Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Grundlæggende rettigheder - Estland

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: estisk er allerede oversat.


Nationale domstole

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Ombudsmand

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Andre

Nationale domstole

Byretter, forvaltningsdomstole, distriktsdomstole og Højesteret

Adresser:

Link åbner i nyt vindueByretten i Harju, Liivalaia 24, 15034 Tallinn, Estland
Link åbner i nyt vindueByretten i Viru, Kooli 2a, 41598 Jõhvi, Estland
Link åbner i nyt vindueByretten i Tartu, Kalevi 1, 51010 Tartu, Estland
Link åbner i nyt vindueByretten i Pärnu , Kuninga 22, 80099 Pärnu, Estland
Link åbner i nyt vindueForvaltningsdomstolen i Tallinn, Pärnu mnt 7, 15082 Tallinn, Estland
Link åbner i nyt vindueForvaltningsdomstolen i Tartu , Kalevi 1, 51010 Tartu, Estland
Link åbner i nyt vindueDistriktsdomstolen i Tallinn , Pärnu mnt 7, 15084 Tallinn, Estland
Link åbner i nyt vindueDistriktsdomstolen i Tartu , Kalevi 1, 50050 Tartu, Estland
Link åbner i nyt vindueHøjesteret, Lossi 17, 50093 Tartu, Estland

Disse institutioner løser retstvister. Der er fire byretter i hhv. Harju, Viru, Tartu og Pärnu. Der er to forvaltningsdomstole, en i Tallinn og en i Tartu. I andet trin (appelstadiet) pådømmer forvaltningskamrene under distriktsdomstolen i Tallinn eller Tartu afgørelser truffet af forvaltningsdomstolen. På det højeste trin pådømmes afgørelser af Højesterets forvaltningskammer.

Hvis en person mener, at en offentligretlig juridisk person (f.eks. staten eller en lokal myndighed) har overtrådt den pågældendes rettigheder eller begrænset dennes friheder gennem en forvaltningslov eller -proces, kan den pågældende indbringe sagen for forvaltningsdomstolen. Tvister vedrørende ejendomsreformen eller jordreformer, offentlige ydelser, skatteforvaltning, borgerskab og indvandringsspørgsmål samt offentlige indkøb, statens ejendom, byggeri og byplanlægning samt statens ansvar pådømmes af distriktsdomstolen.

Klagen indgives til distriktsdomstolen, som undersøger, om klagen eller indsigelsen opfylder lovens krav, om den er vedlagt alle de bilag, der er angivet i den, om den henhører under distriktsdomstolens jurisdiktion, og om statens gebyr er blevet betalt. Hvis en af ovenstående betingelser ikke er opfyldt, får den person, der har indgivet klagen eller indsigelsen, to uger til at opfylde kravet. Hvis den person, der indgiver klagen eller indsigelsen, ikke opfylder de(t) pågældende krav inden for denne frist, returnerer distriktsdomstolen klagen eller indsigelsen med en meddelelse. Hvis klagen eller indsigelsen opfylder kravene, optager domstolen sagen, og der gennemføres en indledende procedure, hvor domstolen forbereder sagen, således at den kan afgøres uden afbrydelse i et enkelt retsmøde. Efter den indledende procedure sender domstolen en indkaldelse til sagens parter med oplysning om tid og sted for domstolens behandling af sagen.

Sager vedrørende overtrædelser af rettigheder i medfør af civilretten såsom kontraktlige tvister, familieretlige sager, tvister vedrørende arve- og ejendomsret, tvister om ledelse af erhvervsorganisationer og almennyttige organisationer og disses aktiviteter, om intellektuelle ejendomsrettigheder og konkurssager samt om spørgsmål vedrørende arbejdsmarkedslovgivning kan indbringes for byretten. Dette er blot et lille udsnit af de sager, som byretterne behandler under Link åbner i nyt vindueden civile retsplejelov.

Personer, der ønsker at indbringe en sag for en civil domstol for at beskytte deres (eller andres) rettigheder, skal indgive en ansøgning til domstolen. Ansøgningen udgør et civilt krav indbragt for den civile domstol. Af ansøgningen skal det fremgå, hvem sagen anlægges imod, hvad kravet er, hvorfor (dvs. på hvilket retsgrundlag), og hvilke beviser der fremlægges til støtte for kravet.

Når retten modtager en ansøgning, undersøger den, om den opfylder kravene, og om statens gebyr er betalt. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, fastsætter domstolen en frist for, hvornår den fuldstændige ansøgning skal være modtaget. Hvis dette ikke sker inden fristens udløb, afslutter domstolen sagen. Hvis ansøgningen opfylder kravene, sender domstolen den til sagsøgte med henblik på et svar. Domstolen afgør inden for en rimelig frist, om sagen kan antages eller ikke.

Hvis du er offer for en forbrydelse, kan du Link åbner i nyt vindueanmelde den mundtligt eller skriftligt til en efterforskningsinstans, normalt Link åbner i nyt vinduepolitiet eller Link åbner i nyt vindueanklagemyndigheden.

Link åbner i nyt vindueAnmeldelsen skal indeholde dine person- og kontaktoplysninger, en beskrivelse af forbrydelsen, dato og en underskrift. Der stilles ingen krav til form, men politiet kan dog udlevere et anmeldelsesskema. Den anmeldelse, der skal sendes til anklagemyndigheden, findes også på anklagemyndighedens Link åbner i nyt vinduewebsted.

Den anmeldelse, du enten afgiver ved personligt fremmøde eller telefonisk, registreres, og telefoniske anmeldelser kan også blive optaget.

Senest ti dage efter modtagelsen af din anmeldelse skal politiet eller anklagemyndigheden meddele dig, om de afviser at indlede en straffesag. Denne frist kan forlænges med 10 dage, hvis der kræves yderligere oplysninger fra den person, der har anmeldt forbrydelsen, for at afgøre, om der skal anlægges straffesag. Denne person oplyses om, at svarfristen er blevet forlænget, og om begrundelsen herfor.

Når sagen er undersøgt, udarbejder politiet en rapport, som sendes til anklagemyndigheden, der:

  • videresender den til den påståede lovovertræder til information og til ofret (efter anmodning, jf. § 224, stk. 2, i strafferetsplejeloven), hvis den mener, at undersøgelsen er afsluttet, og udarbejder derefter et anklageskrift, som sendes til retten,
  • anmoder politiet om at foretage yderligere undersøgelser eller
  • afslutter sagen.

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Der findes ikke p.t. i Estland nogen national myndighed eller anden organisation, der har ansøgt om godkendelse som national menneskerettighedsorganisation.

Ombudsmand

Denne funktion varetages af justitsministeren

Link åbner i nyt vindueJustitsministeren: Kohtu 8, 15193 Tallinn, Estland

I sin egenskab af Ombudsmand overvåger justitsministeren de myndigheder, der udfører offentlige opgaver, og kontrollerer, at statslige myndigheder overholder borgernes grundlæggende rettigheder og friheder og følger god forvaltningspraksis. Justitsministeren overvåger:

  • statslige organers og myndigheders aktiviteter
  • lokale statslige organers og myndigheders aktiviteter
  • aktiviteter foretaget af organer eller myndigheder, som er offentligretlige eller privatretlige juridiske personer, der udøver offentlige funktioner.

Alle har ret til at bede justitsministeren om at kontrollere, hvordan myndighederne udfører deres offentlige pligter.

Hvis justitsministeren konstaterer, at en myndighed, der udøver offentlige funktioner, ikke gennemfører dem i overensstemmelse med loven, meddeler han i en udtalelse myndigheden, hvordan den har overtrådt loven, og anbefaler om nødvendigt, hvordan myndigheden kan følge en lovlig, god forvaltningspraksis, eller stiller forslag til, hvordan overtrædelsen kan bringes til ophør. I begge tilfælde vurderer han, før han afgiver en udtalelse, om myndigheden har overholdt loven, og om kommunikationen med den pågældende person har været i overensstemmelse med god forvaltningspraksis. Justitsministeren kan i sin udtalelse fremsætte kritik, gøre rede for sin holdning eller afgive målrettede henstillinger til, hvordan overtrædelsen kan bringes til ophør.

Justitsministeren

Link åbner i nyt vindueJustitsministeren: Kohtu 8, 15193 Tallinn, Estland

Alle har ret til at bede justitsministeren kontrollere, om en bestemt retsakt eller lov er i overensstemmelse med forfatningen og andre love. Justitsministeren overvåger, om den lovgivning, som den lovgivende og udøvende magt og lokale myndigheder vedtager, er i overensstemmelse med forfatningen og andre love.

Justitsministeren overvåger:

  • at retsakter overholder forfatningen
  • at akter vedtaget af regeringen overholder forfatningen og anden lovgivning
  • at ministerielle cirkulærer og anordninger overholder forfatningen og anden lovgivning
  • at lokale myndigheders bekendtgørelser og anordninger overholder forfatningen og anden lovgivning
  • at retsinstrumenter udstedt af offentligretlige juridiske personer er lovlige.

Hvis justitsministeren finder, at en retsakt er forfatningsstridig eller ikke overholder andre love, kan han gøre følgende:

  • foreslå den, der har udstedt retsakten, at bringe den i overensstemmelse med forfatningen og andre love. Udstederen af retsakten har pligt til at fremsætte en udtalelse til justitsministeren inden for 20 dage. Hvis forslaget siddes overhørigt, sender justitsministeren en anmodning til Højesteret om at erklære retsakten forfatningsstridig eller ugyldig
  • indgive et memorandum til lovudstederen om at bringe den i overensstemmelse med forfatningen og andre love samt angive en frist for, hvornår dette skal være sket. Hvis henstillingerne i memorandummet ikke efterkommes, kan justitsministeren fremsætte et forslag til lovudstederen. Hvis forslaget siddes overhørigt, sender justitsministeren en anmodning til Højesteret om at erklære retsakten forfatningsstridig eller ugyldig.
  • indgive en rapport til Højesteret om problemerne i lovgivningen.

Specialiserede menneskerettighedsorganer

  • Ombudsmand for børns rettigheder

Link åbner i nyt vindueJustitsministeren: Kohtu 8, 15193 Tallinn, Estland

Funktioner henhørende under Ombudsmanden for børns rettigheder varetages af justitsministeren. Medlemmerne af departementet for børns rettigheder har primært følgende opgaver:

  • behandle anmodninger vedrørende børns rettigheder i tilfælde, der involverer forfatningsmæssige hensyn og Ombudsmanden
  • forberede og gennemføre inspektionsbesøg hos myndigheder på børneområdet
  • udarbejde anmodninger og udtalelser i eventuelt forfatningsstridige sager
  • formidle viden om børns rettigheder og øge kendskabet til FN's konvention om børns rettigheder
  • foretage analyser og undersøgelser af forhold vedrørende fremme og beskyttelse af børns rettigheder
  • tilrettelægge samarbejde mellem organisationer for børn og unge, borgerforeninger, ngo'er, faglige organisationer samt videnskabelige og statslige myndigheder.

I andre henseender gælder det samme som beskrevet for justitsministeren.

  • Ligestillingsorgan

Justitsministeren, kommissæren for ligestilling og ligebehandling

Adresser:

Link åbner i nyt vindueJustitsministeren: Kohtu 8, 15193 Tallinn, Estland
Link åbner i nyt vindueKommissæren for ligestilling og ligebehandling, Gonsiori 29, 15027 Tallinn, Estland

Justitsministeren overvåger den grundlæggende ret til ligebehandling i overensstemmelse med de almindelige procedurer. Kommissæren for ligestilling og ligebehandling er en uvildig embedsmand, der handler efter ligestillingsloven og loven om ligebehandling. Kommissærens opgave er at overvåge, at bestemmelserne i disse to love overholdes. Kommissæren rådgiver og bistår personer i tvister vedrørende forskelsbehandling og udsteder ekspertudtalelser om tilfælde af forskelsbehandling.

Kommissæren for ligestilling og ligebehandling:

  • modtager anmodninger fra enkeltpersoner og afgiver udtalelser i sager om forskelsbehandling
  • analyserer lovens indvirkning på situationen for kvinder, mænd og personer i samfundets mindretalsgrupper
  • udarbejder forslag til ændring af den pågældende lovgivning til landets regering og statslige organer, lokale myndigheder og lokalforvaltningsorganer
  • rådgiver og informerer landets regering, statslige organer og lokale myndigheder om spørgsmål i relation til gennemførelsen af ligestillingsloven og loven om ligebehandling
  • vedtager foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem og ligebehandling af mænd og kvinder.

Kommissæren afgiver udtalelser til ofre for forskelsbehandling og personer med en legitim interesse i at overvåge overholdelsen af kravet om ligebehandling. Formålet med disse udtalelser er at fremsætte en vurdering, der sammen med ligestillingsloven, loven om ligebehandling og internationale aftaler, som er bindende for Estland, og anden lovgivning gør det muligt at bedømme, om princippet om ligebehandling er blevet overtrådt i de pågældende retlige forhold.

Kommissæren afgiver en udtalelse efter modtagelse af en anmodning, hvor han beskriver de forhold, der tyder på, at der har fundet forskelsbehandling sted. I forbindelse med sin udtalelse har kommissæren ret til at indhente oplysninger fra alle, der kan være i besiddelse af de nødvendige oplysninger til at fastslå kendsgerningerne i en sag om forskelsbehandling, og til at kræve skriftlige redegørelser vedrørende forhold i tilknytning til den påståede forskelsbehandling og dokumenter eller kopier heraf inden for en frist, som kommissæren fastlægger.

  • Databeskyttelsesorgan

Link åbner i nyt vindueDatabeskyttelsesinspektorat, Väike-Ameerika 19, 10129 Tallinn, Estland

Databeskyttelsesinspektoratet forsvarer følgende forfatningsmæssige rettigheder:

  • retten til at indhente oplysninger om offentlige myndigheders aktiviteter
  • retten til respekt for privatlivets og familielivets fred i anvendelsen af personoplysninger
  • borgernes ret til adgang til egne personoplysninger.

En klage over en persons handlinger eller mangel på handling kan indgives, hvis den pågældende (f.eks. en person, der behandler personoplysninger, eller en indehaver af oplysninger), der har overtrådt klagerens rettigheder, ikke har reageret på kontaktforsøg. Inspektoratet behandler klagen senest 30 dage efter modtagelsen. Fristen for at behandle en klage kan forlænges til højst 60 dage. Klageren skal underrettes skriftligt herom.

  • Andre specialiserede organer

Der findes ingen andre specialiserede organer.

Andre

Estlands advokatsammenslutning

Link åbner i nyt vindueEstlands advokatsammenslutning, Rävala pst 3, 10143 Tallinn, Estland

Estlands advokatsammenslutning består af estiske advokater, hvis primære aktivitet er at yde juridisk bistand til borgerne. Estlands advokatsammenslutning, der er en faglig forening af advokater oprettet den 14. juni 1919, er omfattet af lokalforvaltningens principper og organiserer ydelsen af juridiske tjenester i enkeltpersoners og samfundets interesse. Den estiske advokatsammenslutning varetager advokaters faglige videreudvikling, relationer med sagførere, statslige myndigheder og adskillige nationale og udenlandske organisationer samt deltager aktivt i udformningen af lovgivning. Sammenslutningen udøver også offentlig-private juridiske funktioner i form af forsvar i civile og forvaltningsmæssige sager. Her betales honoraret af staten.

Normalt skal man indsende en Link åbner i nyt vindueansøgning for at kunne få retshjælp fra staten. En ansøgning om retshjælp skal i reglen indgives til domstolen, som videresender den til efterforskningsmyndigheden eller anklagemyndigheden, hvis den pågældende er mistænkt i en straffesag, hvor en forsvarers bistand ikke er obligatorisk.

Ansøgninger om retshjælp skal udarbejdes på estisk. Ansøgningen kan indsendes på engelsk, hvis ansøgeren om retshjælp er en fysisk person, der bor i en anden EU-medlemsstat eller er borger i en anden EU-medlemsstat eller en juridisk person, der er etableret i en anden EU-medlemsstat.

På foranledning af efterforskningsmyndigheden, anklagemyndigheden eller domstolen udpeger den estiske advokatsammenslutning den advokat, der skal yde retshjælpen. Generelt har en person ikke ret til selv at vælge en beskikket advokat. Man har dog ret til at ansøge om retshjælp fra en bestemt advokat, hvis denne har accepteret at yde hjælpen. I så fald skal navnet på denne advokat anføres i ansøgningen om retshjælp.

I sager, hvor loven stiller krav om bistand fra en forsvarer, skal en person ikke selv gøre noget for at få retshjælp (undtagen hvis den pågældende selv har hyret en advokat) – den embedsmand, der er ansvarlig for sagen, skal sørge for en advokat til den pågældende, og denne behøver ikke indsende en ansøgning.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 03/08/2017