstand om, at en aftale om pant erklæres ugyldig, når panteretten er blevet fastslået, efter at anmeldelsen af insolvensbehandlingen angående skyldneren er blevet registreret i insolvensregistret.

Insolvensbehandling af en fysisk person

Transaktioner, som skyldneren har indgået, kan anfægtes i overensstemmelse med insolvensbehandlingen af en juridisk person, hvis følgende konstateres under insolvensbehandlingen:

  • hvis skyldneren i løbet af de tre år, der går forud for meddelelsen om insolvensbehandling af en fysisk person eller under insolvensbehandlingen, har indgået transaktioner, der har medført skyldners insolvens eller skade for kreditorer, og vedkommende vidste eller burde have vidst, at sådanne transaktioner kunne medføre insolvens eller skade for kreditorerne
  • hvis debitor bevidst har afgivet urigtige oplysninger om sin økonomiske situation og ikke har oplyst sin reelle indkomst
  • hvis skyldneren ikke opfylder sine forpligtelser i forbindelse med konkursbehandling eller gældssanering, hvilket i væsentlig grad hindrer, at insolvensbehandlingen skrider frem.
Sidste opdatering: 18/12/2023

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.