Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

Sti

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Hvis mit krav (fra et andet land) skal behandles i dette land - Slovakiet


Hvilken myndighed træffer afgørelse om en erstatningsansøgning i grænseoverskridende sager?

Ministerstvo spravodlivosti Slovenskej republiky – Odbor rehabilitácií a odškodňovania [Den Slovakiske Republiks justitsministerium – afdelingen for rehabilitering og erstatning]

Telefon: +421 288891225
Fax: +421 288891579

E-mail: Link åbner i nyt vinduevictims@justice.sk
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.justice.gov.sk/

Kan jeg sende min ansøgning direkte til den besluttende myndighed i landet selv i grænseoverskridende sager (uden at skulle gå gennem den bistandsydende myndighed i mit hjemland)?

Det er ikke muligt at kommunikere direkte med justitsministeriet i Den Slovakiske Republik. Vedrørende grænseoverskridende ansøgninger skal du henvende dig til den bistandsydende myndighed i dit hjemland.

På hvilke(t) sprog accepterer erstatningsmyndigheden/-erne:

  • ansøgningen?
    På slovakisk.
  • eventuelle bilag?
    På slovakisk.

Hvis erstatningsmyndigheden oversætter ansøgningen/bilagene fra et andet EU-land, hvem betaler så for oversættelsen?

Det slovakiske justitsministerium sørger ikke for oversættelse af de nødvendige dokumenter. Oversættelse og omkostninger i den forbindelse skal betales af offeret for forbrydelsen.

Skal der betales administrative eller andre former for gebyrer i landet for at behandle min ansøgning (når den er modtaget fra et andet EU-land)? Hvordan kan jeg i så fald betale disse gebyrer?

Sagsbehandlingen er gratis.

Kan jeg få godtgjort mine rejseudgifter, hvis jeg skal være personligt til stede under retssagen, og/eller når der træffes afgørelse om min ansøgning? Hvordan ansøger jeg om dette? Hvem skal jeg kontakte?

Under behandlingen af erstatningsansøgningen kræves det ikke, at offeret for en voldsforbrydelse er til stede. En eventuel høring foretages af den bistandsydende myndighed, som har modtaget ansøgningen, eller af den slovakiske myndighed gennem audiovisuelle hjælpemidler. Takket være dette system er der således ingen rejseomkostninger, og det er derfor ikke nødvendigt at anmode om godtgørelse.

Får jeg en tolk til rådighed, hvis jeg skal være personligt til stede?

Loven kræver ikke, at ansøgeren er til stede under erstatningssagen. Under behandlingen af erstatningsansøgningen kræves det ikke, at offeret for en voldsforbrydelse er til stede.

Accepteres eller anerkendes lægeerklæringer udstedt af læger i mit bopælsland – eller er jeg nødt til at lade mit helbred/min skade undersøge af lægeeksperter i det andet land?

For at bestemme svie og smerte er en lægeerklæring i overensstemmelse med kravene i de slovakiske retsregler nødvendig. Det er dog ikke udelukket, at en slovakisk læge vurderer offerets helbredstilstand på grundlag af lægeerklæringer udstedt i offerets bopælsland.

Får jeg godtgjort mine rejseudgifter, hvis jeg er nødt til at få foretaget en lægeundersøgelse her i landet?

Rejseudgifter godtgøres ikke.

Hvor lang tid tager det cirka at få en erstatningsafgørelse fra den pågældende myndighed/det offentlige organ?

Det slovakiske justitsministerium træffer sin afgørelse senest seks måneder efter modtagelsen af den fuldstændige ansøgning.

På hvilket sprog modtager jeg afgørelsen om min ansøgning?

På slovakisk.

Hvordan kan jeg appellere en afgørelse, som jeg er utilfreds med?

Ved at anlægge en retssag.

Kan jeg få retshjælp (advokatbistand) efter det andet lands regler?

De slovakiske retsregler omfatter ikke specifik retshjælp til indgivelse af en erstatningsansøgning. Det er muligt at få almindelig retshjælp, som ydes af staten gennem centret for retshjælp, eller søge om hjælp hos en af de organisationer, som sørger for hjælp til ofre for forbrydelser. Ved indgivelse af ansøgningen om erstatning giver det slovakiske justitsministerium selv de væsentligste oplysninger.

Er der støtteorganisationer for ofre i landet, hvor jeg kan få hjælp til at søge erstatning i en grænseoverskridende sag?

Der findes på slovakisk område ikkestatslige organisationer, som yder hjælp og støtte til visse kategorier af ofre for voldsforbrydelser. De forskellige organisationers muligheder for at hjælpe ofrene med at søge erstatning i grænseoverskridende sager afhænger bl.a. af deres personaleressourcer.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 12/03/2019