Luk

BETAVERSIONEN AF PORTALEN ER NU TILGÆNGELIG

Besøg betaversionen af den europæiske e-justice-portal, og giv os din feedback!

 
 

menu starting dummy link

Page navigation

menu ending dummy link

Procesfrister - Belgien

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

I retsplejeloven nævnes der mange forskellige frister.

De kan inddeles i to kategorier: ventetider og forældelsesfrister.

Ventetider er frister, der skal udløbe. Man skal så at sige vente på, at en frist udløber, før man gyldigt kan træffe en retslig foranstaltning.

Et eksempel på en ventetid er Link åbner i nyt vinduestævningsfristen. Der skal være en "stævningsfrist" mellem datoen for forkyndelsen af stævningen og det indledende retsmøde. Fristen er otte dage for stævninger i hovedsager (civilsager) og to dage for stævninger i sager om foreløbige forholdsregler.

En forældelsesfrist er den periode, inden for hvilken en given retslig foranstaltning skal igangsættes, senest den sidste dag i perioden eller Link åbner i nyt vinduedies ad quem, idet man ellers fortaber retten til at træffe den pågældende foranstaltning.

Som eksempel på forældelsesfrister kan nævnes følgende frister for at udnytte sine klagemuligheder, nemlig:

  • en måned for at appellere (retsplejelovens artikel 1051) en kontradiktorisk dom, der løber fra forkyndelsen af dommen
  • en måned for at indgive indsigelse (retsplejelovens artikel 1048) mod en udeblivelsesdom, der løber fra forkyndelsen af dommen
  • tre måneder for at anlægge en sag ved kassationsdomstolen (retsplejelovens artikel 1073)
  • tre måneder for at indgive en tredjemandsindsigelse (retsplejelovens artikel 1129)
  • 30 dage for at indgive en klage mod en dommer på grund af rettergangsfejl (retsplejelovens artikel 1142)
  • seks måneder for at genoptage en civilsag (retsplejelovens artikel 1136).

Stævningsfristen er med andre ord ventetid.

Retsplejelovens artikel 707 fastsætter den almindelige stævningsfrist i hovedsager til otte dage for personer med bopæl eller opholdssted i Belgien.

Det samme gælder:

1) når stævningen forkyndes på den valgte adresse i Belgien

2) når den person, som stævningen forkyndes for, hverken har kendt bopæl eller opholdssted i Belgien eller i udlandet

3) når en stævning forkyndes for en person i Belgien, som har bopæl i udlandet.

Stævningsfristen i sager om foreløbige forholdsregler er to dage (Link åbner i nyt vindueartikel 1035 i retsplejeloven). Stævningsfristen for sager indbragt for Link åbner i nyt vinduefogedretten er også to dage i sager om foreløbige forholdsregler.

Når sagsøgte ikke har bopæl, opholdssted eller valgt adresse i Belgien, forlænges førnævnte "basisfrister" på henholdsvis otte og to dage i overensstemmelse med Link åbner i nyt vindueartikel 55 i retsplejeloven.

Fristen er derfor (otte eller to dage +...):

  1. 15 dage, når parten bor i et naboland eller Det Forenede Kongerige
  2. 30 dage, når parten er bosat i et andet land i Europa
  3. 28 dage, når parten er bosat i et andet land i verden.

Denne fristforlængelse skal dog altid være fastsat ved lov. For stævninger i hovedsager er dette fastsat i Link åbner i nyt vindueartikel 709 i retsplejeloven og for stævninger i sager om foreløbige forholdsregler i Link åbner i nyt vindueartikel 1035 i retsplejeloven.

I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at foretage en stævning meget hurtigt. Under sådanne omstændigheder kan man via en advokat eller stævningsmand anmode den kompetente domstol om at få forkortet fristen (Link åbner i nyt vindueartikel 708 i retsplejeloven i hovedsager og Link åbner i nyt vindueretsplejelovens artikel 1036 i sager om foreløbige forholdsregler).

Når stævningen forkyndes, udleverer fogeden også en kopi til indstævnte af afgørelsen om, at der er givet tilladelse til at forkorte fristen.

Et af de vigtigste aspekter af en frist er, hvordan den beregnes. Fremgangsmåden er fastlagt i Link åbner i nyt vindueartikel 48-57 i retsplejeloven (dvs. kapitel VIII i retsplejelovens første del, se nedenfor).

Disse artikler omhandler generelle aspekter (artikel 48-49), forældelsesfrister (artikel 50, stk. 1), Link åbner i nyt vindueberegning af frister (artikel 52 og artikel 53, stk. 1, samt artikel 53a, artikel 54 og 57), tilfælde af Link åbner i nyt vindueforce majeureLink åbner i nyt vinduefristforlængelse (artikel 50, stk. 2, artikel 51, artikel 53, stk. 2, og artikel 55) samt tilfælde af udsættelse på grund af en af parternes død (artikel 56).

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

1. januar (nytårsdag)

Påske og 2. påskedag (variable datoer)

1. maj (arbejdernes internationale kampdag)

Kristi himmelfartsdag (sjette torsdag efter påske)

Pinse og 2. pinsedag (syvende søndag og mandag efter påske)

Nationaldag 21. juli

15. august (Marias himmelfartsdag)

1. november (allehelgensdag)

11. november (våbenhvile i 1918)

25. december (jul)

Denne liste er ikke anført i retsplejeloven.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Se spørgsmål 1 (ovenfor).

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Hovedreglen er, at dies a quo (dagen for den handling eller hændelse, som udløser fristen) IKKE medtages i fristen, men at dies ad quem (den sidste dag) gør ("dies a quo non computatur in termino").

Link åbner i nyt vindueRetsplejelovens artikel 52 bestemmer følgende: "Fristen regnes fra midnat til midnat. Den beregnes fra dagen efter dagen for den handling eller hændelse, der udløser fristen, og omfatter alle dage, også lørdage, søndage og helligdage".

En frist løber derfor ikke fra den dag, hvor en stævning eller dom forkyndes (dies a quo), men den efterfølgende dag (dvs. fra kl. 00.00).

Eksempel: Hvis en stævning forkyndes mandag den 4. maj (dies a quo), løber Link åbner i nyt vinduestævningsfristen fra tirsdag den 5. maj. Med andre ord er første dag i den otte dage lange frist tirsdag den 5. maj.

Hvis den 4. maj er en fredag, er den første dag i fristen lørdag den 5. maj. Den første dag i en stævningsfrist kan altså godt være en lørdag, søndag eller en lovbestemt fri- eller helligdag.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

A. Forkyndelse ved en foged:

Artikel 57 i retsplejeloven bestemmer, at medmindre andet er fastsat ved lov, løber fristen for en indsigelse, appel og kassationsbegæring fra afgørelsens forkyndelse for personen eller på dennes bopæl, eller i påkommende tilfælde fra overdragelse eller aflevering af en kopi af afgørelsen, jf. Link åbner i nyt vindueartikel 38 og Link åbner i nyt vindue40.

Med hensyn til personer, der ikke har bopæl, opholdssted eller valgt adresse i Belgien, og for hvem dommen ikke kan forkyndes personligt, løber fristen fra det tidspunkt, hvor en kopi af den dom, der skal forkyndes, indleveres på posthuset eller i givet fald til anklagemyndigheden.

Hvis der er tale om umyndige personer, løber fristen først fra det tidspunkt, hvor dommen er forkyndt for deres juridiske repræsentant.

B. Papirbaseret forkyndelse (brev):

Medmindre andet er fastsat ved lov, bestemmes det i artikel 53a i retsplejeloven, at frister, der løber fra det tidspunkt, hvor papirdokumentet forkyndes for adressaten, beregnes som følger:

  1. Når forkyndelsen sker ved retslig forsendelse eller anbefalet brev med modtagelsesbevis, fra første dag efter den dag, hvor forsendelsen eller brevet er forelagt ved adressatens bopæl, eller i påkommende tilfælde dennes opholdssted eller valgte adresse.
  2. Når forkyndelsen sker ved anbefalet brev eller almindeligt brev, fra den tredje arbejdsdag efter den dag, hvor brevet blev indleveret til posttjenesten, medmindre adressaten kan bevise det modsatte.
  3. Når forkyndelsen sker mod udlevering af dateret modtagelsesbevis, fra den første dag efter denne dag.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Hovedreglen er, at dies a quo (dagen for den handling eller hændelse, som udløser fristen) IKKE medtages i fristen, men at dies ad quem (den sidste dag) gør.

DIES A QUO:

Link åbner i nyt vindueRetsplejelovens artikel 52 bestemmer følgende: "Fristen regnes fra midnat til midnat. Den beregnes fra dagen efter dagen for den handling eller hændelse, der udløser fristen, og omfatter alle dage, også lørdage, søndage og helligdage".

En frist starter derfor ikke den dag, hvor en stævning eller dom forkyndes (dies a quo), men den efterfølgende dag (dvs. fra kl. 00.00).

Eksempel: Hvis en stævning forkyndes mandag den 4. maj (dies a quo), løber Link åbner i nyt vinduestævningsfristen fra tirsdag den 5. maj. Med andre ord er første dag i den otte dage lange frist tirsdag den 5. maj.

Hvis den 4. maj er en fredag, løber fristen fra lørdag den 5. maj. Den første dag i en stævningsfrist kan altså godt være en lørdag, søndag eller en lovbestemt fri- eller helligdag.

DIES AD QUEM:

Link åbner i nyt vindueRetsplejelovens artikel 53 bestemmer følgende: "Fristens sidste dag indgår i fristen. Men når denne dag er en lørdag, en søndag eller en Link åbner i nyt vinduelovbestemt hellig- eller fridag, udskydes fristens sidste dag til den efterfølgende arbejdsdag".

Dies ad quem er den dag, hvor fristen udløber. Denne indgår som den sidste dag i fristen.

Men hvis denne dies ad quem falder på en lørdag, søndag eller lovbestemt hellig- eller fridag, forlænges fristen til den næste arbejdsdag.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

I henhold til artikel 52 i retsplejeloven løber fristen fra midnat til midnat. Den beregnes fra dagen efter dagen for den handling eller hændelse, der udløser fristen, og omfatter alle dage, også lørdage, søndage og helligdage".

En handling kan dog kun gennemføres gyldigt på justitskontoret i det tidsrum, hvor dette er tilgængeligt for offentligheden, medmindre det sker elektronisk.

Der skal derfor tages hensyn til kalenderdagene.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

I henhold til artikel 54 i retsplejeloven beregnes en frist i måneder eller år fra en kalenderdag i én måned til dagen forud for den tilsvarende kalenderdag i en anden måned.

Denne artikel gælder alene for frister, der er fastsat i måneder eller år (f.eks. frist for indsigelse eller appel: en måned) og betyder – sammenholdt med retsplejelovens artikel 53 – at en frist på en måned f.eks. ikke altid er 30 eller 31 dage, men også kan være kortere eller længere.

Ved "kalenderdag" forstås her fristens første dag, dvs. dagen efter forkyndelsen.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

I henhold til retsplejelovens artikel 53, stk. 1, indgår fristens sidste dag (dvs. dies ad quem) i fristen.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Det bestemmes dog i retsplejelovens artikel 53, stk. 2, at når denne dag er en lørdag, en søndag eller en lovbestemt hellig- eller fridag, udskydes fristens sidste dag til den efterfølgende arbejdsdag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

a) Frister, der ikke medfører fortabelse af en rettighed:

Artikel 49 i retsplejeloven præciserer, at frister fastsættes ved lov, og at retten kun kan fastsætte en frist, hvis dette er tilladt ved lov.

I henhold til artikel 51 i retsplejeloven kan dommeren inden fristens udløb forkorte eller forlænge de frister, der ikke medfører fortabelse af en rettighed. Medmindre andet er fastsat ved lov, kan forlængelsen ikke være længere end den oprindelige frist, og den kan ikke forlænges yderligere, medmindre dette sker i form af en begrundet afgørelse og af alvorlige grunde.

b) En person, der ikke har bopæl, opholdssted eller valgt adresse i Belgien:

Retsplejelovens artikel 55 bestemmer, at når det er fastsat ved lov, at fristen for en part, der ikke har bopæl, opholdssted eller valgt adresse i Belgien, skal forlænges, er denne forlængelse på:

  1. 15 dage, når parten bor i et naboland eller Det Forenede Kongerige
  2. 30 dage, når parten er bosat i et andet land i Europa
  3. 28 dage, når parten er bosat i et andet land i verden.

c) Retsferier:

Retsplejelovens artikel 50, stk. 2, bestemmer, at hvis en appel- eller indsigelsesfrist som omhandlet i Link åbner i nyt vindueartikel 1048, Link åbner i nyt vindue1051 og artikel Link åbner i nyt vindue1253c, litra c) og d), starter og udløber under retsferier, forlænges den indtil den 15. dag i det nye retsår.

Retsferien løber fra 1. juli til 31. august hvert år.

Hvis fristen for indsigelse eller appel starter eller udløber i denne periode, udskydes fristens dies ad quem til den 15. september.

Eksempel 1: En dom forkyndes den 30. juni (dies a quo). Fristen løber fra den 1. juli og udløber den 31. juli (dies ad quem).

Eksempel 2: En dom forkyndes den 31. juli (dies a quo). Fristen løber fra den 1. august og udløber den 31. august (dies ad quem).

I disse to eksempler falder både første og sidste dag dies ad quem i retsferien, og fristen for at gøre indsigelse mod eller appellere en afgørelse forlænges derfor til den 15. september.

Eksempel 3: En dom forkyndes den 29. juni. Fristen løber fra den 30. juni. Dies ad quem er den 29. juli.

Eksempel 4: En dom forkyndes den 1. august. Fristen løber fra den 2. august. Dies ad quem er den 1. september.

I disse to eksempler ligger enten fristens første dag eller dies ad quem uden for retsferien, og fristen forlænges derfor ikke til den 15. september.

Det bør bemærkes, at både retsplejelovens artikel 50, stk. 2 (forlængelse på grund af retsferien), og artikel 53, stk. 2 (udskydelse af fristens udløb til den næste arbejdsdag, hvis den falder på en lørdag, søndag eller lovbestemt hellig- eller fridag), kan finde anvendelse, når retsferiens sidste dag, den 31. august, falder på en lørdag eller en søndag, og fristens sidste dag (dies ad quem) er den 31. august.

Retsplejelovens artikel 50, stk. 2, anvendes, før retsplejelovens artikel 53, stk. 2, anvendes.

Eksempel:

Et dokument forkyndes den 31. juli. Indsigelses- eller appelfristen løber fra den 1. august til den 31. august. Den 31. august falder på en lørdag eller søndag.

I henhold til retsplejelovens artikel 50, stk. 2, falder fristens første og sidste dag i retsferien, hvilket betyder, at fristen forlænges til den 15. september.

Det er kun, når den 15. september falder på en lørdag eller en søndag, at retsplejelovens artikel 53, stk. 2, kan finde anvendelse, og den sidste dag udskydes til mandag.

d) Den part, der kan indgive en indsigelse, appel eller kassationsbegæring, er afgået ved døden:

I henhold til retsplejelovens artikel 56 betyder en parts dødsfald, at dennes frist til at indgive en indsigelse, appel eller kassationsbegæring forlænges.

Fristen løber først igen, efter at afgørelsen på ny er forkyndt på afdødes bopæl, og beregnes fra udløbet af eventuelle frister for at udarbejde en boopgørelse og vurdere, om afgørelsen er forkyndt før fristernes udløb.

Afgørelsen kan forkyndes for arvingerne kollektivt og uden angivelse af deres navn og stilling. Undtaget herfra er dog en interesseret part, der ville fortabe en rettighed, fordi appelfristen udløber, hvis det viser sig, at den pågældende ikke havde kendskab til forkyndelsen.

12 Hvor lang er ankefristen?

I medfør af retsplejelovens artikel 1050 er hovedreglen, at der i alle sager kan indgives en appel, så snart dommen er forkyndt, også selv om det er tale om en udeblivelsesdom. Med hensyn til en afgørelse om kompetence eller, medmindre dommeren træffer anden afgørelse, en foreløbig afgørelse, kan der alene indgives appel sammen med en appel af den endelige dom.

I henhold til retsplejelovens artikel 1051 er fristen for at indgive en appel en måned fra dommens forkyndelse i henhold til Link åbner i nyt vindueartikel 792, stk. 2 og 3. I henhold til retsplejelovens artikel 1054 kan sagsøgte dog på ethvert tidspunkt indgive en kontraappel til appelretten mod enhver af sagens parter, også selv om dommen blev forkyndt uden forbehold eller accepteret før forkyndelsen.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

I henhold til retsplejelovens artikel 51 kan dommeren inden fristens udløb forkorte eller forlænge de frister, der ikke medfører fortabelse af en rettighed. Medmindre andet er fastsat ved lov, kan forlængelsen ikke være længere end den oprindelige frist, og den kan ikke forlænges yderligere, medmindre dette sker i form af en begrundet afgørelse og af alvorlige grunde.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Artikel 55 i retsplejeloven er indført særligt med henblik på denne part. Når parten opfylder betingelserne i denne artikel, kan den pågældende udnytte denne bestemmelse.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

I medfør af retsplejelovens artikel 50, stk. 1, kan frister, der medfører fortabelse af rettigheder, hverken forkortes eller forlænges, heller ikke selv om parterne er enige herom, medmindre denne fortabelse er omfattet af lovens bestemmelser.

Med andre ord skal den retslige foranstaltning være truffet før fristens udløb, idet der ellers er en risiko for, at den ikke er omfattet af den fastsatte frist og ikke er antagelig.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

At lade en præklusiv frist udløbe er endeligt. Der kan med andre ord ikke længere indgives en appel, medmindre loven er blevet overtrådt.


De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 28/10/2019