Konsekvenserne af covid-19 for civil- og insolvensretlige anliggender

Nederlandene
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Covid-19's indvirkning på civile retssager

1.1 Frister i civile retssager

Det hollandske parlament (første og andet kammer) vedtog midlertidig lovgivning vedrørende nødretstilstand. På baggrund af lovgivningen er det muligt at løse de mest presserende problemer ved videreførelse af retsvæsenets arbejde.

Lovgivningen trådte i kraft den 24. april 2020.

Retsmøder i civilretlige sager og forvaltningsretlige sager

Afholdelse af retsmøde via alle elektroniske kommunikationsmidler, hvis retsmødet som følge af covid-19 ikke kan gennemføres med fysisk fremmøde. Dommeren træffer i alle sager beslutning om retsmødets form.

Der er ikke indført ændringer af de processuelle frister i civile sager, forvaltningsretlige sager og straffesager.

1.2 Retslig organisation og retsvæsen

Mellem den 17. marts 2020 og den 11. maj 2020 var alle retsbygninger lukkede undtaget i tilfælde af sager af særlig hastekarakter. Alle andre sager blev behandlet ved en skriftlig procedure eller via audio- og videokonference.

Fra den 11. maj 2020 åbnede alle domstole igen for alle straffesager samt sager på det børne- og familieretlige område. Retsvæsenet har fulgt de retningslinjer vedrørende sikkerhed og organisering af arbejdet, som sundhedsmyndighederne har udsendt.

I videst muligt omfang vil også andre sager blive afviklet i retsbygningerne med fysisk fremmøde. Hvis det ikke er muligt, kan videokonference eller anden elektronisk kommunikation benyttes.

Domstolene vil dog være lukkede for offentligheden med undtagelse af sager af særlig offentlig interesse. Domstolene kan ligeledes bede retsrådet om at etablere professionel livestreaming, hvis det vurderes at være nødvendigt af hensyn til offentligheden. I alle sager kan op til tre repræsentanter for medierne overvære retsmøderne. Derudover sigter retsvæsenet mod at gøre et større antal skriftlige domsafsigelser offentligt tilgængelige på internettet.

Retsvæsenet undersøger mulighederne for at opfylde forpligtelsen til at holde offentlige og åbne retsmøder og samtidig værne om fortroligheden for de involverede parter.

Retsvæsenet har sørget for en midlertidig tilpasning af procesreglementet for alle domstole og har oprettet en side på sit websted med alle aktuelle oversigter og vejledninger i, hvordan man arbejder under covid-19-krisen.

1.3 EU's retlige samarbejde

Centralmyndighederne i Nederlandene arbejder for det meste hjemmefra. Det anbefales at kommunikere pr. e-mail.

2 Insolvensrelaterede foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet eller påtænker at træffe efter pandemiens udbrud

2.1 Materielle insolvensforanstaltninger og tilhørende kontrakter, der påvirker foranstaltningerne

2.1.1 Suspension af insolvenssager

2.1.1.1 Suspension af pligt til at begære insolvensbehandling (skyldnere)

NL går heller ikke ind for suspension af pligten til at begære insolvensbehandling, da man derved risikerer at holde liv i virksomheder, der ikke er levedygtige i længere tid, end det er ansvarligt. Dette er til skade for kreditorerne. NL fokuserer snarere på at lette en hurtig og tidlig rekonstruktion.

2.1.1.2 Beskyttelse af skyldnere mod kreditorers begæring af insolvensbehandling

-

2.1.2 Suspension af procedurer for inddrivelse af fordringer og af kontraktopsigelser

2.1.2.1 Generelle/specifikke moratorier for inddrivelse af fordringer /visse former for inddrivelse af fordringer

Man overvejer ikke at suspendere betalingspligten, da dette kan udløse en kædereaktion.

2.1.2.2 Suspension af kontraktopsigelser (generelle/specifikke kontrakter)

-

2.2 Suspension af civile sager, herunder sager, der behandles af skifteretten

-

2.3 Andre insolvensforanstaltninger (vedrørende anfægtelsessøgsmål, rekonstruktionsplaner, uformelle aftaler og i givet fald andet)

En række banker har frivilligt givet tilsagn om et midlertidigt stop for afvikling af kreditfaciliteter og fuldbyrdelsesforanstaltninger (på visse betingelser). I Nederlandene indgiver bankerne under alle omstændigheder kun sjældent begæringer om insolvensbehandling.

2.4 Relaterede, ikke insolvensrelaterede foranstaltninger (betalingshenstand, banklån, social sikring, sygeforsikring, erhvervstilskud)

Der er bebudet generelle hasteforanstaltninger, som skal give borgere og iværksættere mulighed for fortsat at opfylde deres betalingsforpligtelser.

Denne pakke omfatter foranstaltninger som f.eks. øjeblikkelig indstilling af opkrævning af visse skatter (indkomstskat, selskabsskat og moms) og en liberal ordning for udskydelse af en række andre skatter og pensionsbidrag.

Sidste opdatering: 21/10/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.