Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Insolvens - Estland

Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

INDHOLDSFORTEGNELSE

I estisk lovgivning opererer man med tre forskellige former for insolvensbehandling: konkurs, rekonstruktion og gældssanering. Konkurs er omfattet af konkursloven, bestemmelserne om rekonstruktion er fastsat i loven om rekonstruktion og bestemmelserne om gældssanering i loven om gældssanering og gældsbeskyttelse. Lovene foreligger på estisk og engelsk i Estlands officielle onlinepublikation Riigi Teataja (Estlands lovtidende).

Formålet med konkursbehandling er at dække kreditorernes fordringer af skyldners aktiver ved at overføre skyldnerens aktiver eller sanere skyldners virksomhed. En skyldner, der er en fysisk person, får mulighed for at blive frigjort fra sine forpligtelser via en konkursbehandling. Under konkurssagen fastslås grunden til skyldners insolvens.

Formålet med rekonstruktion er at tage hensyn til virksomheder, kreditorer og tredjeparters interesser og beskytte deres rettigheder i forbindelse med rekonstruktion af en virksomhed. Rekonstruktion af en virksomhed betyder, at der træffes en række foranstaltninger, som skal hjælpe virksomheden med at løse økonomiske problemer, genoprette sin likviditet, forbedre sin rentabilitet og sikre sin bæredygtige forvaltning.

Formålet med gældssanering er at lette omlægningen af en fysisk persons gæld, når den pågældende har solvensproblemer (skyldner), med henblik på at løse solvensproblemerne og undgå en konkurs. Gældssanering gør det muligt for en skyldner at omlægge sine økonomiske forpligtelser (personlig gæld) ved at forlænge fristen for at opfylde en forpligtelse, indfri forpligtelsen i rater eller reducere forpligtelsen.

Anvendelsesområdet for Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs dækker konkursbehandling. Anvendelsesområdet for Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (omarbejdning) dækker konkursbehandling og gældssanering.

1 Hvem kan være genstand for insolvensbehandling?

Ifølge estisk lovgivning er en fysisk person et menneske, mens en juridisk person er en retlig enhed, som er oprettet efter loven. En juridisk person er enten en privatretlig eller en offentligretlig juridisk person. "Privatretlig juridisk person" betyder en juridisk person, som er grundlagt af hensyn til private interesser og ifølge en retsakt vedrørende den pågældende type juridiske person. Interessentskaber, kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, kommercielle sammenslutninger og almennyttige organisationer er privatretlige juridiske personer. Staten, lokale myndigheder og andre juridiske personer oprettet i den offentlige interesse og i overensstemmelse med en retsakt vedrørende den pågældende juridiske person er offentligretlige juridiske personer.

1. Konkursbehandling

Der kan indgives konkursbegæring mod både juridiske og fysiske personer, uanset om den fysiske person er en virksomhed. Staten og lokale myndigheder kan ikke gå konkurs.

2. Rekonstruktion

Der kan kun indgives rekonstruktionsbegæring mod privatretlige juridiske personer.

3. Gældssanering

Der kan begæres gældssanering mod fysiske personer med solvensproblemer, uanset om det er virksomheder. Gældssanering kan begæres af en skyldner, der har bopæl i Estland, og som har boet i Estland i en periode på mindst to år, før han begærer gældssanering.

2 Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at en insolvensbehandling kan påbegyndes?

1. Konkursbehandling

Konkurs betyder en skyldners insolvens afsagt ved en kendelse. Derfor er den første vigtige forudsætning for at indlede en konkursbehandling, at skyldner er insolvent.

En skyldner er insolvent, hvis skyldner er ude af stand til at betale kreditorernes fordringer, og hvis den manglende evne som følge af skyldnerens økonomiske forhold ikke er midlertidig. En skyldner, der er en juridisk person, er også insolvent, hvis skyldners aktiver ikke er tilstrækkelige til at opfylde dennes forpligtelser, og hvis denne utilstrækkelighed på grund af skyldners økonomiske situation ikke er midlertidig. Hvis en konkursbegæring indgives af skyldner, vil retten erklære skyldner konkurs, også hvis der sandsynligvis vil opstå insolvens i fremtiden. Hvis en konkursbegæring indgives af skyldner, antages denne at være insolvent.

Den anden vigtige forudsætning for at indlede en konkursbehandling er, at der indgives en konkursbegæring, og den kan indgives af skyldneren eller en kreditor.

Såfremt en konkursbegæring indgives af skyldner, skal denne dokumentere sin insolvens i konkursbegæringen. Såfremt konkursbegæringen indgives af en kreditor, skal kreditor dokumentere skyldnerens insolvens og i konkursbegæringen bevise, at der består en fordring.

Retten kan forlange, at den kreditor, der indgiver konkursbegæringen, betaler det beløb, retten har fastsat som depositum til dækning af den midlertidige kurators vederlag og udgifter, hvis der er grund til at antage, at konkursboet ikke er tilstrækkeligt til at dække dem. Hvis kreditor undlader at betale depositummet, afsluttes sagen.

Retten vil afslå kreditors konkursbegæring, hvis det ikke af konkursbegæringen fremgår, at den kreditor, der indgiver begæringen, har en fordring mod skyldner, hvis skyldners insolvens ikke dokumenteres i konkursbegæringen, eller hvis konkursbegæringen er baseret på en fordring, som er omfattet af en rekonstruktionsplan eller en gældssaneringsplan. Retten vil også afslå at antage en konkursbegæring, såfremt andre grunde, jf. den civile retsplejelov, gør sig gældende.

Retten afslutter sagen ved annullation uden at erklære skyldner konkurs, uanset skyldners insolvens, hvis skyldners aktiver ikke er tilstrækkelige til at dække omkostningerne og udgifterne i forbindelse med konkursbehandlingen, og hvis det er umuligt at inddrive eller tilbagesøge aktiverne eller fremsætte et krav mod et medlem af ledelsesorganet.

Retten erklærer skyldner konkurs ved en kendelse (konkursdekretet). Et konkursdekret skal angive tidspunktet for konkurserklæringen. Konkursbehandlingen indledes med konkurserklæringen.

Har retten erklæret skyldneren konkurs, offentliggør den straks en meddelelse herom (konkursmeddelelse) i den officielle publikation Ametlikud Teadaanded (officielle meddelelser).

Et konkursdekret kræver øjeblikkelig gennemførelse. Gennemførelsen af et konkursdekret kan ikke suspenderes eller udsættes, og den måde eller procedure, hvorefter konkursdekretet ifølge loven skal gennemføres, kan ikke ændres. Hvis en højere retsinstans ophæver et konkursdekret, påvirker dette ikke gyldigheden af de retshandler, som er foretaget af eller i forhold til kurator. Skyldner og den kreditor, som har indgivet konkursbegæringen, kan appellere konkursdekretet senest 15 dage efter offentliggørelsen af konkursmeddelelsen. Skyldner og den kreditor, som har indgivet konkursbegæringen, kan appellere distriktsdomstolens kendelse til højesteret. Kurator kan ikke indgive appel på vegne af skyldner eller repræsentere skyldner ved appelbehandlingen.

En konkursbehandling i Estland er temmelig langvarig. Sager, der ender med bortfald uden en konkurserklæring, varer i gennemsnit 94 dage for juridiske personer og 85 dage for fysiske personer. Det tager gennemsnitligt 462 dage for juridiske personer at nå frem til et fordelingsforslag, på grundlag af hvilket det overhovedet er muligt at foretage betalinger til kreditorer, og 455 dage for fysiske personer. En konkursbehandling, der ender med akkord, varer i gennemsnit 340 dage for juridiske personer og 352 dage for fysiske personer. De tidsmæssigt længste konkursbehandlinger er dem, der afsluttes med bortfald, efter at skyldner er erklæret konkurs, og disse varer gennemsnitligt 745 dage for juridiske personer og 709 dage for fysiske personer. Hele behandlingen, dvs. fra indgivelse af konkursbegæringen til afslutning af konkursbehandlingen, varer gennemsnitligt 270-280 dage.[1]

Hvis der skal offentliggøres en meddelelse eller et processkrift i en konkurssag, skal meddelelsen eller processkriftet offentliggøres i Ametlikud Teadaanded. Retten kan offentliggøre en meddelelse om tid og sted for behandling af en konkursbegæring i Ametlikud Teadaanded. En meddelelse om et konkursdekret, hvor en skyldner erklæres konkurs (konkursmeddelelse), vil straks blive offentliggjort af retten i Ametlikud Teadaanded.

Før skyldner erklæres konkurs, og konkursbehandlingen indledes, gennemføres en såkaldt forundersøgelse. Hvis retten beslutter at antage en konkursbegæring, udpeger den en midlertidig kurator. Retten kan også under hensyntagen til skyldnerens økonomiske forhold afslå at udpege en midlertidig kurator og erklære skyldneren konkurs. Hvis retten ikke udpeger en midlertidig kurator, vil sagen ikke blive videreført på grundlag af konkursbegæringen, og sagen vil blive afsluttet. Den midlertidige kurator vurderer skyldners aktiver og forpligtelser og fastsætter fuldbyrdelsesproceduren vedrørende skyldners aktiver, og kontrollerer, om skyldners aktiver er tilstrækkelige til at dække omkostningerne og udgifterne i forbindelse med konkursbehandlingen. Den midlertidige kurator fremlægger en vurdering af skyldners økonomiske forhold og solvens og af mulighederne for, at de aktiviteter, der udøves af skyldners virksomhed, kan fortsætte og, hvis skyldner er en juridisk person, med henblik på skyldners sanering, sikrer, at skyldners aktiver bevares osv. Den midlertidige kurators aktiviteter skal vise, om konkursbegæringen skal opfyldes eller afvises.

2. Rekonstruktion

Med henblik på at indlede en rekonstruktion for en virksomhed indgiver virksomheden en begæring herom.

Retten indleder en rekonstruktionsbehandling, hvis rekonstruktionsbegæringen opfylder de krav, der er fastsat i den civile retsplejelov og loven om rekonstruktion, og hvis virksomheden har fremsat et begrundet argument for, at:

  1. den sandsynligvis vil blive insolvent i fremtiden
  2. rekonstruktion er nødvendig
  3. virksomheden sandsynligvis vil få en bæredygtig ledelse efter rekonstruktionen.

Rekonstruktionsbehandlingen vil ikke blive indledt, hvis:

  1. der er indgivet konkursbegæring mod virksomheden
  2. der er afsagt kendelse om tvangsopløsning af virksomheden, eller der er foretaget efterfølgende likvidation
  3. der er gået under to år siden afslutningen af en rekonstruktion af virksomheden.

Hvis et foretagende anmoder om rekonstruktion af en virksomhed, kan retten også afslå at antage begæringen, hvis foretagendet ikke har fremsat et begrundet argument for, at rekonstruktion er nødvendig, og at virksomheden sandsynligvis vil få en bæredygtig ledelse efter rekonstruktionen.

Rekonstruktionsbehandlingens effektivitet kan vurderes på grundlag af godkendelsen af rekonstruktionsplanen, som gennemsnitligt varer et halvt år fra indgivelsen af rekonstruktionsbegæringen.[2] Dertil skal også lægges den tid, det tager at gennemføre rekonstruktionsplanen og nå konkrete resultater, hvilket er forskelligt for forskellige rekonstruktionssager.

Har retten besluttet at indlede en rekonstruktionsbehandling og afsagt en kendelse herom, sender rekonstruktionsrådgiveren straks kreditorerne en rekonstruktionsmeddelelse for at underrette dem om indledningen af rekonstruktionsbehandlingen og om størrelsen af de fordringer, de har mod virksomheden ifølge gældsoversigten.

I forbindelse med en rekonstruktionssag er forundersøgelsen den behandling, der finder sted fra indgivelsen af rekonstruktionsbegæringen indtil godkendelse af en rekonstruktionsplan eller afslutning af rekonstruktionsbehandlingen. I løbet af denne periode suspenderer retten fuldbyrdelsesforanstaltninger gennemført vedrørende virksomhedens aktiver, indtil rekonstruktionsplanen er godkendt, eller rekonstruktionsbehandlingen er afsluttet, undtagen i tilfælde af fuldbyrdelsesforanstaltninger gennemført for at opfylde et krav, der er opstået på baggrund af et ansættelsesforhold eller et krav om betaling af underholdsbidrag. Beregning af morarenter eller en konventionalbod, som stiger over tid på en fordring mod virksomheden, suspenderes, indtil rekonstruktionsplanen er godkendt. Den ret, der behandler sagen, kan på grundlag af en begæring fra en virksomhed og med rekonstruktionsrådgiverens godkendelse, som er vedlagt begæringen, udsætte en retssag vedrørende en økonomisk fordring mod virksomheden, indtil rekonstruktionen er godkendt, eller rekonstruktionsbehandlingen er afsluttet, undtagen i tilfælde af et krav fremsat på grundlag af et ansættelsesforhold eller en fordring om betaling af underholdsbidrag, vedrørende hvilken der endnu ikke er faldet dom. På grundlag af en konkursbegæring indgivet af en kreditor supenderer retten enhver afgørelse om indledning af konkursbehandling, indtil rekonstruktionsplanen er godkendt, eller rekonstruktionsbehandlingen er afsluttet. Retten udpeger en rekonstruktionsrådgiver, indtil rekonstruktionsbehandlingen er afsluttet.

3. Gældssanering

Gældssanering gør det muligt for skyldner at omlægge sine økonomiske forpligtelser. En skyldner anses for at have solvensproblemer, hvis den pågældende er ude af stand til eller kan forventes at blive ude af stand til at opfylde sine forpligtelser, når de forfalder.

For at indlede en gældssanering indgiver en skyldner en begæring herom til retten. Begæringen skal bl.a. vedlægges en gældssaneringsplan med angivelse af de forpligtelser, der skal saneres, og den måde hvorpå det skal ske, samt perioden for gennemførelse af gældssaneringsplanen. Inden der indgives begæring om gældssanering til en domstol, skal skyldner træffe de nødvendige foranstaltninger til en udenretslig gældssanering.

Retten antager en begæring om gældssanering, hvis den opfylder kravene i den civile retsplejelov og loven om gældssanering og gældsbeskyttelse. En kendelse om, hvorvidt en begæring kan antages, sendes til skyldner og til alle kreditorer, hvis fordringer skyldner ønsker at omlægge. Kendelsen vil også blive offentliggjort i Ametlikud Teadaanded.

Retten antager ikke en begæring om gældssanering, hvis:

  1. skyldner er erklæret konkurs
  2. retten inden for de sidste ti år forud for indgivelsen af begæringen har imødekommet en begæring om gældssanering fra skyldneren eller en begæring fra skyldner om fritagelse for betaling af gæld under en konkursbehandling
  3. skyldner ikke har nogen solvensproblemer, eller disse klart kan løses uden sanering af gælden, bl.a. ved at skyldneren sælger aktiver for at dække sin gæld i et omfang, der med rimelighed kan forventes af skyldneren
  4. begæringen eller bilag hertil ikke opfylder de lovfæstede krav.

Retten kan afslå at antage en begæring om gældssanering, hvis:

  1. det er usandsynligt, at den gældssaneringsplan, skyldner har foreslået, vil blive godkendt eller opfyldt, bl.a. under hensyntagen til skyldners solvens i de tre år, der er gået forud for indgivelse af begæringen om gældssanering, og skyldners evne til at gennemføre en rimeligt rentabel aktivitet i den periode, hvor gældssaneringsplanen er gyldig, i betragtning af skyldners alder, erhverv og uddannelse
  2. skyldner inden indgivelse af begæringen om gældssanering til retten ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til en udenretslig gældssanering
  3. skyldner forsætligt eller som følge af grov uagtsomhed har indgivet materielt urigtige eller ufuldstændige oplysninger om sine aktiver, indtægter, kreditorer eller forpligtelser
  4. skyldner nægter at aflægge ed om rigtigheden af de oplysninger, der er indgivet, eller at fremsende yderligere oplysninger, som retten har anmodet om
  5. skyldner er blevet dømt for et strafbart forhold vedrørende konkurs eller fuldbyrdelse, skattekriminalitet eller en bestemt kriminel handling, der vedrører virksomheder, og oplysningerne om dommen ikke er blevet slettet fra strafferegistrets database
  6. skyldner i de tre år, der er gået forud for indgivelse af begæringen eller efter indgivelse af begæringen, forsætligt eller som følge af grov uagtsomhed har indgivet urigtige eller ufuldstændige oplysninger om sine økonomiske forhold med henblik på at opnå støtte eller andre fordele fra staten, en lokal myndighed eller en fond eller for at unddrage sig skat
  7. skyldner tydeligvis forsætligt har gennemført transaktioner til skade for kreditorerne.

Hvis retten ved afgørelse af sagen om skyldners begæring beslutter, at der skal indledes en gældssanering, sender retten kendelsen om, hvorvidt begæringen kan antages, til skyldner og til alle de kreditorer, hvis fordringer skyldner søger at omlægge. Kendelsen vil også blive offentliggjort i Ametlikud Teadaanded.

I forbindelse med en gældssanering er den såkaldte forundersøgelse den periode, der går fra indgivelse af begæringen om gældssanering indtil godkendelse af en gældssaneringsplan. Hvis begæringen om gældssanering antages, suspenderes beregningen af morarenter eller en konventionalbod, som stiger over tid på en fordring mod skyldneren, indtil gældssaneringsplanen er godkendt, eller sagen er afsluttet. Dette gælder ikke for fordringer, som skyldner ikke ønsker at omlægge. Hvis en begæring antages til behandling, kan en kreditor ikke – ved at forlade sig på misligholdelse af en økonomisk forpligtelse, som opstod før begæringen om gældssanering blev indgivet – opsige en kontrakt, der blev indgået med skyldner og giver anledning til fordringer, som skyldner søger at omlægge, eller nægte at opfylde sine forpligtelser på det grundlag. Enhver aftale, hvorefter en kreditor kan opsige en kontrakt, når der er indgivet en begæring om gældssanering, eller en gældssaneringsplan er godkendt, er ugyldig. Når en begæring er antaget, suspenderer retten fuldbyrdelsesproceduren (eller tvangsfuldbyrdelsen) med henblik på inddrivelse af penge, som gennemføres i forbindelse med skyldnerens aktiver, indtil gældssaneringsplanen er godkendt, eller sagen er afsluttet. Retten kan også udsætte en retssag vedrørende en økonomisk fordring mod skyldner, som endnu ikke har været genstand for en dom, annullere sikrende retsmidler, herunder navnlig beslaglæggelse af en bankkonto, og forbyde kreditorer at udøve deres rettigheder som følge af sikkerhed stillet af skyldneren, herunder at sælge eller anmode om salg af pantegenstanden.


[1] Survey on the efficiency of insolvency proceedings (19. marts 2013), undersøgelse udført af AS PricewaterhouseCoopers Advisors, bestilt af den estiske centraladministration, Fund of Wise Decisions, partner: justitsministeriet, s. 7.

[2] Ibid, s. 8.

3 Hvilke aktiver indgår i boet? Hvordan behandles de aktiver, som skyldneren erhverver, eller som tilfalder denne, efter at insolvensbehandlingen er påbegyndt?

Når en skyldner erklæres konkurs, overgår dennes aktiver til et konkursbo, og skyldnerens ret til at administrere og disponere over konkursboet overføres til kurator.

Skyldners aktiver kommer til at indgå i konkursboet på grundlag af et konkursdekret og anvendes som aktiver til at dække kreditorernes fordringer og gennemføre konkursbehandlingen. Konkursboet omfatter skyldners aktiver på tidspunktet for konkurserklæringen samt aktiver, der er tilbagesøgt eller inddrevet, og aktiver, skyldner har erhvervet under konkursbehandlingen. Den del af skyldners aktiver, som der ifølge lovgivningen ikke kan gøres udlæg i, indgår ikke i konkursboet.

Aktiver, som der ifølge lovgivningen ikke kan gøres udlæg i, er omfattet af loven om fuldbyrdelsesprocedurer. Lovgivningen foreskriver en ikkeudtømmende liste over genstande, der ikke kan beslaglægges. Hovedformålet med denne liste over genstande, som ikke kan beslaglægges, er at sikre skyldner et minimum af social beskyttelse. Forbuddet mod at sælge ting, som ikke må beslaglægges, skyldes også behovet for at beskytte andre grundlæggende rettigheder: retten til frit at vælge sit aktivitetsområde, erhverv og stilling, retten til at beskæftige sig med iværksættervirksomhed, retten til uddannelse, religionsfrihed, beskyttelse af privat- og familieliv osv. Desuden er beslaglæggelse af bestemte genstande i strid med sædeligheden.

Efter estisk lovgivning gælder der også begrænsninger for beslaglæggelse af indkomst, og hovedformålet her er at sikre skyldner det nødvendige eksistensminimum for sig selv og sine familiemedlemmer i overensstemmelse med betingelserne i den sag, som gennemføres vedrørende skyldner. Der findes to typer begrænsninger: den del, der ikke er genstand for beslaglæggelse, og som skal forblive hos skyldner, og de såkaldte sociale ydelser, hvoraf de første sikrer, at skyldner opretholder et eksistensminimum, og den anden er en angivelse af de ad hoc-beløb, der udbetales til beskyttelse af en bestemt ret, og som ikke skal bruges til at dække nogen anden forpligtelse. Under visse omstændigheder kan sociale ydelser dog også delvis beslaglægges.

Når skyldner er erklæret konkurs, er alle skyldners dispositioner over genstande, som indgår i konkursboet, ugyldige. De aktiver, der er overført af den anden part på grundlag af en disposition, skal returneres til parten, hvis aktiverne forbliver i konkursboet, eller der skal ydes godtgørelse, hvis værdien af konkursboet er steget som følge af overførslen. Hvis skyldner har disponeret over sine fremtidige fordringer før konkurserklæringen, bliver dispositionen ugyldig, når en skyldner erklæres konkurs for så vidt angår de fordringer, der er opstået efter konkurserklæringen. En skyldner, der er en fysisk person, kan disponere over konkursboet med kurators samtykke. Enhver disposition uden kurators samtykke er ugyldig.

Efter at en skyldner er erklæret konkurs, kan opfyldelsen af en forpligtelse, som indgår i konkursboet, og som skyldner har til gode, kun accepteres af kurator. Blev forpligtelsen opfyldt til gavn for skyldner, anses forpligtelsen kun for at være blevet opfyldt, hvis de aktiver, der er overført til opfyldelse af forpligtelsen forbliver i konkursboet, eller hvis værdien af konkursboet er steget som følge af overførslen. Hvis forpligtelsen blev opfyldt til gavn for skyldner før offentliggørelsen af konkursmeddelelsen, anses forpligtelsen for at være blevet opfyldt, hvis den person, som opfyldte forpligtelsen ikke var og ikke skulle være opmærksom på konkurserklæringen på tidspunktet for opfyldelse af forpligtelsen.

4 Hvilke beføjelser har henholdsvis skyldneren og bobestyreren?

Når en fysisk person erklæres konkurs, mister den pågældende sin ret til at indgå transaktioner vedrørende konkursboet, og en juridisk person, der erklæres konkurs, mister sin ret til at indgå transaktioner overhovedet.

Skyldner tilstiller retten, kurator og konkursudvalget de oplysninger, de har brug for i forbindelse med konkurssagen, navnlig vedrørende skyldners aktiver, bl.a. forpligtelser samt forretningsmæssige eller erhvervsmæssige aktiviteter. Skyldner skal tilstille kurator sin balance og en fortegnelse over sine aktiver og forpligtelser pr. den dato, hvor konkursdekretet er afsagt.

Retten kan kræve, at skyldner aflægger ed for retten på, at de oplysninger, der er fremsendt til retten om den pågældendes aktiver, forpligtelser og forretningsmæssige eller erhvervsmæssige aktiviteter, så vidt skyldner ved, er korrekte.

Skyldner skal bistå den midlertidige kurator og kurator i udførelsen af deres opgaver.

Når skyldner er erklæret konkurs, må skyldner ikke forlade Estland uden rettens tilladelse, før skyldner har aflagt ed.

Retten kan idømme skyldner en bøde eller pålægge den pågældende deltagelsespligt eller kan anholde skyldner i tilfælde af manglende overholdelse af en kendelse eller for at sikre opfyldelsen af en lovfæstet forpligtelse.

Skyldner har ret til at gennemgå kurators dokumentation og sagsakterne i konkurssagen. Kurator kan, hvis det er begrundet, afvise skyldners anmodning om at undersøge et dokument i kurators sagsakter, hvis dette ville være til skade for gennemførelsen af konkursbehandlingen.

Kurator i et konkursbo

  • En kurator indgår transaktioner i relation til konkursboet og udfører andre handlinger. De rettigheder og forpligtelser, der opstår som følge af kurators foranstaltninger, påhviler skyldner. En kurator optræder i retten i overensstemmelse med sit hverv som part i tvister, der vedrører konkursboet, i stedet for skyldner.
  • Når en skyldner erklæres konkurs, overdrages dennes ret til at administrere og disponere over konkursboet til kurator. Ved konkursbehandlingen af en juridisk person kan kurator indgå alle transaktioner og udføre alle retshandler med konkursboet. Ved konkursbehandlingen af en fysisk person må kurator kun indgå de transaktioner og udføre de retshandler med konkursboet, der er nødvendige for at opfylde formålet med konkursbehandlingen og udføre kurators opgaver.
  • Kurator forsvarer alle kreditorernes og skyldnerens rettigheder og interesser og sørger for, at konkursbehandlingen er lovlig, hurtig og økonomisk forsvarlig. Kurator skal opfylde sine forpligtelser med den omhu, som forventes af en omhyggelig og ærlig kurator og tage hensyn til alle kreditorernes og skyldnerens interesser.
  • En kurator vurderer kreditorernes krav, forvalter konkursboet og foranstalter dannelsen og salget af boet, samt sikrer, at kreditorernes krav fyldestgøres ud af boet, konstaterer årsagerne til skyldnerens insolvens og tidspunktet, hvor insolvensen opstod, sørger i givet fald for, at skyldners aktiviteter kan fortsætte, gennemfører i givet fald skyldners likvidation, hvis skyldner er en juridisk person, tilstiller kreditorerne og skyldneren oplysninger i de situationer, der er omfattet af loven, aflægger beretning om sine aktiviteter og giver retten, den tilsynsførende og konkursudvalget oplysninger om insolvensbehandlingen og udfører andre ved lov fastlagte opgaver. Hvis skyldners insolvens var forårsaget af en alvorlig ledelsesfejl, skal kurator indgive et erstatningskrav mod den person, der hæfter for fejlen, umiddelbart efter at det står klart, at der er tilstrækkelig grund til at fremsætte et krav. Ud over kurators lovfæstede rettigheder har en kurator har også en midlertidig kurators rettigheder.

5 På hvilke betingelser kan der ske modregning?

Modregning er tilladt ved en estisk konkursbehandling. Der gælder følgende betingelser for modregning af fordringer i konkursboet:

1)    fordringer, der skal modregnes, skal være økonomiske forpligtelser eller andre forpligtelser af samme art

2)    kreditorernes ret til at få opfyldt deres forpligtelse skal være indtrådt, og skyldnerens forpligtelse skal være forfalden

3)    kreditor skal afgive en erklæring om modregning til skyldner, inden det endelige fordelingsforslag forelægges for retten, og erklæringen må ikke være gjort betinget, og der må heller ikke være fastsat en frist

4)    kreditors ret til at modregne sin fordring i skyldners krav skal være opstået, før skyldner blev erklæret konkurs.

Såfremt skyldners krav var knyttet til en suspensiv betingelse eller endnu ikke var forfalden på tidspunktet for konkurserklæringen eller ikke er rettet mod opfyldelsen af forpligtelser af samme type, kan fordringen kun modregnes, når den suspensive betingelse er opfyldt, skyldners fordring er forfalden eller forpligtelserne er blevet forpligtelser af samme type. Modregning er ikke tilladt, hvis den suspensive betingelse for skyldners fordring opfyldes, eller fordringen forfalder, før kreditor kunne modregne sit krav.

Hvis en kreditors fordring er forfaldet, kan han stadig modregne fordringen, hvis retten til modregning opstod, før fordringen udløb. En kreditor kan også modregne en fordring som følge af, at en skyldner ikke opfylder en kontrakt, der opstod, fordi kurator opgav skyldnerens forpligtelse efter konkurserklæringen. Hvis genstanden for en kontraktlig forpligtelse kan deles, og kreditor delvis har opfyldt sin forpligtelse på tidspunktet for konkurserklæringen, kan kreditor foretage modregning for skyldnerens økonomiske forpligtelse svarende til den del af kreditors forpligtelse, der er opfyldt. Såfremt skyldner er privat eller erhvervsmæssig udlejer, og den private eller erhvervsmæssige lejer har betalt skyldner husleje for fast ejendom eller lokaler på forhånd før konkurserklæringen, udgør dette et krav om uberettiget berigelse mod skyldner, som den private eller erhvervsmæssige lejer kan modregne i skyldners fordring mod den private eller erhvervsmæssige lejer, og den private eller erhvervsmæssige lejer kan også modregne et erstatningskrav som følge af kontraktbrud eller tilbagetrædelse fra aftalen.

En fordring erhvervet ved transport kan kun modregnes under konkursbehandlingen, hvis fordringen blev overdraget, og skyldner blev underrettet skriftligt herom senest tre måneder, før han blev erklæret konkurs. Et fordring mod skyldner, som er erhvervet ved transport, kan ikke modregnes, hvis fordringen blev overdraget inden for de tre år, der gik forud for udpegningen af en midlertidig kurator, og skyldner var insolvent på det pågældende tidspunkt, og den person, der erhvervede fordringen, var eller burde have været bekendt med insolvensen på transporttidspunktet.

Fordringer, der ikke kan modregnes, omfatter fordringer vedrørende underholdsbidrag, fordringer vedrørende godtgørelse som følge af en persons skade på helbred eller død og fordringer som følge af ulovlig eller forsætlig forårsagelse af skade, som den anden part har mod den part, som kræver modregning, en anden parts krav, som ifølge lovgivningen ikke kan kræves betalt, en beslaglagt fordring mod partens krav mod den anden part, hvis den part, som kræver modregning, har erhvervet kravet efter beslaglæggelsen, eller hvis den pågældendes krav er forfaldet efter beslaglæggelsen og senere end den beslaglagte fordring, et krav, mod hvilken den anden part kan gøre indsigelse, eller den anden parts fordring, som det af andre lovfæstede grunde ikke er tilladt at foretage modregning i.

Modregning er ikke reguleret særskilt i tilfælde af rekonstruktion og gældssanering, og derfor gælder den generelle procedure ifølge obligationsloven for dem.

6 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen for de kontraktforhold, som skyldneren er part i?

Konkursbehandling

En kurator har ret til at opfylde en uopfyldt forpligtelse ifølge en kontrakt, skyldner har indgået, og kræve, at den anden part opfylder sine forpligtelser eller giver afkald på skyldners forpligtelse ifølge en kontrakt, medmindre andet er fastsat ved lov. Kurator kan ikke give fritage skyldner for forpligtelser ifølge en kontrakt, hvis forpligtelsen er sikret ved en forhåndsmeddelelse i matrikelregistret. Hvis kurator fortsætter med at opfylde skyldners forpligtelse eller giver meddelelse om, at den pågældende agter at opfylde forpligtelsen, kan den anden part i kontrakten fortsætte med at opfylde sine forpligtelser. I så fald fortaber kurator retten til at afvise at opfylde skyldners forpligtelse. Såfremt kurator kræver, at den anden part i kontrakten opfylder kontrakten, kan den anden part kræve, at kurator sikrer opfyldelsen af skyldners forpligtelse. Den anden part kan afvise at opfylde sin forpligtelse, trække sig ud af den eller opsige kontrakten, indtil kurator har sørget for, at skyldners forpligtelse opfyldes. Den anden parts krav mod skyldner, der er opstået som følge af, at en forpligtelse er opfyldt, efter at kurator har krævet, at den anden part har opfyldt forpligtelsen, er en konsolideret forpligtelse. Har kurator givet afkald på skyldners forpligtelse efter konkurserklæringen, kan den anden part i aftalen som kreditor i konkurssagen fremsætte et krav, fordi kontrakten ikke er blevet opfyldt. Hvis genstanden for en kontraktlig forpligtelse kan deles, og den anden part delvis har opfyldt sin forpligtelse på tidspunktet for konkurserklæringen, kan den anden part kun som kreditor i konkurssagen forlange, at skyldners økonomiske forpligtelse opfyldes i et omfang, der svarer til den del af den anden parts forpligtelse, som er opfyldt.

Lovgivningen indeholder også særlige tilfælde for visse kontrakttyper:

1)    Hvis skyldner har solgt løsøre med ejendomsforbehold, før han blev erklæret konkurs, og har overladt besiddelsen af løsøret til køber, har køber ret til at kræve, at købekontrakten opfyldes. I dette tilfælde må kurator ikke give afkald på skyldners forpligtelser som følge af købekontrakten.

2)    Konkurs hos en privat eller erhvervsmæssig udlejer kan ikke danne grundlag for ophævelse af en lejekontrakt vedrørende en bolig- eller erhvervsejendom, medmindre andet er fastsat i kontrakten. Hvis det i lejekontrakten vedrørende et privat eller erhvervsmæssigt lejemål er fastsat, at konkurs kan danne grundlag for opsigelse af kontrakten, kan kurator ophæve kontrakten med en frist på en måned eller mindre, hvis dette er fastsat i kontrakten. En privat boligudlejers konkurs kan ikke tjene som grundlag for ophævelse af lejekontrakten vedrørende boligen. Hvis lejen for fast ejendom eller lokaler er forudbetalt til skyldner, før denne blev erklæret konkurs, kan en privat eller erhvervsmæssig lejer modregne et krav om uberettiget berigelse i skyldnerens fordring mod den private eller erhvervsmæssige lejer.

3)    I tilfælde af en privat eller erhvervsmæssig lejers konkurs kan den private eller erhvervsmæssige udlejer kun opsige den private eller erhvervsmæssige lejekontrakt efter den almindelige procedure, og den private eller erhvervsmæssige lejekontrakt må ikke ophæves på grund af forsinket betaling af lejen, hvis forsinkelsen vedrører betaling af husleje, som var forfalden, inden konkursbegæringen blev indgivet. En kurator har ret til at ophæve en privat eller erhvervsmæssig lejekontrakt, skyldner har indgået, med en frist på en måned eller mindre, hvis dette er fastsat i kontrakten. Hvis fast ejendom eller lokaler ikke er blevet overdraget til skyldners besiddelse på det tidspunkt, skyldner erklæres konkurs, kan både kurator og den anden part træde tilbage fra kontrakten. I tilfælde af tilbagetrædelse fra eller ophævelse af kontrakten, kan den anden part som kreditor i konkursboet kræve godtgørelse for tab som følge af for tidlig opsigelse af kontrakten eller ved modregning.

4)    Proceduren for en privat eller erhvervsmæssig lejekontrakt gælder også for lejekontrakter, som skyldner har indgået.

En kurator har ret til at afgøre, om en kontrakt skal løbe videre eller ophæves, men hvis den anden part foreslår kurator at foretage det valg, skal kurator straks, og senest inden syv dage, meddele, om han vil opfylde eller afstå fra skyldnerens forpligtelse. På anmodning af kurator kan retten også forlænge denne periode. Hvis kurator ikke i tide giver meddelelse om opfyldelse af forpligtelsen eller afståelse heraf, har kurator ikke ret til at kræve, at den anden part opfylder kontrakten, før kurator har opfyldt skyldnerens forpligtelse.

Det er også muligt, at nogle kontrakter, skyldner har indgået, kan kræves opfyldt. F.eks. tilbagekalder retten kontrakter, der er indgået i perioden fra udnævnelse af en midlertidig kurator, indtil skyldner er erklæret konkurs. Ud over den tidsmæssige betingelse er det en forudsætning for inddrivelse, at kontrakten har skadet kreditorernes interesser. Hvis kreditorernes interesser ikke har lidt skade, og værdien af konkursboet ikke stiger som følge af inddrivelsen, er der ingen mening i at foretage inddrivelsen.

Generelt har en skyldner, der er gået konkurs, eller den pågældendes kurator ikke ret til at ændre kontrakter. Kontrakter kan dog ændres, hvis der indgås akkord efter konkurserklæringen. I så fald er det muligt at reducere gæld eller forlænge betalingsfristen efter aftale mellem skyldner og kreditorer. Det samme resultat kan også opnås gennem rekonstruktion eller gældssanering. Konkursloven, rekonstruktionsloven og gældssaneringsloven dækker ikke transport af fordringer eller indgåelse af forpligtelser separat, og dermed finder den generelle procedure i obligationsloven anvendelse.

Rekonstruktion og gældssanering

Det er tilladt at omlægge kontrakter under en rekonstruktion. En aftale, hvorefter en kreditor kan opsige en kontrakt, når der indledes en rekonstruktionssag eller godkendes en rekonstruktionsplan, er ugyldig. Et krav ifølge en ansættelseskontrakt eller en transaktion med derivater må ikke omlægges i en rekonstruktionsplan.

Hvis en begæring om gældssanering antages, kan en kreditor ikke – ved at forlade sig på misligholdelse af en økonomisk forpligtelse, som opstod før begæringen om gældssanering blev indgivet – opsige en kontrakt, der er indgået med skyldner og giver anledning til de fordringer, som skyldner søger at omlægge, eller nægte at opfylde sine forpligtelser på det grundlag. En aftale, hvorefter en kreditor kan opsige en kontrakt, når der indgives en begæring om gældssanering, eller en gældssaneringsplan godkendes, er ugyldig. Forpligtelser, der følger af en løbende kontrakt, som er oprettet eller forfalder, efter at en begæring om gældssanering er indgivet, kan omlægges i forbindelse med gældssaneringen. Det kan i en gældssaneringsplan fastsættes, at en kreditaftale eller anden løbende kontrakt, som en skyldner har indgået, før der blev indgivet en begæring om gældssanering, og som pålægger skyldner økonomiske forpligtelser, der forfalder efter indgivelse af begæringen, ophæves, når gældssaneringsplanen er godkendt. Ophævelsen af en kontrakt har de samme konsekvenser som en ekstraordinær ophævelse af en kontrakt på grund af omstændigheder, som opstår hos skyldner. Skyldners forpligtelser, der opstår som følge af ophævelsen af en kontrakt, kan omlægges på forhånd efter en gældssaneringsplan. Skal forpligtelser, der følger af en lejekontrakt, omlægges, kan udlejer som kreditor ekstraordinært ophæve kontrakten senest en uge efter, at gældssaneringsplanen er blevet godkendt.

7 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen for individualforfølgende kreditorer (bortset fra verserende retssager)?

Når konkursen er erklæret, kan kreditorerne i en konkursbehandling kun indgive deres krav mod skyldner. Kurator skal underrettes om alle deres fordringer mod skyldneren, som eksisterede, før denne blev erklæret konkurs, uanset baggrunden eller fristen for opfyldelse af deres krav. Fuldbyrdelsessager, der er indledt mod en skyldner, afsluttes, hvis denne erklæres konkurs, hvorefter kreditor skal indgive sit krav til kurator.

I forbindelse med rekonstruktion og gældssanering kan der kun indledes en ny sag i henholdsvis rekonstruktionsplanens og gældssaneringsplanens gyldighedsperiode af kreditorer, hvis fordringer er berørt af den pågældende plan. I tilfælde af rekonstruktion suspenderes fuldbyrdelse undtagen i tilfælde af fuldbyrdelsesforanstaltninger, der gennemføres for at opfylde et krav, som er opstået på baggrund af et ansættelsesforhold eller et krav om betaling af underholdsbidrag. Under en gældssanering kan retten suspendere fuldbyrdelsesproceduren som en foreløbig retsbeskyttelsesforanstaltning, også før behandling eller indgivelse af en begæring. Når en begæring er antaget, suspenderer retten fuldbyrdelsesproceduren (eller tvangsfuldbyrdelsen) med henblik på inddrivelse af penge, som gennemføres i forbindelse med skyldners aktiver, indtil gældssaneringsplanen er godkendt, eller sagen er afsluttet.

8 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen på retssager, der verserer på tidspunktet for insolvensbehandlingens påbegyndelse?

Konkursbehandling

I tvistemål vedrørende konkursboet eller aktiver, der kan indgå i konkursboet, overdrages retten til at blive en part i en retssag i stedet for skyldner til kurator. Såfremt skyldner anlægger en retssag eller indgiver en anden begæring vedrørende konkursboet mod en anden person, der høres i en retssag, som begyndte, før skyldner blev erklæret konkurs, eller hvis skyldner deltager i en retssag som tredjepart, kan kurator i overensstemmelse med sit hverv indtræde i sagen i stedet for skyldner. Såfremt kurator har kendskab til denne sag, men ikke indtræder heri, kan skyldner fortsætte som sagsøger eller tredjepart.

Hvis der er fremsat krav mod en skyldner i en retssag, som begyndte, før skyldner blev erklæret konkurs, men der endnu ikke er truffet nogen afgørelse vedrørende kravet, behandler retten ikke kravet under behandlingen af retssagen. Retten genoptager sagen efter en begæring fra sagsøger, hvis en højere retsinstans har ophævet konkursdekretet, og en afgørelse om afvisning af konkursbegæringen er trådt i kraft, eller hvis konkursbehandlingen er afsluttet med bortfald, efter at skyldner er erklæret konkurs.

Er der stillet krav om udelukkelse af en genstand fra konkursboet over for skyldner i en retssag, som begyndte før konkursen, behandler retten kravet. I så fald kan kurator indtræde i sagen i stedet for skyldner. Kurator har skyldners rettigheder og forpligtelser som sagsøgte. Såfremt kurator ikke indtræder i sagen, kan sagen videreføres efter anmodning fra sagsøger.

Foreligger der en fordring mod en skyldner i en retssag, hvor den dom, der er afsagt vedrørende kravet, kan appelleres, kan kurator indgive appel på vegne af skyldner efter konkurserklæringen. Skyldner kan indgive appel med kurators samtykke.

Hvis et forvaltningsinstrument mod en skyldner er blevet anfægtet i retten, forlænges fristen for anfægtelse af forvaltningsinstrumentet.

Rekonstruktion og gældssanering

Efter at der er indgivet en begæring om rekonstruktion, kan den domstol, der skal træffe afgørelse i sagen på grundlag af en begæring fra en virksomhed og med godkendelse fra rekonstruktionsrådgiveren, som er knyttet til begæringen, udsætte retssagen vedrørende et økonomisk krav mod virksomheden, indtil rekonstruktionsplanen er godkendt, eller rekonstruktionen er afsluttet, undtagen i tilfælde af krav fremsat på grundlag af et ansættelsesforhold eller et krav om betaling af underholdsbidrag, som der endnu ikke er blevet truffet afgørelse om. Ved antagelse af en begæring om gældssanering vil retten udsætte retssagen vedrørende et økonomisk krav mod skyldner, som der endnu ikke er truffet afgørelse om, indtil rekonstruktionsplanen er godkendt, eller sagen er afsluttet.

9 I hvilket omgang deltager kreditorerne i insolvensbehandlingen?

Kreditorers deltagelse i konkursbehandlingen

En kreditor repræsenterer sit krav i konkurssagen. Senest to måneder efter offentliggørelsen af konkursmeddelelsen i det officielle statstidende Ametlikud Teadaanded skal kreditorerne anmelde alle de fordringer mod skyldner til kurator, der bestod før konkurserklæringen, uanset baggrunden for deres fordringer eller fristen for deres fyldestgørelse. Kurator skal have meddelelse om en fordring i form af et skriftligt krav (anmeldelse af fordring i konkursboet). Kreditorerne skal forsvare deres krav på et kreditormøde. Panterettigheder forsvares sammen med de fordringer, de er sikkerhed for. En fordring, dens placering og den panterettighed, der sikrer fordringen, anses for anerkendt, hvis hverken kurator eller nogen af kreditorerne gør indsigelse herimod på kreditormødet. En fordring eller dens placering, som anerkendes på kreditormødet kan ikke anfægtes på et senere tidspunkt.

Ud over det forhold, at hver enkelt kreditor repræsenterer sin fordring og forsvaret heraf, deltager kreditorerne også i gennemførelsen af konkursbehandlingen via kreditormødet. På kreditormødet kan kreditorerne godkende kurator og vælge medlemmerne til konkursudvalget, træffe afgørelse om at videreføre eller opløse skyldnerens virksomhed, træffe afgørelse om opløsning af skyldner, hvis denne er en juridisk person, indgå akkord, i det omfang det er omfattet af loven træffe afgørelse om spørgsmål i relation til salg af konkursboet, forsvare fordringer, træffe afgørelse om klager over kurators aktiviteter, træffe afgørelse om vederlag til konkursudvalgets medlemmer samt afgøre andre spørgsmål, der efter lovgivningen henhører under kreditormødet. Hvis kreditormødet beslutter at nedsætte et konkursudvalg, har sidstnævnte bl.a. pligt til at beskytte alle kreditorers interesser i konkursboet.

Kreditorers deltagelse i en rekonstruktion

Rekonstruktionsrådgiveren underretter straks kreditorerne om indledningen af en rekonstruktionsbehandling og om størrelsen af de fordringer, de har mod virksomheden ifølge gældsoversigten. Med henblik herpå fremsender rådgiveren en rekonstruktionsmeddelelse til kreditorerne. Såfremt en kreditor, hvis krav søges omlagt efter en rekonstruktionsplan, ikke er enig i oplysningerne i rekonstruktionsmeddelelsen, sender kreditor inden for den i rekonstruktionsmeddelelsen fastsatte frist et skriftligt modkrav til rekonstruktionsrådgiveren, hvori den pågældende anfører, i hvilke henseender denne ikke er enig i kravet i rekonstruktionsmeddelelsen, og fremlægger dokumentation til underbygning af disse omstændigheder. Indsendes der ikke et modkrav inden for den fastsatte frist, anses kreditor for at være enig i kravets størrelse. Er rekonstruktionsrådgiveren ikke er enig i en påstand i kreditors modkrav, skal denne umiddelbart fremsende modkravet tillige med dokumentation til retten og underbygge, hvorfor vedkommende er uenig i oplysningerne i modkravet. Rekonstruktionsrådgiveren skal begrunde sine påstande. På grundlag af de fremsatte påstande og beviser træffer retten afgørelse om størrelsen af kreditors hovedkrav og yderligere krav og om eksistensen og omfanget af sikkerheden.

Kreditorers deltagelse i en gældssanering

Gældssanering vedrører de kreditorer, hvis krav mod skyldner er forfaldet på det tidspunkt, hvor der indgives en begæring om gældssanering. Beslutningen om at antage en begæring om gældssanering træffes af retten, der i givet fald også kan indhente en udtalelse fra kreditor og anmode om yderligere oplysninger eller dokumenter. Kendelsen om, hvorvidt en begæring kan antages, sendes til skyldner og til alle de kreditorer, hvis fordringer skyldner ønsker at sanere. Såfremt en begæring antages, kan en kreditor ikke – ved at forlade sig på misligholdelse af en økonomisk forpligtelse, som opstod før begæringen om gældssanering blev indgivet – opsige en kontrakt, der blev indgået med skyldner og giver anledning til de fordringer, som skyldner søger at sanere, eller nægte at opfylde sine forpligtelser på det grundlag. Ved fremlæggelse af en gældssaneringsplan for kreditor giver retten kreditor en frist på mindst to, men højst fire uger efter modtagelse af gældssaneringsplanen til at fremsætte en udtalelse til retten eller rådgiveren. Kreditor fremsætter en udtalelse om, hvorvidt denne er enig i skyldners oplysninger om fordringer og sikkerhed, skyldners beregning af gælden og saneringen på den måde, skyldner ønsker. Hvis kreditor ikke er enig i gældssaneringen på den måde, skyldner ønsker, skal kreditor anføre, om han vil acceptere en sanering af gælden på anden vis. Såfremt kreditor, hvis fordringer søges saneret, ikke er enig i de oplysninger, der er givet af skyldner i gældsoversigten, skal kreditor meddele retten eller rådgiveren, hvis det bestemmes af retten, inden for en af retten fastsat frist, i hvilken henseende kreditor ikke er enig i fordringen og fremsende dokumentation til underbygning af disse omstændigheder. Modtages modkravet ikke inden den fastsatte dato, anses kreditor for at være enig i fordringens størrelse. Hvis skyldneren eller rådgiveren ikke kan acceptere en påstand i kreditors modkrav, fremsender den pågældende straks en begæring til retten sammen med dokumentation til underbygning af, hvorfor de er uenige i de afgivne oplysninger. På grundlag af de fremlagte påstande og beviser træffer retten afgørelse om størrelsen af kreditors hovedkrav og yderligere krav og om eksistensen af sikkerheden.

10 På hvilken måde kan bobestyreren benytte eller afhænde boets aktiver?

Skyldners aktiver kommer til at indgå i konkursboet på grundlag af et konkursdekret og anvendes som aktiver til at dække kreditorernes fordringer og gennemføre konkursbehandlingen. Konkursboet omfatter skyldners aktiver på tidspunktet for konkurserklæringen samt aktiver, der er tilbagesøgt eller inddrevet, og aktiver, skyldner har erhvervet under konkursbehandlingen. Skyldners aktiver, som der ifølge lovgivningen ikke kan fremsættes fordringer mod, er ikke omfattet af konkursboet.

Når en skyldner erklæres konkurs, overdrages dennes ret til at administrere og disponere over konkursboet til kurator. Når skyldner er erklæret konkurs, er alle skyldners dispositioner over genstande, som indgår i konkursboet, ugyldige. Før skyldner erklæres konkurs, kan retten forbyde en skyldner at afhænde aktiver eller en del af aktiverne uden den midlertidige kurators samtykke.

Kurator skal sætte sig i besiddelse af skyldners aktiver og indlede forvaltningen af konkursboet straks efter afsigelse af konkursdekretet. Kurator skal tilbagesøge den del af skyldners aktiver, der er i tredjeparts besiddelse, til konkursboet, medmindre andet er fastsat ved lov. Forvaltning af et konkursbo omfatter udførelse af retshandler med konkursboet, der er nødvendige for at bevare konkursboet og gennemføre konkursbehandlingen, samt styring af skyldners aktiviteter, hvis denne er en juridisk person, eller tilrettelæggelse af skyldners erhvervsmæssige aktiviteter, hvis skyldner er selvstændig. I forbindelse med konkursbehandling af en juridisk person har kurator de samme rettigheder og forpligtelser som bestyrelsen eller det organ, der træder i stedet for bestyrelsen for den juridiske person, og som ikke er i modstrid med konkursbehandlingens formål. Kurator har samme ansvar som et bestyrelsesmedlem.

En kurator kan kun indgå en kontant transaktion med konkursboet med rettens tilladelse. Kurator foretager ingen kontante betalinger til kreditorer på grundlag af fordelingskoefficienten. Kurator kan kun indgå transaktioner af særlig relevans for konkursbehandlingen med samtykke fra konkursudvalget. Transaktioner af særlig relevans er først og fremmest låntagning og, i tilfælde af en virksomhed, der indgår i konkursboet, alle de transaktioner, som ligger uden for virksomhedens almindelige aktivitetsområde. Kurator må ikke indgå transaktioner med sig selv eller med personer med tilknytning til kurator for eller på vegne af konkursboet eller indgå andre transaktioner af samme art, eller som indebærer en interessekonflikt, eller kræve godtgørelse af udgifter i forbindelse med disse transaktioner.

En kurator kan indlede salg af konkursboet efter det første kreditormøde, medmindre kreditorerne har besluttet andet på mødet. Hvis skyldner har appelleret konkursdekretet, må skyldnerens aktiver ikke sælges uden skyldnerens samtykke, før distriktsdomstolen har behandlet appellen. Disse begrænsninger gælder ikke for afhændelse af aktiver, som er letfordærvelige, falder hurtigt i værdi eller er ekstremt dyre at lagre eller bevare. Hvis de aktiviteter, der udøves af skyldners virksomhed, fortsætter, må aktiverne ikke sælges, såfremt dette hindrer virksomhedens aktiviteter i at fortsætte. Fremsættes der et forslag til akkord, må aktiverne ikke sælges, før der er udfærdiget en akkordaftale, medmindre kreditormødet beslutter, at de må sælges, uanset forslaget om akkord. Konkursboet sælges på auktion efter proceduren i loven om fuldbyrdelsesprocedurer.

11 Hvilke fordringer kan anmeldes i skyldnerens bo, og hvordan behandles fordringer, som opstår, efter at insolvensbehandlingen blev påbegyndt?

Krav, der skal anmeldes mod skyldners konkursbo

Alle krav, der opstod mod skyldner, inden denne blev erklæret konkurs, skal anmeldes til skyldners konkursbo, uanset baggrunden eller forfaldsdatoen for opfyldelse af kravene. Når en fysisk eller juridisk person erklæres konkurs, anses alle kreditorernes krav mod skyldner for at være forfaldne, medmindre andet er fastsat ved lov. Hvis en kreditor har indgivet et tilsvarende krav til retten, men der endnu ikke er truffet en afgørelse, vil retten udsætte behandlingen af søgsmålet, hvorefter kreditor skal indgive kravet til kurator. Har en kreditor indgivet et krav til retten, og retten har afsagt en endelig dom, skal kreditor også anmelde sit krav til kurator, men et sådant krav anses for at være blevet forsvaret. Hvis skyldner kunne have anfægtet rettens afgørelse, kan kurator også det.

Behandling af fordringer, som er opstået efter indledningen af konkursbehandlingen

Når konkursdekretet er afsagt, kan konkursboets kreditorer kun anmelde deres krav mod skyldner efter proceduren i konkursloven. Krav kan kun anmeldes til kurator, og kun de krav, som eksisterede, før konkursdekretet blev afsagt. Fordringer, der opstår, efter at skyldner erklæres konkurs, kan ikke indgives, før konkursbehandlingen er afsluttet. Når der er tale om juridiske personer, skal der tages hensyn til, at afslutningen af konkursbehandlingen i de fleste tilfælde indebærer afvikling af den juridiske person, og at der derfor ikke er nogen person, mod hvem der kan rejses krav efter konkursbehandlingen. Det er derfor nødvendigt at være forsigtig og tage den risiko med i overvejelserne, når der indgås transaktioner med en juridisk person, der er insolvent. Krav mod en fysisk person, som opstår under konkursbehandlingen, kan indgives efter konkursbehandlingen efter den almindelige procedure. Forpligtelser til at yde godtgørelse for skader forårsaget under konkursbehandlingen på grund af en retsstridig handling begået af en skyldner, som er en juridisk person, er konsoliderede forpligtelser, så skyldner kan blive nødt til at opfylde dem under konkursbehandlingen efter den almindelige procedure. Der kan også gennemføres tvangsfuldbyrdelse over for konkursboet for de forpligtelser, som skal opfyldes.

Endvidere kan der opstå en situation, hvor skyldner disponerer over en genstand, som tilhører konkursboet, efter indledning af konkursbehandlingen. En sådan disposition er ugyldig, eftersom retten til at forvalte og disponere over aktiver blev overdraget til kurator, da konkursbehandlingen blev indledt. Hvis skyldner alligevel foretager en disposition, skal de aktiver, der er overført af den anden part på grundlag af en disposition, returneres til parten, hvis aktiverne er forblevet i konkursboet, eller der skal ydes godtgørelse, hvis værdien af konkursboet er steget som følge af overførslen. Såfremt skyldner disponerede over genstanden på den dag, konkursbehandlingen blev indledt, antages det, at dispositionen fandt sted, efter at konkursen blev erklæret. Hvis skyldner har disponeret over sine fremtidige fordringer før konkurserklæringen, bliver dispositionen ugyldig, når den pågældende erklæres konkurs for så vidt angår de fordringer, der opstår efterfølgende. En skyldner, der er en fysisk person, kan disponere over konkursboet med kurators samtykke. Enhver disposition uden kurators samtykke er ugyldig.

Behandling af fordringer, som er opstået efter indledningen af en rekonstruktions- eller gældssaneringsbehandling

I den tid en rekonstruktionsplan er gyldig, kan der ikke anmeldes fordringer på grundlag af et krav, der er omfattet af rekonstruktionsplanen. Fordringer kan anmeldes vedrørende andre krav. I løbet af gældssaneringsplanens gyldighedsperiode kan der ikke anmeldes fordringer eller indgives konkursbegæring på grundlag af en fordring, der er omfattet af gældssaneringsplanen. Fordringer kan anmeldes vedrørende andre krav. Godkendelse af en rekonstruktionsplan begrænser ikke kreditors ret til at anfægte de fordringer, der er ikke er optaget i gældssaneringsplanen, i en retssag. En kreditor kan også anlægge sag for at anfægte fordringens størrelse for så vidt angår den andel, der ikke accepteres.

Når en skyldner indgiver en begæring om rekonstruktion eller gældssanering, udskydes forældelsesfristen for fordringer mod skyldner. Efter at der er indgivet en begæring om rekonstruktion, kan den domstol, der skal træffe afgørelse i sagen på grundlag af en begæring fra en virksomhed og med godkendelse fra rekonstruktionsrådgiveren, som er knyttet til begæringen, udsætte retssagen vedrørende et økonomisk krav mod virksomheden, indtil rekonstruktionsplanen er godkendt, eller rekonstruktionen er afsluttet, undtagen i tilfælde af krav fremsat på grundlag af et ansættelsesforhold eller et krav om betaling af underholdsbidrag, som der endnu ikke er blevet truffet afgørelse om. Ved antagelse af en begæring om gældssanering vil retten udsætte retssagen vedrørende et økonomisk krav mod skyldner, som der endnu ikke er truffet afgørelse om, indtil rekonstruktionsplanen er godkendt, eller sagen er afsluttet.

En rekonstruktionsplan friholder ikke en person, der hæfter solidarisk for opfyldelsen af en virksomheds forpligtelse, fra at opfylde den pågældendes forpligtelse. Godkendelse af en gældssaneringsplan friholder ikke en person, der hæfter solidarisk for opfyldelsen af en skyldners forpligtelse, fra at opfylde den pågældendes forpligtelse.

12 Hvilke regler gælder for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer?

Regler for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer i konkurssager

Senest to måneder efter offentliggørelsen af konkursmeddelelsen i det officielle statstidende Ametlikud Teadaanded skal kreditorerne anmelde alle de fordringer mod skyldner til kurator, der bestod før konkurserklæringen, uanset baggrunden for deres fordringer eller fristen for deres fyldestgørelse. Når en konkursbehandling indledes, anses alle kreditorernes krav mod skyldner for at være forfaldne. Kurator skal have meddelelse om en fordring i form af et skriftligt krav (anmeldelse af fordring i konkursboet). I anmeldelsen af fordringen gøres der rede for fordringens indhold, grundlag og størrelse, og om den er sikret ved pant. Dokumenter til bevis for de forhold, der er nævnt i anmeldelsen af fordringen, vedlægges. Kurator skal efterprøve, om de anmeldte fordringer er berettigede, og om der findes panterettigheder til sikring af fordringerne. Før mødet, hvor fordringerne skal forsvares, kan kreditorerne og skyldneren indsende skriftlige indsigelser vedrørende fordringer eller panterettigheder til sikring af fordringerne til kurator.

Fordringer forsvares på et kreditormøde. Panterettigheder forsvares sammen med de fordringer, de er sikkerhed for. På kreditormødet behandles fordringer i den rækkefølge, hvori de er anmeldt. En fordring, dens placering og den panterettighed, der sikrer fordringen, anses for anerkendt, hvis hverken kurator eller nogen af kreditorerne gør indsigelser herimod på kreditormødet, eller hvis kurator eller den kreditor, der har fremsat indsigelse, tilbagekalder den på det pågældende møde. Kurator skal gøre indsigelse mod en fordring eller en panterettighed på kreditormødet, hvis der er grund til at gøre indsigelse. Fordringer, der fyldestgøres ved en rets- eller voldgiftsafgørelse, som er trådt i kraft, panterettigheder, der er anerkendt ved en rets- eller voldgiftsafgørelse, som er trådt i kraft, og panterettigheder, der er registreret i matrikelregistret, skibsregistret, registret over kommercielle håndpantsættelser eller Estlands centralregister over panterettigheder, anses for at være anerkendt på det omtalte møde uden forsvar. Der udarbejdes en oversigt over anerkendte fordringer.

Det anføres i referatet fra kreditormødet, om hver enkelt fordring eller panteret til sikring af fordringen blev anerkendt, og hvem der gjorde indsigelse mod fordringen, dens placering eller den panterettighed, der sikrer fordringen. Det anføres også i referatet, hvem der frafaldt en indsigelse, som var blevet fremsat. Hvis en kreditors krav ikke er blevet anerkendt, og kreditor ikke har anlagt sag for at få fordringen anerkendt, eller retten har afvist sagen, vil der blive set bort fra kreditors indsigelser mod fordringer fra en anden kreditor. Er der ikke gjort andre indsigelser mod en anden kreditors fordring, anses fordringen for at være blevet anerkendt. En fordring eller dens placering, som er anerkendt på kreditormødet, kan ikke efterfølgende anfægtes.

Regler for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer i forbindelse med rekonstruktion og gældssanering

I forbindelse med rekonstruktion fremlægger skyldner en oversigt over sin gæld med angivelse af alle fordringer mod ham samt de tilhørende kreditorer. Kreditorerne anmelder således ikke selv nogen fordringer. En kreditor, hvis fordring søges omlagt efter en rekonstruktionsplan, og som ikke er enig i størrelsen af sin fordring i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingen, kan indgive et skriftligt modkrav til rekonstruktionsrådgiveren, hvori den pågældende anfører, i hvilke henseender vedkommende ikke er enig i fordringen i rekonstruktionsmeddelelsen, og fremlægge dokumentation til underbygning af disse forhold. Indsendes der ikke et modkrav inden for den fastsatte frist, anses kreditor for at være enig i kravets størrelse. Skyldner kan gøre indsigelse mod kreditors argumenter, men skyldner skal dokumentere sine holdninger. På grundlag af de fremsatte påstande og beviser træffer retten afgørelse om størrelsen af kreditors hovedkrav og yderligere krav og om eksistensen og omfanget af sikkerheden.

I forbindelse med en gældssanering fremlægger skyldner en gældssaneringsplan med angivelse af, hvilke forpligtelser der skal saneres, og hvordan det skal ske. I lighed med rekonstruktion anmelder kreditorerne ikke selv nogen fordringer. Såfremt en kreditor, hvis fordring søges saneret, ikke er enig i de oplysninger, der er af givet af skyldner i gældsoversigten, skal kreditor meddele retten eller rådgiveren, hvis det bestemmes af retten, inden for en af retten fastsat frist, i hvilken henseende kreditoren ikke er enig i fordringen, og fremsende dokumentation til underbygning af disse forhold. Modtages modkravet ikke inden den fastsatte dato, anses kreditor for at være enig i fordringens størrelse. Hvis skyldneren eller rådgiveren ikke kan acceptere en påstand i kreditors modkrav, fremsender den pågældende straks en begæring til retten sammen med dokumentation til underbygning af, hvorfor de er uenige i de afgivne oplysninger. På grundlag af de fremlagte påstande og beviser træffer retten afgørelse om størrelsen af kreditors hovedkrav og yderligere krav og om eksistensen af sikkerheden.

13 Hvilke regler gælder for udlodning? I hvilken rækkefølge fyldestgøres kreditorernes krav?

Det gældende princip er, at alle kreditorer behandles på lige fod. Ikke desto mindre gælder der visse undtagelser, som giver nogle kreditorer en fortrinsret.

Inden der udbetales penge på grundlag af fordelingskoefficienter, foretages der i forbindelse med konkursbehandlingen udbetalinger af konkursboet i følgende rækkefølge:

1) fordringer, der er opstået som følge af udelukkelse eller inddrivelse af aktiver

2) underholdsbidrag, der skal betales til skyldner og dennes familiemedlemmer

3) konsoliderede forpligtelser

4) omkostninger og udgifter i forbindelse med konkursbehandlingen.

Når disse betalinger er foretaget, dækkes kreditorernes fordringer i følgende rækkefølge:

1) anerkendte fordringer, der er sikret ved pant

2) andre anerkendte fordringer, som blev anmeldt inden for den fastsatte frist

3) øvrige fordringer, der ikke blev anmeldt inden for den fastsatte frist, men som blev anerkendt.

Erstatningsansvar for skyldners forpligtelser er mulig i forbindelse med solidariske skyldnere. I så fald hæfter den solidariske skyldner over for kreditor uanset skyldnerens insolvens. Hvis en solidarisk skyldner betaler den del af gælden, som kreditor også har anmeldt mod skyldneren, vil den del blive fratrukket fordringen.

Det er ifølge lovgivningen også muligt at overdrage skyldnerens forpligtelse til tredjemand. Er en arbejdsgiver blevet insolvent, dvs. at arbejdsgiveren er erklæret konkurs, eller konkursbehandlingen er afsluttet med bortfald, vil medarbejderen få godtgjort eventuel løn, som den pågældende ikke havde modtaget, inden arbejdsgiveren blev erklæret insolvent, feriepenge og ydelser, eventuelle feriepenge, medarbejderen ikke havde modtaget, inden arbejdsgiveren blev erklæret insolvent, og eventuelle ydelser, den pågældende ikke havde modtaget, da ansættelseskontrakten blev ophævet, før eller efter at arbejdsgiveren blev erklæret insolvent. Såfremt en arbejdsgiver er insolvent, er konkursboets kreditor med hensyn til ubetalte arbejdsløshedsforsikringspræmier staten.

I forbindelse med rekonstruktion og gældssanering tales der ikke om konkursbo, og fordringer opfyldes efter rekonstruktions- eller gældssaneringsplanen. En rekonstruktionsplan friholder ikke en person, der hæfter solidarisk for opfyldelsen af en virksomheds forpligtelse, fra at opfylde den pågældendes forpligtelse. Hvis en person, der hæfter solidarisk for opfyldelsen af en virksomheds forpligtelse, har opfyldt forpligtelsen, vil den pågældende kun kunne gøre regres over for virksomheden i det omfang, virksomheden er ansvarlig for at opfylde forpligtelsen ifølge rekonstruktionsplanen. Godkendelse af en gældssaneringsplan friholder ikke en person, der hæfter solidarisk for opfyldelsen af skyldnerens forpligtelse, fra at opfylde den pågældendes forpligtelse. Hvis en person, der hæfter solidarisk for opfyldelsen af skyldnerens forpligtelse, har opfyldt forpligtelsen, vil den pågældende kun kunne gøre regres over for skyldneren i det omfang, skyldneren er ansvarlig for at opfylde forpligtelsen ifølge gældssaneringsplanen.

14 Under hvilke omstændigheder kan insolvensbehandlingen afsluttes, og hvilke retsvirkninger har en sådan afslutning (navnlig i forbindelse med en tvangsakkord?)

Afslutning af konkursbehandlingen og virkningerne af afslutningen

Konkursbehandlingen ender med afvisning af konkursbegæringen, annullation af konkursbehandlingen, når betingelserne for konkursbehandlingen ikke længere er til stede, med kreditorernes samtykke, når den endelige rapport er godkendt, når en akkord er godkendt eller af andre lovbestemte grunde.

Retten afslutter sagen med annullation ved en kendelse uden at erklære skyldner konkurs, uanset skyldners insolvens, hvis skyldners aktiver ikke er tilstrækkelige til at dække omkostningerne og udgifterne i forbindelse med konkursbehandlingen, og hvis det er umuligt at inddrive eller tilbagesøge aktiverne eller fremsætte et krav mod et medlem af ledelsesorganet. Retten kan også afslutte sagen med annullation uden at erklære skyldner konkurs, uanset skyldners insolvens, hvis skyldners aktiver primært består af krav om inddrivelse eller fordringer mod tredjepart, og det er usandsynligt, at disse fordringer opfyldes. Retten afslutter ikke sagen med annullation, hvis skyldner, en kreditor eller en tredjepart overfører det af retten fastsatte beløb som sikkerhed for omkostningerne og udgifterne i forbindelse med konkursbehandlingen til den dertil foreskrevne konto. Såfremt konkursbehandlingen af en juridisk person ender med annullation, vil den midlertidige kurator afvikle den juridiske person inden for to måneder efter ikrafttrædelsen af kendelsen om afslutning af sagen uden likvidation. Hvis skyldner har nogen aktiver ved annullationen af konkursbehandlingen, vil den midlertidige kurators vederlag blive betalt og nødvendige udgifter blive dækket først.

Retten afslutter insolvensbehandlingen på grundlag af en begæring fra skyldner, hvis betingelserne for konkursbehandlingen ikke længere er til stede, forudsat at skyldner godtgør, at den pågældende ikke er insolvent, eller at der ikke er risiko for, at skyldneren bliver insolvent, hvis vedkommende blev erklæret konkurs, fordi skyldneren sandsynligvis ville blive insolvent i fremtiden. Afsluttes konkursbehandlingen, fordi betingelserne for konkursbehandlingen ikke længere er til stede, bliver den juridiske person ikke opløst.

Retten afslutter insolvensbehandlingen på grundlag af en begæring fra skyldner, hvis alle kreditorer, der har anmeldt deres fordringer inden for den fastsatte frist, har givet deres samtykke til at få afsluttet sagen. Hvis en juridisk person er permanent insolvent, træffer retten afgørelse om afvikling af den juridiske person ved en kendelse om afslutning af sagen.

Konkursbehandlingen ender med godkendelse af en endelig rapport, når kurator fremsender den endelige rapport til konkursudvalget og retten. I den endelige rapport giver kurator oplysninger om konkursboet og de penge, der er indkommet fra salget heraf, betalinger, fordringer anerkendt af kreditorerne, anlagte og endnu ikke anlagte søgsmål osv. Kreditorer kan gøre indsigelser mod den endelige rapport til retten. Retten træffer afgørelse om godkendelse af den endelige rapport og afslutning af konkursbehandlingen. Retten afviser at godkende den endelige rapport og returnerer den til kurator ved en kendelse, så konkursbehandlingen kan fortsætte, såfremt den endelige rapport viser, at skyldners eller kreditorernes rettigheder er blevet overtrådt under konkursbehandlingen.

Konkursbehandlingen kan også afsluttes med en akkord. En akkord er en aftale mellem en skyldner og kreditorerne vedrørende betaling af gæld, og den indebærer en nedsættelse af gælden eller forlængelse af betalingsfristen. En akkord udarbejdes i forbindelse med konkursbehandlingen på forslag af skyldner eller kurator, efter at konkursbehandlingen er indledt. En beslutning om akkord vedtages på kreditormødet. Retten træffer afgørelse om godkendelse af akkorden. Retten afslutter konkursbehandlingen ved en kendelse om godkendelse af akkorden.

Hvis en konkurs ikke er afsluttet senest to år efter indledning af konkursbehandlingen, forelægger kurator en rapport for konkursudvalget og retten hvert halve år, indtil konkursbehandlingen er afsluttet. I denne rapport redegør kurator for årsagerne til, at konkursbehandlingen ikke er blevet fuldført, og oplyser om den solgte og usolgte del af konkursboet og om forvaltningen af konkursboet. Retten frigør kurator for dennes forpligtelser, når konkursbehandlingen er afsluttet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen. Retten kan nægte at frigøre kurator for dennes forpligtelser, hvis konkursboet på det tidspunkt, hvor konkursbehandlingen afsluttes, ikke er blevet helt solgt, der stadig mangler at blive afregnet beløb for konkursboet, de søgsmål, kurator har anlagt, endnu ikke er blevet behandlet, eller kurator har til hensigt eller er forpligtet til at anlægge et søgsmål. I så fald fortsætter kurator med at løse sine opgaver, efter at konkursbehandlingen er afsluttet. Hvis der efter afslutningen af konkursbehandlingen og frigørelsen af kurator indløber penge til konkursboet, beløb deponeret til fordeling bliver tilgængelige, eller det bliver klart, at konkursboet omfatter genstande, som ikke blev taget i betragtning, da fordelingsforslaget blev udarbejdet, afsiger retten kendelse om efterfølgende fordeling af egen drift eller på grundlag af en begæring fra kurator eller en kreditor.

Afslutning af rekonstruktionsbehandlingen og virkningerne af afslutningen

Rekonstruktionen ender, hvis den afsluttes inden den fastsatte frist, rekonstruktionsplanen ophæves, rekonstruktionsplanen gennemføres inden den fastsatte frist, eller fristen for at gennemføre rekonstruktionsplanen som fastsat i rekonstruktionsplanen udløber. Hvis en rekonstruktionsplan gennemføres før fristens udløb, ender rekonstruktionen, hvis virksomheden har opfyldt alle de forpligtelser, den har påtaget sig ifølge rekonstruktionsplanen, inden fristen for gennemførelse af rekonstruktionsplanen udløber.

Rekonstruktionsbehandlingen kan kun afsluttes før fristen, når rekonstruktionsplanen er godkendt. Retten afslutter rekonstruktionsbehandlingen før fristen, hvis virksomheden misligholder sin forpligtelse til at samarbejde eller undlader at betale det af retten fastsatte beløb som sikkerhed for rekonstruktionsrådgiverens eller den sagkyndiges vederlag og udgifter, rekonstruktionsplanen ikke godkendes, virksomheden indgiver en begæring herom, betingelserne for indledning af rekonstruktionsbehandlingen ikke længere er til stede, virksomhedens aktiver er bortødslet, eller kreditorernes interesser er skadet, rekonstruktionsplanen ikke er indgivet inden fristen, eller fordringen er uklar. Afslutter retten rekonstruktionsbehandlingen inden den fastsatte frist, er ingen af følgerne af indledningen af rekonstruktionsbehandlingen længere til stede.

Når fristen for gennemførelse af en rekonstruktionsplan udløber, afsluttes rekonstruktionsbehandlingen.

Rekonstruktionsbehandlingen kan også afsluttes med ophævelse af rekonstruktionsplanen. En rekonstruktionsplan ophæves, hvis virksomheden er blevet dømt for en lovovertrædelse i forbindelse med konkursen eller en strafbar handling vedrørende fuldbyrdelse, efter at rekonstruktionsplanen var blevet godkendt, virksomheden i væsentlig grad undlader at opfylde sine forpligtelser efter rekonstruktionsplanen, hvis det står klart, når mindst halvdelen af rekonstruktionsplanens gyldighedsperiode er gået, at virksomheden ikke er i stand til at opfylde de forpligtelser, den påtog sig ifølge rekonstruktionsplanen, på grundlag af en begæring fra rekonstruktionsrådgiveren, hvis tilsynsgebyret ikke er betalt, eller hvis virksomheden undlader at yde bistand til rekonstruktionsrådgiveren under opfyldelse af tilsynsforpligtelsen eller undlader at give rekonstruktionsrådgiveren de oplysninger, som sidstnævnte har brug for til udøvelse af sit tilsyn, hvis virksomheden indgiver en begæring om ophævelse af rekonstruktionsplanen, eller hvis virksomheden erklæres konkurs. Såfremt en rekonstruktionsplan ophæves, er følgerne af at indlede rekonstruktionsbehandlingen med tilbagevirkende kraft ikke længere til stede.

Afslutning af en gældssanering og virkningerne heraf

En sag om gældssanering afsluttes, når begæringen om gældssanering afslås, gældssaneringsplanen ophæves, sagsbehandlingen afsluttes, eller fristen for gennemførelse som fastsat i gældssaneringsplanen udløber. Hvis en gældssaneringsplan gennemføres før fristens udløb, afsluttes sagen, hvis skyldner har opfyldt alle de forpligtelser, denne har påtaget sig ifølge gældssaneringsplanen, inden fristen for gennemførelsen af gældssaneringsplanen er udløbet.

Retten ophæver en gældssaneringsplan på grundlag af en begæring fra skyldner, og hvis skyldner erklæres konkurs. Retten kan ophæve en gældssaneringsplan, hvis skyldner i væsentlig grad undlader at opfylde sine forpligtelser ifølge gældssaneringsplanen, hvis det står klart, når mindst halvdelen af gældssaneringsplanens gyldighedsperiode er gået, at skyldner ikke er i stand til at opfylde de forpligtelser, vedkommende har påtaget sig i den forbindelse, skyldner ikke har nogen solvensproblemer eller har løst dem, skyldner har forsætligt eller som følge af grov uagtsomhed indgivet materielt urigtige eller ufuldstændige oplysninger om sine aktiver, indtægter, kreditorer eller forpligtelser, skyldner har foretaget betalinger til kreditorer, som ikke er nævnt i gældssaneringsplanen, og har dermed skadet andre kreditorers interesser i væsentlig grad, skyldner undlader at yde bistand til retten eller rådgiveren under opfyldelsen af tilsynsforpligtelsen eller undlader at afgive de oplysninger, der er nødvendige for at udøve tilsyn, eller hvis skyldner undlader at betale det af retten fastsatte beløb som sikkerhed for rådgiverens eller den sagkyndiges vederlag og udgifter. Ophæves en gældssaneringsplan, er følgerne af at anerkende begæringen om gældssanering med tilbagevirkende kraft ikke længere til stede.

15 Hvilke rettigheder har kreditorerne efter insolvensbehandlingens afslutning?

Kreditorernes rettigheder efter afslutning af konkursbehandlingen

Efter afslutningen af konkursbehandlingen kan fordringer, der kunne have været, men som ikke blev anmeldt under konkursbehandlingen, og fordringer, der blev anmeldt, men som ikke blev opfyldt, eller som skyldner gjorde indsigelse imod, anmeldes af kreditorer mod skyldner efter den almindelige procedure. I så fald vil der ikke blive beregnet renter og morarenter for konkursbehandlingsperioden.

Hvis en skyldner, der er en fysisk person, frigøres for sine forpligtelser, som ikke blev opfyldt under konkursbehandlingen, bortfalder kreditorernes fordringer mod skyldner i konkursboet, bl.a. fordringer i konkursboet fra kreditorer, som ikke anmeldte deres fordringer under konkursbehandlingen, bortset fra forpligtelser til godtgørelse for tab forårsaget forsætligt ved en retsstridig handling eller til betaling af underholdsbidrag til et barn eller forælder.

Efter afslutningen af konkursbehandlingen kan kreditorer også anmelde krav som følge af konsoliderede forpligtelser, som ikke blev opfyldt under konkursbehandlingen mod skyldner. Fordringer, der opstår under konkursbehandlingen, og som ikke kunne anmeldes under konkursbehandlingen, kan også anmeldes mod skyldner efter den almindelige procedure. I dette tilfælde løber forældelsesfristen fra afslutningen af konkursbehandlingen. I det omfang en kreditors fordring, som blev anerkendt, ikke blev opfyldt under konkursbehandlingen, er kendelsen fuldbyrdelsesgrundlaget, medmindre skyldner har gjort indsigelse mod fordringen, eller retten har anerkendt kreditors krav.

Kreditorernes rettigheder efter afslutning af rekonstruktionsbehandlingen

Hvis rekonstruktionsbehandlingen afsluttes, når fristen for gennemførelse af en rekonstruktionsplan udløber, kan en kreditor kun fuldbyrde en fordring, som indgår i rekonstruktionsplanen, i det omfang det var aftalt i rekonstruktionsplanen, men ikke blev opfyldt efter rekonstruktionsplanen.

Såfremt en rekonstruktionsplan ophæves eller afsluttes før tid, er betingelserne for indledning af rekonstruktionsbehandlingen med tilbagevirkende kraft ikke længere til stede. En kreditors ret til at gøre krav gældende, når fordringen blev omlagt efter rekonstruktionsplanen, genoprettes mod virksomheden med det oprindelige beløb. Der skal også tages hensyn til kreditors gevinster i forbindelse med gennemførelsen af rekonstruktionsplanen.

Kreditorernes rettigheder efter afslutning af en gældssanering

Hvis en begæring afslås, eller behandlingen afsluttes, er en eller alle betingelserne for anerkendelse af begæringen med tilbagevirkende kraft ikke længere til stede. En kreditors ret til at gøre fordringer gældende, når fordringen blev omlagt efter gældssaneringsplanen, genoprettes mod skyldner med det oprindelige beløb. Der skal også tages hensyn til kreditors gevinster i forbindelse med gennemførelsen af gældssaneringsplanen.

Når fristen for gennemførelse af en gældssaneringsplan udløber, kan en kreditor kun fuldbyrde en fordring, der blev saneret efter gældssaneringsplanen, i det omfang det var aftalt i gældssaneringsplanen, men ikke blev opfyldt ifølge gældssaneringsplanen.

16 Hvem bærer omkostningerne og afholder udgifterne i forbindelse med insolvensbehandlingen?

Konkursbehandling

Hvis en konkursbegæring opfyldes, eller konkursbehandlingen ender med en akkord, betales omkostninger og udgifter i forbindelse med konkursbehandlingen af konkursboet. Hvis retten afslår en kreditors konkursbegæring, eller hvis sagen afsluttes, fordi kreditor trækker konkursbegæringen tilbage, refunderes omkostningerne og udgifterne i forbindelse med konkursbehandlingen af kreditor. I tilfælde af annullation træffer retten afgørelse om fordelingen af omkostningerne og udgifterne i forbindelse med konkursbehandlingen, afhængigt af omstændighederne.

Såfremt behandlingen blev indledt på skyldners begæring og afsluttes med annullation, uden at der afsiges konkursdekret, og skyldnerens aktiver ikke er tilstrækkelige til at foretage de nødvendige betalinger, pålægger retten skyldneren at betale den midlertidige kurators vederlag og udgifter med forbehold for refusion, men kan træffe foranstaltninger til, at de refunderes af staten. Refusion af den midlertidige kurators vederlag og udgifter fra staten må ikke overstige 397 EUR (inkl. afgifter fastsat i loven, undtagen moms). Retten afsiger ikke kendelse om, at den midlertidige kurators vederlag og udgifter skal refunderes af staten, hvis skyldner, en kreditor eller en tredjepart har overført det af retten fastsatte beløb som sikkerhed for den midlertidige kurators vederlag og udgifter med forbehold for refusion til den dertil foreskrevne konto.

Rekonstruktion

Hvis der er indledt rekonstruktion, fastsætter retten en periode, hvor virksomheden skal overføre det af retten fastsatte beløb som sikkerhed for rekonstruktionsrådgiverens basisvederlag og basisudgifter til den dertil foreskrevne konto. Hvis virksomheden undlader at betale dette beløb, afslutter retten rekonstruktionsbehandlingen. Størrelsen af rekonstruktionsrådgiverens vederlag og udgifter, der skal refunderes, vil blive afgjort af retten, når rekonstruktionsrådgiveren frigøres fra sine forpligtelser, eller rekonstruktionsplanen godkendes på grundlag af rapporten om rekonstruktionsrådgiverens aktiviteter og udgifter.

Såfremt retten inddrager sagkyndige i rekonstruktionsbehandlingen, har de sagkyndige ret til at få refunderet nødvendige og berettigede udgifter i forbindelse med opfyldelsen af deres forpligtelser og til at modtage et vederlag for løsningen af deres opgaver. Størrelsen af en sagkyndigs vederlag og udgifter, som skal refunderes, afgøres af retten, når den sagkyndige frigøres fra sine forpligtelser på grundlag af rapporten om den sagkyndiges aktiviteter og udgifter, som er blevet forelagt inden for den periode, retten har fastsat. Ved fastsættelse af den sagkyndiges vederlag kan retten også høre virksomheden.

Gældssanering

Skyldner afholder omkostningerne og udgifterne i forbindelse med gældssaneringen. Kreditorernes sagsomkostninger afholdes af kreditorerne selv. Retten kan pålægge skyldner at betale kreditorernes sagsomkostninger, hvis skyldner bevidst har indgivet en ubegrundet begæring om gældssanering eller har forårsaget omkostninger for kreditorerne ved på anden måde bevidst at have afgivet urigtige oplysninger eller bevidst har indgivet en ubegrundet begæring eller indsigelse. Skyldner får ikke bevilget retshjælp af staten til betaling af det statslige gebyr. Hvis gældssaneringsplanen gennemføres, skal skyldner ikke refundere udgifter til den statslige retshjælp. Er der udpeget en rådgiver eller en sagkyndig, afgør retten, hvilket beløb skyldner skal overføre som sikkerhed for rådgiverens eller den sagkyndiges vederlag og udgifter til den dertil foreskrevne konto.

17 Hvilke regler gælder for omstødelse af dispositioner til skade for de kreditorer, der har anmeldt krav i boet?

Konkursbehandling

Når en skyldner erklæres konkurs, overdrages dennes ret til at administrere og disponere over konkursboet til kurator. Når skyldner er erklæret konkurs, er alle skyldners dispositioner over genstande, som indgår i konkursboet, ugyldige. En skyldner, der er en fysisk person, kan disponere over konkursboet med kurators samtykke. Enhver disposition uden kurators samtykke er ugyldig.

Retten tilbagekalder ved en inddrivelsesprocedure enhver af skyldners transaktioner eller andre retshandler, som blev indgået eller udført, før konkursbehandlingen blev indledt, og som er til skade for kreditorernes interesser. Hvis en transaktion, som er omfattet af inddrivelse, er indgået, eller en anden retshandel, der skal tilbageføres, er udført i perioden fra udnævnelse af den midlertidige kurator til indledning af konkursbehandlingen, anses transaktionen eller retshandelen for at have været til skade for kreditorernes interesser.

Skyldner, en kreditor eller kurator kan anmode retten om at tilbagekalde en beslutning truffet på kreditormødet, hvis beslutningen er retsstridig eller blev taget i strid med den lovfæstede procedure, eller hvis retten til at anfægte beslutningen er direkte foreskrevet ved lov. Der kan også anmodes om tilbagekaldelse af en beslutning truffet på kreditormødet, hvis beslutningen er til skade for kreditorernes fælles interesser.

Hvis sagen blev indledt med henblik på at frigøre en fysisk person fra dennes forpligtelser, kan retten på en kreditors anmodning ophæve kendelsen om frigørelse af skyldner fra dennes forpligtelser, som ikke blev opfyldt under konkursbehandlingen, inden for et år efter afsigelse af kendelsen, hvis det står klart, at skyldneren forsætligt har misligholdt sine forpligtelser under sagen om frigørelse af skyldner fra dennes forpligtelser og dermed i væsentlig grad har hæmmet fyldestgørelsen af kreditorernes fordringer.

Hvis skyldner og kreditorerne bliver enige om at indgå en akkord, efter at konkursbehandlingen er indledt, kan retten ophæve akkorden, hvis skyldner undlader at opfylde de forpligtelser, der følger af akkorden, dømmes for en lovovertrædelse i forbindelse med konkursen eller en strafbar handling vedrørende tvangsfuldbyrdelse eller, når mindst halvdelen af akkordens gyldighedsperiode er gået, det er indlysende, at skyldner er ude af stand til at opfylde betingelserne i akkorden. Ophævelse af en akkord påvirker alle de kreditorer, der har deltaget i akkorden, og beskytter dermed samtlige kreditorer.

Rekonstruktion

Retten ophæver en rekonstruktionsplan, hvis virksomheden er blevet dømt for en lovovertrædelse i forbindelse med konkursen eller en strafbar handling vedrørende fuldbyrdelse, efter at rekonstruktionsplanen var blevet godkendt, virksomheden i væsentlig grad undlader at opfylde sine forpligtelser efter rekonstruktionsplanen, hvis det står klart, når mindst halvdelen af rekonstruktionsplanens gyldighedsperiode er gået, at virksomheden ikke er i stand til at opfylde de forpligtelser, den har påtaget sig ifølge rekonstruktionsplanen, på grundlag af en begæring fra rekonstruktionsrådgiveren, hvis tilsynsgebyret ikke er betalt, eller hvis virksomheden undlader at yde bistand til rekonstruktionsrådgiveren under opfyldelse af tilsynsforpligtelsen eller undlader at give rekonstruktionsrådgiveren de oplysninger, som sidstnævnte har brug for til udøvelse af sit tilsyn, eller på grundlag af en begæring fra virksomheden, eller hvis virksomheden erklæres konkurs. En kreditors ret til at gøre en fordring gældende, når fordringen blev omlagt efter rekonstruktionsplanen, genoprettes mod virksomheden med det oprindelige beløb, og der skal også tages hensyn til kreditors gevinster under gennemførelsen af rekonstruktionsplanen.

Gældssanering

Retten ophæver en gældssaneringsplan på grundlag af en begæring fra skyldner, eller hvis skyldner erklæres konkurs, eller hvis skyldner i væsentlig grad undlader at opfylde sine forpligtelser efter gældssaneringsplanen, hvis det står klart, når mindst halvdelen af gældssaneringsplanens gyldighedsperiode er gået, at skyldner ikke er i stand til at opfylde de forpligtelser, vedkommende har påtaget sig i den forbindelse, skyldner ikke har nogen solvensproblemer eller har løst dem, og saneringen af kreditorernes fordringer ikke længere er rimelig over for kreditorerne på grund af en væsentlige ændring i forholdene, hvis skyldner forsætligt eller som følge af grov uagtsomhed har indgivet materielt urigtige eller ufuldstændige oplysninger om sine aktiver, indtægter, kreditorer eller forpligtelser, skyldner har foretaget betalinger til kreditorer, som ikke er nævnt i gældssaneringsplanen, og dermed har skadet andre kreditorers interesser i væsentlig grad, skyldner undlader at yde bistand til retten eller rådgiveren under opfyldelsen af tilsynsforpligtelsen eller undlader at afgive de oplysninger, der er nødvendige af hensyn til tilsynet, eller hvis skyldner undlader at betale det af retten fastsatte beløb som sikkerhed. En kreditors ret til at gøre fordringer gældende, når fordringen blev omlagt efter gældssaneringsplanen, genoprettes mod skyldner med det oprindelige beløb. Der skal også tages hensyn til kreditors gevinster i forbindelse med gennemførelsen af gældssaneringsplanen.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 06/02/2018